VÆKST

Carsten Fog Hansen gennemgår kapitel 6 i denne serie om Galaterbrevet denne gang under temaet Frihed i vores relationer.Galaterbrevet 6 – Frihed i relationerneI sjette og sidste episode af vores undervisningsserie om Galaterbrevet ser vi på, hvordan evangeliets frihed bliver levet ud i vores relationer, fællesskaber og hverdagsliv.Paulus viser, at friheden i Kristus ikke er individualistisk. Den kalder os til at bære hinandens byrder, møde hinanden med mildhed og hjælpe hinanden tilbage på rette vej, når nogen falder. På den måde opfylder vi Kristi lov: kærligheden.Kapitlet udfordrer også vores tendens til sammenligning, konkurrence og selvglæde. Evangeliet giver os et nyt selvbillede, hvor vores værdi ikke afhænger af andres vurdering, men af Guds kærlighed og nåde. Det gør os både ydmyge og frie i mødet med andre.Paulus taler også om princippet om at så og høste. Vores handlinger har konsekvenser, og vi opfordres til at investere i det gode, leve efter Ånden og ikke blive trætte af at gøre godt. Til sidst samler Paulus hele brevet i én stærk pointe: Det afgørende er ikke ydre religiøse markører, men at være en ny skabelse i Kristus.I episoden berører vi blandt andet:Hvad det betyder at bære hinandens byrderHvordan vi kan genoprette hinanden med mildhedHvorfor Kristi lov er kærlighed i praksisHvordan evangeliet befrier os fra sammenligning og konkurrenceHvad det vil sige at så i ÅndenHvorfor vi ikke skal blive trætte af at gøre godtPaulus’ afsluttende advarsel mod ydre religiøsitetHvad det betyder at være en ny skabelse i KristusHvorfor Paulus kun vil prale af Kristi korsSamtalespørgsmål:Hvordan kan du praktisk hjælpe andre med at bære deres byrder i hverdagen?Hvilke byrder ser du i dit fællesskab, som andre har brug for hjælp til?Hvordan kan evangeliet hjælpe os fri fra sammenligning og konkurrence?Hvordan kan vi undgå stolthed og selvretfærdighed i vores relationer?Hvilke områder af dit liv sår du i Ånden – og hvilke områder har brug for forandring?Hvordan kan vi blive ved med at gøre godt, også når det føles krævende eller uden synlig frugt?Hvad betyder det for dig personligt at være en ny skabelse i Kristus?Hvad betyder det for dig at kunne være stolt af korset?

Jeppe Möglich, præst i KBH Frikirke Valby gennemgår kapitel 5 af Galaterbrevet under temaet Livet i Friheden.Galaterbrevet 5 – Livet i frihedenI femte episode af vores undervisningsserie om Galaterbrevet spørger vi: Hvordan skal vi så leve, når Kristus har sat os fri?Efter at Paulus har vist, at vi er Guds børn, arvinger til løftet og en del af Guds store familie, bliver kapitel 5 meget praktisk. Friheden i Kristus er ikke noget, vi selv har skabt gennem lovgerninger, præstationer eller ydre tegn. Det er Jesus, der har sat os fri – og nu kaldes vi til at stå fast i den frihed.Paulus tager fat i spørgsmålet om omskærelse og viser, at hvis vi begynder at gøre loven til grundlag for vores forhold til Gud, mister vi grebet om nåden. Det afgørende er ikke religiøse ritualer, men troen, der leves ud i kærlighed.Men friheden må heller ikke misbruges til selviskhed. Derfor peger Paulus på livet i Ånden. Der er en kamp mellem kødet – vores selviske tilbøjeligheder – og Ånden, som leder os mod kærlighed, tjeneste og transformation. Hvor kødets gerninger bryder fællesskab ned, vokser Åndens frugt frem hos den, der lever tæt på Jesus.Episoden handler derfor om frihed, ansvar, kærlighed og forvandling: Vi er sat fri af Kristus, for at vi kan lære at leve i den frihed sammen med ham.I episoden berører vi blandt andet:Hvad det betyder, at Kristus har sat os friHvorfor Paulus advarer mod at vende tilbage til lovens slaveriHvordan religiøse krav kan komme til at erstatte evangeliets centrumForholdet mellem tro, nåde og gerningerHvorfor frihed ikke er det samme som selviskhedHvad det vil sige at tjene hinanden i kærlighedKampen mellem kødet og ÅndenForskellen på kødets gerninger og Åndens frugtHvordan vi kan “tune ind” på Helligåndens vejledning i hverdagenSamtalespørgsmål:Er der noget, du som kristen gør uden rigtig at vide hvorfor?Er der noget, du tænker, man skal gøre for at være en “rigtig” kristen?Leder tro til gerninger – eller gerninger til tro?Hvordan kan vi som kirke tage imod nye i troen uden at lægge unødige forventninger på dem?Hvad er forholdet mellem nåde og idealer?Er der glidebaner, hvor vi kan komme til at putte troen, kristenlivet eller Gud ned i for faste bokse?Hvordan elsker du din næste som dig selv?Kan du genkende kampen mellem din egen vilje og Guds vilje?Hvordan kan vi tune ind på Helligånden?Hvor, hvornår og hvordan kan vi dyrke Åndens frugter?

