De tre Principper med Stærk & Donkin

PODCAST · education

De tre Principper med Stærk & Donkin

De 3 Principper med Stærk & Donkin er en podcast serie, der formidler en helt ny psykologisk forståelse. Det er en serie for dig, der har lyst til at få skovlen under din angst, stress, depression eller overtænkning uden at skulle bruge viljestyrke eller kæmpe for det. Den er også for dig, der er nysgerrig på psykologi og bare gerne vil have mere glæde og lethed i livet. Du får ikke værktøjer, som du skal øve dig på eller strategier, som du skal huske. Faktisk er budskabet at du skal gøre meget mindre med din tænkning end du hidtil har gjort - og at netop det vil hjælpe dig med at finde tilbage til dig selv og få det godt igen. Psykoterapeut Belinda Donkin og psykolog Anne Stærk Dickenson tager dig med på en guidet tur og peger dig i retning af den naturligt indbyggede ro, glæde og psykiske sundhed, som altid er tilgængelig for alle mennesker. Du vil opdage, at der altid er håb - der er bare lige noget du skal få øje på først.Læn dig tilbage, slap af - og glem alt hvad du hidtil

  1. 106

    106. De Tre Principper - Uundværlig - er det dig?

    Måske kan du genkende følelsen af, at alting falder fra hinanden, hvis du ikke er der til at holde sammen på det hele. At du er uundværlig. Umiddelbart kan det jo lyde, som om det gør os vældig vigtige i verden, fordi vi oplever, at sammenhængskraften forsvinder, hvis vi ikke er til stede. I dag peger vi på, hvordan den overbevisning let kan blive til en selvskabt spændetrøje – og på hvordan vi, uskyldigt, kan komme til at begrænse ikke blot os selv, men også andre i det, vi tror er omsorg og kærlighed. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.

  2. 105

    105. De Tre Principper - Forandring sker ubesværet

    I den fysiske verden må vi rejse os fra sofaen og grave et hul i græsplænen, hvis vi vil have en trampolin i haven. Vi må også lære pensum, hvis vi skal op til teoriprøve, eller øve os rigtig mange gange i at score, hvis vi vil på landsholdet i håndbold eller fodbold. Derfor kan det være svært at forstå, at sindet fungerer omvendt. Når vi ønsker at skabe en psykologisk forandring, kræver det nemlig, at vi gør mindre – ikke mere. I denne podcast forklarer vi hvorfor. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.

  3. 104

    104. De Tre Principper - Sundheden bag tankerne

    Vi kan alle opleve tidspunkter i livet, hvor alt synes kaotisk og uløseligt, og hvor det føles, som om der ikke findes nogen udvej. I dag ser vi på, hvordan der bag kaosset altid gemmer sig løsninger og nye veje, som blot er skjult for os, når vi befinder os langt nede i elevatoren – og dermed oplever et lavt bevidsthedsniveau. Sundheden bag vores tanker er der altid; vi kan bare ikke altid mærke den. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.

  4. 103

    103. De Tre Principper - Når Indsigten rammer

    Indsigter kan nogle gange være så powerfulde, at de ændrer vores liv på et splitsekund. Ting, vi har bøvlet og døjet med, kan falde bort på få sekunder, når indsigten rammer indefra. I dag deler vi blandt andet en historie fra Instagram, skrevet af en af vores skønne følgere, @linedahlstrom Line deler en indsigt, hun fik i forbindelse med en rejse til London, hvor hun som sædvanlig skulle have sin angstdæmpende pille mod den flyskræk, hun har kæmpet med i årevis. Indtil noget pludselig ændrede sig radikalt. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.

  5. 102

    102. De Tre Principper - Tør du slippe kontrollen?

    Vi har tidligere delt en del af vores tanker omkring Mind – eller det, vi på dansk kalder Livskraft. I dag taler vi om, hvorfor det kan give stor mening at være bange for at overgive sig til Mind og fastholde den personlige kontrol, hvis vi ikke helt forstår, hvordan livets bagvedliggende intelligens udspiller sig. Lyt med, hvis du vil høre, hvorfor vi har valgt at overgive os til Mind – og hvordan vi oplever at det gør livet lettere og mere enkelt. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.

