PODCAST · religion
Astrologik
by Emilie Rose Milling
Denne podcast er til dig, der er nysgerrig på hvordan esoterisk astrologi kan bruges som et sprog for de arketypiske udfordringer, vi møder på den indre vej.Vi, Emilie & Manookah, stiller os hermed til rådighed og deler vores astrologiske viden, egne erfaringer og indsigter fra mange års vandring i det indre landskab.Måske føler du dig alene med dine oplevelser og har brug for et større perspektiv på, hvad det er du går igennem? Måske mangler du de magiske ord, der kan få de indre, intuitive brikker til at falde på plads? Hvad end, der drager dig, er du velkommen og ikke alene!Må denne podcast bringe lys i mørket og klarhed i kaos og aller vigtigst være en hjælp til, at også du finder hjem.I kærlighed, E & M Bag ideen og mikrofonerne: Esoteriske Astrologer Manookah Soffiah og Emilie Rose
-
20
Afsnit 33 - At tvivle på sin sandhed · 2 års Jubilæums afsnit
I dette afsnit af ASTROLOGIK fejrer Emilie og Manookah 2 års fødselsdag for podcasten med et online event, hvor lytterne kommenterer og stiller spørgsmål undervejs. Dagens emne er den velkendte udfordring og det “mindfuck,” der opstår, når vi begynder at tvivle på vores egen indre sandhed. For vi kender det allesammen, en idé, en ny retning, et indre svar er netop landet i vores system og alt føles sandt, enkelt og fredfyldt … lige indtil hovedet tager over. Den gamle tankeform, der består af en dybt rodfæstet idé om, at det jo ikke kan være så enkelt, er blevet aktiveret og pludselig er vores sind splittet i alle retninger i et desperat forsøg på at regne ud, om det nu også kan være sandt. Så hvad kan vi gøre, når vi gang på gang forvilder os væk fra hjertets enkle vished? Hvordan kan vi blive nærværende nok til at genkende Egoets snedige forklædninger og hvem har egentlig bestemt, at tvivlen nødvendigvis har ret og skal tages alvorligt? Kunne det endda være, at det forholdt sig helt modsat?
-
19
Afsnit 32 - Haumea, er det levende?
I dette afsnit af ASTROLOGIK taler Emilie & Manookah om dværgplaneten Haumea og om den på én og samme tid så fine og kraftfulde, levende strøm, som hun repræsenterer. Det bliver til spændende samtale om tærsklerne og den indre vej - set fra et cyklisk perspektiv, om overgivelsen til den foranderlighed, der er et eksistentielt grundvilkår og om hvordan vi gang på gang misser selve livet, når vi forsøger at kontrollere det. At forbinde os til Haumea kræver ikke bare en høj grad af bevidst nærvær, men derudover også evnen til igen og igen at give slip. At slippe den så menneskelige og dybt integrerede tendens til at gribe fat om det, der kun tilnærmelsesvis kan begribes gennem et åbent og blidt nærvær. Men hvordan kan vi overhovedet mærke, hvad der er levende i et givent øjeblik og er vi bevidste om, at det vi giver liv vokser? Hvad sker der, når vi tillader os selv, at cykle i medvind og kan det mon være rigtigt, det vi gør, når livet pludselig føles let og ubesværet? Det store spørgsmål er ikke, hvad DU vil med livet, men hvad LIVET vil med dig?…
-
18
Afsnit 31 - Saturn, sensitivitet & grænser
I dette afsnit af ASTROLOGIK har Emilie & Manookah deres første gæst, healer, astrolog og rapper Sissel Fladeland i studiet. Sissels historie er et levende eksempel på hvad der kan ske, når vi som sensitive, lader viljestyrken tage over og fuldstændig overhører vores krops signaler. Det bliver til en spændende snak om svagheden ved vs. gaven i det sansestærke system, om Saturns vigtige rolle som den konsekvente og meget konkrete kraft, der hele tiden sørger for at vi kommer tilbage på sporet og om udfordringen ved den voldsomme og til en start destruktive viljekraft, der ligger i forbindelsen mellem “den lille vilje” Mars & “ den store Vilje” Pluto. For hvad gør man, når man som Sissel, er født med Månen i Vandbæreren og aldrig har lært at mærke og rumme sine egne følelser - men derimod at “bypasse” dem? Når sensitiviteten fylder så meget, at man kan mærke alle andres følelser og har svært ved at skelne hvad der er ens eget og og hvad der er andres? Når tendensen til at tage overansvar gør det svært, at sætte grænser? Sidst men ikke mindst, hvordan kan vi vende vores sensitivitet til en styrke?
