Design kan… En branding og design podcast podcast artwork

PODCAST · arts

Design kan… En branding og design podcast

Vi tror på, at design kan være mere end bare smukt. Det kan få folk til at føle noget, og det kan gøre en reel forskel. I podcasten udforsker vi alle aspekter ved det kæmpestore emne, som branding er. Vi dykker ned i idéer og projekter, taler med fagpersoner og virksomheder, og vi samler dem, som arbejder aktivt med design og branding hver dag, og som ikke mindst har stærke holdninger til emnet.

Publisher-supplied feed metadata · PodParley refreshed Sep 4, 2026 · Source feed

  1. 177

    Design Can be a creative technologist

    Danish below What happens to design when everyone can suddenly code? Tina Tarighian is a senior creative technologist at Google Creative Lab in New York. She works at the intersection of technology, design, code and art, right in the middle of the changes AI is already bringing to the creative industries. As AI makes it easier to code, design and create, does that mean we’ll need fewer creative people? Or will the ability to think independently, have taste and ask the right questions become more important? Tina is already seeing the boundaries between designer, developer and creative technologist blur. She doesn’t necessarily see that as a threat, but as an opportunity for creative people to have more control over their own ideas. At the same time, she is concerned about the other side of the equation: a job market where it’s harder for juniors to get started, a growing distrust of designers, and technology that can affect people in ways we don’t fully understand yet. Tina also works as an artist, using technology to explore AI, identity, surveillance and our increasingly intimate relationship with technology. Because when technology becomes easier to use, it may become even more important to know why you’re using it. We talk about AI, design, art, vibe coding, design education, and why Tina believes you should “take the unlikely path.” With: Tina Tarighian Host: Kristina May   Hvad sker der med design, når alle pludselig kan kode? Tina Tarighian er senior creative technologist hos Google Creative Lab i New York. Hun arbejder i krydsfeltet mellem teknologi, design, kode og kunst og står midt i den forandring, AI allerede skaber i de kreative fag. For når AI gør det lettere at kode, designe og skabe, betyder det så, at vi får brug for færre kreative mennesker? Eller bliver evnen til at tænke selvstændigt, have smag og stille de rigtige spørgsmål vigtigere? Tina oplever allerede, hvordan grænserne mellem designer, udvikler og creative technologist flyder sammen. Hun ser det ikke nødvendigvis som en trussel, men som en mulighed for, at kreative mennesker får mere kontrol over deres egne idéer. Samtidig er hun optaget af bagsiden: et arbejdsmarked, hvor juniorer har sværere ved at komme ind, en voksende mistillid til designere og en teknologi, der kan påvirke mennesker på måder, vi endnu ikke forstår. Tina arbejder også som kunstner og bruger teknologi til at undersøge bl.a. AI, identitet, overvågning og vores stadig mere intime forhold til teknologien. For når teknologien bliver lettere at bruge, bliver det måske endnu vigtigere at vide, hvorfor man bruger den. Vi taler om AI, design, kunst, vibe coding, designuddannelser og om, hvorfor Tina mener, at man skal “take the unlikely path.”

  2. 176

    Design Kan... Design Bar: mødet mellem kunst og design

    Hvor går grænsen mellem kunst og design? I denne særudgave af Design Kan… er vi rykket ud i Designmuseums Danmarks have, hvor vi under Design Bar i samarbejde med Design Denmark inviterer tre mennesker med meget forskellige praksisser ind i en samtale om forholdet mellem kunst og design. For hvad er egentlig forskellen? Design har traditionelt handlet om funktion, produktion og en modtager, mens kunsten har haft en større frihed. Men hvad sker der, når design bliver til unika og samleobjekter, og kunsten i stigende grad arbejder med fællesskaber, samfund og konkrete problemstillinger? Jeg taler med Johannes Timo fra Niko June, billedkunstner Thomas Poulsen, også kendt som FOS, og designer og kunstner Kristina Dam om de flydende grænser mellem kunst, design og arkitektur. Vi taler om funktion, følelser, materialer, frihed og om, hvorvidt de begreber, vi bruger, overhovedet længere er præcise nok til at beskrive det, der sker. Og så kommer vi selvfølgelig omkring AI. For når det bliver lettere og lettere at skabe billeder, former og idéer digitalt, får det måske også det langsomme, det fysiske, det unikke og det menneskeskabte til at føles vigtigere. En samtale om, hvad vi skaber, hvorfor vi skaber det, og om kunst og design måske i virkeligheden altid har været to sider af det samme menneskelige behov for at forme verden omkring os.   Design Kan… er produceret af Yours Only Media i samarbejde med AM Copenhagen. Vært: Kristina May fra AM Copenhagen Gæster: Johannes Timo / CEO og designer fra Niko June Thomas Poulsen / billedkunstner fra Thomas Poulsen/FOS Kristina Dam / Designer/kunstner fra Kristina Dam Studio

  3. 175

    Design Kan... Hvordan bliver man forfatter?