  6. 101

    101. De Tre Principper - At turde være sig selv

    Det burde være det letteste i verden at være sig selv. For hvis ikke vi skulle være os selv – hvem skulle vi så være? Ikke desto mindre er det en udfordring, som mange mennesker bokser med. De bruger store mængder energi på at være sammen med andre og føler sig fuldstændig drænede bagefter. I denne podcast kigger vi på fænomenet og peger på, hvorfor det måske ikke er omstændighederne, der dræner os, men snarere vores tanker om dem. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.

  7. 100

    100. Guidet af Visdommen 2

    I dag taler vi videre om Visdommen, hvor der er så uendeligt meget at opdage. Vi kommer med mere konkrete eksempler på, hvordan vi begge bliver guidet af Visdommen i vores helt almindelige hverdag, når vi for eksempel sender pakker eller handler i REMA. Hvad nu, hvis vi i virkeligheden kan slippe en stor del af den kontrol, vi tror er nødvendig for at kunne navigere i livet? Og hvad nu, hvis vi kan affinde os med at agere andenpilot i vores eget liv – og i tryghed og tillid overlade det meste af navigationen til den langt klogere kaptajn?

  8. 99

    99. Guidet af Visdommen

    I denne podcast dykker vi ned i det tredje princip, nemlig Visdommen. Vi taler om, hvad Visdom betyder for os hver især, hvordan den kan guide os i alle livets aspekter, når vi har tillid til den og giver den lov – og hvad det kan betyde for os, når vi ikke oplever at være i kontakt med den. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.

  9. 98

    98. De Tre Principper - Hvorfor bekymrer vi os?

    Ved første øjekast ser det ud, som om bekymringer er en uundgåelig del af det at være menneske. Det kan endda se ud, som om det også er nyttigt – og som om bekymringerne beskytter os mod at komme ud for noget uventet eller uigennemtænkt. I denne podcast stiller vi skarpt på, hvorfor vi bekymrer os – og undersøger samtidig bagsiden af bekymringernes (u)væsen. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.

  10. 97

    97. De Tre Principper - Måske er livet slet ikke så kompliceret

    I dag taler vi om det paradoks, mange af os kender alt for godt – når vi prøver at skabe kontrol over noget, der i virkeligheden slet ikke kan kontrolleres. Vi bruger vores tanker til at planlægge, forudse og regne ud, men ender ofte med at gøre det enkle mere kompliceret, end det behøver at være. Undervejs bevæger vi os fra teknikkens verden til shamanerne i de norske skove – og peger på, hvad der sker, når vi tør give slip og lade livet udfolde sig mere naturligt. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.

  11. 96

    96. De Tre Principper - Er mere altid bedre?

    Der findes så mange uskrevne regler i vores kultur om, hvad der fører til lykke. Vi hører ofte, at høj status er bedre end lav, at vi bør sigte efter at stige i graderne, skifte job – eller i det mindste udvikle os hele tiden. For ellers går vi måske i stå? Men er det egentlig sandt? I dag undersøger vi, om den idé holder vand – eller om vi har købt ind på en præmis, der i virkeligheden fjerner os fra den dybere ro, glæde og tilfredshed, som allerede bor i os. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.

  12. 95

    95. De Tre Principper - Krop og sind, en uadskillelig enhed

    Krop og sind har i flere hundrede år været anskuet som to separate størrelser i den vestlige verden. I dag peger vi på, hvorfor denne adskillelse hverken er hensigtsmæssig eller sand – og hvorfor det er hjælpsomt at forstå, hvordan de i virkeligheden hænger uløseligt sammen. I De Tre Principper kan vi nogle gange have en tendens til at glemme kroppen og kun fokusere på sindet. Det vil vi gerne være med til at ændre på. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.

  13. 94

    94. De Tre Principper - Kan problemer forsvinde?

    I dag dykker vi ned i, hvordan en dybere forståelse af vores psykologiske design helt naturligt åbner for mere bevidsthed. Når vi begynder at se os selv – og livet – med nye øjne, vokser en stille klarhed frem. En klarhed og en ro, hvor vi fornemmer, at vi er en del af et kærligt og intelligent univers. Og i det lys begynder det, der før lignede problemer, ganske stille at forandre sig. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.

