Georg Julin i ærlige samtaler - om livets mange udfordringer - og glæder

I en podcastserie de seneste uger har jeg sat fokus på de danske fødevarer hvor foreløbigt fire landmænd, og koncernchefen for Dagrofa, har fortalt om deres arbejde og overvejelser om fremtiden, set i lyset af den kraftige politiske debat der var i forbindelse med Folketingsvalget 2026. Her er femte og foreløbigt sidste afsnit fra fem landmænd om hvordan de har reageret på den debat der ifølge dem på mange måder har vægtet ensidigt højt i medierne. Alene i DR har ”P1 debat” bl.a. haft flere halvanden timers debatter med fokus på ”grisehaler og drikkevand”. Spørgsmålet til de landmænd jeg har talt med er, hvordan de opfatter debatten i samfundetog hvordan de vil svare på de mange ”angreb” til både politikere og forbrugere så der i højere grad kommer en dialog frem for en konfrontation. I denne podcast skal vi møde slagtesvineproducent Jens Brandt, 4. generationslandmand der, udover at fortælle om mulige misinformationer i mediernes debat, også fortæller om sine spændende oplevelser om begrebet dyrevelfærd, fødevareforsyning, og – hans reaktioner fra studerende når han holder foredrag for studerende påuniversiteter. Jens Brandt har overraskende klare meninger, holdninger og aktuelle konkrete tal på flere områder i både det danske og internationale fødevaremarked der jo, alt andet lige, bestemmes af forbrugernes holdning til – pris – mere endkvalitet, økologi og dyrevelfærd. Han peger også på producenternes og supermarkernes ageren overfor forbrugerne som tilsyneladende går efter ”de gule priser”. Alt ialt en måske for mange provokerende, men også ærlig og åben tilgang til de udfordringer der venter både det danske og internationale fødevaremarked fremover. Jens Brandt går tilbage i historien om det danske landbrug og opdaterer med de muligheder, eller måske mangel på samme, der for altid vil kunne ændre det danske fødevaremarked. Lyt med og få ny indsigt ”fra jord til bord”.

Med det fokus som jeg har sat på de danske fødevarer i en serie af podcast hvor foreløbig fire landmænd har fortalt om deres arbejde og overvejelser om fremtiden, set i lyset af den kraftige politiske kritik der var i forbindelse med Folketingsvalget 2026, kommer her en helt anden vinkel. Det sker i en samtale med koncernchef i Dagrofa, Tomas Peitrangeli, der fortæller om koncernens overordnede mål med madoplevelser til danskerne, og herudover styrke lokalsamfundene, nærdemokratiet og den grønne omstilling. De kalder det ”stærkere sammen”. Spørgsmålet er så – om det er realistisk, set med forbrugerøjne – der jo ifølge undersøgelser i meget høj grad er kendt for at – gå efter prisen – ”den gule farve”, i stedet for indholdets fødevarekvalitet. Måske en lettere omskrivning af det gamle udtryk ”Den gule fare”. Dagrofa, der leverer til restauranter, Dagrofa Foodservice, SPAR, MENY og måltidskasser direkte til forbrugerne har lavet en plan kaldet ”Styrk Rødderne”. 1 "Dansk dyrket", med kampagner for kunderne om at vælge danske varer. 2. "Fælles front" om stærkere partnerskaber med udvalgte danske producenter. 3. "Væksthuset", om innovation og produktudviklinger med producenter samt, 4 "Stærke rammer", en aktiv indsats for bedre konkurrencevilkår i branchen og politisk fokus på lokalt producerede råvarer. Lyt med på og få et indblik i hvor supermarkederne er på vej hen i forhold til at involvere forbrugerne – og landmændene – bakket op af fødevaredistributørerne. Så er det jo op til os forbrugere om vi vil se væk fra de gule mærker og i stedet se på danske sunde fødevareprodukter til en lidt højere pris – men til gengæld sundere end f.eks. - ultraforarbejdedefødevarer.  

I serien om det danske landbrug efter Folketingsvalgets fokus på grisehaler og drikkevand, taler jeg med fem forskellige landmænd på Bornholm. Samtalerne fokuserer på hvad der rent faktisk foregår i staldene, på markerne, med dyrevelfærd, økologi og andre områder, som der er et stort fokus på i disse år.I denne podcast besøger vi en ung planteavlskonsulent på Bornholm og privat også har ægproduktion og lidt fritgående kødkvæg. Som med de tidligere medvirkende har Jacob Dam Nielsen også haft fokus på Folketingsvalget 2026 og siger direkte, at valget var totalt spild af tid. Han mener at de mangeudokumenterede påstande som bl.a. kom til udtryk i både DR og TV2 er en total misforståelse i forhold til de reelle forhold der foregår i det danske landbrug. ”Vi har et superkontrolleret landbrug, og det er da også derfor vi får lov at eksportere til lande som bl.a. Kina, hvor fødevaresikkerheden er superhøj,” siger Jacob Dam Nielsen og tilføjer at Danmark bl.a. har verdensreneste drikkevand. Men, spurgte jeg, hvor var alle I landbrugstilknyttede så i debatten? Hør, hvad han svarer i podcasten om mediernes rolle når han bagefter ikke kunne genkende indholdet efter samtalen. OG – hvor er så forbrugerens ansvar – lyt med til en meget åben og ret interessant samtale om fremtidens fødevarer i det hele taget, hvor planteavl spås en ret stor fremtid. Jacob kommer ind på rigtig mange spændende visioner for fremtidens landbrug i – samarbejde med forbrugerne. – I tillæg anbefales også at lytte til koncerndirektør for Dagrofa Tomas Peitrangeli i en selvstændig udgave om deres ansvar og planer omat nå helt ud til de danske forbrugere. Dagrofa leverer bl.a. til restauranter, supermarkeder og købmænd. Podcasten bliver lagt op den 11.11.2026

I serien om det danske landbrug efter Folketingsvalgets fokus på grisehaler og drikkevand, taler jeg med fem forskellige landmænd på Bornholm. Et lokalområde der på mange måder repræsenterer hvad der foregår rundt om i hele Danmark. Samtalerne fokuserer på hvad der rent faktisk foregår i staldene, på markerne, med dyrevelfærd, økologi og andre områder, som der er et stort fokus på i disse år. I denne podcast er det mælkeproducent med 440 årskøer på Olsminde iØsterlars, og formand for Bornholms Andelsmejeri, Kim Larsen, der fortæller om sin tilgang til produktion, fortid, udvikling, fremtid, salg og holdning til den politiske udvikling. Da Kim Larsen begyndte i 1996, var der 118 mælkeproducenter på øen. I dag er der kun 15, og bliver der færre, vil det være svært at holde et førsteklasses mejeri kørende. Sct. Clemens, som mejeriet hedder, lever primært af eksport. Andelsmejeri er i dag ejet af 15 bornholmske mælkeproducenter der leverer ca. 56 mio. kg. mælk årligt, og produkterne er mælk, smør og specialoste (bl.a. Danablu og Opal-serien), og ca. 93 % eksporteres til mere end 35 lande. Derfor bekymrer det også Kim Larsen når der i forbindelse med den Grønne Trepart tales om at omlægge landbrugsjord til skov på Bornholm – en ø, hvor 23 pct. af arealet i forvejen er dækket af skov, og hvor det iresten af Danmark er godt 15 pct – og hvor man tillige opfylder de officielle krav for år 2100. Hør Kim Larsens syn på de mange udfordringer – og muligheder – hvis politikerne og forbrugerne vil lytte til landmanden der leverer de sunde varer. Få også en lille indsigt i hvorfor foreningen Landbrug og Fødevarer nu pludselig også kalder sig for ”Fødevareklyngen” – i den politiske debat om hvor mange ”landbruget i Danmark beskæftiger.”

I serien om det danske landbrug efter Folketingsvalgets fokus på grisehaler og drikkevand, taler jeg med fem forskellige landmænd på Bornholm. Et lokalområde der på mange måder repræsenterer hvad der foregår rundt om i hele Danmark.Samtalerne fokuserer på hvad der rent faktisk foregår i staldene, på markerne, med dyrevelfærd, økologi og andre områder, som der er et stort fokus på i disse år. I denne podcast besøger jeg 30-årige landmand Thorbjørn Boss, hvor det er mælkeproduktion der er omdrejningspunktet for ham og hans hustru og tre børn. De købte for nylig gården for 30 millioner kroner og har lige nu 80 køer, men regner med næste år at have 140. Vi kommer i samtalen ind på det at have en lokal bedrift hvor mælkeproduktionen går til det lokale andelsmejeri, Sct. Clemens. Thorbjørn Boss fortæller hvordan dyrene trives både på deres bløde skummadrasser, på græsset på markerne og når de helt naturligt går hen og bliver malket af robotter. Både det, og at de får fjernet deres kalve efter kun otte dage, er der mange mennesker der ikke forstår, og derfor vil han meget gerne have forbrugerne ind på gården og i staldende for at se og føle hvor meget køerne i virkeligheden trives. Thorbjørn Boss ville ønske at medier og journalister i langt højere grad fortalte de gode historier, i stedet for nærmest at indikere at der er ringe dyrevelfærd og frygter at politikerne en dag vil gøre lige som med minkene – aflive dem. Han opfordrer journalisterne til at undersøge hvor effektive og kvalitetsbevidste landmændene i virkeligheden er, og derfor leverer varer til hele verden. Myten om at køerne ”kun” hopper på græsset en gang om året når de ”bliver lukket ud”, i stedet for at høre om hvordan de trives hele året, bør også høre med til fortællingen. Thorbjørn Boss refererer f.eks. til hvordan kæmpe landbrug i andre lande med flere tusinde køer er blevet til fabrikker. Han vil derfor meget gerne invitere familier med børn ind i staldende så de kan få deres egen opfattelse af hvad et sundt landbrug består af. Lyt med og få langt mere viden om hvordan det i virkeligheden foregår.