-
17
Afsnit 30 - Ceres & Uranus - at skabe en ny kultur
I dette afsnit af ASTROLOGIK taler Emilie og Manookah om den 7. stråle og om forbindelsen imellem Ceres og Uranus, der i et velfungerende samspil, hjælper os med at skabe en ny kultur. Det centrale spørgsmål er, hvordan vi kan bringe det spirituelle aka. den inspiration, de indsigter og idéer, vi modtager på et andet plan, helt ind i vores daglige handlinger og konkrete livsstil? For lige såvel som det er dybt frustrerende at sidde fast i en masse kedelige og u-inspirerede rutiner, så er det mindst lige så meningsløst, at være fyldt af idéer og inspiration uden at kunne omsætte dem til konkret virkelighed. Så hvad kan vi gøre for at skabe den rette balance imellem de to arketypiske energier, der på hver deres måde, er uundværlige for vores trivsel og udvikling som menneskehed? Hvordan kan vi bedst tage os af vores nervesystem, når Uranus’ højspændte frekvenser strømmer igennem? Og hvordan kan vi hver især, igennem vores daglige handlinger og ritualer, være med til at skabe en ny og bæredygtig kultur? ASTROLOGIK fejre 2 års jubilæum den 31. maj kl. 13 - 15.30 og DU, vores kære lytter, er inviteret. Vi fejre vores fødselsdag med en ONLINE LIVE optagelse , TALK og Q&A. Det vil foregår på Zoom, og det er gratis. Vi glæder os meget til at dele denne dag med dig. Sæt X i din kalender.
-
16
Afsnit 29 - Viljen til at skabe balance I Vædder/Vægt-aksen
I dette afsnit af ASTROLOGIK taler Emilie og Manookah om hvordan vi, på bedste, kærligste og mest hensigtsmæssige vis, kan forholde os, når der lige om lidt bliver skruet max op for det kollektive felt med hele 8 planeter i Vædderens tegn. For der er ingen tvivl om at det bliver intenst og at Vædderens krigslystne skygge vil være til at få øje på i det indre såvel som i det ydre. Så hvad kan vi gøre, når rastløsheden, impulsiviteten og trangen til at handle blot for handlingens skyld, melder sig? Hvordan kan vi sikre os, at Mars’ eksplosive kraft ikke ender ud som endnu en gnist på det i forvejen kraftigt optændte, kollektive bål? Og hvilke nøgler, kan vi ty til for at undgå at blive totalt overtaget af den banale, men nok så kraftfulde rus ved fremdrift? Når “Just do it” står skrevet på himlen med neonfarver og i fed, bliver det bevidste nærvær tvingende nødvendigt og vi må kontinuerligt tjekke ind med os selv. For det essentielle spørgsmål bag enhver handling er: Er det K-ærligt for helheden eller ej?🤍4 søndage med Astrologisk Masterclass. Første modul den 26. april. Læs mere og tilmeld dig her:https://www.irisintuitiv.dk/astrologiskmasterclass
-
15
Afsnit 28 - At leve bevidst med pluto
I dette afsnit af ASTROLOGIK taler Emilie & Manookah om alle de besynderlige og til tider absurde udfordringer, der kan dukke frem af dybet, når Pluto rammer særlige punkter og planeter i vores fødselshoroskop. Med Manookahs horoskop og oplevelse af øjeblikkets Pluto transit, til både MC, IC, Månen og Merkur, i fokus, udfoldes et konkret og levende eksempel på de kræfter, der er i spil, når underverdenens hersker gør sin insisterende entré. For hvad gør man, når både Skattevæsenet, Andelsforeningen, den indiske familie og det indiske politi på én og samme tid pludselig har én i søgelyset? Hvordan bevarer man roen, når det Plutonske drama udspiller sig for fulde gardiner? Og hvordan sikrer man sig, at de dybe, instinktive kræfter ikke tager over og gør hele situationen værre? Med Pluto er der kun én vej. Total overgivelse. I ubetinget accept og tillid. Astrologisk Masterclass med Emilie Rosehttps://www.irisintuitiv.dk/astrologiskmasterclass
-
14
Afsnit 27 - Det ubegrænsede sind
I dette afsnit af ASTROLOGIK taler Emilie & Manookah om hvordan alle de historier, vi går og fortæller os selv, skaber et mentalt fængsel, der afholder os fra at opleve sindet og Nu’et i sin reneste essens. Den essens, som i sig rummer ubegrænset potentiale. Hver gang vi konkluderer og sætter et prædikat på noget, på os selv og/eller vores omverden, udelader vi andre muligheder og dele, at komme til syne og måske allervigtigst, vi bevæger os længere væk fra helheden. For hvordan kan vi overhovedet komme rent tilstede i NU’et, hvis vi bliver ved at se ethvert nyt øjeblik igennem fortidens briller? Hvordan kan vi få en ny oplevet erfaring af verden, relationer, specifikke situationer i vores liv, hvis vi ikke er i stand til at stille spørgsmålstegn ved de gamle overbevisninger og dertilknyttede Måne mønstre, der igen og igen får os til at udspille fortidens drama? Vi lever i en tid, hvor alt er oppe og vende og det er mere end nogensinde vigtigt, at regulere os selv, så vi kan være bevidste medskabere af den virkelighed, vi ønsker at manifestere.
-
13
Afsnit 26 - Saturn i Vædderen - et nyt niveau af nuet.