    Hvad sker der, når man formgiver med ord i stedet for med produkter, billeder eller identiteter? Er en forfatter kunstner, designer eller håndværker, og hvornår bliver man egentlig forfatter? I denne episode af Design Kan… møder Kristina forfatterne Marianne Verge og Nanna Holm til en samtale om at skrive, skabe og finde sin egen form. Om intuition og systematik, om at skrive sig frem til en historie og om at turde lade teksten overraske sig selv. Vi taler også om, hvordan en bog bliver til et fysisk produkt, om betydningen af rytme, luft og typografi, om arbejdslivet som forfatter og om det mod, der ligger i at bruge flere år på noget, man ikke ved, om verden har brug for. Og så taler vi selvfølgelig om AI. For hvad sker der med skriften, når en maskine kan producere tekst på få sekunder? Og hvad er det egentlig, vi mister, hvis vi ikke længere selv skal tænke os frem gennem ordene? En samtale om at skabe noget, der ikke nødvendigvis starter med et problem, der skal løses, men med noget, man bliver ved med at være nysgerrig på. Gæster: Forfatter Marianne Verge og forfatter Nanna Holm Vært: Kristina May fra AM Copenhagen & Yours Only Coverdesign: Søren Kryger og Sofie Winding Design Kan… er produceret af Yours Only Media i samarbejde med AM Copenhagen.

  4. 174

    Design Kan Mangle friktion

    Design Kan mangle friktion. Hvad nu hvis friktion ikke er et problem, men en kvalitet? På klipperne i Allinge under Folkemødet 2026 møder Kristina May professor i kunstig intelligens Anders Søgaard til en samtale om teknologi, design og det menneske, vi er ved at forme. For hvad sker der, når alting bliver lettere? Når AI skriver, tænker og husker for os. Når brugeroplevelser bliver så gnidningsfrie, at vi næsten ikke mærker dem. Samtalen bevæger sig fra håndskrift, Walkmans og bøger til chatbots, digitale kærester og kunstig intelligens i skolen. Undervejs undersøger Kristina og Anders, hvorfor design aldrig er neutralt, hvordan teknologi former vores adfærd, og hvorfor vi måske skal blive bedre til at designe for mennesker frem for bekvemmelighed. For hvis fremtiden bliver designet, bliver vi også nødt til at spørge, hvad vi ikke må miste undervejs. Medvirkende Anders Søgaard, professor i kunstig intelligens ved Københavns Universitet Kristina May, vært

  5. 173

    Design Kan Være forelsket i fremtiden

    Hvordan designer vi en fremtid, vi faktisk har lyst til at leve i? Fra Handlingsskibet på Folkemødet tager Design Kan dig med på en mental tidsrejse til år 2035. Her er ansvarlighed blevet Europas konkurrencefordel, værdikæder er gentænkt, og etikdriver innovation.  Men hvordan kom vi dertil?  Sammen med ledere fra Pandora, Merkur Andelskasse og Etisk Handel Danmark undersøger denne samtale fra fremtiden, hvad der skal til for at gøre ansvar til en styrkeposition – ikke kun for virksomheder, men for samfundet som helhed. For fremtiden sker ikke af sig selv. Den bliver designet. Fremtidsartefakterne, som indgår i debatten, stammer fra Lillevirke – en spekulativ, interaktiv industriby, som i år 2050 er lykkedes med at blive klimapositiv. Gå på opdagelse i byen på www.lillevirke.dk udviklet af Dansk Design Center og finansieret af Industriens Fond.   Medvirkende: Andreas Korntved Mortensen, senior strategist, Dansk Design Center Mads Towmey-Madsen, SVP communication and sustainability, Pandora Charlotte Skovgaard, administrerende direktør, Merkur Andelskasse Kristina May, speak   Dette afsnit af Design Kan er tilrettelagt og produceret i samarbejde med Dansk Design Center, Hansen Agenda, podcasten ”Så…, hvad er planen?”  og Industriens Fond.    

  6. 172

    Design Kan holde over tid

      Hvad betyder det egentlig, at design skal holde? I denne liveudgave af Design Kan, optaget foran publikum i haven på Designmuseum Danmark til Design Bar, undersøger vi begrebet holdbarhed i en tid, hvor teknologi, AI og digitale processer forandrer designfaget hurtigere end nogensinde før. Sammen med designerne Lærke Ryom, Thomas Woltmann og Karoline Vang taler vi om alt fra materialer, håndværk og brugsspor til digitale universer, kunstig intelligens og menneskelig dømmekraft. Hvad får os til at knytte os til objekter? Kan digitalt design være tidløst? Hvilken rolle spiller håndværket i fremtidens design? Og bygger vi egentlig videre på den danske designtradition, eller hviler vi lidt for meget på dens succes? Samtalen kredser om kvalitet, følelser, bæredygtighed og fællesskab, men også om håb. For måske bliver det mest værdifulde i fremtidens design netop det menneskelige: evnen til at skabe mening, fortællinger og forbindelser i en verden, hvor stadig mere kan automatiseres. Medvirkende: Lærke Ryger, Thomas Woltmann og Karoline Wang. Vært: Kristina May Optaget live på Designmuseum Danmark i samarbejde med Design Danmark.

  7. 171

    Design Kan Være kunstnerisk metode - med Knud Romer

    Velkommen til det første afsnit af en særudgave af Design Kan i samarbejde med Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering. I fire afsnit udforsker vi den kunstneriske metode.   Hvad vil det sige at arbejde kunstnerisk og hvorfor gør det en forskel?  I samtale med rektor for Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering, Lene Dammand Lund, undersøger Kristina den kunstneriske metodik, og hvorfor det er nødvendigt at gøre den mere transparent og tydelig.  I dette afsnit indvier forfatter Knud Romer os i hans metode, når han samler stof til en roman eller andre projekter. Knud Romer er tidligere tekstforfatter i reklamebranchen, debattør og prisvindende forfatter til tre skønlitterære værker.  Design Kan er lavet i samarbejde med Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering – en uddannelses- og forskningsinstitution, hvor den kunstneriske metode er en del af både didaktik og forskning.    Gæst: Knud Romer, forfatter Gæst: Lene Dammand Lund, rektor Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering Vært: Kristina May Redaktør: Charlotte Jul, Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering Produceret i samarbejde med Yours Only Media   Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering har bidraget økonomisk til udarbejdelsen af denne episode.