(!) Først en teknisk information – dele af samtalen kan have en anelse forvrængning af min stemme undervejs grundet en beklagelig teknisk fejl – men indholdet vil alligevel stå klart fra Kim Harild.Denne og de kommende fire podcasts fokuserer på det danske landbrug gennem samtaler med lokale landmænd på Bornholm der har et mål om at inspirere resten af landets landbrug og ikke mindst forbrugerne om fremtidens fødevaremuligheder.Seneste Folketingsvalg i foråret 2026 havde som bekendt fokus på drikkevand og grisehaler, men hvad er op og ned i de to emner i forhold til virkeligheden på de danske landbrugsbedrifter? Det fortæller Kristen Harild blandt andet om i forhold til hans eget landbrug der er en stor økologisk planteavler uden for Svaneke. Han er samtidig med i en ny lokal forening, Food Bornholm, der samler bornholmske landbrugsproducenter under overskriften: Fremtidens fødevarer skabes af bornholmske planteproteiner. Det er en ambitiøs sammenslutning af 15 stærke bornholmske producenter, der brænder for at producere 100 % plantebaserede fødevarer af højeste kvalitet. Som de skriver på hjemmesiden foodbornholm.dk: ”Plantebaserede fødevarer - født og næret på Bornholms frodige jord! Vi er dedikerede til atskabe en revolutionerende planteproduktions-enhed, der inkarnerer fleksibilitet, innovation og bæredygtighed. Vores ambition er at være i front med at levere fremtidens grønne fødevarer, direkte fra vores lokale marker til dit bord.” Kristen Harild fortæller om sin historie, sit arbejde og ambitionbåde for Bornholm, men også gerne for Danmark. Lyt med på denne og de kommende fire portrætter der fortæller om udvikling, vilkår og ambitioner, ikke kun for landbruget, men også for inddragelse af forbrugerne. En ny organisation bliverogså inddraget i disse samtaler – Verdens Bedste Fødevarer – der på deres hjemmeside verdensbedstefodevarer.dk skriver: ”Mad og drikke er en nødvendighed. Vi skylder os selv at hylde de ildsjæle, der skaber fødevarer til hverdag og fest. Fremtiden hviler på et bjerg af mad. Vi fortæller verden om de ildsjæle, der skaber fødevarer med større hensyn til miljø, klima,dyrevelfærd, arbejdsmiljø og natur. De er hverdagens helte, og det er dem, der skal lægge grunden til de kommende generationer.” – Lyt med på KristenHarild og de kommende fire landmænd med ambitioner: Thorbjørn Boss, ny ung mælkeproducent, Kim Larsen, formand for Bornholms Andelsmejeri og mælkeproducent, Jacob Dam Nielsen, hønseproducent og kødkvæg, og Jens Brandt, slagtesvineproducent. De giver hver deres personlige holdninger og anbefalinger til emner som medierne ofte ikke bringer ind i debatten.

I denne tredje og sidste podcast med Nick Hansen hvor emnet er Israel, opsummerer vi på de mange punkter der er til debat i vores internationale og nationale samfund – desværre ofte i en polariseret udgave og ikke i en dialog. Vi dykker ned i nogle af de punkter som rigtig mange mennesker nok ikke lige tænker over når de mange nyheder strømmer ud – for og imod Israel. Når vi hører om Israel som et demokratisk land er det f.eks. nok de færreste der ved at der er ikke mindre end 32 partier at stemme på. Sidste år var der også over 20.000 Højesteretsafgørelser, hvilket unægtelig må gøre det til en demokratisk retsstat. Tager vi så fat på punktet jøder og Palæstina historisk, er det oprindeligt et territorie hvor der både boede jøder og arabere. Navnet blev historisk ”opfundet” af Romerne fordi man ønskede at håne jøderne og netop denbefolkningsgruppe der havde kæmpet mod filistrene (der oprindeligt kommer fra Kreta). I podcasten tager vi udgangspunkt i en publikation fra ”International Christian Embassy Jerusalem” (ICEJ) med navnet: Fakta-Check af Israel. FRA Apartheid TIL Zionisme hedder den, og her er spørgsmål og svar som f.eks. Hvem tilhører landet ifølge Bibelen? Stjal jøderne ”Palæstina”? Hvorfor nægter Israel de palæstinensiske flygtninge ret til tilbagevenden? Og Er fred muligt? For blot at nævne nogle få eksempler. Der er personlige spørgsmål til Nick Hansen, og han svarer åbnet og ærligt. Vil man i kontakt med ham og organisationen kan man gå ind på hjemmesiden www.icej.dk – Denne podcast er, som alle tidligere, lavet med åbenhed overfor emner der ofte ikke får samme mulighed i de kommercielle medier. Jeg har lyttet åbent til Nick Hansen og stillet spørgsmål til afklaring undervejs, og håber at du også som lytter vil være åben, og reflektere over indholdet i forhold til de rigtig mange informationer der præger debatten.

I første udsendelse fortalte Nick Hansen bl.a. om den danske kristne ambassade i Jerusalem og det samarbejde der internationalt er om at være hjælpeorganisationi Israel. Nick Hansen er bl.a. uddannet på universitetet i statskundskab, og det vil fremgå af denne podcast med en række statistikker, hvor der også refereres til hvor de mange tal stammer fra. Vi skal høre om såkaldt ”hadkriminalitet” og hvilke grupper der specielt er udsat, og får et indblik i forfølgelser påverdensplan. Tilbage i Danmark taler vi bl.a. ud fra en konkret hadefuld forfølgelse af de der ønsker at jøder skal have et hjemland. De kaldes zionister. På en kæmpe husgavl i fem etagers højde på Tagensvej i København er f.eks. der lavet en kæmpe tekst hvor der står: ”Hele Danmark hader zionister” –hvilket Nick Hansen henviser til som noget af det der tilsyneladende ikke bliver grebet ind overfor, selv om det er en form for ”hadkriminalitet” der på den måde er forbudt. Senere kommer han ind på den, efter hans mening, manglende opbakning fra den danske folkekirke omkring den udbredte jødechikane der foregår i stadig højere grad. Bl.a. henviser han til otte ud af ti biskopper der i en fælles udtalelse mener at danske zionister, altså kristne der ønsker en at jøderne skal have eget hjemland, ikke har nogen plads i den dansk folkekirke. Der kommer mange flere tal på bordet der vil chokere, da vi stortset aldrig hører om det i den danske presse. Så lyt med og få holdninger og fakta fra en side af den danske befolkning der repræsenteres af Nick Hansen. Tanker til overvejelser midt i en polariseret verdens opfattelse.

Denne, og de kommende to podcasts om Israel, vil helt sikkert vække holdninger ”for og imod” – hvilket jo i høj grad sker i den daglige debat i alverdens medier. Derfor denne lange indledning for at give blot et lille overblik af indholdets art.Et af mine motiver for at producere gratis podcasts er at alle meninger og livsholdninger, samt rigtig mange andre historier der ofte ikke bringes i kommercielle meder, får mulighed for at komme til orde. Det giver lytteren mulighed for selv at danne en holdning til det der bliver talt om – og i tider med såkaldt kunstig intelligens, er det endnu vigtigere at holdninger kan komme frit til orde, dog med spørgsmål fra min side til forståelse – på lytterens vegne.Med hensyn til denne og de to kommende udsendelser med Nick Hansen, der er ansat ved den dansk kristne ambassade i Jerusalem, har det været vigtigt for mig at der kom så mange fakta på bordet som muligt, set ud fra den baggrund som NickHansen repræsenterer, så lytteren herefter kan forholde sig til egne fakta. Herefter er det op til dig som lytter at fordybe dig i oplysningerne i forhold til hvad din egen baggrund for viden om emnet er. Det vil forhåbentlig give anledning til en dialog, frem for en polarisering og – som det desværre ofte høres i offentlige debatter – skænderier. Udsendelsen forklarer baggrunden foroprettelsen af den danske kristne ambassade i Jerusalem – i et internationalt samarbejde med andre kristne. Nick Hansen fortæller om baggrunden for oprettelsen i 1979, om formålet med arbejdet, og kommer også ind på den historiske baggrund for staten Israel. Ikke mindst historien bag den folkegruppe der i dag benævnes som palæstinensere, der oprindeligt bestod af arabere med både jødisk, kristen, muhamedansk, og flere andre trosretningers baggrund. Vi får et indblik i historien op til i dag, og en nyhed om en ny international kirkelig konference, bestående af samtlige kristne kirkeretninger i heleverden, der samles 1701 år efter Nikæa Mødet (325 e.Kr.) Det var det første økumeniske koncil, indkaldt af kejser Konstantin for at sikre kirkelig enhed. Herunder fakta:Formål:At løse teologiske uenigheder, primært arianismen (spørgsmålet om Jesus var skabt eller guddommelig), som truede kirkens enhed.Beslutninger:Mødet fastslog, at Sønnen (Jesus) er af samme væsen som Faderen (Gud).Trosbekendelsen:Der blev udarbejdet en fælles trosbekendelse, der senere dannede grundlag for den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse.Betydning:Betragtes som en af de mest betydningsfulde begivenheder i kristen historie.Nu er et nyt internationalt økumenisk koncil på vej – Det aktuelle koncil samles i Jerusalem den 9. – 11. juni 2026, og Nick Hansen er medarrangør af dette – måske atter banebrydende stormøde i kristen historie.Jeg har lyttet åbent til Nick Hansen og stillet spørgsmål til afklaring undervejs, og håber at du også som lytter vil være åben, og reflektere over indholdet i forhold til de rigtig mange informationer der præger debatten. Den kommende udsendelse vil fokusere på flere fakta i forbindelse med den stigende jødeforfølgelse i Danmark og i verden, og i den tredje og sidste udsendelse laver Nick Hansen ”faktatjek” på Israel generelt.

Psykolog, tidligere ungdomsoprører og formand forDanske Seniorer, Per K. Larsen fortæller om sit livs indhold hvor arbejdet med at være en aktiv del af samfundet altid har haft stor betydning. Hans store engagement har hele livet været et kendetegn for hans arbejde, både som psykolog og som aktiv formand for Danske Seniorer. Selv om han i 2026 runder de 80 år, er hans intension stadig at arbejde aktivt for et bedre samfund. Som formand for Tisvilde Højskole, der også er verdens ældste seniorhøjskole, vil han fortsætte arbejdetmed at tilbyde kurser der både giver læring, fællesskab, glæde og dermed livskvalitet langt oppe i årene. Lyt til Per K. Larsen som fortæller om sin spændende livshistorie som barn, ung, og stadig aktiv i livskvaliteten for de danske seniorer.

”Kvindernes kampdag 2026” er IKKE årsagen til denne podcast, men faktisk tilfældigt – og alligevel – aktuel. Den sætter nemlig fokus på de mange udfordringer der generelt er for mennesker der bliver forfulgte – nu om dage kaldet ”stalking” – men også systemet, der skulle hjælpe og beskytte de der bliver forfulgt – kvinder såvel som mænd! Manja Aarslev fortæller om sin mission for at hjælpe de mange der i Danmark bliver forfulgt/stalket – og har selv været udsat for en mangeårig og voldsom kamp fra en person der har forfulgt hende både fysisk og psykisk. Manja Aarslev har sammen med andre nu sat ekstra fokus på de mange sager og oprettet foreningen ”ForurettedesRådgivningscenter - Online Krisecenter for stalking- og voldsudsatte” for hjælp til alle – uanset køn. Det sker i samarbejde med ELINE – Forurettedes Retsrådgivning– se mere på eline-eline.dk. Det er en gratis rådgivning online hvor der bliver givet gode råd om at komme videre, både i livet, men også med anmeldelser til offentlige myndigheder. Kort sagt: Danmarks første online krisecenter, der tilbyder specialiseret ambulant rådgivning til personer, der er udsat for stalking og vold – uanset køn! Lyt til Manja Aarslevs fortælling og dedikation til at hjælpe – mennesker der er forfulgte.