I dette afsnit af ASTROLOGIK taler Emilie og Manookah om Saturn og Neptun i Vædderen og om hvordan vi kollektivt bliver bedt om at tage ansvar for vores handlinger på et helt nyt niveau. Drømme, længsler og idealer uden ben at gå på, hører for alvor fortiden til og den gamle sætning “actions speake louder than words” står som skrevet med fed på himlen. For hvis vi virkelig ønsker fred og næstekærlighed, som mange af os, siger vi gør, så må det nu afspejles i vores daglige handlinger, konkretiseres og stås på mål for. Vi lever i en kaotisk overgangstid, hvor energierne skifter hurtigt og et nyt energetisk klima er ved at indfinde sig og det kan til tider føles lidt som “tough love”. For det kalder på, at vi tør træde ud af komfortzonen, konfrontere vores barnlige tendenser til at undvige det svære og simpelthen gøre det nødvendige. Altså, det vi godt ved helt inderst inde, er det rigtige, også selvom det i øjeblikket føles ubehageligt. Det er tid til at spænde hjelmen for det næste stykke tid, er der turbulens i æteren. Heldigvis er der også mulighed for at gå helt nye veje med vores erfaring og bevidsthed som GPS.
-
12
Afsnit 25 - Den indre vej er lang...
I dette afsnit af ASTROLOGIK taler Emilie & Manookah om egne erfaringer med dysfunktionelle parforhold, om udfordringerne ved konfliktfyldte aspekter som eks. Neptun i 7. hus, Pluto på descendenten og Venus - Pluto kvadrat og allervigtigst om udviklingsmulighederne med samme. For hvad gør man, når snedige forsvarsmekanismer, som feks. tendensen til at finde ustabile partnere i virkeligheden dækker over Ego’ets forsøg på at undgå at knytte sig og dermed at kunne miste igen? Når længslen efter en partner tager over og sætter realitetssansen fuldstændig over styr? Eller når angsten for nærhed, gør det umuligt at slippe kontrollen og være sårbar? Når man slet ikke er i stand til at modtage? En ting er sikkert, på et tidspunkt er vi nødt til at tage den svære og ofte angstfyldte beslutning om at slippe overlevelsestrategien og simpelthen gøre noget andet. Og hvordan gør man så det? Her er et par bud …
-
11
Afsnit 24 - At leve eller ikke at leve et "spirituelt" liv
At leve eller ikke leve et spirituelt liv, er det centrale spørgsmål som Emilie og Manookah udforsker i nærværende afsnit af ASTROLOGIK. For hvad vil det egentlig sige at leve spirituelt og hvad er faldgruberne, når man bevæger sig ud på den indre rejse? Hvorfor er ikke én rejse ens og hvordan kan det overhovedet se ud og opleves i det konkrete liv her på jorden? Igennem masser af fællesnævnere og alligevel helt modsatte udgangspunkter undersøger Emilie & Manookah oplevelsen af at føle sig tryggest i den fysiske vs. den åndelige dimension, ønsket om at VILLE leve et normalt liv vs. at VILLE leve et anderledes liv, at føle sig bundet af sine relationer vs. slet ikke at turde forbinde sig og vigtigst af alt rejsen hjem ved at integrere den del, der mangler. Der findes ikke én vej til enhed, for det kommer an på udgangspunktet og lige meget hvor meget vi prøver, kan vi ikke regne den ud med vores rationelle intellekt. Svaret findes kun indeni. I dig. @astrologikpodcast@emilierosemilling @manookahsoffiahLIVING ASTROLOGY Uddannelsehttps://www.soffiahakademiet.dkhttps://www.irisintuitiv.dk
-
10
Afsnit 23 - Med Jupiter i Hjertet
I dette afsnit af ASTROLOGIK taler Emilie og Manookah om det altafgørende i at forbinde sig til Jupiter - hjertes frekvens og visdom. For den ubetingede kærlighed og tillid, der findes her, er selvsagt nødvendig ikke bare som sjælelig GPS i vores personlige liv, men også som helende kraft i en verden fyldt af frygt og splittelse. Når vi følger vores passion og glæde, giver det masser af overskud og medvind på cykelstien, men også en dyb, indre ro. For så er vi i samklang med vores sande natur og derigennem med selve Universet. Det lyder jo altsammen meget godt, så hvad er problemet? Hvordan kan Saturn og Pluto danse med Jupiters kraft, frem for at undertrykke den? Og hvad kan vi gøre, når den velkendte tvivl melder sig og vi helt automatisk ser os selv, gøre honnør? En ting er sikkert, Kærlighed er svaret - uanset spørgsmålet. I kærlighed Manookah Soffiah & Emilie RoseFølg os på Instagram:@astrologikpodcast@emilierosemilling@manookahsoffiah
-
9
Afsnit 22 - At være med Venus...
I dette afsnit af ASTROLOGIK taler Emilie & Manookah om vigtigheden af at praktisere Venus i en tid, hvor frygt, kaos og udbrændthed hersker overalt. For Venus er nøglen til forvandling og det, at forholde sig i ro er langt fra den passivitet, som de fleste forbinder det med. Det er ikke bare en aktiv, men også enormt kraftfuld “ikke-handling”. Men hvordan kan vi så få kontakt til Venus, når det nu er så individuelt, hvad vi hver især forbinder med ro? Hvad hvis man aldrig har lært at bruge det modtagende gear, som Venus repræsenterer? Og hvordan lærer man overhovedet et Pluto-Mars menneske - en ægte “Human Doing” at udfolde sin indre livsnyder? En ting er sikkert, Mars & Venus fungerer ikke uden hinanden, ligesom målbarhed og mærkbarhed altid må gå hånd i hånd. For uden ro og væren, ingen livskvalitet og uden livskvalitet, ingen trivsel. Det er ganske enkelt og så alligevel så svært.
