Topmødet - interview med en kendt profil i landbruget

Danmarks Demokraternes formand Inger Støjberg er skuffet over, hvordan landbruget bliver behandlet i valgkampen.- Man angriber den enkelte landmand, og jeg får det simpelthen dårligt af det, siger hun i LandbrugsAvisens interviewpodcast 'Topmødet'.Hun føler, at meget få kæmper for landmændene og landdistrikterne:- Sådan et parti som Venstre er jo blevet et storbyparti, og man har simpelthen glemt landmændene, siger hun.Der kan være brådne kar, når det eksempelvis gælder dyrevelfærd og måden, grise passes på, men generelt gør landmændene det rigtigt godt, siger hun.Hun kan godt overbevises om, at der skal indføres forbud mod sprøjtemidler visse steder i landet:- Men så skal landmændene kompenseres fuldt ud, lyder det fra Inger Støjberg.

Efter at have været én af hovedpersonerne i TV2s dokumentar ’Hvem passer på grisene – afsløring hos landbrugets top’ er H C Gæmelke, formand for L&F Gris, gæst i LandbrugsAvisens podcast 'Topmødet'.Her fortæller H C Gæmelke, at ugerne efter dokumentaren har været hård kost:- Man føler jo, at der er sat en skydeskive på ryggen af en, og at folk kigger efter én, når man er nede at handle. Og det handler selvfølgelig om, at der hos mig var billeder af nogle forhold, der ikke var i orden, siger H C Gæmelke i podcasten.Han erkender, at der dør for mange smågrise i den danske produktion, og han mener, at branchen bevæger sig den rigtige vej, selv om der i dag er den samme diskussion som for både 10 og 20 år siden.- Der dør for mange smågrise. Alle ønsker at få dødeligheden bragt ned, og vi er godt på vej. Er vi kommet for langt ud af en tangent? Ja, det er vi måske, så vores mål er at få lavet nogle langt mere robuste grise, siger H C Gæmelke.- Os som branche skal være bedre til at fortælle, at vi bevæger os den rigtige vej, og det vigtigste er ikke, om en gris har 14 eller 16 patter, for jeg har masser af grise, der fint kan fravænne flere grise, end de har patter, siger H C Gæmelke.

Forfatteren Niels Krause-Kjær har med bogen 'Ude for uden' skrevet et generationsportræt af dansk landbrug fra tiden efter anden verdenskrig og frem til i dag.Meget i bogen ligner forfatterens og hans fars eget liv, og Niels Krause-Kjær indrømmer også, at han har varme følelser for landbruget - nok mere som det var, end som det er blevet:-  Inderst inde er jeg jo bare en bondedreng fra Østjylland. Jeg har kæmpe veneration for landbruget og kæmpe veneration for den enkelte landmand, men nogle gange bliver landmændene lige dumstædige nok, og det er det, der nogle gange giver problemer. De store bedrifter i dag er jo ikke bondegårde, det er mælkefabrikker og industrier. Moderne og veldrevne og effektive industrier, siger Niels Krause-Kjær i LandbrugsAvisens interviewpodcast 'Topmødet'.

Jesper Møller Sørensen er Danmarks ambassadør i USA og er gæst i denne udgave af podcasten 'Topmødet'. LandbrugsAvisen besøgte ham i Washington DC, hvor den nye Trump-administration har sat verden på den anden ende.I interviewet, der er foretaget over et dansk måltid som ramme, giver Jesper Møller Sørensen et dugfriskt indblik i det diplomatiske arbejde med blandt andet eksportfremme i ganske omskiftelige tider.Og han fortæller, at selv om europæiske varer importeret til USA nu skal have en told på 15 procent lagt på, er der faktisk mange andre muligheder for virksomhederne.De amerikanske delstater har mange knapper at dreje på, som kan mildne virkningerne af en told på 15 procent, og det gør, siger ambassadøren, at man som eksportvirksomhed ikke skal fortvivle.