For tre år siden, nærmere betegnet april 2023 havde jeg en podcastsamtale med uddannelsesleder ved DanskJournalistforbunds uddannelsescenter i Århus, Henrik Berggren, om det dengang helt nye begreb ”Fremtidens Intelligens, ChatGPT – kort tid senere blot ”kunstig intelligens. Dengang fortalte lederen mig at det på ingen måde ville gå ud over arbejdspladser blandt journalister, men siden er omkring 300 journalistjobs i Danmark nedlagt. Flere og flere skriver nu om udnyttelsen af kunstig intelligens som et godt redskab der er effektivt med god økonomi – men ikke at det går ud over arbejdspladser. I den industrielle verden ser man det som en ”effektiv medarbejder” der sparer ressourcer og økonomi, og i den store verden er der et kapløb om at være først med det nyeste der kan være med i produktion, ældrepleje, musikudgivelse og mange andre områder som mennesker selv tidligere har varetaget. Kunstig intelligens er ikke kun en hjælp. Advarselslamperne lyser, og jeg har talt med filosof Thomas Telving der er optaget af de dilemmaer, som den seneste udvikling af AI, kunstig intelligens, har ført med sig. Frygten eren fremtid med tænkende maskiner og tankeløse mennesker. Thomas Telving har i mange år arbejdet med kommunikation og ikke mindst computerteknologi, så der ligger flere års erfaring i de ting han siger i denne podcast. Han understreger at han ikke er maskinstormer, måske tvært imod, men at vi som menneske skal tænke os godt om for at bevare de evner vi bl.a. har ved at tænke, tale og skrive. Thomas Telving arbejder i dag som selvstændig rådgiver og konsulent, er forfatter og foredragsholder. Thomas Telvings nye undervisningsbog ”10 ting du skal vide om filosofi og kunstig intelligens”, udgivet af forlaget Systime, er netop udkommet.Indrømmet: Thomas Telving bruger selvfølgelig også selv kunstig intelligens. Faktisk er det næsten umuligt ikke at være i kontakt med kunstig intelligens, forkortet AI, i dag. Noget af det, man i sin hverdag bruger den til, er man nok udmærket klarover. Som når man for eksempel bruger sin gps til at finde vej eller siger ”Hej Siri” til sin smartphone og beder ”hende” om at ringe til en af sine kontakter. Men AI er også på spil, hver gang man søger på internettet. For det er den, techgiganterne benytter, når de lader skjulte algoritmer styre, hvad man sombruger bliver præsenteret for på nettet og på sociale medier som Facebook eller Instagram. I de seneste år er der dog sket en udvikling med kunstig intelligens, man bør være ekstra opmærksom på, siger filosof og tech-analytiker Thomas Telving, og det er blandt andet den, vi ser eksempler på og diskuterer lige nu, hvor det af og til bliver afsløret, at det ikke er en menneskelig forfatter, der står bag en ny roman. Men AI. Præcis som man oplever det med musik, illustrationer og fotografier. Lyt med og tag stilling til din egen holdning for ”fremtidens værktøj”.

Denne udsendelse fokuserer igen på et handicap – denne gang om blindhed. Grunden er at rigtig mange handicappede ofte bliver mødt med enten tilbageholdenhed eller uforståenhedover hvordan man kan leve med et handicap. Jeg har mødt 41-årige radiovært på Roskilde Dampradio, Robin Cox, der er født blind. Så hvordan oplever han verden, for se den kan han jo ikke, men de mange reaktioner fra mennesker omkring sig,oplever han. Af og til opfatter Robin det som en skuffelse når han mærker hvordan andre reagerer på Robins måde at leve med sit handicap på. Lyt til hans oplevelser og reaktioner der er værd at tænke over. Men hør også Robins livsbekræftendemåde at leve med sin kæreste på, og ikke mindst deres tre-årige datter som han faktisk passer, køber ind og laver mad til, og også som noget helt naturlig, har skiftet ble på under datterens opvækst. Robin har levet et fantastisk liv, i ind- og udland, og hans humør og livsglæde er enestående og forhåbentlig med til at give lytterne et indblik i hans ”normaleverden”. At andre sætter sig ind i en handicappet verden, kan give rigtig meget styrke for mennesker der både har synlige og usynlige handicaps. Nyd Robin Cox og hans levende fortælling om sit liv som aktiv journalist og konstant på vej rundt i landet for at researche og opleve nye emner til radioprogrammer – hvor al transport naturligvis er bus og tog – på egen hånd. Robin fortæller levende om hans helt ”normale” interesse i uddannelser og erhvervspraktik på en række radiostationer, herunder en hel del gange på Danmark Radio. Hør om hansskoletid og hvordan han også var aktivt med på skoleidrætshold. Hans livsmod kan faktisk give ”os andre” inspiration til at ”se” verden på en helt ny måde. RobinCox kan høres på radio over hele landet, da Roskilde Dampradio også leverer programmer til de mange lokalradioer der stort set dækker hele Danmark. En livsbekræftende oplevelse for os alle – hvis vi vil sætte os lidt ind i Robins optimisme – som hanogså gerne fortæller om, hvis han bliver kontaktet af lytterne, som han direkte inviterer til. God fornøjelse!

Mange mennesker lever med usynlige handicaps – det kan f.eks. være ordblindhed, som jeg i tidligere podcasts har sat fokus på, og på samme måde er hjerneskade for mange mennesker også et dagligt handicap – men ikke kan ses af andre. Det kan derfor hurtigt virke overraskende og nogle gange voldsomt når man kommer i kontakt med personer der har en hjerneskade. En af de personer har valgt at stå frem medhistorien om sin totalt uventede sygdom der blev konstateret for snart 20 år siden, efterfølgende operation, behandling af kommunen og læger, og ikke mindst hans egen vilje til at ville træne sig op til at leve et normalt og positivt liv, som han nu anbefaler andre i lignende situation. Det, på trods af denoprindelig besked om at overlevelsen efter operationen var tvivlsom, fortæller Jens Christian Kofoed fra Bornholm. En særdeles aktiv mand der i mange år, foruden sit arbejde, også var tillidsmand, og med i flere bestyrelser og frivilligorganisationer. Hør hans livgivende historie, hans tro på at Jesus ville holde ham i hånden under operationen, og anbefaling til at træne positivitet, som middel til et bedre liv – på trods af hjerneskade.

Denne podcast er historiefortælling fra en af pionererne inden for dansk elektronisk databehandling, kaldet EDB, tilbage i 1960. Ole Stangegaard, fortæller om oprettelsen af Statens Datacentral, hvor han var en af de ti først ansatte, om de rent praktiske værktøjer som hulkort, der er opfundet på baggrund af – den amerikanske dollars størrelse, og de store datamaskiner med kæmpe spolebånd, samt harddiske påstørrelse med, og samme funktion som en jukeboksmaskine, og til sidst i programmet historien om hvordan personnummeret blev til – rent faktisk, praktisk og kunstnerisk opfundet af Holberg - og Stangegaard. Tja, det var lang tid før nogen havde tænkt på KI – kunstig intelligens. At man stadig i dag ikkeved, at der rent faktisk ikke er noget der hedder et CPR-nummer, får vi også historien om. Ole Stangegaard har en hukommelse på størrelse med – (nå ja, i dag hedder det vil uanede ”terabytes” – 1 terabyte (TB) er lig med 1.000 gigabyte (GB) eller 1.000.000 megabyte (MB) En TB kan rumme: Omkring 200.000 sange, 250 film, eller op til 310.000 billeder) – God fornøjelse med Ole Stangegaards over 60 års erfaring og hukommelse i den danske elektroniske databehandlings historie.

HER KOMMER FIRE MEGET PERSONLIGE UDSENDELSER OM VOLD MOD PARTNER: På TV-stationen dk4, og på podcasts, har jeg i de seneste tre år beskæftiget mig med den stigende vold i parforhold. I mange år var opmærksomheden rettet på kvinder der var udsat for vold, men i de senere år er der i stigende grad sket en ”udligning”. Det til trods, er medierne oftest stadig fokuseret på kvindecentrene og deres arbejde. Men med årene har stadig flere kvinder faktisk grebet til mere fysisk vold mod mænd. Herudover viser statistikkerne også klart at rigtig mange voldssager mod kvinder i parforhold foregår i etniske kredse blandt indvandrere. Et område der tales meget lidt om, også i medierne. Krisecentre bliver således stadig ofte opfattet som kvindekrisecentre, hvilket der er flest af, men i 2024blev det i Folketinget vedtaget at Servicelovens § 109 og 110 skulle ligestilles, så mænd og kvinder får samme mulighed for hjælp til sig selv og sine børn. I dag er der således syv krisecentre for mænd – og deres børn. Se mere generel information på www.mandecentret.dk. I de fire følgende podcasts har jeg talt med tre ofre i parforhold. Tomænd og en kvinde. De har hver deres historie der fortæller og redegør for hvad de har oplevet af vold – som mennesker – og deres udsagn er med til at synliggøre hvad der sker når – mennesker, uanset køn – kommer i problemer ogøver vold mod hinanden. Rent faktisk udgør de følgende podcasts udsagn fra tre generationer, altså mere end 50 års historie. Tankevækkende! Problemet er desværre stadig: vold mod mennesker – som leder af Mandecentret, Christina Kirkegaard udtalte i en tv-dokumentar på dk4.