-
8
Afsnit 21 - Kontrol. Overgivelse. Transformation. Healing.
I dette afsnit af ASTROLOGIK fortsætter Emilie & Manookah deres samtale om intuitionens rolle i verden lige nu, denne gang med udgangspunkt i de kollektive måneknuder på aksen mellem Jomfruen og Fisken samt en dybdegående personlig historie om healingen af et smertefuldt underliv. Det bliver til en spændende samtale om virkeligheden bag formernes verden og om vigtigheden af ikke bare den ydre, konkrete hjælp, men også af den indre, energetiske og følelsesmæssige støtte. For hvad skal der til for at ens krop kan åbne sig og samarbejde, når man f.eks. står overfor en ubehagelig, men nødvendig operation? Overgivelse til livet, kræver tillid og tillid kræver en atmosfære af kærlighed og omsorg. Med den nordlige måneknude i Fiskenes tegn må vi som menneskehed lære, at alt i livet ikke kan måles og kontrolleres, noget må mærkes og overgives. Og ikke mindst, at ingen af de to kan stå alene. @astrologikpodcast@emilierosemilling@manookahsoffiah
-
7
Afsnit 20 - Så simpelt som intuition
I denne episode af ASTROLOGIK stiller Emilie og Manookah skarpt på fænomenet intuition som den tredje og uendeligt vigtige faktor i arbejdet med esoterisk astrologi som udviklingsværktøj. Men hvad er intuition egentlig set med astrologiske øjne og hvordan mærker vi, at det er vores intuition, der er igennem og ikke bare vores Ego, der har forklædt sig som magisk vejleder? Og hvorfor er Saturn så vigtig som nøgle til at kunne arbejde med livets vande - intuitionen, Neptun og inspirationen, Uranus? Selvom det kan være nok så spændende, handler det nemlig ikke om at space ud og opnå alverdens ubegribelige og ikke mindst ubrugelige indsigter om universet og vores eget galaktiske tilhørsforhold. Det handler om at være tilstede lige nu og her i vores hverdag og tjene verden og vores medmennesker ved at gøre det, der er allermest naturligt for os. Uden de store fanfarer og ganske simpelt. Måske endda i stilhed. @astrologikpodcast@emilierosemilling@manookahsoffiah
-
6
Afsnit 19 - For at komme tættere på hinanden, må vi komme tættere på os selv.
I dette afsnit af ASTROLOGIK har Emilie og Manookah en astrologisk samtale om sommeren 2025, der på mange måder var temmelig anderledes end de forudgående somre. For med den sidste kollektive planets skifte d. 7. juli, er vi alle blevet kastet direkte ind i en intensiv, karmisk udrensningsproces. Midt i en ny virkelighed står vi nøgne og sårbare, men samtidig med en langt større klarhed til at se både os selv, verden og fortiden på ny. Det bliver til en spændende samtale om længslen efter barndommens helle, om dybe og drastiske livsvalg, sejlivede Pluto-Måne forbindelser og om hvor vigtigt det er, at lytte til sin egen indre autoritet og stemme. Ikke mindst lige nu og også når den tilsyneladende bringer os i en anden retning end vores nærmeste. En dybere forbindelse til os selv giver nemlig i virkeligheden en dybere forbindelse til andre. For alt er jo bare energi. I kærlighedEmilie Rose og Manookah SoffiahLINK TIL INFO OM LIVING ASTROLOGY UDVIKLINGSFORLØB:https://www.irisintuitiv.dk/living-astrology-udviklingsforl%C3%B8bhttps://www.soffiahakademiet.dk/living-astrology-udviklingsforlbInstagram:@astrologikpodcast@emilierosemilling@manookahsoffiah
-
5
Afsnit 18 - Mangfoldigheds-aksen | Tvilling/Skytte
I dette afsnit af ASTROLOGIK taler Emilie & Manookah om Tvillinge - Skytten aksen, som er kendetegnet ved læring og mangfoldighed. Denne akse handler om den evige udveksling mellem den elev, der på et tidspunkt må finde sin egen forståelse og integrere læremesteren i sig selv og den læremester, der må slippe ekspertrollen og huske at han/hun altid var og er elev. Igennem samtalen kommer Emilie og Manookah bla. Ind på begrebet Ominisme - det at tro på den visdom (Sophia) der løber igennem alle religioner og som i sin essens er den samme, om tendensen til at miste sig selv i al mangfoldigheden, modet til at stille spørgsmål, når man faktisk ikke forstår et ord og om hvordan den indre ild kan brænde så intenst, at den slører vores evne til at bevare et åbent, ubesmittet sind. For udviklingen fra den personlige til den esoteriske og åndelige dimension af begge tegn, sker på smukkeste vis i integrationen af modpartens kvaliteter. LINK TIL INFO OM LIVING ASTROLOGY UDVIKLINGSFORLØB:https://www.irisintuitiv.dk/living-astrology-udviklingsforl%C3%B8bhttps://www.soffiahakademiet.dk/living-astrology-udviklingsforlbInstagram:@astrologikpodcast@emilierosemilling@manookahsoffiah
-
4
Afsnit 17 - Astrologien har altid været levende, men hvordan lever vi den?