  14. 93

    93. De Tre Principper - Må man sætte sig selv før andre?

    I dag taler vi om relationer – og om den udfordring, der kan opstå, når man begynder at tænke på sig selv, før man tager sig af andre. For er det ikke egoistisk? Risikerer vi ikke, at andre bliver skuffede, sure eller måske trækker sig, hvis vi sætter os selv først? I dette afsnit vender vi vores forståelse på hovedet, og ser på, hvorfor det faktisk kan give mening at gøre det stik modsatte af, hvad vi altid har fået at vide er det rigtige. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.

  15. 92

    92. De Tre Principper - Forstå dit geniale design

    Det kan føles dybt frustrerende, når man har stiftet bekendtskab med principperne, føler, at man har forstået dem, mærker en lettelse – og så alligevel “falder i gryden” og oplever, at livet rusker i én. For sådan burde man vel ikke have det? I dette afsnit peger vi på vores geniale design og forklarer, hvorfor du roligt kan give slip på den begrænsende og opslidende overbevisning. Der er intet galt – du er blot et helt almindeligt menneske. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.

  16. 91

    91. De Tre Principper - Er du tro mod dig selv?

    Noget af det, der kan føles allersværest i livet, er at stå ved det, vi dybt inde ved er sandt. At lytte til den stille stemme indefra – og have modet til at udtrykke den, også når sindet larmer med frygt for, hvordan det vil blive modtaget af andre. Når vi ignorerer den indre visdom og forsøger at tilpasse os andres forventninger, mister vi kontakten til vores sande jeg – og begynder at føles os som fremmede i vores eget liv. I dag peger vi i retning af, hvordan det er muligt at stå roligt i vores eget lys – forankret i noget dybere end tanker og forestillinger – og være tro mod det, vi i stilhed ved er sandt for os. Uanset hvordan det mødes i den ydre verden. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.

  17. 90

    90. De Tre Principper - Lider du af analyse paralyse?

    Når vi møder ting, der bøvler, ting, der kræver noget af os, eller når vi oplever modstand i livet generelt, er det let – og føles helt naturligt – at ryge op i vores intellekt for at forsøge at løse problemet eller få det til at gå væk. Og det er her analyse paralyse kan opstå. Der findes dog andre måder at møde livet på. Måder, der er langt mindre energikrævende, og som kræver uendeligt meget mindre af os. Lyt med, når vi – endnu engang – peger i retning af vores indbyggede visdom, som altid står til rådighed for os. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.

  18. 89

    89. De Tre Principper - Har du tillid til livet?

    Hvis vi lever i en virkelighed, hvor vores oplevelse er, at alt hviler på vores skuldre – at det er os, der har “vagten” 24/7, og at vi bærer ansvaret for, at intet går galt – så kan livet hurtigt føles utroligt tungt at bære. I dag ser vi nærmere på, hvorfor den oplevelse – efter vores opfattelse – er en uskyldig misforståelse. Og vi undersøger, hvordan livet faktisk kan føles langt mere trygt og enkelt, uanset hvilke omstændigheder vi befinder os i. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin

  19. 88

    88. De Tre Principper - Når tvivlen tager styringen

    Manglen på vished, tvivl og usikkerhed er nok noget, de fleste kan genkende fra deres liv. I forsøget på at komme til bunds i tvivlen kan vi ofte – uskyldigt og misforstået – ende med at grave os endnu længere ned i usikkerheden, fordi vi leder det forkerte sted. Og så er det pludselig tvivlen, der har taget styringen. I dag deler vi vores egne tanker og erfaringer med netop dét – og håber, at det kan være hjælpsomt at få øje på, at der findes andre og mere hensigtsmæssige måder at tage styringen tilbage på. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.

  20. 87

    87. De Tre Principper - Spild af tid

    I dag runder vi begrebet tid. Hvad er tid egentlig? Hvordan bruger vi den bedst muligt, mest effektivt og får mest muligt ud af den? Og giver det overhovedet mening at tro, at vi kan – og skal – det, set ud fra et 3P-perspektiv? Lyt med, når vi deler, hvad vi hver især har opdaget om tid efter mødet med De Tre Principper. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.