Carsten Fog Hansen gennemgår kapitel 4 i denne serie om Galaterbrevet denne gang under temaet Frihed i Kristus.Galaterbrevet 4 – Guds børn og arvinger i KristusI fjerde episode af vores undervisningsserie om Galaterbrevet går vi ind i kapitel 4, hvor Paulus uddyber kontrasten mellem at leve under loven og at leve i friheden som Guds børn.Paulus bruger billedet af en umyndig arving: Selvom arvingen teknisk set ejer alt, har han endnu ikke adgang til arven. På samme måde beskriver Paulus livet under loven som en form for umyndighed og slaveri. Men da tidens fylde kom, sendte Gud sin Søn for at løskøbe os og give os barnekår.I Kristus er vi derfor ikke længere slaver, men børn. Vi har fået Helligånden, som råber “Abba, Fader” i vores hjerter, og vi kan leve i en tryg og nær relation til Gud – ikke baseret på præstation, men på hans nåde.Episoden ser også på Paulus’ bekymring for galaterne, som er ved at vende tilbage til religiøse systemer og lovkrav. Han minder dem om, at de er kendt af Gud, og at evangeliet sætter dem fri fra frygt, skyld og selvretfærdighed.Til sidst arbejder Paulus med fortællingen om Sara og Hagar som et billede på forskellen mellem slaveri og frihed. Vi er ikke børn af trældom, men børn af løftet – kaldet til at stå fast i den frihed, Kristus har givet os.I episoden berører vi blandt andet:Hvad det betyder at være arving til Guds løfterHvorfor Paulus sammenligner loven med en formynderHvordan Jesus løskøber os fra lovens slaveriHvad det vil sige at kalde Gud “Abba, Fader”Hvordan Helligånden bekræfter, at vi er Guds børnPaulus’ bekymring for, at galaterne vender tilbage til slaveriHvordan Gud kan bruge svaghed og uventede omstændighederForskellen mellem Sara og Hagar som billede på løfte og lovHvordan vi praktisk kan stå fast i friheden i KristusSamtalespørgsmål:Hvad betyder det for dig at være Guds barn?Hvordan forandrer det dit bønsliv at se Gud som “Abba, Fader”?Har du nogensinde følt, at du ikke var god nok for Gud – og hvordan taler evangeliet ind i det?Hvordan kan vi komme til at leve som slaver, selvom vi er frie arvinger i Kristus?Hvordan har du oplevet, at Gud kan bruge svagheder eller udfordringer til noget godt?Hvad lærer fortællingen om Sara og Hagar os om Guds nåde og vores tro?Hvilke former for “slaveri” skal vi give slip på for at leve i den frihed, Kristus har givet os?