I dette afsnit af ASTROLOGIK taler Emilie og Manookah om begrebet levende astrologi og om hvordan astrologien bedst kan formidles på en måde, der hjælper den enkelte til at forbinde sig til de levende energier, der strømmer igennem planeterne, stjernebillederne og vores eget indre solsystem. For hvis vi kan bygge en bro imellem det astrologiske sprog og den oplevede fornemmelse i kroppen, så kan vi langt bedre huske de forskellige arketypers virkning og ikke mindst kan vi bruge de nøgler, der ligger i dem helt ind i vores daglige liv - igennem kriser og udviklingsprocesser. Horoskopet for podcasten Astrologik bliver bragt i spil som levende eksempel, hvor b.la. stor trigonen i luft, Solen i konjunktion med Jupiter, Uranus og Merkur i Tvillingerne, Ac i Skorpionen og Mars/ Eris i Vædderen giver sprog for, hvad søren vi egentlig er for en størrelse. LINK TIL INFO OM LIVING ASTROLOGY UDVIKLINGSFORLØB:https://www.irisintuitiv.dk/living-astrology-udviklingsforl%C3%B8bhttps://www.soffiahakademiet.dk/living-astrology-udviklingsforlbInstagram:@astrologikpodcast@emilierosemilling@manookahsoffiah
-
3
Afsnit 16 - At finde hjem i sig selv...
I dette afsnit af ASTROLOGIK taler Emilie & Manookah om Krebse sæsonen, Nymånen og Jupiter i samme tegn. Det er tid til at gå hjem - fysisk, følelsesmæssigt og ikke mindst sjæleligt. At blive stille så vi kan mærke os selv og dermed hinanden på et dybere plan. For først når vi kan rumme alle de, til tider, kaotiske følelser, der findes indeni, kan vi finde trygheden i os selv. Og så behøver vi ikke længere være afhængig af andre og vigtigst af alt vi behøver ikke bekrige dem. Når vi endelig forstår, at vi alle er Ét, at vi udgør en stor og dybt forbundet menneskelig familie, så erstattes den primitive stamme bevidsthed af gruppe bevidsthed og dermed samvittighed. Her erstattes personlige ambitioner med aspiration og tilbage findes kun næstekærligheden og sjælens ydmyge ønske om at tjene. LINK TIL INFO OM LIVING ASTROLOGY UDVIKLINGSFORLØB:https://www.irisintuitiv.dk/living-astrology-udviklingsforl%C3%B8bhttps://www.soffiahakademiet.dk/living-astrology-udviklingsforlbInstagram:@astrologikpodcast@emilierosemilling@manookahsoffiah
-
2
Afsnit 15 - LIVE lytter afsnit | Jubilæums afsnit del 2
Dette afsnit af ASTROLOGIK er en live Q&A optaget til jubilæums event, hvor vi har inviteret vores lyttere til at stille spørgsmål fra salen. Det bliver til en spændende samtale om Uranus snarlige indtræden i Tvillingernes tegn, om hvorfor begynderens sind er en livsnødvendighed i det nye kollektive klima, om sensitivitet, bøn og “heart-core” prioritering og om lysten til at danne og indgå i fællesskaber på et helt nyt grundlag. For hvad er det egentlig der rør sig i denne kaotiske, omskiftelige og vildt intense tid og hvorfor har vi mere end nogensinde brug for hinanden? En hjertelig tak til alle jer, der bidrog. Vi håber de spørgsmål og kommentarer, der blev delt, må bringe støtte og inspiration til alle jer, der lytter med. For vi er alle i samme båd. I et helt nyt farvand. Med kurs mod helt nye, uopdagede horisonter.
-
1
Afsnit 14 - At være en del af en ny tid | Jubilæums afsnit del 1
I dette afsnit af ASTROLOGIK fejrer Emilie & Manookah 1 års jubilæum for podcasten, som derfor er optaget med et lille live publikum. Samtalen handler om den nye tid og om de meget anderledes, lynhurtige og temmelige omskiftelige energier, der er til stede og som allerede nu kan mærkes tydeligt i det kollektive felt. For hvordan forholder vi os og hvad er muligt, når det energetiske miljø i dén grad er forandret? Hvorfor kan det være nødvendigt, at tjekke sine overbevisninger og automat reaktioner ekstra godt efter i denne tid? Og hvordan kan vi forhindre, at gamle, forældede tankeformer slører vores realitetssans og evne til at møde det helt nye NU, som vitterligt kræver begynderens sind at begribe? Med Saturn i Vædderen, må vi tage autoriteten til os for den gode eller dårlige nyhed, afhængig af perspektivet, er: Det er os selv, der er den nu. irisintuitiv.dksoffiahakadamiet.dk@astrologikpodcast
-
0
Afsnit 13 - "Normaliser at sætte ord på den energi du mærker..."