HER KOMMER FIRE MEGET PERSONLIGE UDSENDELSER OMVOLD MOD PARTNER: På TV-stationen dk4, og på podcasts, har jeg i de seneste tre år beskæftiget mig med den stigende vold i parforhold. I mange år var opmærksomheden rettet på kvinder der var udsat for vold, men i de senere år er der i stigende grad sket en ”udligning”. Det til trods, er medierne oftest stadig fokuseret på kvindecentrene og deres arbejde. Men med årene har stadig flere kvinder faktisk grebet til mere fysisk vold mod mænd. Herudover viser statistikkerne også klart at rigtig mange voldssager mod kvinder i parforhold foregår i etniske kredse blandt indvandrere. Et område der tales meget lidt om,også i medierne. Krisecentre bliver således stadig ofte opfattet som kvindekrisecentre, hvilket der er flest af, men i 2024 blev det i Folketinget vedtaget at Servicelovens § 109 og 110 skulle ligestilles, så mænd og kvinder får samme mulighed for hjælp til sig selv og sine børn. I dag er der således syv krisecentre for mænd – og deres børn. Se mere generel information på www.mandecentret.dk. I de fire podcastshar jeg talt med tre ofre i parforhold. To mænd og en kvinde. De har hver deres historie der fortæller og redegør for hvad de har oplevet af vold – som mennesker – og deres udsagn er med til at synliggøre hvad der sker når – mennesker, uanset køn – kommer i problemer og øver vold mod hinanden. Rent faktisk udgør de følgende podcasts udsagn fra tre generationer, altså mere end 50 års historie. Tankevækkende! Problemet er desværre stadig: vold mod mennesker – som leder af Mandecentret, Christina Kirkegaard udtalte i en tv-dokumentar på dk4.

HER KOMMER FIRE MEGET PERSONLIGE UDSENDELSER OMVOLD MOD PARTNER: På TV-stationen dk4, og på podcasts, har jeg i de seneste tre år beskæftiget mig med den stigende vold i parforhold. I mange år var opmærksomheden rettet på kvinder der var udsat for vold, men i de senere år er der i stigende grad sket en ”udligning”. Det til trods, er medierne oftest stadig fokuseret på kvindecentrene og deres arbejde. Men med årene har stadig flere kvinder faktisk grebet til mere fysisk vold mod mænd. Herudover viser statistikkerne også klart at rigtig mange voldssager mod kvinder i parforhold foregår i etniske kredse blandt indvandrere. Et område der tales meget lidt om,også i medierne. Krisecentre bliver således stadig ofte opfattet som kvindekrisecentre, hvilket der er flest af, men i 2024 blev det i Folketinget vedtaget at Servicelovens § 109 og 110 skulle ligestilles, så mænd og kvinder får samme mulighed for hjælp til sig selv og sine børn. I dag er der således syv krisecentre for mænd – og deres børn. Se mere generel information på www.mandecentret.dk. I de fire podcasts har jeg talt med tre ofre i parforhold. To mænd og en kvinde. De har hver dereshistorie der fortæller og redegør for hvad de har oplevet af vold – som mennesker – og deres udsagn er med til at synliggøre hvad der sker når – mennesker, uanset køn – kommer i problemer og øver vold mod hinanden. Rent faktisk udgør de følgende podcasts udsagn fra tre generationer, altså mere end 50 års historie. Tankevækkende! Problemet er desværre stadig: vold mod mennesker – som leder af Mandecentret, Christina Kirkegaard udtalte i en tv-dokumentar på dk4.

HER KOMMER FIRE MEGET PERSONLIGE UDSENDELSER OMVOLD MOD PARTNER: På TV-stationen dk4, og på podcasts, har jeg i de seneste tre år beskæftiget mig med den stigende vold i parforhold. I mange år var opmærksomheden rettet på kvinder der var udsat for vold, men i de senere år er der i stigende grad sket en ”udligning”. Det til trods, er medierne oftest stadig fokuseret på kvindecentrene og deres arbejde. Men med årene har stadig flere kvinder faktisk grebet til mere fysisk vold mod mænd. Herudover viser statistikkerne også klart at rigtig mange voldssager mod kvinder i parforhold foregår i etniske kredse blandt indvandrere. Et område der tales meget lidt om,også i medierne. Krisecentre bliver således stadig ofte opfattet som kvindekrisecentre, hvilket der er flest af, men i 2024 blev det i Folketinget vedtaget at Servicelovens § 109 og 110 skulle ligestilles, så mænd og kvinder får samme mulighed for hjælp til sig selv og sine børn. I dag er der således syv krisecentre for mænd – og deres børn. Se mere generel information på www.mandecentret.dk. I de fire podcasts har jeg talt med tre ofre i parforhold. To mænd og en kvinde. De har hver dereshistorie der fortæller og redegør for hvad de har oplevet af vold – som mennesker – og deres udsagn er med til at synliggøre hvad der sker når – mennesker, uanset køn – kommer i problemer og øver vold mod hinanden. Rent faktisk udgør de følgende podcasts udsagn fra tre generationer, altså mere end 50 års historie. Tankevækkende! Problemet er desværre stadig: vold mod mennesker – som leder af Mandecentret, Christina Kirkegaard udtalte i en tv-dokumentar på dk4.

”Hvornår har du sidst haft en rigtig god og sund latter?” – Det er et godt spørgsmål som vi måske burde tænke over, og da Georg Julin fik det af latterinstruktør Søren Dinitzen, blev det til en interessant podcast om hvad der bl.a. ligger bagbegrebet ”Latteryoga”. Lyt med og blev inspireret både som familiemedlem, medarbejder, leder eller bare som interesseret i hvordan latter påvirker vores sind, krop, humør og levevis. Med mange års erfaring som foredragsholder og latterinstruktør, har Søren Dinitzen meget på sit glade hjerte at fortælle omat være samlet i en lattergruppe, og hvad reaktionerne er, og gør ved et fællesskab, og ikke mindst ved personen selv. Lyt med og bliv klar til en god latter!!!

Eftersommeren 2025 er over os, og der bliver gjort klart til fælles sociale aktiviteter inden for utallige aktiviteter – i alle aldre – og for nogle af aktiviteterne gælder det faktisk at både unge og ældre er sammen om aktiviteten. Det gælder bl.a.korsang, der jo som bekendt er sundt for både det legemlige og for psyken, da vores humør beviseligt bliver en hel del bedre af at synge i kor. Internationale universitetsundersøgelser har bevist det, og pudsigt nok også kommet frem til at glæden og humøret faktisk bliver endnu bedre når man synger – gospel. Ordet gospel betyder jo ”det gode budskab” – men hov – tænker vi egentlig så meget over det når vi synger gospel, altså indholdet om det godebudskab – om troen på Gud, eller er det blot blevet en ny genre man dyrker, uden måske at tro på de tekster man synger. Med andre ord, er det blevet endnu en genre af underholdning? – I sommer mødte jeg dirigent Lars Bak og Vesterbro Gospelkor der totalt bjergtog forsamlingen i Nexø Kirke. Fantastiske sange, et engageret kor der i virkeligheden alle var solister, men en enhed. Når enkelte kormedlemmerpå skift skulle foran og synge solo, var de engagerede i sangen og teksten – og ”gled” efterfølgende igen naturligt tilbage i koret. Med andre ord, publikum fik en oplevelse af sangen som det centrale, og ikke nødvendigvis solisten. Det var nyt for mig at se og høre i gospelkorgenren i Danmark, og gjorde oplevelsen for os alle til en øjenåbner. For det var i virkeligheden hvad man som udgangspunkt gjorde i de amerikanske kirker, hvor genren kommer fra, hvor både sorte og hvide var med i korene for at opmuntre og ikke for at underholde. Det fik mig til at lave to podcast med dirigenten og organisten Lars Bak. Den første omkring Vesterbro Gospelkor og dets mål og virke. Den anden i højere grad omLars Baks eget liv og familie, og baggrund for at vælge det arbejde han og hans familie har i dag. En dirigent og et kor der måske viser en ny vej i dansk gospelmusik. Hvem ved, måske kan det ende med at man kan samle flere kor til workshops og træning om en ny måde at servere gospelsangene på i en verden der både har brug for sociale aktiviteter som kor – men måske ikke mindst et budskab om at tro.

Eftersommeren 2025 er over os, og der bliver gjort klart til fælles sociale aktiviteter inden for utallige aktiviteter – i alle aldre – og for nogle af aktiviteterne gælder det faktisk at både unge og ældre er sammen om aktiviteten. Det gælder bl.a.korsang, der jo som bekendt er sundt for både det legemlige og for psyken, da vores humør beviseligt bliver en hel del bedre af at synge i kor. Internationale universitetsundersøgelser har bevist det, og pudsigt nok også kommet frem til at glæden og humøret faktisk bliver endnu bedre når man synger – gospel. Ordet gospel betyder jo ”det gode budskab” – men hov – tænker vi egentlig så meget over det når vi synger gospel, altså indholdet om det godebudskab – om troen på Gud, eller er det blot blevet en ny genre man dyrker, uden måske at tro på de tekster man synger. Med andre ord, er det blevet endnu en genre af underholdning? – I sommer mødte jeg dirigent Lars Bak og Vesterbro Gospelkor der totalt bjergtog forsamlingen i Nexø Kirke. Fantastiske sange, et engageret kor der i virkeligheden alle var solister, men en enhed. Når enkelte kormedlemmerpå skift skulle foran og synge solo, var de engagerede i sangen og teksten – og ”gled” efterfølgende igen naturligt tilbage i koret. Med andre ord, publikum fik en oplevelse af sangen som det centrale, og ikke nødvendigvis solisten. Det var nyt for mig at se og høre i gospelkorgenren i Danmark, og gjorde oplevelsen for os alle til en øjenåbner. For det var i virkeligheden hvad man som udgangspunkt gjorde i de amerikanske kirker, hvor genren kommer fra, hvor både sorte og hvide var med i korene for at opmuntre og ikke for at underholde. Det fik mig til at lave to podcast med dirigenten og organisten Lars Bak. Den første omkring Vesterbro Gospelkor og dets mål og virke. Den anden i højere grad omLars Baks eget liv og familie, og baggrund for at vælge det arbejde han og hans familie har i dag. En dirigent og et kor der måske viser en ny vej i dansk gospelmusik. Hvem ved, måske kan det ende med at man kan samle flere kor til workshops og træning om en ny måde at servere gospelsangene på i en verden der både har brug for sociale aktiviteter som kor – men måske ikke mindst et budskab om at tro.

Ret sjældent bliver der i kirkens prædikener fokuseret på ”Verdens fyrste”, der i Bibelen er navngivet som Satan, men i virkeligheden er han nøjagtig lige så vigtig at italesætte som Gud, Jesus og Helligånden. En søndag mødte jeg i ØsterlarsKirke den pensionerede, men ret så aktive præst, Jesper Stange, der i sin prædiken i den grad fik sat fokus på Satan og hans aktiviteter – i dagens samfund – verden over. Sjældent har jeg hørt så klar en tale om den hverdag vi lever i, hvor Satan spiller en større og større rolle – også i beslutningerne ide politiske lag. Med udgangspunkt i bibelteksten om Jesu fristelse i ørkenen, tog Jesper Stange fat i den verden vi lever i. I denne samtale uddyber han sine synspunkter. Her tilføjer jeg så ydermere Paulus’ ord til Efeserne om den måde vi skal kæmpe på i hverdagen – mod Satan: ”Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb. Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet. Tag derfor Guds fulde rustning på, for at I kan stå imod på den onde dag, overvinde alt og bestå. Så stå da fast, spænd sandhed som bælte om lænden, og ifør jer retfærdighed som brynje, og tag som sko på fødderne villighed til at gå med fredens evangelium. Overalt skal I løfte troens skjold, hvormed I kan slukke alle den Ondes brændende pile. Grib frelsens hjelm og Åndens sværd, som er Guds ord.” Det er det Påskens budskab også skal minde os om. Resultatet er – en sejr!