Jeppe Möglich, præst i KBH Frikirke Valby gennemgår kapitel 3 af Galaterbrevet under temaet Frihed for alle folkeslag.Galaterbrevet 3 – Frihed for alle folkeslagI tredje episode af vores undervisningsserie om Galaterbrevet ser vi på kapitel 3, hvor Paulus viser, at Guds løfte til Abraham fra begyndelsen var tænkt som en velsignelse for alle folkeslag. Evangeliet handler ikke om etnicitet, baggrund, status eller lovgerninger, men om troen på Jesus Kristus.Paulus udfordrer galaterne med en række skarpe spørgsmål: Hvorfor begynde med Ånden og derefter forsøge at fuldende livet med Gud gennem loven? Hans pointe er, at vi bliver accepteret af Gud gennem tro – ikke gennem præstation, religiøse regler eller ydre markører.Vi taler om Abraham, Guds løfte, lovens rolle og Jesus som den, der tager lovens forbandelse på sig på korset. Loven kunne vejlede og opdrage, men den kunne ikke give liv. Det gør Gud gennem Ånden, som vi modtager ved troen.Kapitlet kulminerer i Paulus’ stærke vision om Guds nye familie: I Kristus er vi alle ét. Jøde eller græker, træl eller fri, mand eller kvinde – alle er inkluderet i Jesus og bliver arvinger til Guds løfte.I episoden berører vi blandt andet:Hvorfor Paulus kalder galaterne uforstandigeHvad Abrahams tro betyder for os i dagHvorfor Guds velsignelse fra begyndelsen var tiltænkt alle folkeslagForskellen på tro og lovgerningerHvad det betyder, at Jesus tog lovens forbandelse på sigLovens rolle som opdrager frem til KristusHvordan evangeliet skaber én stor, multietnisk familieSamtalespørgsmål:Tænker vi på vores tro som en velsignelse for andre – og hvordan kan det se ud i praksis?Hvor ser vi tegn på, at Guds velsignelse er nået ud til mennesker i vores samfund?Hvilke “lovgerninger” kæmper vi med i dag?Hvad betyder Guds løfte til Abraham for os i dag?Hvis loven dengang fungerede som en opdrager, hvad kan så have en lignende funktion i vores tid?Hvorfor behøver vi ikke loven som grundlag for vores forhold til Gud?Lever vi som én stor familie i Kristus – eller er der noget, der står i vejen?Hvordan kan vi praktisere, at alle i Kristus er blevet ét – i kirken, i byen og i hverdagen?

Carsten Fog Hansen gennemgår kapitel 2 i denne serie om Galaterbrevet denne gang under temaet Frihed fra loven.Galaterbrevet 2 – Evangeliet og friheden i KristusI anden episode af vores undervisningsserie om Galaterbrevet går vi ind i kapitel 2, hvor Paulus fortsætter sit forsvar for evangeliet og den frihed, vi har i Kristus. Han fortæller om sin rejse til Jerusalem sammen med Barnabas og Titus, hvor spørgsmålet var, om hedningekristne skulle pålægges jødiske lovkrav som omskærelse.Paulus’ pointe er klar: Intet må lægges ovenpå evangeliet. Frelsen bygger ikke på lovgerninger, religiøse ritualer eller kulturel tilpasning, men på troen på Jesus Kristus. Titus bliver et levende eksempel på evangeliets frihed, fordi han som græker ikke bliver tvunget til omskærelse.Episoden handler også om enhed i kirken. Apostlene i Jerusalem giver Paulus og Barnabas håndslag som tegn på fællesskab og anerkender, at de forkynder det samme evangelium – selvom de er kaldet til forskellige mennesker og kulturer. Samtidig minder Paulus os om, at evangeliet ikke kun er en sandhed, vi tror på, men en sandhed, vi skal leve i overensstemmelse med.Til sidst ser vi på konfrontationen mellem Paulus og Peter i Antiokia. Peter trak sig fra fællesskabet med hedningekristne af frygt for kritik, og Paulus konfronterede ham, fordi hans handlinger ikke stemte med evangeliets sandhed. Det viser, at evangeliets frihed også må forme vores relationer, fællesskaber og måde at se hinanden på.I episoden berører vi blandt andet:Hvorfor Paulus rejste til JerusalemHvad Titus’ eksempel lærer os om frihed i KristusFaren ved at lægge religiøse eller kulturelle krav ovenpå evangelietHvordan evangeliet skaber enhed på tværs af baggrunde og kulturerHvorfor omsorg for de fattige er en naturlig del af evangeliets praksisHvad konflikten mellem Paulus og Peter lærer os om hykleri og menneskefrygtHvordan evangeliets sandhed skal forme hele vores livSamtalespørgsmål:Hvad betyder frihed for dig?Har du oplevet, at kristen tro bliver forbundet med ekstra krav, regler eller forventninger?Hvordan kan vi som kirke stå sammen om evangeliet uden at gøre vores egne traditioner til krav for andre?Hvordan oplever du frihed i Kristus – fra skyld, frygt eller pres fra andre?Hvordan kan vi praktisk vise enhed i menigheden, selv når vi kommer fra forskellige baggrunde?Hvordan kan vi som kristne huske og tage os af de fattige?Er der områder i dit liv, hvor dine handlinger eller holdninger skal bringes mere på linje med evangeliet?