Arlas topchef Peder Tuborgh er ingen fan af en CO2-afgift på landbrugets biologiske processor, men nu er den vedtaget, og nu beder han så ellers om arbejdsro:- Nu håber jeg så, at politikerne stikker piben ind, siger han til LandbrugsAvisens interviewpodcast 'Topmødet', der blev optaget under Agromek i Herning fredag i sidste uge.Og uanset statsminister Mette Frederiksens (S) forsikringer om det modsatte slår han fast: - Selvfølgelig bliver fødevarer dyrere af, at vi får en CO2-afgift.

Niels Duedahl har snart været topchef i Danish Crown i 100 dage, og i den anledning deltog han i LandbrugsAvisens interviewpodcast 'Topmødet' på Agromek. Han lover i interviewet en konkurrencedygtig notering i indeværende finansår. Og så kalder han sin beslutning om at blive topchef i Danish Crown for den mest irrationelle beslutning, han nogensinde har truffet.

Nu melder den administrerende direktør for Vestjyllands Andel, Steen Bitsch, sig på banen og går direkte i kødet på FN og den danske Klimalov:- IPCCs (FNs Klimapanel, red.) regnemetode er vanvittig, fordi den populært sagt ikke tager indtægterne med. Den almindelige logik siger jo, at det er mærkeligt ikke at regne optaget på en mark med, siger Steen Bitsch i LandbrugsAvisens interviewpodcast, ’Topmødet’.- Klimaloven er hverken klog eller gennemtænkt, og vi må indrømme, at siden den blev vedtaget, er der kommet så meget ny viden til, at den er blevet overhalet. Derfor bør den slags forældede lovgivning afskaffes igen, lyder det fra Steen Bitsch i podcasten.

Tidligere direktør for mejeriet Thise, Poul Pedersen, er oprørt over diskussionen om en CO2-afgift på landbruget, hvor økologerne kan blive alvorligt klemt:- Der findes altså andet end CO2 her i verden, og jeg sprutter af frustration, for man sætter lighedstegn mellem det at fjerne CO2 og så bæredygtighed, lyder det fra direktøren gennem 32 år, der er gæst i LandbrugsAvisens interviewpodcast 'Topmødet'.- Det er simpelthen farligt, hvis man kun snakker CO2 og ikke dyrevelfærd og biodiversitet, siger Poul Pedersen i podcasten.Hør også i interviewet, hvilken løsning Poul Pedersen forestiller sig kan hjælpe økologerne ud af deres klemme og hør, hvordan man gennem årene i Thise har brugt kritik fra kendis-kokke til at gøre produkterne bedre. 

Det er ikke givet, at der skal en CO2-afgift til for at bringe landbruget i mål med dets  klimareduktioner, det er bare samfundsøkonomisk den billigste måde, siger økonomiprofessor Michael Svarer i LandbrugsAvisens interviewpodcast 'Topmødet' oven på offentliggørelsen af rapporten 'Grøn Skattereform' i onsdags. Hør også Svarer forklare,  hvordan han og hans gruppe af eksperter har arbejdet med de mange usikkerheder, der ligger til grund for rapportens konklusioner.

Landbrugets top snorksov i timen, da hele spørgsmålet om grøn energiproduktion i landbruget for alvor dukkede op for 10-15 år siden, mener storinvestor Søren Rasmussen. Selv snakker han om hele værdikæder, hvor vind, sol og biogas er det tredje ben, og så investerer han store millionbeløb i at gøre unge landmænd selvstændige., som vel at mærke kan udvikle sig og ikke er låst af banken.

Køer er ikke klimaneutrale, blandt andet fordi der udledes metan, ligesom produktionen af foder giver udledninger, men koen som sådan bidrager ikke til nettoophobning af CO2 i atmosfæren.Sådan lyder det fra seniorrådgiver fra den grønne tænketank Concito Tavs Nyord, der i denne uge gæster LandbrugsAvisens interviewpodcast 'Topmødet'.Han mener, at vi i den vestlige verden skal spise meget mindre kød, men han minder om, at andre områder end landbruget er endnu vigtigere.- Hvis du tager en gennemsnitsdansker, stammer kun omkring 20 procent af hans eller hendes udledning fra fødevarer, mens altså 80 procent stammer fra noget andet. Ikke mindst transportområdet, siger Tavs Nyord.

