Ledelse & velfærden på vej mod et kollaps - hvad er det for en kraft der skal skabe forandringen? - med Susanne Ekman - del 2

Gæst: Susanne Ekman, der er lektor i ledelse, organisation og arbejdsliv på Roskilde Universitet. Dette afsnit er del 2 i samtalen om den udpinte velfærd. Vi skruer lidt mere op for dramaet og inviterer det skæve ind, for at beskue problemfeltet på en anelse anderledes vis. Det vil sige, vi tager et spadestik dybere ned i mulighederne, modet, sproget og forventningerne, måske i metaforernes og det utopiske billedgalleri. Er velfærden på vej mod et kollaps? Så er scenen i hvert fald sat - vi undersøger, hvilke organisatoriske forandringer, der kan være nøglen til en tiltrængt forandring. Er tiden kommet til at tænke på andet end New Public Management? Faktisk er der ikke meget "public" tilbage over den eller "new", for den sags skyld. Kun "management" er tilbage, og det er på dansk - ja... styring. Er det, lederne er blevet - altså mennesker, der er nødsaget til at styre og ikke lede? Ja, der er en forskel. Når vi styrer, kører vi primært efter instrukser baseret på økonomi, faglighed og jura. Når vi leder, tager vi os selv og dem, vi er leder for, med i kalkulen, altså mennesket, rammerne, tiden og timingen som faktorer og justerer efter situationen i nuet - nogle kalder det situationsbestemt ledelse, meningsfuld ledelse eller medinddragende ledelse. Dog er der ingen af disse ledelsesformer, der tager højde for, hvordan en organisering skal se ud. Måske taler det mere til den processuelle ledelsesform. At lede og ikke at styre er også at sige fra, skabe fællesskab, ejerskab og modighed til nyt. Det er en helt anden sprogforståelse og strukturparadigme, hvor kapitalen i relationer vægter ligeligt eller tungere end kapitalen i at lykkes i tal - også i sproget? Hvis dette nye paradigme fik lov, ville det formodentlig begynde at tage fat om en utopisk målstyring, pseudoarbejdet eller de gennempressede og nogle gange bevidstløse årlige besparelser på velfærden. Det er produkterne i New Public Managements styringsform. Et hårdtarbejdende frontpersonale, der ikke kan leve op til de urealistiske ambitioner, der stilles, og derfor bliver bedt om at måle indsatsen og ja... en tilskyndelse til mere analysearbejde end til de varme hænder. Det er jo ikke, fordi der følger ressourcer med, og medarbejderen slides op af moralsk stress. Og... hvis vi så finder en årsag, så drypper det ned som et lovforslag og som et dyrt quickfix, eller som vi talte om i sidste afsnit - behandling af bivirkninger. Og den benchmark, vi så på - altså bivirkningerne. Som en super kort opsamling fra vores sidste samtale (afsnit 4 i sæson 2), talte vi om "bullshitbingo". Vi talte om lysten til velfærdsarbejdet og den virkelighed på gulvet, der er fyldt med skyggearbejde. Omvendt talte vi også om, hvorvidt vi har skabt høje forventninger til velfærden, og sidst kom vi ind på de mere psykologiske processer, der finder sted. Såsom: Skal der en kulturel reprogrammering til for en vedvarende og svær forandring? For måske er vi blevet voksne efter 10 år i en teenageforelskelse. Susanne's Fülge - https://bit.ly/3ZyEeFU