Jeppe Möglich, præst i KBH Frikirke Valby gennemgår kapitel 1 af Galaterbrevet under temaet En ny frihed.Galaterbrevet 1 – En ny frihedI første episode af vores undervisningsserie om Galaterbrevet åbner vi brevet og ser på den frihed, Jesus kommer med. Paulus skriver ind i en konkret konflikt: Nogle lærere forsøger at lægge noget ovenpå evangeliet og gøre frelsen afhængig af omskærelse, lov og religiøse præstationer.Vi taler om Galaterbrevet som brev, om baggrunden i den tidlige kirke, og om hvorfor Paulus reagerer så stærkt, når nåden bliver forvansket. For Paulus er evangeliet ikke et menneskeligt budskab, men noget han har modtaget gennem en åbenbaring af Jesus Kristus.Episoden kommer også omkring Paulus’ egen historie: hans fortid som nidkær forfølger, hans møde med Jesus, og hvordan Gud bruger hans baggrund, gaver og personlighed til en ny mission. Galaterbrevet kapitel 1 bliver dermed en introduktion til seriens store tema: Den radikale frihed i Jesus.I episoden berører vi blandt andet:Hvad det betyder, at Jesus har “revet os ud” af denne verdens grebHvorfor nåden er centrum i evangelietHvordan vi kan komme til at lægge noget ekstra ovenpå troenHvorfor det kan koste noget at stå fast ved evangelietHvordan Paulus’ fortid bliver en del af hans kaldHvad kristen frihed kan betyde for os i dagSamtalespørgsmål:Hvad vil det sige, at Jesus har revet os ud af verdens greb?Kan du genkende, at vi nogle gange lægger noget ekstra til budskabet om nåde?Hvad kan gøre det svært at være kristen i vores tid?Hvordan kan Gud bruge vores gaver, talenter og personlighed – også det, der tidligere blev brugt forkert?Hvad skal vi sættes fri fra i dag?Hvordan finder vores længsel efter Gud sit rette sted i Jesus?

Fra Vækst i efteråret 2025Serie: Bøn og betjening

Fra Vækst i efteråret 2025Serie: Bøn og betjening

Fra Vækst i efteråret 2025Serie: Bøn og betjening

Fra Vækst i efteråret 2025Serie: Bøn og betjening

I kapitel 6 konkluderes Efeserbrevet. Efter at have talt om det nye liv i Kristus i fællesskab og relationer (kap. 4–5), løfter Paulus nu blikket: Vi lever ikke kun i praktiske strukturer, men midt i en åndelig kamp. Han minder os om, at vores styrke kommer fra Gud, og at vi er kaldet til at stå fast i hans kraft.NøgletankeTroen leves både i hverdagen og i den åndelige kamp – vi står fast i Kristus, iført Guds fulde rustning.NøgleversEf 6:12 – “Vi har ikke kamp mod kød og blod, men mod magter og myndigheder…”Ef 6:13 – “Tag derfor Guds fulde rustning på, så I kan holde stand på den onde dag.”Ef 6:18 – “Bed til enhver tid i Ånden med al bøn og anråbelse.”IndledendeEfter at have talt om det nye liv i Kristus i fællesskab og relationer (kap. 4–5), løfter Paulus nu blikket: Vi lever ikke kun i praktiske strukturer, men midt i en åndelig kamp. Han minder os om, at vores styrke kommer fra Gud, og at vi er kaldet til at stå fast i hans kraft.LæsEfeserbrevet 6:10-20: “I øvrigt, vær stærke i Herren og i hans mægtige styrke. Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb. Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet. Tag derfor Guds fulde rustning på, for at I kan stå imod på den onde dag, overvinde alt og bestå. Så stå da fast, spænd sandhed som bælte om lænden, og ifør jer retfærdighed som brynje, og tag som sko på fødderne villighed til at gå med fredens evangelium. Overalt skal I løfte troens skjold, hvormed I kan slukke alle den Ondes brændende pile. Grib frelsens hjelm og Åndens sværd, som er Guds ord. Under stadig bøn og anråbelse skal I altid bede i Ånden og holde jer vågne til det og altid være udholdende i forbøn for alle de hellige – også for mig, om at jeg, når jeg åbner min mund, må få ord til frimodigt at gøre evangeliets hemmelighed kendt, det, som jeg i lænker er sendebud for. Bed om, at jeg ved evangeliet må få frimodighed til at tale, som jeg skal.”ReflektérHvordan ser din tro ud i hverdagen – i hjemmet, på arbejde, blandt venner?Hvilke “brændende pile” møder du – fx fristelser, bekymringer, løgne eller anklager?Hvilken del af Guds rustning taler mest til dig lige nu?Hvordan ser dit bønsliv ud – og hvem beder du for?BedTak Gud for, at han giver os styrke og beskyttelse i kampen.Bed om at stå fast i sandhed, fred og tro.Bed om mod og frimodighed til at bringe evangeliet videre.PraktiskØv dig i at gribe fat i et af “rustningens dele” i denne uge – fx løft troens skjold, når bekymringer angriber.Praktisér bøn i hverdagen – bed for specifikke mennesker eller situationer.Spørg en ven/fællesskab om at bede for dig – og gør det samme for dem.

