Ledelse & udpint velfærd - en systematisk underfinansering og psykologisk utryghed i det offentlige - med Susanne Ekman - del 1

Min gæst er Susanne Ekman, der er lektor i ledelse, organisation og arbejdsliv på Roskilde Universitet. Du kender måske fornemmelsen af, at man står med nogle udfordringer i en afdeling, der begynder at blive ret tydelige, men som der ikke er nogle nemme svar på, hvordan skal løses. Derfor bliver analyseapparatet sat i værk for at finde frem til evidensbaserede løsninger eller best practice, der kan matche det, som antages at være udfordringen. Det hele munder ud i nogle projekter, som er flot beskrevet, som alle bakker op om. Styregruppen er nedsat, og alle føler sig overbevist om, at det her er det rigtige at gøre. Man ved naturligvis godt, at der kan ske ændringer, men man føler sig tryg ved at have analyseret situationen, og at man har fundet den rette løsning. Hvis du kender den situation, så kender du sikkert også den her: De får overhovedet ikke den effekt ud af det, som de havde sat næsen op efter. Men måske der er en helt anden årsag til, at det vil gå galt. For selvom der kan være noget at hente i både planlægnings- og udførelsesdelen, er der ofte større potentiale i at gentænke, hvordan man overhovedet forstår problemstillinger og tilgangen til at løse dem. Det handler om kompleksitetsreduktion, men oftest udvider vi kompleksiteten mere og mere ved at øge andelen i at måle vores indsats og forstå, hvorfor den ikke virker med analyser. I en tid, hvor hovedloven skal ud i kommunerne og leve, øger det den organisatoriske kompleksitet yderligere. Det, som er ment godt, kan risikere at ende som en fuser. Er organisationerne klar til dette opbrud, der er tænkt velment fra politisk hånd? Et opbrud, der går fra analytisk målbarhed til meningsskabelse. Det er to forskellige typer for organisering og stiller krav til kommunerne og deres evne til at tænke helheder på nye måder. Det vil øge kompleksiteten og derved den utryghed for medarbejderne, der skal gøre dette operationelt og følge med. Såsom igen at måle det, man laver, ved at tage ressourcerne fra de varme hænder. Følger ressourcerne med til denne transformation? Eller forgældes organisationerne yderligere?