I dette afsnit af ASTROLOGIK tager Emilie og Manookah udgangspunkt i et interessant fænomen, der opstod i deres samarbejde lige før selve optagelsen. Det bliver til en levende samtale om kulturen indenfor relationer og samarbejder og om den udbredte tankeform, der handler om, at det at indgå i en relation betyder, at vi må gå fuldstændig på kompromis med os selv og vores egen indre sandhed og retning. En tankeform, der udfordres af Makemake i Vægten og Eris i Vædderen i disse år. For er det overhovedet rigtigt? Og måske allervigtigst, hvad kan vi gøre for at undgå, at det bliver det? Undervejs i samtalen kommer de ind på hvorfor så mange mennesker er bange for “den akavede stilhed”, kampen for ikke at blive afsløret, som den man i virkeligheden er og hvorfor det er ok, at droppe den røde kjole og troppe op i sneakers og løse, støvfarvede gevandter til et salsa event. @emilierosemilling@manookahsoffiah@astrologikpodcast
-
-1
Afsnit 12 - Med Sol og Uranus i Tyren.
I dette afsnit af ASTROLOGIK taler Emilie og Manookah om tyre sæsonens kærkomne ro og skønhed, om det sensitive nervesystem, om ADHD og Uranus menneskets særlige behov for frihed, alenetid og uregelmæssige rytmer. Snart træder Uranus ind i Tvillingerne og så kommer det for alvor til at gå hurtigt. Så hvad kan vi gøre når alt bare stritter på os og vi føler os som en højspændingsmast med gnister, der springer i alle retninger? Hvordan kan 7. stråle hjælpe os og hvad vil det overhovedet sige, at være Uranus sensitiv? Og hvad skal der til for at vi kan leve og arbejde på en måde, der er i overenstemmelse med den planet, der måske i virkeligheden er den drivende kraft bag det, vi kalder neurodivergens?@manookahsoffiah@emilierosemilling@astrologikpodcastLink til Skab dig podcasten om ADHD med Emilie som gæst:https://open.spotify.com/episode/16GRKPlY7o0EEUasrRG5vV?si=ef94ff0f42ad4d8f
-
-2
Afsnit 11 - Der er ingen smutveje med Pluto...
I dette afsnit af ASTROLOGIK taler Emilie og Manookah om Pluto’s dybe, gennemgribende og totalt transformerende transitter, der kan få de fleste til at dissociere bare ved tanken. For når Pluto bevæger sig ind på scenen, er der kun to muligheder: Enten overgiver du dig frivilligt og gennemgår den indre død, der er nødvendig, eller også bliver du lagt ned af fysisk sygdom, en ulykke eller andre ubarmhjertige omstændigheder. Der er ingen smutveje, overspringshandlinger, diplomatiske forhandlinger el. lign., der virker, når underverdenens hersker kommer fordi. For det er tid til rodbehandling og din bedste ven, holder dig fast, når du flygter fra de ubehagelige, men ikke desto mindre uundgåelige beslutninger, der må og skal tages. Find os på instagram@astrologikpodcast@manookahsoffiah@emilierosemilling
-
-3
Afsnit 10 - Den Astrologiske Komfortzone
I dette afsnit af ASTROLOGIK taler Emilie og Manookah om den overgang, vi står i kollektivt, om Neptuns skifte til Vædderen og om den vigtige ressource, der ligger i Månen, som vi med fordel kan vende os imod, når livet føles overvældende. For det er ikke nogen hemmelighed, at vi lever i en udfordrende tid, der stiller store krav til vores rummelighed og omstillingsevne som mennesker. Den nye, omskiftelige verden kræver, at vi i højere grad skaber balance imellem det indre og ydre, det maskuline og det feminine, Solen & Månen ect. og netop derfor må vi tillade os selv, kontinuerligt at tjekke ind i vores komfortzone, så vi kan nære det følelsesmæssige behov for tryghed, der er så meget brug for lige nu. @astrologikpodcast@manookahsoffiah@emilierosemillinghttps://www.soffiahakademiet.dk/https://irisintuitiv.dk/
-
-4
Afsnit 9 - Når VÆDDEREN byder op til dans.
I dette afsnit ASTROLOGIK taler Emilie & Manookah om forårsjævndøgn, der også kaldes det astrologiske nytår, om handlingens arketype Vædderen og om hvad der sker når Neptun og Saturn træder ind i samme tegn lige om lidt. Der er ingen tvivl om, at det kommer til at gå stærkt, så spørgsmålet er, hvordan vi bedst muligt kan bruge Vædderens igangsættende kraft uden at blive reaktive og miste os selv i andrenalinens vanedannende sus? Det bliver til en dyb og omfattende samtale om forskellen på reactability & responsability, om det moderne slaveri og om den ny tids revolution: modet til at vende det gamle paradigme ryggen og for alvor stå på mål for det vi mærker indeni. For når alt kommer til alt, er det i gennem vores handlinger, at vi viser hvem vi er og hvad vi vil. Følg os på Instagram:@astrologikpodcast@emilierosemilling@manookahsoffiahBesøg vores hjemmesider:https://irisintuitiv.dk/https://www.soffiahakademiet.dk/
-
-5
Afsnit 8 - At virke i det astrologiske mellemrum.