Paulus taler i dette kapitel om det at leve i kærlighed og underordne sig hinanden i Kristus, som et udtryk for enhed i Ånden.Nøgletanke:Paulus taler i dette kapitel om det at leve i kærlighed og underordne sig hinanden i Kristus, som et udtryk for enhed i ÅndenNøglevers:Efeserbrevet 5:21 ”I skal underordne jer under hinanden i ærefrygt for Kristus”IndledendeI kapitel 5 udfolder Paulus, hvad det vil sige at leve et nyt liv i Kristus. Han kalder de troende til at efterligne Gud og leve i kærlighed, i kontrast til et liv præget af mørke. Her lægges vægten på at være “lysets børn”, at leve i taknemmelighed og at underordne sig hinanden i ærefrygt for Kristus. Dette kapitel viser, hvordan troen bliver konkret i hverdagslivet og i relationer.LæsEfeserbrevet 5:18-21: "Drik jer ikke berusede i vin, det fører til udskejelser, men lad jer fylde af Ånden, tal til hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng og spil af hjertet for Herren, og sig altid Gud Fader tak for alt i vor Herre Jesu Kristi navn. I skal underordne jer under hinanden i ærefrygt for Kristus."Hvorfor tror du, Paulus kobler livet i Ånden med at underordne sig hinanden?ReflektérSelvom det er næsten 2000 år siden P skriver, så støder vi igen og igen på udfordringen at underkaste os hinanden i Kristus – hvordan bruger vi vores magt til at støtte og hjælpe hinanden og andre – gør vi det? Hvad er vi fyldt af? Hvor er vores fokus på Gud henne i både fejringen og i det svære?Det er ikke Guds indrettede husorden og indretning af samfundet, som Paulus prøver at indføre i stedet for den romerske (det handler ikker om oprør), men han skriver til de mennesker som lever i dette romerske samfund om, hvordan de skal leve i det – som lysets børn. Har du steder i dit liv – job, uddannelse, vennegrupper – hvor du også er nødt til at være lysets barn og navigere i strukturer, som du dybest set er uenig i og som udfordrer dit kristne verdensbillede?BedTak Gud for, at du er kaldet til at leve som hans elskede barn.Bed om, at Jesu kærlighed må præge dine tanker, ord og handlinger.Bed om Helligåndens hjælp til at leve i lys og taknemmelighed.PraktiskØv dig i at vise kærlighed på en konkret måde til en person i denne uge.Find et område, hvor du kan “leve som lysets barn” – f.eks. ved at vælge sandhed fremfor kompromis.Praktisér gensidig underordning ved at sætte andres behov over dine egne i en konkret situation.Nå ja, og læs kapitel 6 til næste gang