Professor Mette Olaf Nielsen fra Aarhus Universitet rammer en pæl igennem myten om, at køer bidrager til ophobning af CO2 i atmosfæren: - Det kan en ko simpelthen ikke, siger hun.Til gengæld er køer et problem, når det drejer sig om metan, siger professoren.

Formanden for Fødevareforbundet NNF, Ole Wehlast, appellerer til, at landbruget får de danske slagterier fyldt op igen, for ellers forsvinder der endnu flere arbejdspladser og med dem også sympatien med landbruget:- Som det går lige nu, ser jeg ikke den store fremtid for landbruget, så slagteriarbejderne og landmændene bør indgå en strategisk alliance, så der kan komme bedre økonomi i slagterierne, siger Ole Wehlast.

En gigantisk spareplan skal forbedre Danish Crowns økonomi, så ejerne kan få en bedre notering på slagtegrise, men selv om virksomheden gennem længere tid har været under voldsomt pres, fortæller den øverste chef Jais Valeur i LandbrugsAvisens podcast 'Topmødet', at han i grunden er godt nok tilfreds med sin egen personlige indsats. - Vi har ikke leveret en konkurrencedygtig notering, så på den måde er jeg ikke tilfreds, men verden er blevet vendt på hovedet de seneste år, og det har ramt os som eksportselskab, fortæller han.

 - Der er så enkelt, at dyrene simpelthen ikke kan udlede mere CO2, end de optager. Derfor er de ikke netto-udledere, siger Gitte Grønbech, der gennem flere år var direktør for Landbrug & Fødevarers kvægsektion og er gæst i  denne udgave af LandbrugsAvisens interviewpodcast, Topmødet.

’Fonden for Plantebaserede Fødevarer’ har fået en formand, og hun er ikke i tvivl op, hvad en del af fondens formue på 700 millioner kroner skal bruges på. Nemlig at understøtte arbejdet med kvaliteten på og smagen af de plantebaserede fødevarer. - Der skal nye og bedre produkter på markedet. De produkter, der findes i dag, er helt klart for ringe. Hvis du spørger mig, smager de simpelthen for dårligt. Og det går ikke, for det skræmmer forbrugerne væk fra det grønne alternativ, siger Marie-Louise Boisen Lendal, der er gæst i LandbrugsAvisens interviewpodcast 'Topmødet'.Hun vil have fat i de mange frem for de få:-  Jeg er blevet udpeget, fordi jeg netop ikke vil have, at det skal blive sådan et elitært projekt, som det døende Irma-segment kan overtage. Hvis vi for alvor skal flytte noget, skal vi have fat i de mange, i masserne, og få dem til at spise mere plantebaseret, siger hun.

Formanden for L&Fs økologisektion Hans Erik Jørgensen kritiserer LandbrugsAvisen og dens chefredaktør Christian Friis Hansen for at være unødigt kritisk over for økologien. I denne uge er Hans Erik Jørgensen gæst hos chefredaktøren i  ’Topmødet’. Her indrømmer formanden dog, at økologien for tiden er lidt trængt af snakken om klima. 

Der er i landbruget modstand mod en CO2-afgift, men ved en udvidet anvendelse af pyrolyse kan en landmand tjene penge med en afgift. Det siger Henrik Stiesdal, der blandt meget andet er stifter af pyrolysevirksomheden Sky Clean, i LandbrugsAvisens podcast ’Topmødet’. - Teknologien er ikke umoden, som Klimarådet har sagt, og landmænd kan komme til at tjene penge på en CO2-afgift ved øget udnyttelse af teknologien, siger Henrik Stiesdal.

Som næstformand for Klimarådet har Jette Bredahl stået centralt i udarbejdelsen af  to rapporter, der anbefaler indførelsen af en CO2-afgift på landbrugets biologiske processer, og hun indrømmer i LandbrugsAvisens podcast 'Topmødet' er der er usikkerhed om de såkaldte lækagetal.- Dog ikke så meget, at det overordnet ændrer på det fornuftige i at indføre udgiften, siger Jette Bredahl.Men hun anbefaler, at der udvikles en mere forbrugsbaseret model, som tydeliggør hvor stor klimabelastningen er ved at købe hver enkelt fødevare. 