ASTROLOGIK er tilbage efter en lang vinterpause og i dette afsnit taler Emilie & Manookah om fiske sæsonen og det lidt uhåndgribelige mellemrum, vi befinder os i kollektivt lige nu. For det er som om, der sker en helt masse og ingenting på samme tid. Så spørgsmålet er, hvordan vi bedst kan bruge denne sæson, uden at forstyrre eller forcere den indre healings proces, der er i gang? En proces, der er så vigtig netop nu, hvor vi som verden er trådt ind i en helt ny dimension og samtidig står på tærsklen til det astrologiske nytår samt hele 3 kollektive planeters tegn skifte. At bruge denne tid til at få mærket ordentligt efter, sluppet de sidste rester af det gamle og visualiseret den verden, vi drømmer om, er ikke bare en god idé, men simpelthen et MUST. For lige om lidt kommer det til at gå uendelig stærkt. @emilierosemilling@manookahsoffiah@astrologikpodcast
-
-6
Afsnit 7 - Den anden fase på "Den indre vej"
I dette afsnit af ASTROLOGIK taler Emilie & Manookah om den anden fase på den indre vej samt om den nye tid vi nu er trådt ind i med Plutos skifte til Vandbæreren. Det bliver til en dybdegående samtale om det at slippe de gamle overvisninger og træde ind i det åbne, usikre felt, hvor intet længere kan regnes ud. For kun derigennem kan vi for alvor blive kanaler for den inspiration og nye ideer, der vil igennem og som skal manifesteres på jorden igennem os. Undervejs i samtalen kommer de b.la. ind på hvorfor brobygning bliver en vigtig ting i fremtiden, hvordan vores tanker skaber vores virkelighed og hvorfor det kan føles underfundigt, når både tanker, følelser og sociale behov pludselig begynder at stilne af. Ikke mindst når det altsammen erstattes af kontinuerlige downloads fra et andet plan.
-
-7
Afsnit 6 - LYTTER AFSNIT
I dette afsnit af ASTROLOGIK tager Emilie og Manookah udgangspunkt i lytternes egne spørgsmål og personlige horoskoper. Det bliver til en dyb snak b.la. om hvordan en Måne i Stenbukken kan komme til at præstere og tage overansvar, selv når det ser ud som om, den gør alt det “rigtige”. Hvordan en Måne & Sol i Tyren i 11. hus, kan handle om at gå fra at søge tryghed, ro og stabilitet i et velkendt fællesskab til selv at skabe et, der rummer netop disse kvaliteter. Og sidst men ikke mindst, hvordan man kan forstå og ikke mindst lære at ‘tøjle’ det kraftigste turbo aspekt af dem alle - Mars & Pluto. Imellem tydningen deler Emilie og Manookah desuden egne erfaringer og fornemmelser af den højspændte tid, vi står i lige nu, mens Pluto tager den sidste slutspurt i Stenbukkens tegn.
-
-8
Afsnit 5 - Den første fase på "Den indre vej"
I femte afsnit af ASTROLOGIK taler Emilie & Manookah om de første faser på den såkaldte indre vej. Om de typiske udfordringer og faldgruber vi møder i begyndelsen af rejsen ind i os selv og om den læring, vi kan modtage, hvis vi VIL vel at mærke. For lige så spændende og inspirerende det kan være, at gå vejen, lige så ‘heartcore”og kompromisløse er de livsvalg, der må tages undervejs, hvis vi for alvor vil leve et bevidst og autentisk liv. Igennem samtalen kommer Emilie & Manookah ind på egne erfaringer med at tage det store VALG, med misbrug/med misbrug, invaliderende traumer, og diverse illusoriske følelsestilstande, der kan opstå på den del af vejen, hvor vi er NØDT til at pille i egen navle, lave kontinuerlige fejl, lade følelserne løbe af med os igen og igen og miste fodfæstet. For kun på den måde opnår vi den nødvendige erfaring og ikke mindst opdager, at vi faktisk godt kan svømme. At vi er holdt, støttet og forbundet selv i det dybeste mørke.
-
-9
Afsnit 4 - MAKEMAKE: At turde stå og gå selv, på din helt egen vej.
I dette afsnit af ASTROLOGIK fordyber Emilie og Manookah sig i en samtale om selvstændighedens planet Makemake, som de begge kender vældig godt fra egne liv. For spørgsmålet er, hvad det egentlig vil sige at stå og gå selv og hvorfor det til tider, kan være så stor en udfordring? Og ikke mindst, hvad er meningen overhovedet med, at vi har fået en planet, der inviterer os til netop det? Med personlige eksempler fra det levede liv og egne horoskoper med henholdsvis Sol og Måne i aspekt til Makemake, udfolder Emilie og Manookah de iboende kvaliteter og den udviklingsproces, der findes i dværgplaneten samt den tærskel på den indre vej, som kræver, at vi må kunne stå helt alene. For i Al-Eneheden, aktiveres nemlig nogle evner, som vi ikke ellers kan få kontakt til.
-
-10
Afsnit 3 - Eris: Den indre sandhed er kompromisløs.