  8. 170

    Design Kan Være kunstnerisk metode - med Margrethe Odgaard

    Dette er andet afsnit af en særudgave af Design Kan i samarbejde med Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering. I fire afsnit udforsker vi den kunstneriske metode.   Hvad vil det sige at arbejde kunstnerisk og hvorfor gør det en forskel? I samtale med rektor for Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering, Lene Dammand Lund, undersøger Kristina den kunstneriske metodik, og hvorfor det er nødvendigt at gøre den mere transparent og tydelig.  I dette afsnit deler tekstil- og farvedesigner Margrethe Odgaard sin metodiske tilgang, der ofte er analog. Margrethe Odgaard er uddannet i USA og Danmark og arbejder både kunstnerisk og kommercielt i sin praksis.   Design Kan er lavet i samarbejde med Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering – en uddannelses- og forskningsinstitution, hvor den kunstneriske metode er en del af både didaktik og forskning.    Gæst: Margrethe Odgaard, designer Gæst: Lene Dammand Lund, rektor Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering Vært: Kristina May Redaktør: Charlotte Jul, Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering Produceret i samarbejde med Yours Only Media   Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering har bidraget økonomisk til udarbejdelsen af denne episode.

  9. 169

    Design Kan Være kunstnerisk metode - med Elena Astrid Rojas

    Dette er tredje afsnit af en særudgave af Design Kan i samarbejde med Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering. I fire afsnit udforsker vi den kunstneriske metode.   Hvad vil det sige at arbejde kunstnerisk og hvorfor gør det en forskel? I samtale med rektor for Det Kongelige Akademi, Lene Dammand Lund, undersøger Kristina den kunstneriske metodik, og hvorfor det er nødvendigt at gøre den mere transparent og tydelig.  I dette afsnit åbner Elena Astrid Rojas døren til processen på tegnestuen Vandkunsten, der altid har arbejdet med kunstneriske metoder, hvor man i cirkulære loops inddrager kollegaer, bygherre og brugere. Elena Astrid Rojas er uddannet arkitekt på Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering og er partner i Vandkunsten. Design Kan er lavet i samarbejde med Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering – en uddannelses- og forskningsinstitution, hvor den kunstneriske metode er en del af både didaktik og forskning.    Gæst: Elena Astrid Rojas, arkitekt Gæst: Lene Dammand Lund, rektor Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering Vært: Kristina May Redaktør: Charlotte Jul, Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering Produceret i samarbejde med Yours Only Media   Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering har bidraget økonomisk til udarbejdelsen af denne episode.

  10. 168

    Design Kan Være kunstnerisk metode - med studerende fra Det Kongelige Akademi

    Dette er fjerde afsnit af en særudgave af Design Kan i samarbejde med Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering. I fire afsnit udforsker vi den kunstneriske metode.   Hvad vil det sige at arbejde kunstnerisk, og hvorfor gør det en forskel? I samtale med rektor for Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering, Lene Dammand Lund, undersøger Kristina den kunstneriske metodik, og hvorfor det er nødvendigt at gøre den mere transparent og tydelig.  I denne episode fortæller tre afgangsstuderende om deres proces i forbindelse med deres afgangsprojekt. Her inddrager de både sanser, teori, feltarbejde, interviews, naturen og meget mere. Mød møbeldesigner Emilie Engelhardt Sand, spatial designer Cecilie Kvorning og landskabsarkitekt Laurits Evald Thingholm  Design Kan Være kunstnerisk metode er lavet i samarbejde med Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering – en uddannelses- og forskningsinstitution, hvor den kunstneriske metode er en del af både didaktik og forskning.    Medvirkende: Emilie Engelhardt Sand, Cecilie Kvorning & Laurits Ewald THingholm, alle tre kandidatstuderende ved Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering Vært: Kristina May Redaktør: Charlotte Jul, Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering Produceret i samarbejde med Yours Only Media   Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering har bidraget økonomisk til udarbejdelsen af denne episode.  

  11. 167

    Design Kan være et personligt brand - med Anna Thygesen

    Personlig branding uden filter I denne episode taler jeg med Anna Thygesen, som for mig er et af de mest tydelige eksempler i Danmark på en personlig branding, der både virker og skaber modstand. Den form for klarhed opstår sjældent uden konsekvenser, og det er netop det, der gør hende interessant. Vi taler om, hvad det kræver at stå tydeligt som menneske i offentligheden, og hvad det koster over tid. Om forskellen på at være synlig og faktisk have et brand. Om autenticitet, og om begrebet stadig har den tyngde, det ofte bliver tillagt. Og om spændingsfeltet mellem at være sig selv og arbejde bevidst med sin egen position. Vi går også ind i bagsiden. Kriser, konflikter og shitstorms er en del af virkeligheden for mange, der er synlige. Det er her, det bliver tydeligt, hvad et personligt brand reelt består af. Samtalen berører også, om personlig branding er relevant for alle, og hvilke mentale krav det stiller at være et tydeligt ansigt over tid. Det er en samtale om mod, om fravalg og om at tage ansvar for den position, man indtager.   Inden vi slutter, vil jeg nævne noget vigtigt. I episoden taler vi også om oplevelser med selvmord i familien. Hvis det vækker noget i dig undervejs, så pas på dig selv. Du kan række ud efter hjælp, blandt andet hos Livslinien på tlf. 70 201 201.   Episoden er produceret af Yours Only Media