Paulus har netop afsluttet en stærk bøn om, at menigheden må “fatte Kristi kærligheds bredde, længde, højde og dybde” (3,18), og fyldes “til hele Guds fylde nås” (3,19). Nu drejer brevet i en ny retning: Hvordan skal vi leve det nye liv i praksis?Nøgletanke:Paulus har netop afsluttet en stærk bøn om, at menigheden må “fatte Kristi kærligheds bredde, længde, højde og dybde” (3,18), og fyldes “til hele Guds fylde nås” (3,19). Nu drejer brevet i en ny retning: Hvordan skal vi leve det nye liv i praksis?Nøglevers:v.1: “Lev, så det svarer til det kald, I har fået.”v.3: “Gør jer umage for at bevare Åndens enhed i fredens bånd.”v.13: “Indtil vi alle når frem til enheden i troen...”v.22-24: “Aflæg det gamle menneske... og ifør jer det nye, skabt i Guds billede.”IndledendeVar der noget særligt som stod ud for dig i videoen?Hvor oplever du, at det kræver noget at arbejde for enhed? NT Wright (tidligere biskop og teolog) siger sådan: Enhed mellem jøder, hedninger, rige og fattige er ikke blot social etik – det er en del af Guds frelsesplan.Hvad tænker du om at vi er skabt forskelligt, men skal arbejde for noget fælles?LæsLæs Efeserbrevet 4:7-16: Men at han er steget op, hvad andet betyder det, end at han også er steget ned til den lave jord? Han, som er steget ned, er den samme, som også er steget op højt over alle himle for at fylde alt. Og han har givet os nogle til at være apostle, andre til at være profeter, andre til at være evangelister og andre til at være hyrder og lærere for at udruste de hellige til at gøre tjeneste, så Kristi legeme bygges op, indtil vi alle når frem til enheden i troen og i erkendelsen af Guds søn, til at være et fuldvoksent menneske, en vækst, som kan rumme Kristi fylde.Gud har givet os til hinanden, som gaver der skal opbygge kirken. Bruger du dine gaver – og hvad er formålet? ReflektérDet gamle menneske skal lægges af – og det nye tages på. Historisk kontekst: Efesos var præget af umoral, okkultisme og social ulighed. Paulus kalder de kristne til en radikal anderledes livsstil. Nutidigt eksempel: At vælge ærlighed i arbejdet, stilhed på sociale medier, eller tilgivelse i en konflikt – er måder at “tage det nye menneske på”.Hvordan kan vi ”tage det nye menneske på” i dag? Gør man bare det eller er det også en proces?BedBed om at Helligånden vil forny vores sind og ånd, og vejlede os PraktiskLæs kapitel 5 af Efeserbrevet til næste gang.

I Kap 3 opsummerer Paulus åbenbaringen. Den peaker i konklusionen versene forinden hvor der står: I hører med til Guds husstand i Kristus og i ham bliver I bygget til en bolig for Gud – et helligt tempel. Forenet i Kristus, som var det Carsten talte om i forrige afsnit. Derfor! er introen. Derfor bøjer jeg mine knæ. Den store pointe i kapitel 3 er at vi alle både ikke-jøder og jøder er medarvinger og medindlemmede i legemet - I er meddeltagere i Kristus Jesus' løfte gennem de gode nyheder om ham.Nøgletanke:Gud har åbenbaret en hemmelighed: At både jøder og hedninger er medarvinger, medindlemmede og meddelagtige i Kristus. Denne åbenbaring skal ikke bare forstås – den skal leves og opleves.Nøglevers:Efeserbrevet 3:6-7 ”Hedningerne er medarvinger og medindlemmede i legemet og har medandel i forjættelsen i Kristus Jesus i kraft af det evangelium, som jeg blev tjener for ved Guds nådegave, der blev skænket mig ved hans kraft og styrke.”v18-19: ”så at I sammen med alle de hellige får styrke til at fatte, hvor stor bredden og længden og højden og dybden er, og til at kende Kristi kærlighed, som overgår al erkendelse, så I fyldes, til hele Guds fylde nås.” IndledendeVar der noget særligt som stod ud for dig i videoen?Hvad tænker du om Guds perspektiv vs. vores? Paulus er fysisk i fængsel, men åndeligt fri. Han ser sig selv i lyset af kaldet og åbenbaringen – ikke omstændighederne. Hvordan kan det tale ind i vores situation i dag?LæsLæs Efeserbrevet 3:14-19: " Når jeg tænker på storheden og visdommen i Guds frelsesplan, må jeg bøje mine knæ for Faderen i taknemmelighed og lovprisning. 15 Han er et forbillede for ethvert faderforhold i Himlen og på jorden. 16 Jeg beder om, at Gud ved sin Helligånd og i kraft af sin mægtige herlighed vil give jer stor indre styrke, 17 og om, at jeres tro på Kristus må være af en sådan art, at han kan have fast bopæl i jeres hjerter. Jeg beder også om, at I må blive fast forankret i hans kærlighed, 18 så I sammen med alle de andre kristne kan forstå, hvor bred og lang og høj og dyb den er. 19 Jeg beder om, at I virkelig må kunne tage imod Kristi kærlighed, der overgår menneskelig fatteevne, så I fuldt ud kan opleve alt det, Gud har til jer.” Paulus beder inderligt for at vi må blive forankret i Jesus’ kærlighed, så vi sammen kan forstå hvor stor den er. Hvad tænker du at det betyder, at Paulus skriver i flertalsform omkring dette – altså I og ikke du?Hvad kan stå i vejen for at vi kan tage imod den kærlighed? ReflektérHvad tænker du om distinktionen i Kristus – og Kristus i os: Vi er sat til side, retfærdiggjorte og gjort til medarvinger. Men Kristus i os betyder også forvandling og kraft – her begynder livet at slå rødder. Kan vi nogle gange være for meget i den ene kategori og glemme den anden? Fx kan vi måske være så opsatte på at komme til at udtrykke Kristus, at vi glemmer at det ikke er noget vi kan gøre i os selv. Og omvendt. Hvad tænker I at det betyder, at vi er en kirke i Kristus? Og en kirke med Kristus i os?BedBed om at vi som hans kirke må opleve og udtrykke hans kærlighed i alle dens dimensioner og facetter. PraktiskVi har modtaget åbenbaringen om Jesus, men vi sidder ikke hver og især med den fulde åbenbaring. Vi har brug for et ”vi”. Lad os være opmærksomme på hvilken del Helligånden kalder os til at træde ind i. Lad os være opsøgende og nysgerrige på, at lade Jesu kærlighed fylde os. Hvordan? det ser vi nærmere på i de næste kapitler.Læs kapitel 4 af Efeserbrevet til næste gang.