Rigtig mange mennesker – i alle aldre – er i disse år blevet opmærksomme på en omvæltning af deres dagligdag når de skal smide affald ud. Det er ikke mere i en enkelt sæk eller skraldespand, men nu skal affaldet sorteres i op til 10forskellige kategorier. Et arbejde der i sig selv kan volde problemer, for hvordan overskuer man lige hvad der hører til hvilken kategori. Jeg tog på opdagelse for at få mere viden om enkelthederne - og hvad fremtiden vil bringe. I flerelande bruger man robotter på et samleanlæg til sortering af det hele, og de skulle efter sigende være meget mere præcise til sortering end et menneske. Men – i Danmark har man lavet en lovgivning der ikke giver tilladelse til robotsorteringi samme grad som f.eks. i nabolandet Finland. Hvorfor kunne man ikke gøre det samme i Danmark, hvilket rent faktisk en tidligere minister, Søren Pind, der sidder i bestyrelsen for en forening der vil arbejde for den løsning, foreslår. Lyt med om de muligheder, og mangel på samme, der gør livet vanskeligt for bl.a. mange pensionister. I hundredetusindevis af plasticspande står rundt omkring ved alle parceller og minder os om Danmarks affaldslovgivning, og problemerne bl.a. medat de vælter i stormvejr og lågerne blæser op og rotterne holder indtog ved madresterne. Jeg stillede et enkelt simpelt spørgsmål til Afdelingsleder Anne Rørsgaard, Nomi4s i Holstebro, der står for indsamling af affald i kommunen, omi hvilken spand jeg f.eks. skulle smide en gammel brugt tastaturtelefon? Det kom der en længere forklaring ud af, og mange andre oplysninger om hvad lovgivningen siger – og om værdien af naturbeskyttelsen, når man f.eks. nu kører i diesellastvogne fire gange så tit som tidligere for at grovsortere. Lyt med og døm selv hvad fremtiden burde indeholde af lovgivning.

En ny, og helt speciel opskriftsbog er kommet på markedet. For at give forbrugerne egne positive og anderledes oplevelser. Det drejer sig om selv at lave - is, baseret på lokale planter og frugter. Et klart oplæg til at familien sammen går ud og plukker naturens egne bær og frugter, og eventuelt går i supermarkedet for at finde yderligere plantebaserede ingredienser, og herefter i samarbejde, i familiens køkken, laver den udvalgte smagfulde is. Med andre ord – en fælles oplevelse for flere generationer. En bog der er designet, rigt og flot illustreret, og overskueligt beskrevet med ikke mindre end 47 opskrifter. I bogen er der også beskrivelser, beretninger og dokumentation fra fødevarerelaterede personer, bl.a. med forklaring på hvordan indholdet positivt kan påvirke kroppen, f.eks. når man tager hele kerner, blade og stilke med i forberedelserne til den søde is – der vil smelte hjerterne. I udsendelsen fortæller Vibeke Bengtson og Jonas Bohn om deres vej til konkretiseringen af deres isprojekt, der er baseret på 17 års erfaring med Bornholms Ismejeri i Svaneke, hvor de også producerer is til kiosker, restauranter og butikker på Bornholm. Her er deres seneste is-tiltag i øvrigt baseret på den kendte bornholmske sagnfigur Krølle-Bølle. Selv om Vibeke Bengtson er uddannet grafisk designer og Jonas Bohn i økonomi fra Københavns Universitet, har de begge efterfølgende taget en fælles uddannelse på et isuniversitet i Italien. Lyt med og bliv inspireret i dialogen om at kombinere lokale planter, familieliv og søde oplevelser – der smelter hjerterne. Eksempler hvor man spidser ører: Bananis med brombær og sømandsrom – saltkaramelis – is med figenblade – blå lakridsis – blot få af de mange opskrifter der er lige til at gå til. Som ”isoman” - blev jeg selv dybt overrasket over den fremtrædende og unikke smag der er i opskrifterne. Lyt til de iskolde fakta fra de to ”is-magere”.

I de senere år har rigtig mange danskere i alle aldre valgt Sydspanien, enten som deres alternative opholdssted, eller rent faktisk for at tilflytte landet og blive det der hedder ”resident”. Georg Julin har sammen med dk4 produceret fem dokumentarudsendelser om fordele og ulemper der sendes fra slut december 2024 og ind i 2025 og også kan streames. Stedet er området Costa Blanca og byen Torrevieja. I udsendelserne fortæller en række danskere der har valgt alternativet, om deres motiv, oplevelser, erfaringer og deres tanker om fremtiden. I denne podcastudsendelse begrunder ejendomsmægler Kaj Verner Bach Knudsen, som oplæg til TV-udsendelserne, de mange årsager til at få en bedre livskvalitet, både sundhedsmæssigt, socialt og økonomisk. De mange fordele forklares, samtidig med at der også bliver fortalt om mulige ulemper, og sidst, men ikke mindst de mange muligheder der er for at få vejledning og råd om fordele og ulemper – både set i forhold til økonomi og fortsat dansk statsborgerskab – hvilket gælder ung som ældre. Lyt med og hør hvorfor valget er faldet på sydens sol i Spanien.

Georg Julin har tidligere fokuseret på emnet ordblindhed, og i den anledning var han inviteret til Hvidovre Bibliotek i forbindelse med Ordblindeugen i oktober 2024, hvor både lærere, elever og pårørende var indbudt til foredrag og efterfølgende samtaler. Første foredrag – om hjælpen fra kunstig Intelligens til undervisningen i brugen for ordblinde – blev holdt af lektor Trine Gandil fra Københavns Professionshøjskole, og findes på podcastlisten. Denne podcast er med Kirsten Sivertsen – psykiatrisk sygeplejerske, Kamilla Hansen, Børnehaveleder og ordblindelærer Søren Grau Hansen. Optagelserne fandt sted foran interesserede der var mødt op i bibliotekets foredragssal.

Georg Julin har tidligere fokuseret på emnet ordblindhed, og i den anledning var han inviteret til Hvidovre Bibliotek i forbindelse med Ordblindeugen i oktober 2024, hvor både lærere, elever og pårørende var indbudt til foredrag og efterfølgende samtaler. Første foredrag – om hjælpen fra kunstig Intelligens til undervisningen i brugen for ordblinde – blev holdt af lektor Trine Gandil fra Københavns Professionshøjskole. Efterfølgende podcasts er med Kirsten Sivertsen – psykiatrisk sygeplejerske, Kamilla Hansen, Børnehaveleder og ordblindelærer Søren Grau Hansen.

Samtidig med at mange taler om ikke at skulle flyve så meget som tidligere, og måske derfor miste en del turister til Danmark, mødte Georg Julin en tidligere kaptajn fra SAS, Carl Aage Reuss. Da han var aktiv, underviste han rigtig mange passagerer der havde flyskræk - og overvandt den - og den viden vil han gerne give videre til de der stadig lider af problemet. - På jorden at blive, kunne man måske sige, for siden han for mange år siden blev pensioneret, har han ikke savnet at være pilot igen, men gerne passager, og i 2024 i en alder af 88 år, kører han nu hver sommer rundt i en Morris varevogn fra 1956 for at nyde de danske kyster. Han ikke kun kører, men rent faktisk overnatter og bor han også i den, og når man ser den gamle aktive Morris der er let genkendelig - ja, så ved man at Carl Aage Reuss stadig er nysgerrig på livet og gerne deler ud af sit livs erfaringer.

Det er sjældent at der tales om selve branchen ”bedemænd” i medierne. Hvor kommer navnet egentligt fra, hvorfor hedder det rustvogne, hvorfor er begravelsespriserne så høje, hvordan er det i virkeligheden at arbejde som stilig ”jakkesæt-mand” blandt de pårørende, kirkens personale og kollegaer/konkurrenter – og ikke mindst – hvad kan der gå galt, selv ude på kirkegårdene, når det f.eks. viser sig at der ikke var gravet et hul hvor bedemanden og de pårørende var anvist til? Mange af de emner taler Georg Julin med tidligere bedemand Jimmy Rasmussen om i denne relativt lange podcast. Til gengæld er der også mange følelser på spil når der tales om arbejdet ”bag facaden”, for hvordan er samarbejdet blandt bedemænd, hvis det overhovedet er der, bortset måske i selve bedemandsforeningen, og hvorfor er det egentligt så dyrt at blive begravet, købe kister og få et gravsted? Hvordan hænger det sammen? – det og mange andre interne emner bliver der talt ærligt om fra Jimmy Rasmussen efter mere end 20 år i branchen, men i dag i andet arbejde, da arbejdet med at hjælpe pårørende er en ret så krævende følelsesmæssig – og økonomisk – udfordring.

Både befolkning, medier og politikere har fokus på hvor lang tid vi kan leve. Befolkningen ser døden som noget frygteligt, selvom vi ved at det er det eneste sikre vi kan sige om livet. Medierne fokuserer på omtalen og dramaet der skal fange læsernes, seernes og lytternes opmærksomhed, og politikerne debatterer indførelse af aktiv dødshjælp, måske fordi de også tror at udgifterne til de ældste i samfundet blive større. Det sidste er nu ikke tilfældet, lyt bl.a. til podcasten ”Fokus på – seniorer – med aldringsforsker Henning Kirk og Georg Julin” (https://podcasters.spotify.com/pod/show/georg-julin/episodes/12---Fokus-p--seniorer--med-aldringsforsker-Henning-Kirk-og-Georg-Julin-e1sa09d og https://podcasters.spotify.com/pod/show/georg-julin/episodes/22---Fokus-p--seniorer--med-aldringsforsker-Henning-Kirk-og-Georg-Julin-e1s9vuv) - Men, spørger Georg Julin i denne podcast, hvorfor taler vi ikke om begrebet Evigheden? Hvordan skal vi dog forholde os til det, når vi ikke har konkret viden om det? – Det tog organist og kommende præst Kevin Edelvang fat på i sin radioprædiken på P1 fra Sankt Stefans Kirke på Nørrebro i København den 2. juni 2024. Læs den her: https://landing.churchdesk.com/da/b/154061?utm_source=Widget+on+www.stefanskirken.dk%2Flaes-en-praediken&utm_medium=Widgets&utm_campaign=laes-en-praediken I samtalen redegør Kevin Edelvang om hvorfor han netop sætter fokus på Evigheden, og fortæller om både Bibelens og hans egen oplevelse af hvad begrebet er. Det hedder jo i den faste kirkebøn i Folkekirken ”fra evighed til evighed.” Så – Folkekirken MÅ jo have en mening med den sætning. Lyt med og tag selv stilling til – livet efter døden.