  21. 86

    86. De Tre Principper - Tips til at få ro i sindet

    Omdrejningspunktet for forståelsen omkring De Tre Principper er at opdage den ro bagved tanke-støjen, der er vores sande natur. Den kan aldrig forsvinde, og den kan aldrig gå i stykker. Vi kan kun tænke os væk fra den. Men - hvordan kommer man så derhen? Hvordan får man tankerne til at opføre sig ordentligt og ikke være så påtrængende? Det kigger vi på i dette afsnit, hvor vi kommer med tips og tricks til hvordan man gøder jorden for et liv med mere ro - og knap så meget drama. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.

  22. 85

    85. De Tre Principper - Alt det, vi ikke ser

    Vi har alle sammen blinde pletter og tanke-logikker, der ikke holder vand, når vi kigger lidt nærmere på dem. Ved at gå på opdagelse, og få lys på det, der hidtil har været skjult for os, øges vores bevidsthed. Det vil ofte medføre, at tanke-logikkerne opløses og forsvinder. Lyt med, når Belinda fortæller om en af sine egne fastlåste “logikker”, der ændrede sig radikalt, da Anne hjælpsomt pegede hende i en ny retning. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.

  23. 84

    84. De Tre Principper - Skjulte løsninger

    Lyt med, når vi i dagens afsnit dykker ned i alt det, der er skjult for os, og som vi derfor ikke tror findes som en mulighed. Vi tænker, at de fleste kan genkende situationer, hvor vi slet, slet ikke har kunnet få øje på løsninger, fordi vi uskyldigt er kommet til at tro, at det var vores opgave at tænke dem frem. I dag kigger vi på, hvordan vi, ret nemt endda, får adgang til den uendelige kilde af løsninger, der altid har været der. Der er bare lige noget, vi skal få øje på først. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.

  24. 83

    83. De Tre Principper - Det er aldrig din skyld

    Vi har alle sammen tankemønstre og overbevisninger med os fra fortiden, som kan ligge som underlægningsmusik og påvirke os på forskellige måder i livet - både positivt og mere besværligt. Det sker for os alle, uden undtagelse, og derfor er vi fuldstændig uskyldige. I denne podcast undersøger vi, i krydsfeltet mellem traditionel psykologi og De Tre Principper, om det er muligt at opløse nogle af disse mønstre, vaner og overbevisninger, som er helt personlige, og som vi har samlet op gennem livet. Definerer de os, og skal de styre os resten af livet? Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.

  25. 82

    82. De Tre Principper - Hvorfor bliver jeg ved med at falde i gryden

    Vi får rigtig mange spørgsmål fra vores klienter og lyttere. Et af dem handler om, hvordan det kan være, at man bliver ved med at få det skidt og “falde i gryden” - selv om man oplever at forstå De Tre Principper. Hvorfor forsvinder alt det ubehagelige ikke, når vi ved, hvad det er lavet af og hvor det kommer fra. Og hvorfor bliver nogle af os ved med at lide så meget følelsesmæssigt? Det giver vi vores bud på i denne podcast. Vi håber at svaret kan medvirke til, at der er knap så meget skam omkring vores menneskelige og naturlige reaktioner - og det at “falde i gryden”.

  26. 81

    81. De Tre Principper - Find ro i en urolig verden

    Lige nu kan det opleves, som om kloden står i flammer. Der er konflikter, krige og klimakrise, og fremtiden bliver af medierne malet som en dystopisk og uundgåelig katastrofe. Det er svært ikke at blive påvirket, når alle frygtscenarierne banker på. I dag taler vi om, hvordan vi kan forblive i ro og undgå at skræmme os selv og andre - samt hvordan det kan være hjælpsomt at øge bevidstheden i det, der opleves som vanskelige tider. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.