I kapitel 1 præsenterede Paulus den store frelsesplan i Kristus – hvordan vi er udvalgt, velsignet og får en arv i himlen. Nu gør han det konkret: Hvad vi var uden Kristus, hvad Gud har gjort, og hvad vi nu er blevet en del af – et nyt fællesskab i ham. Carsten tager os her igennem kap 2 af Efeserbrevet.Nøgletanke:Vi har netop set, hvordan Paulus i kapitel 1 præsenterede den store frelsesplan i Kristus – hvordan vi er udvalgt, velsignet og får en arv i himlen. Nu gør han det konkret: Hvad vi var uden Kristus, hvad Gud har gjort, og hvad vi nu er blevet en del af – et nyt fællesskab i ham.Nøglevers:v.4-5: “Men Gud... har gjort os levende med Kristus.”v.8-9: “Af nåde er I frelst ved tro.”v.14: “Han er vores fred og har revet muren ned.”v.10: “Vi er hans værk... skabt til gode gerninger.” IndledendeVar der noget særligt som stod ud for dig i videoen?Hvad tænker du om det at vi er frelst fra noget til noget andet? Hvad er vi frelst til?Hvad kan stå i vejen for at vi lever i den frelsesvirkelighed, frihed? Carsten bruger billedet med en benådet fange, der stadig lever som om han er lænket – hvordan lever vi som virkeligt frie? LæsLæs Efeserbrevet 2:8-10: "For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af. For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i.”Vi er ikke frelst af gerninger, men til dem. Vi er Guds ”poesi” – hans kunstværk. Gerningerne er ikke store præstationer, men fællesskabsformende handlinger – gæstfrihed, forbøn, støtte.Hvordan tjener vi andre i hverdagen – og i menigheden?ReflektérEt tempel – Guds bolig (v. 19-22)“I er ikke længere fremmede, men medborgere… og I bliver opbygget til en bolig for Gud” (v.19-22).Menigheden er nu stedet for Guds nærvær – ikke bygningen, men fællesskabet.Paulus ser menigheden som begyndelsen på den nye skabelse – hvor himmel og jord mødes.Hvordan afspejler vores kirke Guds nærvær?Hvad betyder det for dig, at vi er Guds værk (græsk Poiema) – hans poesi?Hvordan kan vores kirke være en bolig for Guds nærvær?BedBed om at vi må opleve os selv som værende virkeligt sat fri; at nåden må fylde os og nære vores identitet, så vi ikke fortaber os i sammenligning med andre, men ser os selv som Guds bolig, som bærere af Guds livgivende Ånd.PraktiskLæs kapitel 3 af Efeserbrevet til næste gang.