Vi hører ind imellem om at ”nogen har ordblindhed”, men hvad er det helt konkret, hvor mange har det, kan det helbredes og – kan man få hjælp – og hvad koster det? Det er spørgsmål som Georg Julin ønskede at få mere viden om, og det var overraskende positive og interessante svar der blev givet. Livgivende eksempler der fremhæver at man aldrig bliver for gammel til at blive hjulpet, og at der med andre ord – ER en løsning – for alle! Der er lagt op til mange afklarende spørgsmål, og ordblindeunderviser Søren Grau Hansen giver eksempler, svar og anbefalinger i denne podcast, der inviterer alle, unge som ældre, til at lade sig teste – uden at blive flov eller nervøs. Der er nemlig en løsning for – alle.  

Georg Julin har i mange år beskæftiget sig med sundhed som emne, og specielt naturen har i de senere år været et fokus. Michala Marstrand og han satte hinanden stævne i Haderslev for at hun som aktiv vidende kan fortælle om de seneste beviser på, hvordan naturen kan forandre og give mange patienter med "ADHD og ADD" et langt bedre liv. Det er såmænd også et kæmpe fremskridt for alle andre at gøre brug af naturens fantastiske egenskaber for at påvirke os til et ofte langt bedre liv. Michala Marstrand har, udover en fantastisk spændende livshistorie, konkrete fortællinger om hvad det gør ved mennesker at bruge naturen, og hun er med i et initiativ der gerne skal sprede sig til resten af Danmark. I udsendelserne fortæller hun konkret om hvad man gør i små vandregrupper af to en halv times varighed en gang om ugen i den skønne danske natur – året rundt. Lyt med og bliv inspireret – naturens egen sundhed påvirker mennesket. Gå ind på www.ViNatur.dk og se mere konkret information om muligheder og tilmelding.

Georg Julin har i mange år beskæftiget sig med sundhed som emne, og specielt naturen har i de senere år været et fokus. Michala Marstrand og han satte hinanden stævne i Haderslev for at hun som aktiv vidende kan fortælle om de seneste beviser på, hvordan naturen kan forandre og give mange patienter med "ADHD og ADD" et langt bedre liv. Det er såmænd også et kæmpe fremskridt for alle andre at gøre brug af naturens fantastiske egenskaber for at påvirke os til et ofte langt bedreliv. Michala Marstrand har, udover en fantastisk spændende livshistorie, konkrete fortællinger om hvad det gør ved mennesker at bruge naturen, og hun er med i et initiativ der gerne skal sprede sig til resten af Danmark. I udsendelserne fortæller hun konkret om hvad man gør i små vandregrupper af to en halv times varighed en gang om ugen i den skønne danske natur – året rundt. Lyt med og bliv inspireret – naturens egen sundhed påvirker mennesket.

Helge Sander har en lang, spændende og aktiv historie bag sig. Georg Julin har mødt ham i flere forskellige sammenhænge gennem livet, og denne samtale drejer sig om historien bag Helge Sanders utroligt aktive liv, både i journalistiske, sportslige og politiske sammenhænge. Hvis man skulle skrive hans CV, ville det fylde utroligt meget, da det er utroligt omfattende i både det private engagement og det offentlige, men i egen muntre opfattelse har han konkluderet og skrevet følgende humoristiske bemærkning: - har i otte år været minister for forskning og universiteter uden at have gået på universitetet - har i fem år været med i lederteamet omkring fodboldlandsholdet uden selv at kunne spille fodbold - har arrangeret seksdagesløb, selv om jeg kun selv har kørt tre cykelløb - dog med en sejr... - har igangsat det danske rumfartsprogram - uden jeg selv turde prøve en tur i rummet - har i tre år stået i spidsen for Herning Opera Festival - uden selv at kunne synge - og så elsker jeg storbyerne Herning og København, selv om jeg er født i landets mindste sogn (kommune) indtil den store kommunalreform i 1970. I denne udgave kommer vi bag ved de mange valg som Helge Sander har taget i sit liv efter sin journalistuddannelse. Journalistik kan jo føre til alt, og det har det i den grad også gjort, rent arbejdsmæssigt, for Helge Sander. Professionel fodbold, 6-dages-løb, byrådsmedlem og borgmester, samt Folketingsmedlem og Videnskabsminister. Helge Sander fortæller baggrunden for de forskellige valg og indholdet i de mange forskelligartede opgaver. Sidst i udsendelsen er der også mange følelser der kommer frem når det gælder – valget af de mange ting i livet. Lyt med og få mening i en mands beskedenhed, men også ivrighed for at lære og skabe nye veje for samfundet. God fornøjelse med samtalen om Helge Sanders liv i de første 73 år af hans stadig meget aktive liv.

Helge Sander har en lang, spændende og aktiv historie bag sig. Georg Julin har mødt ham i flere forskellige sammenhænge gennem livet, og denne samtale drejer sig om historien bag Helge Sanders utroligt aktive liv, både i journalistiske, sportslige og politiske sammenhænge. Hvis man skulle skrive hans CV, ville det fylde utroligt meget, da det er utroligt omfattende i både det private engagement og det offentlige, men i egen muntre opfattelse har han konkluderet og skrevet følgende humoristiske bemærkning: - har i otte år været minister for forskning og universiteter uden at have gået på universitetet - har i fem år været med i lederteamet omkring fodboldlandsholdet uden selv at kunne spille fodbold - har arrangeret seksdagesløb, selv om jeg kun selv har kørt tre cykelløb - dog med en sejr... - har igangsat det danske rumfartsprogram - uden jeg selv turde prøve en tur i rummet - har i tre år stået i spidsen for Herning Opera Festival - uden selv at kunne synge - og så elsker jeg storbyerne Herning og København, selv om jeg er født i landets mindste sogn (kommune) indtil den store kommunalreform i 1970. God fornøjelse med samtalen om Helge Sanders liv i de første 73 år af hans stadig meget aktive liv.  

Denne podcast er en samtale mellem Georg Julin og en forfulgt kristen i Nigeria. Samtalen foregår på engelsk, og vær forberedt på grusomheder ud over det uforståelige. Den anonyme medvirkende som vi har alle oplysninger på, bor til dagligt i Nigeria og er under stadige trusler fordi han hjælper ofre bl.a. på traumecentre for tidligere kidnappede børn og massevoldtægtsramte piger. Det sker dagligt – uden nogen medier i Danmark skriver om det - at kirker og skoler brændes ned. Børn og piger bliver i tusindevis jaget ud på bare fødder i bushen i ugevis, og herefter forsøgt solgt i ren slavehandel eller hvis familien kan skaffe penge nok til at frikøbe dem. Det sker dagligt – og det er primært islamiske ekstremistgrupper der udfører handlingerne – bl.a. for at udrydde kristne, men også for at kunne tjene penge og købe jord og dermed overtage mere og mere territorium i Nigeria. Vi taler om 30.000 skoler der nu er brændt ned og hjem, kirker og ejendomme med god landbrugsjord er ødelagt. Vedkommende har netop været i England og fortalte om de totalt ikke-forståelige voldshandlinger, og bedt regeringen om at hjælpe og gribe ind. På samme måde spørger jeg til sidst i programmet hvad vedkommende forfulgte nigerianer ville spørge den danske regering hvis han fik mulighed. Lyt med til en gribende beretning som vi aldrig hører om i danske medier, men er dagligdag i Nigeria. Hans udtalelse er interessant på flere måder, for, i virkeligheden, siger han, skaber vi selv problemet med indvandring ved ikke at hjælpe i lokalområderne i Afrika. Igen en af grundene til at disse podcasts skal have fri adgang til alle der vil vide mere om verdens gang end vi lige hører til dagligt i de danske medier. Samtalen er lavet i samarbejdet med organisationen Open Doors. Gå ind på www.opendoors.dk og få mere konkret information.

Denne podcast er en samtale mellem Georg Julin og en forfulgt kristen fra Pakistan der nu har fået asyl i Tyskland. Samtalen foregår på engelsk, og vær forberedt på grusomheder ud over det uforståelige. Den anonyme medvirkende som vi har alle oplysninger på, fortæller om en familieslægt der i generationer har været muslimer i republikken Pakistan. Som ganske ung kom den nu forfulgte på koranskole og opnåede at lære koranen og Hadithen udenad på arabisk, et sprog som han på ingen måde havde et forhold til og derfor rent faktisk ikke vidste hvad betød. Alligevel fortsatte han sin uddannelse og blev også Imam og senere udsendt til Europa (Grækenland) for at omvende kristne til islam. Det var hans pligt, og han troede fuldt og fast på det, for ellers var straffen evigt liv i Helvede. Hans historie er detaljeret, så sæt en lille times tid af og få indblik i hvordan han ved et tilfælde, som han ikke havde ønsket, blev en kristen. Hvad det kostede ham og hans familie er næsten uvirkeligt, men lyt godt efter og få indblik i hvad jihad er, og hvilke trusler som islamer lever med i hverdagen og må stå til evigt ansvar for. Vi får et sjældent indblik i en tro som godt en halv million indvandrere i Danmark føler sig knyttet til. Vi får oplysninger om konkrete love og regler som vi sjældent hører om i de danske medier. Det er en af grundene til at denne podcast finder vej til lytterne. For at informere så vi kan tale med om hvad islamers tro i virkeligheden består af i hverdagen. Samtalen er lavet i samarbejdet med organisationen Open Doors. Gå ind på www.opendoors.dk og få mere konkret information.