  12. 166

    Design Kan starte på ny

    Jeg har været jeres vært på Design Kan i syv år nu. Og i den her episode sidder jeg for første gang helt alene i studiet. Det er første gang, jeg har optaget et afsnit uden en eller flere gæster, og det føles ret vildt. (Og også en lille smule grænseoverskridende:) For hele idéen med Design Kan har jo været mødet med andre mennesker. Deres perspektiver og erfaringer. En måde at se verden gennem dem. Og altid en samtale, man kunne være en flue på væggen i. Men jeg har haft brug for at stoppe op og samle det hele. Og måske også gøre lidt status. Nok mest for at forstå, hvad det egentlig er, jeg har været i gang med de sidste syv år:) Så episoden her er først og fremmest en kæmpe taknemmelighed, over alt det, vi sammen har givet hinanden i branchen ved at tale åbent og ærligt om vores fag, vores passioner og alt det, vi drømmer om at kunne ændre. For jeg har ikke gjort det alene. Jeg har talt med over 250 designere, designtænkere, reklamefolk, kommunikatører, arkitekter og mange flere. I har skabt Design Kan sammen med mig. Og nu skal vi tage hul på de næste syv år. Jeg er utrolig nysgerrig på, hvor vores fag er på vej hen. Hvad vi er på vej ind i, og hvad fremtiden mon bringer. Så hvis du har input, idéer til episoder, ris eller ros,  eller måske en lille drøm om selv at fortælle din historie… Så ræk ud. Nu går vi for alvor i gang. Kristina May.

  13. 165

    Design Can Explore trends

    In this English edition of Design Can, Kristina May speaks with trend consultant Els Dragt about something many organizations overlook: that strategic direction begins with observing the world, not guessing solutions. The conversation centers on trend research as a method. First, you spot signals, then you analyze patterns, and finally you apply the insights strategically. It sounds simple, but in practice the sequence is often reversed. The episode is a reminder that design, strategy, and innovation become stronger when we understand the changes around us before we react to them. Guest: Els Dragt, trend consultant Host: Kristina May Produced by: Yours Only Media

  14. 164

    Skabelsen af Aillio - med Jonas Lillie

    “Jeg ville bare bygge den maskine, jeg selv manglede.” I denne episode fortæller Jonas Lillie historien om, hvordan han forlod en etableret karriere som modefotograf i Hongkong og brugte tre år i Taipei på at bygge et produkt, der ikke fandtes – uden funding, uden team og uden sikkerhedsnet. Det begyndte med frustration over kvalitet og endte i en kompromisløs læringsproces, hvor Jonas lærte engineering, produktdesign og manufacturing fra bunden. Han boede for 6 dollars om dagen, byggede prototyper på en hjemmelavet 3D-printer og solgte sin kafferister, før den overhovedet var produceret. Undervejs var tvivlen konstant, og risikoen reel. Episoden er en ærlig fortælling om udbrændthed efter gennembruddet, om vrede kunder og lange leveringstider – men også om, hvorfor community, data og langsigtet produktkvalitet blev Aillios største styrker. Og om hvorfor virksomheden voksede uden paid ads, uden investorer og uden at jage hurtig skalering. Gæst: Jonas Lilie, CEO og founder hos Aillio Vært: Kristina May Produceret af Yours Only  

  15. 163

    Kreativ i teknologi - med Morten Saxnæs

    Hvad vil det sige at være modig som kreativ, og hvad koster det? I denne episode af Design Kan... taler Kristina med Morten Saxnæs om kreativitet, kommunikation og teknologi i en tid præget af polarisering, sociale medier og kunstig intelligens. Morten deler erfaringer fra en lang karriere i reklame- og mediebranchen og reflekterer over, hvordan stærke fortællinger opstår, når man forstår mennesker, platforme og den tid, vi lever i. Samtalen kommer bl.a. omkring modige kampagner, kreativ dømmekraft, AI som kreativ partner, og hvorfor empati og menneskelig nærhed bliver stadig vigtigere i fremtidens design- og kommunikationsarbejde. En dybdegående og ærlig samtale om ansvar, kreativitet og det at skabe arbejde, der betyder noget - både professionelt og menneskeligt. Vært: Kristina May Gæst: Morten Saxnæs, strategisk rådgiver og reklamemand Produceret af Yours Only

  16. 162

    State of the AI - Januar

    AI gør os ikke mindre kreative - men stiller langt højere krav til os som mennesker. I denne episode taler Kristina igen med Morten Rockford Ravn om, hvad der egentlig sker, når kreativitet, teknologi og kultur kolliderer i en verden med uendelig adgang og uendelig støj. Hvorfor sociale medier har brudt den “kontrakt”, vi troede, vi havde indgået. Hvorfor adgang ikke længere automatisk skaber værdi. Hvorfor middelmådighed bliver forstærket, mens ægte kvalitet bliver sjældnere. Og hvorfor kreativitet, dømmekraft og ansvar er de vigtigste kompetencer i 2026 Vi taler om kunst, brands, AI, opmærksomhed, gatekeeping, og hvorfor fremtiden ikke handler om at producere mere – men om at vælge bedre. Spørgsmålet er bare: Hvis AI kan generere alt, hvad er det så, kun mennesker kan bidrage med? Gæst: Morten Rockford Ravn Vært: Kristina May Produceret af Yours Only