Dette kapitel handler om Guds store frelsesplan, som åbenbares i Kristus. Carsten og Jeppe tager os igennem åbenbaringen og dens betydning for os, efeserne og Paulus.Nøgletanke:Vi er kaldet til at være en del af noget større end os selv – kirken, som er Jesus’ krop, og igennem den får vi adgang til den kraft og velsignelse, Gud har givet os. Det opfordrer os til at leve i tillid til Gud, kende hans magt, og forstå at vi som kirke er kaldet til at være fyldt med Jesu nærvær, og videreføre hans mission i verden.Nøglevers:Efeserbrevet 1:10: "Om den frelsesplan for tidernes fylde: at sammenfatte alt i Kristus, både det himmelske og det jordiske."Efeserbrevet 1:22-23: "Alt har han lagt under hans fødder, og han har givet ham som hoved over alle ting til kirken; den er hans legeme, fylden af ham, der skaber hele sin fylde af alle."IndledendeVar der noget særligt som stod ud for dig i videoen?Kender du til at få en åbenbaring om hvordan noget i virkeligheden hænger sammen og har det ændret på din adfærd? Det kan være i forhold til miljøet, måske er du begyndt at affaldssortere pga. en opdagelse eller åbenbaring om betydningen af det; det kan være i forhold til skærmbrug derhjemme eller sammen med andre; maden du spiser eller ikke spiser osv. Hvordan bør det ændre vores adfærd, at vi i Jesus har modtaget frelsen og er blevet del af noget større end blot os selv? LæsLæs Efeserbrevet 1:20-23: "Med den magt virkede han i Kristus, da han oprejste ham fra de døde og satte ham ved sin højre hånd i himlen, højt over al myndighed, magt, kraft, herskermagt og hvert navn, som nævnes kan, ikke blot i denne tidsalder, men også i den kommende. Alt har han lagt under hans fødder, og han har givet ham som hoved over alle ting til kirken; den er hans legeme, fylden af ham, der skaber hele sin fylde af alle."Genkender vi den magt i dag? Hvornår kan vi se den i aktion?Hvad tænker du om at vi som hans legeme – kirke – skal være Jesus’ fylde? Hvilken betydning har det og hvilken opgave efterlader det os med både individuelt og kollektivt? ReflektérHar du brug for en åbenbaring om, at den samme kraft som oprejste Jesus fra de døde, virkeligt er tilgængelig for os i dag igennem Helligånden? Har der været tidspunkter, hvor du har oplevet at være i fuld afhængighed af hans Ånd? Hvordan kan vi leve ud af den velsignelse og magt, som Paulus beskriver i sin bøn? Og hvad vil det sige at være fyldt med Jesus’ nærvær i vores hverdag?BedBed om at Helligånden vil fylde os i dag, så vi må få den visdom og åbenbaring til at erkende Guds autoritet og magt ind i alle aspekter af vores liv. Bed for os at vi som kirke må rumme hans fylde og flyde over med hans nærvær og Ånd. PraktiskLæs kapitel 2 af Efeserbrevet til næste gang.

I denne video introducerer Carsten Fog Hansen og Jeppe Möglich, præst i KBH Frikirke Valby os til Efeserbrevet under temaet Enhed i Kristus. Nøgletanke:Efeserbrevet er skrevet af Paulus fra fængslet til kirker i Efesos og det daværende Lilleasien (nuværende Tyrkiet). Han skriver et brev som skal sendes rundt og som har Enhed i Kristus som sit overordnede tema, fordi kirken kæmper ikke kun mod andre holdninger, men også åndelige magter og myndigheder. Nøglevers:Efeserbrevet 1:10: ”om den frelsesplan for tidernes fylde: at sammenfatte alt i Kristus, både det himmelske og det jordiske.”Efeserbrevet 2:8: “For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds.”Efeserbrevet 6:11: ”Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb.”IndledendeVar der noget særligt som stod ud for dig i videoen?Har du læst brevet før?LæsLæs følgende vers fra Efeserbrevet 2:19-22: ”Altså er I ikke længere fremmede og udenforstående, men hører med til Guds nye folk. 20 Guds menighed er ligesom en bygning, der bliver opført på et solidt fundament, som lægges af apostlene og profeterne med Jesus Kristus som den altafgørende hjørnesten. 21 I kraft af at Jesus er menighedens Herre, sammenføjes de forskellige dele af bygningen og opbygges til et helligt Guds tempel. 22 Og i kraft af ham er I også blevet en del af den bygning, der er en ny, åndelig bolig for Gud.”Paulus taler om enhed, men aldrig enshed. Hvordan udfordrer Efeserbrevets budskab om enhed vores måde at tænke forskellighed på i dag – både i kirken og i samfundet generelt? Hvad betyder det for Guds tanker om os kontra vores tendenser til at sammenligne os med hinanden?ReflektérEr du stødt på nogle udtryk eller begreber som du studser over?Eksempler som "luftens rige" eller "ulydighedens børn", "kødet", "ånden"Hvordan skal vi oversætte dem i dag?BedBed om at Gud vil tale til dig/jer igennem denne serie og inviter Helligånden til at åbenbare mere af Guds frelsesplan og hvordan denne taler til os i dag. PraktiskLæs hele Efeserbrevet, prøv at gøre det i et stræk inden næste gang. Læg mærke til svære passager, hvad udfordrer i dag? Hvad er bare svært at forstå? Hvilke temaer lægger du mærke til?