Georg Julin har mødt generalsekretæren for den danske afdeling af den verdensomspændende organisation ”Open Doors”, Jens Kristian Lund Jensen. Han beretter om helt ufatteligt mange skæbner i over 70 lande der bliver forfulgt, tortureret, fordrevet og dræbt – på grund af deres kristne tro. Over 365 millioner bliver hver dag forfulgt, hvilket er den største enkeltgruppe af mennesker i verden der lider den skæbne. Et tal der er langt større end der f.eks. er indbyggere i USA. Men hvornår hører vi om det i medierne? Hvorfor er der ikke plads til at berette om de mange skæbner blandt de mange andre kriser der bliver fokuseret på? På trods af at landene i FN har skrevet under på menneskerettighedskonventionen artikel 18, om retten til at tro og tænke hvad man vil, er der stort set ingen af de vestlige nationer der håndhæver det, når der f.eks. forhandles samarbejdsaftaler med de pågældende lande der stadig forfølger kristne i stort antal. Handelsaftalerne og vores økonomi er tilsyneladende vigtigere end at påpege menneskerettighederne. Det fik mig til at spørge ind til Open Doors arbejde om og oplysninger om det til danskerne. Open Doors Danmark var i januar 2024 på Christiansborg for at informere medier og folketingsmedlemmer om de forfærdelige situationer og tal, som vi nærmest aldrig hører om. De seks (!) folketingsmedlemmer der mødte frem, var dybt overraskede – og vil nu gå videre, også internationalt, og påpege situationen. I tre udsendelser kommer vi dybt ind i de frygtelige forhold der hersker i lande som bl.a. Indien, Nordkorea, Yemen, Pakistan, Iran, Afghanistan, Bangladesh, Qatar, Sudan, Somalia, Libyen, Nigeria – se de øvrige top-50-landene på ⁠https://www.opendoors.dk/rapporter⁠. – I udsendelse to hører vi bl.a. om traumecentre og – tilgivelse af de fjender der forfølger de kristne – hvilket indgår i traumebehandlingerne. Jens Kristian Lund Jensen opsummerer i udsendelse tre med sine dybt personlige beretninger fra samtaler med flygtninge som han har mødt i et par af landene. De sætter dybe spor i sjælen! Få yderligere information om hvilke lande der er på World Watch List 2024 – ⁠https://www.opendoors.dk/wwl-2024⁠ - Udsendelserne peger på realiteter i hverdagens verden – og de godt 2.500 frivillige i 70 lande med omsorg, og – ikke mindst – håb, for de mere end 365 millioner mennesker, børn og voksne, der dagligt bliver forfulgt – alene på grund af deres kristne tro.

Georg Julin har mødt generalsekretæren for den danske afdeling af den verdensomspændende organisation ”Open Doors”, Jens Kristian Lund Jensen. Han beretter om helt ufatteligt mange skæbner i over 70 lande der bliver forfulgt, tortureret, fordrevet og dræbt – på grund af deres kristne tro. Over 365 millioner bliver hver dag forfulgt, hvilket er den største enkeltgruppe af mennesker i verden der lider den skæbne. Et tal der er langt større end der f.eks. er indbyggere i USA. Men hvornår hører vi om det i medierne? Hvorfor er der ikke plads til at berette om de mange skæbner blandt de mange andre kriser der bliver fokuseret på? På trods af at landene i FN har skrevet under på menneskerettighedskonventionen artikel 18, om retten til at tro og tænke hvad man vil, er der stort set ingen af de vestlige nationer der håndhæver det, når der f.eks. forhandles samarbejdsaftaler med de pågældende lande der stadig forfølger kristne i stort antal. Handelsaftalerne og vores økonomi er tilsyneladende vigtigere end at påpege menneskerettighederne. Det fik mig til at spørge ind til Open Doors arbejde om og oplysninger om det til danskerne. Open Doors Danmark var i januar 2024 på Christiansborg for at informere medier og folketingsmedlemmer om de forfærdelige situationer og tal, som vi nærmest aldrig hører om. De seks (!) folketingsmedlemmer der mødte frem, var dybt overraskede – og vil nu gå videre, også internationalt, og påpege situationen. I tre udsendelser kommer vi dybt ind i de frygtelige forhold der hersker i lande som bl.a. Indien, Nordkorea, Yemen, Pakistan, Iran, Afghanistan, Bangladesh, Qatar, Sudan, Somalia, Libyen, Nigeria – se de øvrige top-50-landene på ⁠https://www.opendoors.dk/rapporter⁠. – I udsendelse to hører vi bl.a. om traumecentre og – tilgivelse af de fjender der forfølger de kristne – hvilket indgår i traumebehandlingerne. Jens Kristian Lund Jensen opsummerer i udsendelse tre med sine dybt personlige beretninger fra samtaler med flygtninge som han har mødt i et par af landene. De sætter dybe spor i sjælen! Få yderligere information om hvilke lande der er på World Watch List 2024 – ⁠https://www.opendoors.dk/wwl-2024⁠ - Udsendelserne peger på realiteter i hverdagens verden – og de godt 2.500 frivillige i 70 lande med omsorg, og – ikke mindst – håb, for de mere end 365 millioner mennesker, børn og voksne, der dagligt bliver forfulgt – alene på grund af deres kristne tro.

Georg Julin har mødt generalsekretæren for den danske afdeling af den verdensomspændende organisation ”Open Doors”, Jens Kristian Lund Jensen. Han beretter om helt ufatteligt mange skæbner i over 70 lande der bliver forfulgt, tortureret, fordrevet og dræbt – på grund af deres kristne tro. Over 365 millioner bliver hver dag forfulgt, hvilket er den største enkeltgruppe af mennesker i verden der lider den skæbne. Et tal der er langt større end der f.eks. er indbyggere i USA. Men hvornår hører vi om det i medierne? Hvorfor er der ikke plads til at berette om de mange skæbner blandt de mange andre kriser der bliver fokuseret på? På trods af at landene i FN har skrevet under på menneskerettighedskonventionen artikel 18, om retten til at tro og tænke hvad man vil, er der stort set ingen af de vestlige nationer der håndhæver det, når der f.eks. forhandles samarbejdsaftaler med de pågældende lande der stadig forfølger kristne i stort antal. Handelsaftalerne og vores økonomi er tilsyneladende vigtigere end at påpege menneskerettighederne. Det fik mig til at spørge ind til Open Doors arbejde om og oplysninger om det til danskerne. Open Doors Danmark var i januar 2024 på Christiansborg for at informere medier og folketingsmedlemmer om de forfærdelige situationer og tal, som vi nærmest aldrig hører om. De seks (!) folketingsmedlemmer der mødte frem, var dybt overraskede – og vil nu gå videre, også internationalt, og påpege situationen. I tre udsendelser kommer vi dybt ind i de frygtelige forhold der hersker i lande som bl.a. Indien, Nordkorea, Yemen, Pakistan, Iran, Afghanistan, Bangladesh, Qatar, Sudan, Somalia, Libyen, Nigeria – se de øvrige top-50-landene på https://www.opendoors.dk/rapporter. – I udsendelse to hører vi bl.a. om traumecentre og – tilgivelse af de fjender der forfølger de kristne – hvilket indgår i traumebehandlingerne. Jens Kristian Lund Jensen opsummerer i udsendelse tre med sine dybt personlige beretninger fra samtaler med flygtninge som han har mødt i et par af landene. De sætter dybe spor i sjælen! Få yderligere information om hvilke lande der er på World Watch List 2024 – https://www.opendoors.dk/wwl-2024 - Udsendelserne peger på realiteter i hverdagens verden – og de godt 2.500 frivillige i 70 lande med omsorg, og – ikke mindst – håb, for de mere end 365 millioner mennesker, børn og voksne, der dagligt bliver forfulgt – alene på grund af deres kristne tro.

Georg Julin mødte dansk-svenske Mikael Neumann for mange år siden i forbindelse med sit arbejde i Danmarks Radio, og siden har de to haft mange dejlige oplevelser sammen og talt om livets indhold med muligheder og – udfordringer. Mikael Neumann er søn af guitaristen Ulrik Neumann og skuespilleren Stina Sorbon, og bror til Ulla Sniff Neumann. Foruden sanger og guitarist, er Mikael Neumann skuespiller, tekstforfatter og TV-vært. Herudover også tekstforfatter og instruktør til en række svenske revyforestillinger med bl.a. Eva Rydberg. I sin ungdom har han spillet i forskellige danske rockbands, bl.a. med flere af musikerne der senere dannede gruppen Shu-Bi-Dua. Med søsteren og faderen etablerede de trioen 3 x Neumann, og turnerede verden over med deres musikalske shows i godt 20 år. I de senere år som aktiv sanger og guitarist med bl.a. sin søn Tobias, har Mikael Neumann desuden søgt sine rødder i musikkens og underholdningens verden, og i 2024 udkommer en bog om familien Neumanns kunstneriske historie gennem mere end 150 år. I disse podcasts fortæller Mikael om de spændende personligheder. Han skriver bl.a. i sit forord om det at skrive historien: ”Det blev en rejse som berørte mig dybt på mange så mange planer. Megen latter, em del tårer, men fremfor alt meget kærlighed.” Lyt til de dybe og ærlige historier, tanker om livet, og hvad der fremover skal ske – og lyt til sangen og musikken der på mange måder er legendarisk og trækker minder frem hos lytterne.

Georg Julin mødte dansk-svenske Mikael Neumann for mange år siden i forbindelse med sit arbejde i Danmarks Radio, og siden har de to haft mange dejlige oplevelser sammen og talt om livets indhold med muligheder og – udfordringer. Mikael Neumann er søn af guitaristen Ulrik Neumann og skuespilleren Stina Sorbon, og bror til Ulla Sniff Neumann. Foruden sanger og guitarist, er Mikael Neumann skuespiller, tekstforfatter og TV-vært. Herudover også tekstforfatter og instruktør til en række svenske revyforestillinger med bl.a. Eva Rydberg. I sin ungdom har han spillet i forskellige danske rockbands, bl.a. med flere af musikerne der senere dannede gruppen Shu-Bi-Dua. Med søsteren og faderen etablerede de trioen 3 x Neumann, og turnerede verden over med deres musikalske shows i godt 20 år. I de senere år som aktiv sanger og guitarist med bl.a. sin søn Tobias, har Mikael Neumann desuden søgt sine rødder i musikkens og underholdningens verden, og i 2024 udkommer en bog om familien Neumanns kunstneriske historie gennem mere end 150 år. I disse podcasts fortæller Mikael om de spændende personligheder. Han skriver bl.a. i sit forord om det at skrive historien: ”Det blev en rejse som berørte mig dybt på mange så mange planer. Megen latter, em del tårer, men fremfor alt meget kærlighed.” Lyt til de dybe og ærlige historier, tanker om livet, og hvad der fremover skal ske – og lyt til sangen og musikken der på mange måder er legendarisk og trækker minder frem hos lytterne.