  17. 161

    Fremtiden

    Det man med sikkerhed kan sige er, at den med sikkerhed kommer. Gæst: Morten Grønborg Vært: Kristina May Produceret af Yours Only

  18. 160

    Virkelighed

    Hver art lever i sin egen verden, formet af dens sanser. En bi, en hund og et menneske oplever helt forskellige universer. En episode om perception som naturens egen designproces – hvor alle væsener bygger deres eget billede af verden. Gæst: Morten Grønborg Vært: Kristina May Produceret af Yours Only

  19. 159
  20. 158

    Farver

    Farver findes ikke i verden. De opstår i hjernen. En episode om, hvordan sanserne konstruerer vores oplevede “interface” – vores mentale design af virkeligheden. Gæst: Morten Grønborg Vært: Kristina May Produceret af Yours Only

  21. 157

    Fri vilje

    Vores valg udspringer af årsager, der går milliarder af år tilbage. En episode om, hvorvidt mennesket selv styrer – eller om vores handlinger er resultatet af dybe biologiske og kosmiske processer, vi ikke har designet selv. Gæst: Morten Grønborg Vært: Kristina May Produceret af Yours Only

  22. 156

    Bevidsthed

    Bevidsthed er processen, hvor sanser, krop og verden flettes til én oplevelse. En episode om det system, der gør, at universet kan “opleve sit eget design” indefra. Gæst: Morten Grønborg Vært: Kristina May Produceret af Yours Only

  23. 155

    Kultur

    Ingen kultur er oprindelig. Alt menneskeligt liv er blanding, udvikling og udveksling. En episode om kultur som et dynamisk designfelt, der konstant omformulerer sig selv. Gæst: Morten Grønborg Vært: Kristina May Produceret af Yours Only

  24. 154

    Design

    Grundlaget for alt design er mental syntese: evnen til at kombinere to ting i bevidstheden og forestille sig noget, der ikke findes endnu. En episode om den evolutionære evne, der blev starten på kunst, kultur, teknologi – og alt senere menneskeskabt design. Vi skal også høre om verdens længstlevende design: en økse, der blev fremstillet i hele 1,5 milloner år. Gæst: Morten Grønborg Vært: Kristina May Produceret af Yours Only

  25. 153

    Teknologien

    Teknologien skabte Homo sapiens – ikke omvendt. De første redskaber ændrede vores anatomi og hjerner. En episode om, hvordan design af simple værktøjer endte med at designe os. Gæst: Morten Grønborg Vært: Kristina May Produceret af Yours Only

  26. 152

    Dyret

    Vi bærer alle de dyr, vi har været, i vores krop. En episode om mennesket som et evolutionsprodukt – formet af millioner af små biologiske ændringer over ufattelig lang tid. Gæst: Morten Grønborg Vært: Kristina May Produceret af Yours Only

  27. 151

    Planetarisk bevidsthed

    Jorden fungerer som ét system, hvor atmosfære, hav, klima og liv regulerer hinanden. En episode om planeten som et levende kredsløb – som én samlet, selvjusterende helhed. Gæst: Morten Grønborg Vært: Kristina May Produceret af Yours Only

  28. 150

    Oprindelig natur

    Der findes ingen oprindelig natur. Alt er i forandring. En episode om naturens evige proces, der aldrig stopper – og hvorfor “ur”, “ægte” og “oprindeligt” er designede forestillinger. Gæst: Morten Grønborg Vært: Kristina May Produceret af Yours Only

  29. 149

    Flercellet

    Flercellet liv opstod, da individuelle celler slog sig sammen til overindivider. En episode om naturens mest ekstreme co-design-projekt, hvor frihed opgives for at skabe komplekse organismer. Gæst: Morten Grønborg Vært: Kristina May Produceret af Yours Only

  30. 148

    Atomkredsløb

    Når du dør, genbruges dine atomer i andre levende og ikke-levende ting. En episode om universets mest radikale cirkulære system – naturens egen genbrugsmodel, længe før mennesker designede nogen. Gæst: Morten Grønborg Vært: Kristina May Produceret af Yours Only

  31. 147

    Slægtning

    Alt liv nedstammer fra L.U.C.A. En episode om vores fælles biologiske ophav – og hvordan evolutionens små ændringer gennem milliarder af år fungerer som naturens langsomste designproces. Gæst: Morten Grønborg Vært: Kristina May Produceret af Yours Only

  32. 146

    Oprindelse

    Liv kan være opstået i Jordens ursuppe eller være ankommet udefra via meteoritter. En episode om, hvordan kemi blev til biologi – og hvordan livets formgivning opstår af simple molekylære interaktioner. Gæst: Morten Grønborg Vært: Kristina May Produceret af Yours Only

  33. 145

    Illusionen

    Universet bevæger sig mod større uorden. En episode om entropi som det ultimative anti-design: hvorfor alt, der er formet, struktureret og ordnet, i sidste ende vil falde fra hinanden. Gæst: Morten Grønborg Vært: Kristina May Produceret af Yours Only