  27. 80

    80. De Tre Principper - Noget om gode råd

    Det at give gode råd til andre, er tilsyneladende en indbygget del af vores menneskelige design, fordi vi naturligt gerne vil drage omsorg for vores medmennesker. Og det er jo positivt. I denne podcast kigger vi dog lidt mere ind i de mere negative effekter, det også kan have, når vi tror, at det, der er godt eller virker for os, også er den rigtige løsning for andre. For måske er der noget vigtigt vi overser. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.

  28. 79

    79. De Tre Principper - Hvordan er jeg mig selv?

    Mange mennesker oplever det at være sammen med andre som drænende. Det kræver energi både før, efter og under samværet - og det kan tage tid at restituere sig efter sådan en omgang. På sigt kan det meget let føre til, at man, så vidt muligt, undgår at bevæge sig ud i verden, fordi det koster så mange kræfter. I dette afsnit undersøger vi, hvad det egentlig er, der reelt er energikrævende og hårdt, og hvad der sker, når vi opdager, at der er en vej igennem det; nemlig at vi blot skal møde op som os selv. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.

  29. 78

    78. De Tre Principper - Hvad nu hvis jeg fortryder?

    Tanken om at komme til at fortryde vores handlinger er virkelig en vejspærring, der for mange mennesker er til at få øje på. For hvis der er noget, der kan stoppe os i vores spontane kontakt til livskraften, eller vores spontane lyst til noget, så er det tanken om, at vi potentielt kan komme til at fortryde vores beslutning. For hvad nu, hvis det viser sig at være den forkerte beslutning? Lyt med, når vi peger på den manglende logik bag vores frygt og vores overbevisninger om, at “noget kan gå galt.” Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.

  30. 77

    77. De Tre Principper - Få kontakt til glæden

    I jagten på at få det godt eller på at opnå succes, sker der nogle gange det, at vi mister os selv, fordi vi undervejs mister kontakten til vores oprindelige kilde til glæden. Det kan der være mange årsager til, men en af de hyppigste er, at vi tror, at glæde og succes er noget, der ligger ude i verden, eller noget vi kan komme hen til, hvis vi gør os nok umage. I dag taler vi om misforståelsen omkring, hvor glæden kommer fra - en misforståelse, som vi alle kan blive fanget i - og om de enorme gaver, der ligger i at få øje på den rette sammenhæng. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.

  31. 76

    76. De Tre Principper - Må du ha’ det som du har det?

    Noget af det, vi let kan blive fanget i, når vi har stiftet bekendtskab med forståelsen omkring De Tre Principper, er, at vi skal skynde os tilbage til roen, hvis vi har en oplevelse, der føles ubehagelig, skræmmende eller frustrerende. Vi kan komme til at tro, at der er noget, vi har misset, eller noget, vi ikke har forstået, hvis vi ikke konstant går rundt i en verden fyldt med basunengle og enhjørninge-glimmer. Sådan er det heldigvis ikke. I denne podcast forklarer vi, hvorfor du roligt kan læne dig tilbage og have det fuldstændig ligesom du har det - uden at gå i panik. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.

  32. 75

    75. De Tre Principper - Sådan finder du mere fred i dine relationer

    En af de ting, der oftest – og måske endda altid – spænder ben i forhold til vores relationer, er, at vi alle lever i separate virkeligheder. Vi bliver fanget i vores egen “version af virkeligheden,” der er så vanvittig godt lavet, at vi helt glemmer det faktum, at der ingen virkelighed er. Det eneste, der eksisterer, er vores oplevelse af virkeligheden, der skifter med vores tanker fra øjeblik til øjeblik. Lyt med, når vi peger i retning af et mere fredfyldt sted at opleve fra. Stedet findes dér, hvor vi forstår, at alting i sit udgangspunkt er neutralt – indtil vi tænker noget om det – og at vores relationer er underlagt de samme naturlove som os, når de tænker tanker, der afviger fra vores. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.