I dette afsnit af ASTROLOGIK taler Emilie & Manookah om sandhedens gudinde Eris, som ikke altid er lige let, at have med at gøre. For selvom sandheden sætter fri, er den, som bekendt, ofte ilde hørt og kan afstedkomme en del modstand i ens omgivelser. Ikke desto mindre kender vi alle til den indre stemme, der klart og usentimentalt, skærer igennem enhver løgn, usandhed og halvhjertet undskyldning. Lige ind til den intuitive sandhed, som altid er ganske enkel. Ja eller nej. Igennem samtalen kommer Emilie og Manookah b.la. ind på det radikale identitetsskifte, der sker, når vi begynder at leve ud fra vores egen indre sandhed og dermed træder ind af porten til den såkaldt “Indre vej”. For hvad sker, der egentlig, når vi kompromisløst tør følge det, der mærkes sandt indeni og hvad er konsekvenserne ved ikke at gøre det?Bag idéen og mikrofonerne:Esoteriske AstrologerManookah Soffiah og Emilie RoseMusik:Tonemester Anders Norddal@manookhasoffia@emilierosemilling@astrologikpodcast
-
-11
Afsnit 2 - Fra Måne til Sol, vi er her for at stråle.
I dette afsnit af ASTROLOGIK taler Emilie & Manookah om den arketypiske menneskelige udviklingsrejse, der astrologisk kan ses som identitetsskiftet fra Månen, det ubevidste, re-aktive selv til Solen, det bevidste, kreative selv. For hvordan kan vi forstå vores Måne mønster og hvad bliver der egentlig af Månen, når vi for alvor begynder at udfolde vores sande selv? Igennem personlige erfaringer, krydret med astro logik og terapeutisk indsigt, udfoldes en dyb og filosofisk samtale, der b.la. omhandler, hvor meget vores udstråling ændrer sig, når vi skifter identitet, hvordan det opleves at have både Sol og Måne i samme tegn og hvorfor det, at træde ind på livets scene er en både kærlig og nødvendig handling. Bag idéen og mikrofonerne:Manookah Soffiah og Emilie RoseMusik: Anders Norddal@emilierosemilling@manookahsoffiah@astrologikpodcast
-
-12
Afsnit 1 - at se med Astrologiens øjne.
I dette første afsnit taler Emilie & Manookah om den indre vej set med astrologiske øjne, om de arketypiske udfordringer og kriser, vi møder på vejen og om hvordan astrologien giver os et præcist og dybdegående sprog, så vi bedre kan navigere i en nogle gange kaotisk, indre verden. Det bliver til en omfattende snak om Merkur og evnen til at modtage tankeformer, om Venus og vigtigheden af at lære at rumme det, der er og om balancen i mellem Solen & Månen esoterisk - at være en kreativ sjæl, der virker under inspiration og samtidig bare være et lille, sårbart menneske, der bliver bange, f.eks. når skattevæsenet sender for mange regninger. Bag idéen og mikrofonerne:Manookah Soffiah og Emilie RoseMusik: Anders Norddal@emilierosemilling@manookahsoffiah@astrologikpodcast
-
-13
Afsnit 0 - en samtale om tilblivelsen af podcasten
Kæreste du - Velkommen til et lille intro-afsnit af vores nyeste podcast ASTROLOGIK, en podcast for søgende sjæle. Vi (Manookah og Emilie) gik en tur i Søndermarken tilbage i April 2024 for at lande vores ønske om at lave denne podcast. Vores intention var at få sat ord på vores ønsker for podcasten. Det blev til en virkeligt god snak, som vi undervejs, simpelthen blev nødt til at optage til dig. Vi satte os ned på græsset midt i det hele, og optog denne snak på Emilies Iphone 11. Teknisk set havde vi taget mikrofoner med, men dem havde vi glemt at tænde midt i al begejtring og inspiration. Så vi vil beklage den ikke så gode lyd - tilgengæld er indholdet noget vi er meget glade for. Det er nemlig starten på en podcastrejse vi længe har ønsket at tage på. Og vi lover at lyden på de kommende "rigtige" afsnit bliver meget bedre. God fornøjelse.I Kærlighed Emilie og ManookahBag idéen og mikrofonerne:Esoteriske Atrologer Manookah Soffiah og Emilie Rose
We're indexing this podcast's transcripts for the first time — this can take a minute or two. We'll show results as soon as they're ready.
No matches for "" in this podcast's transcripts.
No topics indexed yet for this podcast.
Loading reviews...
ABOUT THIS SHOW
Denne podcast er til dig, der er nysgerrig på hvordan esoterisk astrologi kan bruges som et sprog for de arketypiske udfordringer, vi møder på den indre vej.Vi, Emilie & Manookah, stiller os hermed til rådighed og deler vores astrologiske viden, egne erfaringer og indsigter fra mange års vandring i det indre landskab.Måske føler du dig alene med dine oplevelser og har brug for et større perspektiv på, hvad det er du går igennem? Måske mangler du de magiske ord, der kan få de indre, intuitive brikker til at falde på plads? Hvad end, der drager dig, er du velkommen og ikke alene!Må denne podcast bringe lys i mørket og klarhed i kaos og aller vigtigst være en hjælp til, at også du finder hjem.I kærlighed, E & M Bag ideen og mikrofonerne: Esoteriske Astrologer Manookah Soffiah og Emilie Rose
HOSTED BY
Emilie Rose Milling
CATEGORIES
Loading similar podcasts...