  34. 144

    Netværket

    The Cosmic Web er universets største struktur: et netværk af filamenter og knuder, hvor galakser og stof er koncentreret. Det ligner et gigantisk designet mønster, men har ingen designer. En episode om verdens største netværk og dets formgivende kraft. Gæst: Morten Grønborg Vært: Kristina May Produceret af Yours Only

  35. 143

    Kuglen

    Kuglen er universets mest effektive form. En episode om naturens egen geometriske logik: hvorfor planeter, stjerner, celler og dråber ender som kugler – og hvad denne “perfekte form” fortæller om naturligt design. Gæst: Morten Grønborg Vært: Kristina May Produceret af Yours Only

  36. 142

    Intet fast punkt

    Alt er i bevægelse i forhold til alt andet. Der findes ingen stabile referencer. En episode om relationer og processer, og hvorfor forbindelser – ikke ting – er universets grundlæggende “designprincip”. Gæst: Morten Grønborg Vært: Kristina May Produceret af Yours Only Media

  37. 141

    Skalaløs

    Universet har ingen ydre målestok, ingen ramme. Stort og småt var engang det samme. En episode om, hvordan skala – noget designere arbejder konstant med – i virkeligheden er en menneskelig konstruktion.Gæst: Morten Grønborg Vært: Kristina May Produceret af Yours Only Media

  38. 140

    Ingen designer

    Der findes ingen stor designer bag universet efter Big Bang. Alligevel opstår form, mønstre og kompleksitet gennem kombinatorik og emergens. En episode om, hvordan verden kan se designet ud – uden at nogen har designet den. Gæst: Morten Grønborg Vært: Kristina May Produceret af Yours Only Media

  39. 139

    Uendelighed

    Universet var uendeligt fra begyndelsen. En episode om det uendelige som grundtilstand – uden kanter, uden ramme – og hvad det betyder for alt senere form og orden. Gæst: Morten Grønborg Vært: Kristina May Produceret af Yours Only Media

  40. 138

    Big Bang

    Big Bang var ikke en eksplosion, men en udvidelse af et punkt, som stadig foregår. En episode om universets tilblivelse – hvordan al struktur og potentiale for design i virkeligheden starter i denne ekspansion. Gæst: Morten Grønborg Vært: Kristina May Produceret af Yours Only Media

  41. 137

    Design Kan Live - Growing Slowly med OPLAND og Over Byen Arkitekter

    I denne liveepisode af Design Kan Live kredser vi om temaet “tempo” i arkitektur og byudvikling under overskriften at skynde sig langsomt. Samtalen mellem Kristina May, Esben Thorlacius fra Over Byen Arkitekter og Peter Juhl fra OPLAND undersøger, hvordan omtanke, sanselighed og naturforståelse kan blive drivkræfter i en branche præget af hastighed, standardisering og økonomisk effektivitet. Begge arkitekter argumenterer for, at langsomhed ikke er et udtryk for ineffektivitet, men for kvalitet, fordybelse og bæredygtighed. Esben beskriver arbejdet med "værdisætning", en metode, hvor man undersøger bygningers historie, materialer og potentialer, før man træffer designbeslutninger. Det giver bedre og mere holdbare løsninger og hjælper bygherrer med at forstå bygningens egentlige værdi.  Peter peger på, at langsomhed er en måde at genforbinde til naturen, fordi man ser landskabet som en medskaber frem for som pynt. De diskuterer også byudviklingens dilemmaer: For har det betydning for kvaliteten, når tempo og økonomi prioriteres over helhed og stedets identitet? Langsomhed er et redskab til at skabe mere bæredygtige, sanselige og sammenhængende byer, hvor natur og kultur ikke står i modsætning, men vokser ud af hinanden. Gæster:  Esben Thorlacius fra Over Byen Arkitekter  Peter Juhl fra OPLAND   Vært: Kristina May   Podcasten er produceret af Kim Scherers for Yours Only Media

  42. 136

    Design Kan - Case study: Alternativet med Franciska Rosenkilde og Andreas Lange

    Denne udgave af Design Kan er en case study. Kristina May taler med Franciska Rosenkilde, politisk leder i Alternativet, og Andreas Lange, kommunikationschef i Alternativet, om partiets rebrandingproces, der har været en kompleks og udfordrende opgave for et politisk parti som Alternativet. En proces, der krævede tillid, konsistens og ikke mindst en tydelig visuel identitet. Partiets leder og kommunikationschef har sammen med AM arbejdet for at skabe en ny fortælling og give slip på de gamle historier. Resultatet er en ny brandstrategi og en visuel identitet, der understøtter partiets budskab og værdier. I fremtiden ser partiet sig selv som et stærkt og progressivt parti, der har modet til at skrue på de helt store tandhjul. Vi hos AM Copenhagen har haft fornøjelsen af at arbejde med Alternativet i den sidste fase. Altså at samle fortællinger, udforme brandstrategien, skabe konkrete værktøjer og designe en ny visuel identitet med en tilhørende skræddersyet skrifttype, der kan favne både politikere, frivillige, vælgere og fremtiden.  Det her er en case study. En fortælling om, hvordan designprocessen kan flytte et helt parti og nuancere og udfordre den eksisterende fortælling. Gæster: Franciska Rosenkilde, politisk leder i Alternativet Andreas Lange, kommunikationschef i Alternativet Vært: Kristina May Podcasten er produceret af Kim Scherers og Yours Only Media  