  33. 74

    74. De Tre Principper - Sådan undgår du at spænde ben for dig selv med dine tanker

    Det er meget let at komme til at føle sig lidt forkert, når man ikke konstant befinder sig i en tilstand af indre ro, kærlighed og fredfyldthed. For hvis vi forstod de tre principper tilstrækkeligt, ville vi vel ikke føle os vrede, kede af det eller frustrerede? Lyt med, når vi forklarer, hvorfor alle følelser kan hilses velkommen – fordi de er en del af vores menneskelige design – og blot er energi, der passerer igennem os. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut

  34. 73

    73. De Tre Principper - Gør op med tidstyranniet

    Måske kan du genkende drømmen om at kunne gå ned til 7-Eleven og købe et klippekort til mere tid? Eller måske genkender du frustrationen over altid at have følelsen af at halte bagefter tidsmæssigt og have dårlig samvittighed, uanset hvor meget du anstrenger dig? I så fald er du ikke alene. I dag peger vi på, hvordan for lidt tid - eller for den sags skyld for meget tid - er en illusion, som opløses, når vi får øje på, hvad der ligger bag oplevelsen. Lyt med, når Anne og Belinda fortæller om, hvad de selv har fået øje på omkring tidstyranniet. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.

  35. 72

    72. De Tre Principper - Bliv fri af forventningernes fængsel

    I denne samtale undersøger vi, hvad det gør ved os – og vores oplevelse af livet – når vi har forventninger til, hvordan tilværelsen og andre mennesker skal agere og folde sig ud. Hvad sker der, når vi med vores intellekt rejser en tur ud i fremtiden og forsøger at planlægge og styre omstændighederne, så det bliver, som vi havde forventet? Og er det muligt – og sikkert – at give lidt mere slip og overlade styringen til Livskraften? Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.

  36. 71

    71. De Tre Principper - Tør du at tage dine tanker mindre seriøst?

    Noget, som vi hører fra vores klienter gang på gang, og som vi i den grad også genkender selv, er, hvor meget mindre seriøst man begynder at tage sin tænkning, når først forståelsen af De Tre Principper begynder at lande i en. Den seriøsitet, der før har omgærdet tænkningen omkring “vigtige” ting i livet, begynder at smuldre i takt med, at tingenes rette sammenhæng begynder at folde sig ud. Men kan det virkelig være rigtigt, at jo vigtigere en omstændighed eller en beslutning er, jo mere stille og roligt – og jo lettere – skal vi tage det? Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.

  37. 70

    70. De Tre Principper - Opnå dine mål uden at tabe dig selv

    Kan man opnå succes i livet uden at sætte sig mål? Er det muligt? Og er der en sammenhæng mellem kreativitet, glæde, spontan udfoldelse og hvor godt vi lykkes med de ting, vi sætter i gang? I denne podcast peger vi på, hvor forskelligt processen kan opleves, afhængigt af om man er optaget af investering eller engagement. Vi refererer bl.a. til George Pranskys nye bog, “Life is a Metaphor,” hvor en af historierne netop handler om dette. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.

  38. 69

    69. De Tre Principper - Sådan får du skovlen under irriterende mennes

    Vi tillader os at gå ud fra, at de fleste på et eller andet tidspunkt i deres liv er stødt på mennesker, som de oplevede enten var irriterende, eller som fik trykket på nogle knapper, der medførte frustration. I visse tilfælde kan vi blot vælge at flytte os, mens vi i andre tilfælde ikke har den mulighed, hvis det for eksempel er nære relationer, der er tale om. I denne podcast inviterer vi dig til at se nyt på, hvordan vi kan være omkring andre, der opleves som irriterende. Lyt med, når Anne og Belinda deler helt almindelige eksempler fra hverdagen, hvor det er lykkedes dem selv eller deres klienter at ændre perspektiv. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.

  39. 68

    68. De Tre Principper - Sådan kommer du i synk med livskraften

    I denne podcast udforsker vi, hvordan vi kan blive mere opmærksomme og bevidste, når livskraften banker på. Ofte er vi så optaget af vores egen lille personlige tænkning, at vi overhører den guidance, som hele tiden er tilgængelig for os. Når vi falder til ro, læner os tilbage og slipper vores egen lille personlige tænkning - opdager vi, at vi altid har adgang til det, der er bedst for os via livskraften - helt uden at skulle kæmpe for det. Fra det sted, i tillid til livskraftens uendelige intelligens, bliver livet langt enklere og nemmere. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.