Ifølge Jørgen E. Olesen, professor og leder af Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet , vil en dansk CO2-afgift på landbrugets biologiske processor skade klimaet, fordi man vil trække penge ud af erhvervet i det land, der mere end mange andre skulle investere i mere klimavenlig produktion.I LandbrugsAvisens podcast 'Topmødet' fortæller han, at man i stedet på europæisk plan burde indføre en afgift per produceret enhed, så klimainvesteringerne kunne lægges over på varerne i køledisken alle steder.

Formanden for L&F Kvæg Christian Lund gæster i denne uge LandbrugsAvisens interviewpodcast, Topmødet. Oven på denne uges kvægkongres bliver formanden spurgt, om han er mest glad for et rigtigt godt år eller mest bekymret over udsigterne til en CO2-afgift på landbrugets biologiske processer. - Jeg er mest glad, siger Christian Lund og fortæller, at han finder det realistisk, at det på et tidspunkt lykkes via genetisk udvikling og forskning at få fuldstændigt klimaneutrale køer.

- Danske landmænd sidder på en uudnyttet guldgrube, siger Steen Bitsch, administrerende direktør for Vestjyllands Andel i LandbrugsAvisens podcast '´Topmødet'. Han taler om biogen CO2, som kun produceres i landbruget, og det er der milliarder af kroner i.

Han er stolt af at være landmand, og det var kun statsminister, han hellere ville have været end landbrugsminister. Men han er ikke landbrugets mand i ministerstolen, lyder det fra Jacob Jensen i LandbrugsAvisens podcast 'Topmødet' hvor han i denne uge er gæst.

Ifølge professor i miljøøkonomi Lars Gårn Hansen må hver fjerde danske landmand dreje nøglen om, ligesom en fjerdedel af  landbrugsproduktion forsvinder, hvis Danmark går enegang og indfører en CO2-afgift på 1100 kroner per udledt ton. - Det er prisen for de danske politikeres klimaambitioner, siger han i LandbrugsAvisens podcast, Topmødet.

Shells køb af Nature Energy for 14 milliarder kroner i denne uge vidner om den store interesse for biogas - en interesse, der i høj grad skyldes en energiform, der har fået medvind på grund af krav til grøn omstilling og ikke mindst de europæiske landes forsøg på at vriste sig fri af deres afhængighed af russisk gas. Men det er stadig de færreste landmænd, der bliver forgyldt, selv om de leverer de helt fundamentale råvarer til til de biogasanlæggene i form af halm og husdyrgødning.Det kan de komme til i fremtiden - eller i hvert fald øge sandsynligheden for, at når det regner på præsten, så drypper det på degnen. Heinrich Lüllau fra Sønderjysk Landboforening har stor erfaring med, hvad der virker og ikke virker, når det handler om landmænds biogas-kontrakter. Få hans blik på leverandørkontrakter 2.0 og gode råd til, hvad man som landmand skal gøre, når et biogasselskab banker på døren i denne udgave af Topmødet, der blev optaget på dette års udgave af Agromek.

En af landets mest respekterede eksperter i offentlig forvaltning, professor emeritus Jørgen Grønnegaard Christensen, mener, at det vigtigste i minkforløbet slet ikke er blevet undersøgt, og det bør det blive, siger han. - Jeg kunne sagtens forestille mig, at Rigsrevisionen går ind i sagen, for vi har som samfund oplagte interesser i ikke at gentage et sådant forløb, der bar præg af roderi og unødig hastværk, siger Jørgen Grønnegaard Christensen i landbrugsavisens podcast 'Topmødet'.

Ifølge Danmarks Demokraternes formand og stifter Inger Støjberg skal landbruget reducere udledningen af CO2, men i LandbrugsAvisens podcast 'Topmødet' siger hun, at er alternativet at miste arbejdspladser og lukke landbrug, vil det være i orden, at landbruget ikke når alle målsætninger inden 2030.

Merete Juhl har været Danmarks ambassadør i flere lande, men nu skal hun som øverste chef for landbruget stå i spidsen for en af landets største interesseorganisationer. Mød hende i LandbrugsAvisens podcast 'Topmødet', hvor hun blandt andet sætter or på sin vigtigste mission: At bygge bro.