  43. 135

    Design Kan State of the AI - AI Act

    I denne episode af Design Kan får vi besøg af Kristian Storgaard, partner hos Kromann Reumert og en af Danmarks førende eksperter i AI-jura. Samtalen dykker ned i, hvordan EU's nye AI-forordning påvirker kreative virksomheder – fra design og kommunikation til arkitektur og reklame. For hvad betyder det egentlig, at EU nu regulerer kunstig intelligens som et "farligt produkt"? Hvordan benytter man AI i kreative processer, hvor eksperimenter og intuition er en del af hverdagen? Og hvad skal virksomheder allerede nu gøre for at leve op til krav om AI-færdigheder, transparens og datasikkerhed? Kristian forklarer forskellen mellem høj- og lavrisikoanvendelser, fortæller hvorfor regulativerne ikke nødvendigvis er en "ny GDPR", og deler konkrete råd til, hvordan man som leder kan skabe en kultur, hvor etik, teknologi og kreativitet spiller sammen. En episode fuld af aha-øjeblikke for alle, der arbejder med AI eller gerne vil. Gæst: Kristian Storgaard Vært: Kristina May Produceret af Kim Scherers, KIS Productions

  44. 134

    Design Kan State of the AI

    I denne episode tager Kristina May en tur på AI revolutionens rutsjebane sammen med Morten Rockford Ravn, ejer af AI Revolution, mens de “prompter” os til fremtiden som kreativ i en kommerciel, digital verden. For hvordan bruger vi AI som et værktøj, så det ikke styrer processerne, men forbliver et værktøj, der gør os skarpere? Kristina og Morten kommer omkring AI use cases, hvor det hele går hånd i hånd. Samtalen tager os også forbi Prompt Club, AI Revolutions konference i november, 2025 om og med AI og kreativitet. Et fællesskab hvor vi alle kan blive klogere på hvad der sker i AI-landskabet lige nu, hvordan vi kan bruge det i samarbejdet, blive dygtigere, forblive åbne og nysgerrige, og bruge AI på en ansvarlig måde. Du bliver klogere på fremtiden - faktisk også din nutid. Gæst: Morten Rockford Ravn Vært: Kristina May Produceret af Kim Scherers fra KIS Productions   Se mere på AI Revolution - Prompt Club

  45. 133

    Design Can Create ch8nge

    In this episode, you’ll meet Zoe Kalar – an Australian serial entrepreneur and the woman behind the new social platform WeAre8, which has just launched in Denmark. The platform is known as “The People’s Platform” – an alternative to existing social media. On WeAre8, you spend no more than 8 minutes a day, you can earn money by watching ads, and at the same time you support community, climate, and social projects. As Zoe herself puts it: “Social media should serve people and our shared future – not the other way around.” Together with Kristina, Zoe talks about everything from the dark sides of the tech industry to the hope for a more ethical digital future. They share experiences of being women and entrepreneurs, discuss branding, design and leadership – and, most importantly, the drive to build something that can create real change. Tune in and hear the story of how a new social platform wants to shift the power from the tech giants back into the hands of the people. Guest: Zoe Kalar Host: Kristina May Produced by Kim Scherers from SlowKiss Productions

  46. 132

    Design Kan Tæt På Awards

    Design Kan Tæt På Awards I Denne specialudgave af Design Kan har Kristina May og Tobias Røder besøg af Emil Hartvig Andersen, der er kreativ direktør og partner i Studio C og Jesper von Wieding, kreativ direktør, ejer af N96 og ikke mindst medstifter af Danish Design Awards.  Sammen tager de fat om awards i designbranchen – alt fra anerkendelsen i branchen, validitet over for kunderne, indsatsen og prisen, både den personlige og den økonomiske. De er ikke altid enige, men fælles er, at alle gerne vil have fællesskab i branchen, hvor vi løfter hinanden. Bliver bedre sammen, og hvor vigtigt det er, at skabe god design og kreativitet, hvor awards måske bare skal ses som en bonus.   Værter: Kristina May Olsen & Tobias Røder Gæster: Emil Hartvig Andersen kreativ direktør og partner i Studio C & Jesper von Wieding kreativ direktør og ejer af N96 Produceret af: Kim Scherers, SlowKiss Productions

  47. 131

    Design Kan - Tæt På ADHD og neurodiversitet i den kreative branche med Tobias Røder. Gæster: Philip Einstein Lipski og Pelle Lau Ishøy

    Design Kan Give Neurodiversitet Plads I denne specialepisode af Design Kan har Kristina May og Tobias Røder besøg af filminstruktør Philip Einstein Lipski og psykiater Pelle Lau Ishøy. Sammen afsøger de hjernen for neurodiversitet i den kreative branche. Både Tobias og Philip er diagnosticeret med ADHD, og for dem er den en lykke og en forbandelse. Det er et drive og en kraft, der giver noget, men den tager også. Og om det er en superkraft, er der store uenigheder om.   Hvad bruger vi hinanden til, og hvordan er hverdagen med neurodiversitet? Det kommer vi tættere på i en ærlig samtale, hvor der tales om ægtefæller, knuder i maven, bankende hjerter, coke, tvivl og kærlighed til sig selv og andre.   Værter: Kristina May Olsen & Tobias Røder   Gæster: Filminstruktør Philip Einstein Lipski & overlæge og psykiater Pelle Lau Ishøy.   Produceret af: Kim Scherers, SLOWKISS Productions