  40. 67

    67. De Tre Principper - Sådan får du smittet dine relationer med 3P

    Mange kan sikkert genkende lysten og trangen til at få andre til at se det samme som vi selv har set med hensyn til forståelsen omkring De Tre Principper. Vi har lyst til at stille os ind på Rådhuspladsen - og råbe det ud til hele verden. Men sjovt nok, så er det ikke hverken nemt eller hensigtsmæssigt at “omvende” andre, for ingen gider at få proppet noget ned i halsen. Alligevel, så kan vores egen transformation brede sig næsten umærkeligt til vores relationer. Lyt med når Anne og Belinda fortæller om den erfaring fra deres eget liv. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.

  41. 66

    66. De Tre Principper - Sådan slipper du dine begrænsende tanker

    De fleste af os er, i en vis udstrækning, påvirket af skyld og skam over ting, vi har gjort eller ikke har gjort i fortiden. De fleste kan også genkende den vrede, vi kan føle imod andre mennesker, fordi vi har følt os uretfærdigt behandlet eller misbrugt på den ene eller den anden måde. I denne podcast tilbyder vi en ny vinkel på de begrænsende tanker, der kan opleves som et fængsel, der forhindrer os i at leve livet fuldt ud. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.

  42. 65

    65. De Tre Principper - Sådan bliver du fri til at være dig selv

    I dag kigger vi på ego, og hvad begrebet i virkeligheden dækker over. Vi fortæller også, hvorfor egoet ikke er noget, vi kan slippe af med - og hvorfor det heller ikke giver mening at kæmpe med det. De Tre Principper øger bevidstheden om vores lille personlige selv og den upersonlige og meget større livskraft, og dermed træder egoet stille og roligt mere og mere i baggrunden Bogen vi taler om hedder "No self, no problem" af Chris Niebauer. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.

  43. 64

    64. De Tre Principper - Sådan slipper du frygten

    Hvad hvis der kun findes kærlighed og frygt? Hvad hvis begge har mange ansigter og måder at vise sig på, men at der under det hele kun findes to mulige linser at se verden igennem? Og hvad hvis begge aldrig kan være lavet af andet end de tanker, vi oplever i nuet – og i virkeligheden udspringer af det samme grundstof: Princippet tanke? Lyt med, når vi endnu engang peger på den enkelhed, der ligger i De Tre Principper. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.

  44. 63

    63. De Tre Principper - Friheden til at sige ja og nej

    Måske kender du til det dilemma, der opstår, når du egentlig har lyst til at sige nej, når du bliver spurgt om noget - men ender med at sige ja, fordi du er bange for at træde nogen over tæerne, eller for de konsekvenser, dit nej vil medføre. I det rum af uærlighed kan der opstå en hel masse uro. For når du siger ja - og egentlig ikke er ærlig, kan du ende med at sige nej til dig selv. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.

  45. 62

    62. De Tre Principper - Omsorg og overomsorg

    Alle mennesker har brug for omsorg, både for sig selv og for andre. Et gammelt ordsprog siger, at omsorg og venlighed for andre bærer lønnen i sig selv. Omsorg er en del af vores menneskelige DNA. Men den omsorg kan, helt uskyldigt, også blive skruet for højt op, så den kommer til at spænde ben for vores eget, og andres, menneskelige potentiale. I dag taler Anne og Belinda om, hvordan vi kan blive mere bevidste om, hvornår omsorg er sund og berigende - og hvornår den bliver det stik modsatte. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.

  46. 61

    61. De Tre Principper - Overstyring

    Måske kan du genkende fornemmelsen af at have lyst til at blande dig i, hvordan livet vælger at udfolde sig. Det kan både gælde dit eget liv, men også i høj grad andres liv. “Hvis jeg var ham eller hende, så ville jeg…..” tænker vi, eller “hvis bare det her skete, ville alt være godt”. I denne podcast taler vi om, hvorfor det slet ikke giver mening at forsøge at styre andres liv i en bestemt retning - og hvorfor livet bliver så meget lettere at leve, når vi har tillid til, at livskraften til enhver tid har fuldstændig styr på hvad der er bedst for os - og for det store hele. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin..