Georg Julin mødte dansk-svenske Mikael Neumann for mange år siden i forbindelse med sit arbejde i Danmarks Radio, og siden har de to haft mange dejlige oplevelser sammen og talt om livets indhold med muligheder og – udfordringer. Mikael Neumann er søn af guitaristen Ulrik Neumann og skuespilleren Stina Sorbon, og bror til Ulla Sniff Neumann. Foruden sanger og guitarist, er Mikael Neumann skuespiller, tekstforfatter og TV-vært. Herudover også tekstforfatter og instruktør til en række svenske revyforestillinger med bl.a. Eva Rydberg. I sin ungdom har han spillet i forskellige danske rockbands, bl.a. med flere af musikerne der senere dannede gruppen Shu-Bi-Dua. Med søsteren og faderen etablerede de trioen 3 x Neumann, og turnerede verden over med deres musikalske shows i godt 20 år. I de senere år som aktiv sanger og guitarist med bl.a. sin søn Tobias, har Mikael Neumann desuden søgt sine rødder i musikkens og underholdningens verden, og i 2024 udkommer en bog om familien Neumanns kunstneriske historie gennem mere end 150 år. I disse podcasts fortæller Mikael om de spændende personligheder. Han skriver bl.a. i sit forord om det at skrive historien: ”Det blev en rejse som berørte mig dybt på mange så mange planer. Megen latter, em del tårer, men fremfor alt meget kærlighed.” Lyt til de dybe og ærlige historier, tanker om livet, og hvad der fremover skal ske – og lyt til sangen og musikken der på mange måder er legendarisk og trækker minder frem hos lytterne.

Georg Julin har i en række podcasts haft fokus på psykiatrien. Både ved samtale med sygdomsramte, pårørende og behandlere, konventionelle som alternative. Debatten er fra tid til anden aktuel i medierne og blandt politikerne, sidstnævnte med forhandlinger om x-antal mange millioner kroner til området. Men hvordan kommer man ind til kernen af det alvorlige område blandt de mere end 75.000 unge og ældre menneskers psykiske udfordringer med manglende tid til hjælp fra bl.a. læger, psykologer og psykoterapeuter? I denne podcast er farmaceut og ph.d. i biokemi Birgit Toft inviteret til at fortælle om sin holdning til for megen medicinering af sygdomsramte efter at hun og en kollega, psykolog Jane Bækgaard, havde skrevet en kronik i Kristeligt Dagblad om emnet som oplæg til nytænkning om en mere human psykiatri. Birgit Toft har arbejdet med psykofarmaka hvor især afhængighedsskabende lægemidler såsom sove-nervemedicin, stærkt virkende smertemedicin og depressionsmedicin blev omdrejningspunktet. Specielt som sygehusapoteker i Herning blev perspektivet på ordination af afhængighedsskabende medicin skærpet, og den omfattende erfaring, som hun gennem årene har høstet omkring uhensigtsmæssig ordination af og overforbrug af medicin, har hun brugt som fortaler for bedre uddannelse og organisering af lægemiddelordination hos de ordinerende læger og som talerør for de svage, der er blevet ofre for netop disse handlinger. Lyt til Birgit Tofts erfaring og meninger i podcasten, og søg flere uddybende oplysninger om emnet på www.teamtoft.dk

Georg Julin udgiver podcasts om forskellige vigtige emner med personer der har erfaringer, viden og ærlige meninger, der ofte ikke kommer frem i kommercielle medier. For at holde sig orienteret, søger Georg Julin bred information og indsigt i danske og internationale medier. Et af de danske medier, der meget sjældent citeres, er netavisen Den Korte Avis, udgivet frivilligt og gratis siden 2012 af Karen Jespersen og Ralf Pittelkow. Her var i efteråret 2023 en række interessante og for nogle ”provokerende” artikler af Svend Lindhardt, der er cand.mag. i historie og religion. Han har undervist på Københavns VUC, og han har gennem en del år fulgt den kristne zionisme i USA og Danmark, Mellemøstkonflikten og den religiøse fundamentalismes rolle heri. I de to afsnit fortæller han om sit syn på de omstændigheder der gør sig gældende i konflikten mellem Hamas og Israel. Han fortæller bl.a. om samtaler med lederen af Moskéen på Dortheavej, Det Islamiske rossamfund, Wakf i København, og herudover personlig undren over personers muligvis manglende viden om historiske kendsgerninger der er vigtige at have, så debatten ikke bliver polariseret, som Svend Lindhardt bl.a. siger.

Georg Julin udgiver podcasts om forskellige vigtige emner med personer der har erfaringer, viden og ærlige meninger, der ofte ikke kommer frem i kommercielle medier. For at holde sig orienteret, søger Georg Julin bred information og indsigt i danske og internationale medier. Et af de danske medier, der meget sjældent citeres, er netavisen Den Korte Avis, udgivet frivilligt og gratis siden 2012 af Karen Jespersen og Ralf Pittelkow. Her var i efteråret 2023 en række interessante og for nogle ”provokerende” artikler af Svend Lindhardt, der er cand.mag. i historie og religion. Han har undervist på Københavns VUC, og han har gennem en del år fulgt den kristne zionisme i USA og Danmark, Mellemøstkonflikten og den religiøse fundamentalismes rolle heri. I de to afsnit fortæller han om sit syn på de omstændigheder der gør sig gældende i konflikten mellem Hamas og Israel. Han fortæller bl.a. om samtaler med lederen af Moskéen på Dortheavej, Det Islamiske Trossamfund, Wakf i København, og herudover personlig undren over personers muligvis manglende viden om historiske kendsgerninger der er vigtige at have, så debatten ikke bliver polariseret, som Svend Lindhardt bl.a. siger.

Georg Julin har tidligere mødt sanger, humorist, velspillende guitarist og – vurderingsmand, ærkebornholmeren Bjarne Kure. Det var på TV2Bornholm i forbindelse med optagelser af programmerne ”Sprogblomster”. De omhandler de bornholmske dialekter, for, der er nemlig flere end blot en enkelt. Programmerne sendes for bl.a. at minde bornholmerne om den specielle dialekt der rent faktisk fortæller en lang og spændende historie om Bornholm. Men er humor – på bornholmsk – kun ”for sjov”, eller fortæller det også om den kultur og baggrund, både alvorlig og morsom, der ligger i det område man hører dialekten fra? Det mødes de nu om i to podcasts. Bjarne Kure fortæller om sin baggrund for at arbejde med humoren og hvordan han gør det, og i 2021 kom cd nr. 3 med titlen ”Sjæmteviser”, hvor en række humoristiske sange beskriver både munterhed og alvor, herunder hvordan 2. Verdenskrig fortsatte i tre dage med bombardementer på Bornholm, mens resten af Danmark fejrede befrielsen. I første udsendelse fortæller Bjarne Kure om sin mangeårige passion for sproget og humoren, og i anden udsendelse er der eksempler fra CD’en "Sjæmteviser” med bl.a. et instrumentalnummer og en helt ny vise optaget under samtalen, og med tanke på senere studieoptagelse og udgivelse. Bjarne Kure optræder ikke kun på Bornholm, men også andre steder i Danmark og giver på koncerterne eksempler på bornholmsk humor – og herudover bl.a. meget fine nyfortolkninger af Kim Larsen, Sebastian, Bjørn Afzelius og Cornelis Vreeswijk.

Georg Julin har tidligere mødt sanger, humorist, velspillende guitarist og – vurderingsmand, ærkebornholmeren Bjarne Kure. Det var på TV2Bornholm i forbindelse med optagelser af programmerne ”Sprogblomster”. De omhandler de bornholmske dialekter, for, der er nemlig flere end blot en enkelt. Programmerne sendes for bl.a. at minde bornholmerne om den specielle dialekt der rent faktisk fortæller en lang og spændende historie om Bornholm. Men er humor – på bornholmsk – kun ”for sjov”, eller fortæller det også om den kultur og baggrund, både alvorlig og morsom, der ligger i det område man hører dialekten fra? Det mødes de nu om i to podcasts. Bjarne Kure fortæller om sin baggrund for at arbejde med humoren og hvordan han gør det, og i 2021 kom cd nr. 3 med titlen ”Sjæmteviser”, hvor en række humoristiske sange beskriver både munterhed og alvor, herunder hvordan 2. Verdenskrig fortsatte i tre dage med bombardementer på Bornholm, mens resten af Danmark fejrede befrielsen. I første udsendelse fortæller Bjarne Kure om sin mangeårige passion for sproget og humoren, og i anden udsendelse er der eksempler fra CD’en "Sjæmteviser” med bl.a. et instrumentalnummer og en helt ny vise optaget under samtalen, og med tanke på senere studieoptagelse og udgivelse. Bjarne Kure optræder ikke kun på Bornholm, men også andre steder i Danmark og giver på koncerterne eksempler på bornholmsk humor – og herudover bl.a. meget fine nyfortolkninger af Kim Larsen, Sebastian, Bjørn Afzelius og Cornelis Vreeswijk.

Georg Julin mødte første gang Lise Dandanell for rigtig mange år siden i forbindelse med hvad der dengang hed studieindspilninger af grammofonplader og CD’er. Lise er kendt for sin enestående sangstemme og debuterede i 1979 i bandet Nimbus og Crew og hvor hun udgav to albums med Jacob Groth Band. Senere, i 1981, sammen med bandet Blast med Tina Schäfer og Hanne Boel (fra 1985-89 som ene-forsanger). Hun har endvidere lagt stemme til forskellige danske versioner af tegnefilmssange, ikke mindst "En verden af liv" fra Løvernes Konge. Der kunne skrives meget mere om Lise Dandanell og hendes enestående sang-og musikliv, men de to podcasts viser en helt og aldeles anderledes side af Lise. Hendes inderste liv kommer i den grad frem når hun åbenhjertigt fortæller om sit – indtil nu – ukendte liv, sjæl og ikke mindst hjælp til andre. Lise er oprindeligt uddannet sygeplejerske, men også certificeret uddannelse som individuel psykoterapeut ved Institut for Gestaltterapi (2012) og Hypnoterapeut (2014). Sidst, men ikke mindst er hun skaber og facilitator af terapiformen WYS (Hvad er din sætning) WYS (What’s your sentence). En ret interessant teknik der er en af mange samtaleformer som Lise Dandanell bruger i de mange sessioner hun har med klienter, ikke kun i Danmark, men også i Europa, England og USA, bl.a. via Online. Se meget mere på www.dandanell.com. Lise Dandanell åbner sig for første gang offentligt om baggrunden for sit eget liv, og de episoder og tanker der har fået hende til fuldtonet at hjælpe andre med at komme videre i livet, trods deres udfordringer i tanker og dagligdag. I sandhed viser Lise vejen til ”En verden af liv” med sit helt personlige engagement – og empati. Selv om titlen er – Fokus på Lise Dandanell – er Lises fokus – at fokusere på hjælp til andre.