Bestyrelsesformand for organisationen Verdens Bedste Fødevarer Steffen Andersen arbejder for at gøre det muligt at tjene penge på bæredygtighed, men når det gælder diskussionen om plantebaseret kost, er han ikke i tvivl.- Vi kommer aldrig til at brødeføde verdens voksende befolkning uden animalske proteiner, og Danmark kommer ikke til at reducere sin landbrugsproduktion, siger Steffen Andersen, der er gæst i LandbrugsAvisens interviewprogram "Topmødet".

DLG har netop søsat en ny strategi, hvor der satses på energi og byggematerialer. Altsammen under en paraply af bæredygtighed, men inden blækket er tørt på strategipapiret, kritiseres selskabet for ikke at blive ved sin læst, blandt andre af formanden for Danske Svineproducenter.Men DLG og dermed ejerne af andelsselskabet kommer til at tjene penge og bliver dermed rigere af satsningen på bæredygtighed, lyder det fra DLGs administrerende direktør Kristian Hundebøll, der er gæst i LandbrugsAvisens interviewpodcast "Topmødet ".

Administrerende direktør for Arla Peder Tuborgh advarer nu i sjældent skarpe vendinger imod dansk enegang på klimaområdet. I LandbrugsAvisens interview-podcast "Topmødet" argumenterer han, at indfører vi i Danmark ensidige CO2-afgifter på landbrugets biologiske processor i modsætning til de andre europæiske lande, vil det modvirke den grønne omstilling.- Og det er faktisk logik for perlehøns, for det vil trække penge ud af erhvervet, og dermed vil der være færre midler til den grønne omstilling, siger han i podcasten.Her forholder han sig også til generelle klimadebat:- Lad os nu få noget realisme tilbage i den debat, for den er vanvittigt kompliceret, siger han.

Der skal i Danmark opføres omkring 200 såkaldte pyrolyseanlæg til hver 100-120 millioner kroner over de kommende år, og landmændene bør gå sammen i selskaber og være med i at investere, mener selskabet Stiesdal, der er blandt pyrolyse-pionererne i Danmark og står bag testanlægget SkyClean. Der kan ende med at være rigtig gode penge i den nye teknologi, fortæller operationsdirektør i Stiesdal Peder Riis Nickelsen, der er gæst i LandbrugsAvisens podcast, Topmødet.

Præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding er måske ikke danske landmænds fjende nummer et, men hun er kritisk over for forestillingen om, at man bare kan optimere den nuværende animalske produktion.- Vi skal lave landbrugsstøtten om, så vi i højere grad støtter vores samfundsmål og det vil sige dem, der vil dyrke hvede til mennesker i stedet for dyr, siger Maria Reumert Gjerding til landbrugsavisens podcastprogram, Topmødet.- Hele klimadebatten er præget af en ekstrem teknologioptimisme, og det bliver vi nødt til at gøre op med, lyder det fra Reumert Gjerding.

Stifteren af udenlandslandbruget Goodvalley, Tom Axelgaard, er også ukrainsk konsul i Danmark, og han mener, at staten gør det for bureaukratisk at tage imod flygtningene fra Ukraine. - Vi oplever, at folk vil tage imod, men at staten siger, at i det område er kvoten brugt, og det er forkert.Han står i spidsen for indsamlingen: help-ukraine.nu, hvor der foreløbig er indsamlet tre millioner kroner, der går direkte til de krigsramte ukrainere.- Vi bruger vores netværk dernede og i Polen til at få mad og medicin de rigtige steder hen, og så køber vi så vidt muligt tingere i nærområdet for at støtte det forretningsliv, der trods alt stadig er der, siger Tom Axelgaard.

Det er noget vrøvl, når politikere siger, at de både er grønne og røde. Det kan man ikke være, for er man grøn, kan det meget vel gå ud over de fattige,  siger markedsanalytiker Palle Jakobsen, der er gæst i ugens udgave af LandbrugsAvisens podcast, Topmødet.Hør også Palle Jakobsen forklare om de markedsmekanismer, der lige nu giver tårnhøje priser på råvarer og energi og som betyder, at vi meget vel kan se ind i hungersnød i verdens fattige lande inden længe.- Det er ubarmhjertigt, men verden er sådan, at har du penge, kan du få. Har du ingen, må du går, forklarer Palle Jakobsen.