  47. 60

    60. De Tre Principper - Det giver jo ikke ingen mening…

    I dagens podcast udforsker vi den manglende logik i det, vi oplever om os selv og verden. Alle vores oplevelser er så godt lavet, at vi konstant bliver narret til at tro, at de selvfølgelig er en afspejling af virkeligheden. I dag dykker Anne og Belinda, ved hjælp af både egne eksempler og historier fra klienter, ned i, hvordan vores oplevelser i virkeligheden er lavet, og hvordan vi undgår at blive narret og snydt - gang på gang. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.

  48. 59

    59. De Tre Principper - Vi oplever aldrig livet, som det er

    I dag taler vi om de to forskellige domæner: Omstændigheder og Oplevelse. Vi er vant til at tænke: “Ja, ja - det er da klart at jeg har det, som jeg har det, fordi X, Y eller Z. Eller: “Ja, ja - jeg ved godt, at det bare er tanker og følelser, men….”. Én ting er at få øje på det, en anden ting er at forstå dybden i at vores omstændigheder og vores oplevelse reelt ingen sammenhæng har. I denne podcast inviterer vi dig til at skridtet lidt videre ind i forståelsen, for at opdage hvor meget frihed der ligger og venter. Der er blot lige noget, du skal få øje på først. Link til video med Michael Neill: https://youtu.be/8gqYy8zLGA4?si=2xQPn2AiPfERSFE3 Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.

  49. 58

    58. De Tre Principper - Nå, men hvad skal jeg så gøre for at få det godt?

    Et af de spørgsmål, som vi får mest, er: "Hvad skal jeg gøre for at få det godt?”. Og det giver rigtig god mening at stille det spørgsmål, når man har det skidt. Vi er nemlig vant til at skulle handle for at opnå resultater. I podcasten fortæller Belinda om hendes erfaringer og indsigter omkring mennesker, der lider af søvnudfordringer, som i den grad gerne vil handle sig til ro, mens Anne peger på, hvornår det faktisk giver mening at “gøre noget”, og hvornår det at “gøre noget” bare gør det oplevede problem endnu større. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.

  50. 57

    57. De Tre Principper - Overgivelse

    Overgivelse kan give associationer til noget, der kan opleves skræmmende. Implicit i ordet ligger nemlig “at give slip”, og hvis vi giver slip, så mister vi jo samtidig kontrollen - med risiko for at alting falder fra hinanden. Men er det sådan, det hænger sammen? I denne podcast peger vi på det uendelig smukke, der altid er tilgængeligt for os, når vi forstår den tryghed, ro og sikkerhed der ligger i at overgive os til Livskraften. Den Livskraft der er så uendelig meget mere intelligent og kreativ end os. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.

Type above to search every episode's transcript for a word or phrase. Matches are scoped to this podcast.

Searching…

No matches for "" in this podcast's transcripts.

Showing of matches

No topics indexed yet for this podcast.

Loading reviews...

ABOUT THIS SHOW

De 3 Principper med Stærk & Donkin er en podcast serie, der formidler en helt ny psykologisk forståelse. Det er en serie for dig, der har lyst til at få skovlen under din angst, stress, depression eller overtænkning uden at skulle bruge viljestyrke eller kæmpe for det. Den er også for dig, der er nysgerrig på psykologi og bare gerne vil have mere glæde og lethed i livet. Du får ikke værktøjer, som du skal øve dig på eller strategier, som du skal huske. Faktisk er budskabet at du skal gøre meget mindre med din tænkning end du hidtil har gjort - og at netop det vil hjælpe dig med at finde tilbage til dig selv og få det godt igen. Psykoterapeut Belinda Donkin og psykolog Anne Stærk Dickenson tager dig med på en guidet tur og peger dig i retning af den naturligt indbyggede ro, glæde og psykiske sundhed, som altid er tilgængelig for alle mennesker. Du vil opdage, at der altid er håb - der er bare lige noget du skal få øje på først.Læn dig tilbage, slap af - og glem alt hvad du hidtil

HOSTED BY

Belinda Donkin og Anne Stærk Dickenson

Produced by De tre Principper med Stærk & Donkin

CATEGORIES

URL copied to clipboard!