Historisk har supermarkedskæder siddet tungt på forbrugerne, men den virkelighed er under forandring. Allerede nu - og endnu mere i fremtiden - vil kunderne gerne vil vide, hvor mælk, ost og kød stammer fra. Og den forandring åbner også for nye vækstmuligheder for primærlandbrug. Sådan lyder det fra CEO Anders H. Nørgaard fra det børsnoterede storlandbrug FirstFarms. I denne uges udgave af podcasten Topmødet løfter han lidt af sløret for selskabets tanker og planer om at komme tættere på forbrugerne. I podcasten fortæller han også meget mere om, hvordan det er at stå i spidsen for en sjældenhed - et børsnoteret landbrug. Han fortæller også om nye tiltag i i kølvandet på krigen i Ukraine, ESG-rapportering og kunsten at drive en forretning med sin kerne i Centraleuropa. 

 Tidligere minkavler Ib Lundgaard, der er formand for Holstebroegnens Pelsdyravlerforening, er en af de første 25 minkavlere, der skal igennem det taksationsforløb, som skal sætte en endelig sum på hans nedlagte minkfarm. Men hvordan er det at være nået her til? Og er han kommet overens med beslutningen om at aflive alle mink? I den kommende tid følger vi ham på Landbrugsavisen. Mød ham i podcasten Topmødet og kom tæt på den minkavler-forretning, der begyndte med to mink i konfirmationsgave. 

Formanden for L&F Fjerkræ Martin Hjort Jensen var ikke begejstret for Animas provokation med at udlove en dusør for adgang til en kyllingestald, men initiativet fik ham og hans kolleger til at tænke offensivt, kigge indad og tænke i mere åbenhed.

Formanden for LandboUngdom, Niels Skovgaard, vil gerne gøre op med landbrugets mantra om, at man bare skal producere, hvad forbrugerne gerne vil have. Han ønsker i stedet, at landbruget går i front og skaber, hvad forbrugerne ikke ved, at de vil have i morgen. Det fortæller han i LandbrugsAvisens ugentlige interviewprogram, Topmødet.

Beslutningen om at slå alle mink i Danmark ihjel bærer præg af et meget uklart beslutningsgrundlag, ligesom beslutninger blev taget uden tilstrækkeligt faglig rådgivning. Det ligner ganske enkelt panik, lyder det fra en af landets førende eksperter i offentlig forvaltning, Jørgen Grønnegaard Christensen, der er denne uges gæst i  LandbrugsAvisens interviewprogram Topmødet. 

Den administrerende direktør for Danish Crown Jais Valeur fortæller i denne podcast  om firmaets store satsning på plantebaserede fødevarer, men også, at hans kælenavn nok ikke skifter fra bøfkongen til plantekongen lige med det første.  Satsningen på plantebaserede fødevarer skal give overskud ret hurtigt, lyder det.

Formanden for de danske minkavlere, Tage Pedersen, fortæller i denne udgave af podcasten "Topmødet", hvordan udbetalingen af erstatninger til de danske minkavlere kunne gå dobbelt så hurtigt som tilfældet bliver. Og så efterlyser han, at landets regering tager ansvar for den beslutning, der blev taget om at nedlægge alle danske mink.

Arla-topchef Peder Tuborgh mener, at vi i Danmark klimamæssigt er så dygtige til at fremstille fødevarer, at vi godt kan risikere at komme til at udlede mere CO2, fordi vores eksport øges, og det er der ikke noget i vejen med, siger Tuborgh, der i denne uge er gæst i Topmødet - landbrugsavisens ugentlige interviewprogram.

I denne uge gæster Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen LandbrugsAvisens podcast Topmødet, og her fortæller han blandt andet, hvordan han i den første tid som formand forsøgte at lave sig om,

Hør, hvordan Søren Søndergaard håndterer fire små børn og en stor gård i Jylland samtidig med det krævende job som formanden for L&F

Dette er et topmøde med Jacob Ellemann og Christian Friis Hansen.

Her kommer der en ny serie med selvstændige episoder.