  48. 130

    Design Kan - Portræt Timme Bisgaard Munk

    Kommunikation har altid været med til at forme verden – fra hulemalerier og trykpressen til radio, tv og internettet. Men lige nu befinder vi os midt i en af de største forandringer nogensinde. Kunstig intelligens, deep search, ChatGPT og nye digitale platforme forandrer den måde, vi skaber, deler og forstår information på. Hvad betyder det egentlig for os? Og hvordan skaber vi kommunikation, der stadig føles autentisk, relevant og menneskelig i en tid, hvor maskiner kan skrive, designe og endda føre samtaler? Det er nogle af de spørgsmål, vi taler om sammen med Timme Bisgaard Munk – en af Danmarks mest indsigtsfulde og erfarne stemmer inden for medier og kommunikation. Timme er ph.d. i sociale medier og cand.mag. i medievidenskab og historie fra Københavns Universitet. Han er medstifter og chefredaktør af mediet Copenhagen Review of Communication og var i mange år også medstifter, direktør og chefredaktør for Kommunikationsforum.dk (Kforum), indtil platformen blev opkøbt af JP/Politikens Hus. Timme er desuden en aktiv skribent og analytiker med faste bidrag i blandt andet Politiken og Berlingske.

  49. 129

    Design Kan skabe konkurrencekraft

    Martin Delfer, direktør i Dansk Design Center, gæster Kristina May til en samtale om, hvad den nye rapport Design Delivers 2025 fortæller om virksomheders brug af design i praksis. Design Delivers 2025 er en spørgeundersøgelse, som tager dig med i maskinrummet hos over 600 danske virksomheder, og viser, hvordan design skaber værdi - ikke bare i det færdige udtryk, men som drivkraft for innovation, vækst og grøn omstilling. Undersøgelsen er foretaget af Megafon for Dansk Design Center og Dansk Industri. Men Martin er ikke kun optaget af at fremhæve de virksomheder, som oplever de positive effekter. Han bruger også rapportens tal som afsæt for en større samtale om det store potentiale, design rummer – og hvordan det kan få en endnu mere central rolle i dansk erhvervsudvikling. Rapporten slår fast, at design er et værdifuldt værktøj – og at jo tidligere det bringes i spil, og jo tættere det kobles til strategien, desto større effekt opnår virksomhederne. Samtalen med Martin bevæger sig fra de store linjer til de konkrete greb: Hvordan vi bliver endnu bedre til at anvende design tidligt i udviklingsprocesser, til brugen af designtrappen, samt hvordan vi, som Martin siger, kan bryde lydmuren og få endnu flere virksomheder til at arbejde med det.

  50. 128

    Design Kan Samles til DesignBar på Designmuseum Danmark

    DesignBar på Designmuseum Danmark. Årets første. Det var en uformel fredag eftermiddag og aften i Museumshaven med inspiration og gode vibes. En smuk måde at gå på weekend på. Episoden er optaget til DesignBar, hvor stemmer fra designverdenen forholder sig til bæredygtighed i vores branche. Kristina May har en samtale med Winni Grosbøll, direktør for Forbrugerrådet TÆNK, på en intim scene i midten af haven. Fuglene kvidrer, vinden hvisker, og solen skinner. Det kan man nærmest høre. Samtalerne flyder både før og efter samtalen med Winni, og i baggrunden lyder tonerne af CarlloYABOY. Du hører stemmerne af Marcus Fuchs, designchef hos DR, Sarah Lærke Stevens, CEO ved Design Denmark, Matt Lamont, grafisk designer og underviser, Christina Lauer, brand- og digital designer, og Jesper von Wieding, strategisk kreativ direktør og ejer af N96. De taler om alt fra nødvendigheden af at mødes på tværs i branchen, udfordringen i bæredygtighed – selvom vi er opmærksomme til fingerspidserne – udfordringen ved, men alligevel forståelsen af sans serif, kommunikationens mindre carbon footprint end andre designere, og ikke mindst at vi som branche har et ansvar.

Type above to search every episode's transcript for a word or phrase. Matches are scoped to this podcast.

Searching…

We're indexing this podcast's transcripts for the first time — this can take a minute or two. We'll show results as soon as they're ready.

No matches for "" in this podcast's transcripts.

Showing of matches

No topics indexed yet for this podcast.

Loading reviews...

ABOUT THIS SHOW

Vi tror på, at design kan være mere end bare smukt. Det kan få folk til at føle noget, og det kan gøre en reel forskel. I podcasten udforsker vi alle aspekter ved det kæmpestore emne, som branding er. Vi dykker ned i idéer og projekter, taler med fagpersoner og virksomheder, og vi samler dem, som arbejder aktivt med design og branding hver dag, og som ikke mindst har stærke holdninger til emnet.

HOSTED BY

AM Copenhagen

CATEGORIES

Frequently Asked Questions

How many episodes does Design kan… En branding og design podcast have?

Design kan… En branding og design podcast currently has 50 episodes available on PodParley. New episodes are automatically indexed when they're published to the podcast feed.

What is Design kan… En branding og design podcast about?

Vi tror på, at design kan være mere end bare smukt. Det kan få folk til at føle noget, og det kan gøre en reel forskel. I podcasten udforsker vi alle aspekter ved det kæmpestore emne, som branding er. Vi dykker ned i idéer og projekter, taler med fagpersoner og virksomheder, og vi samler dem, som...

How often does Design kan… En branding og design podcast release new episodes?

Design kan… En branding og design podcast has 50 episodes. Check the episode list to see recent publication dates and frequency.

Where can I listen to Design kan… En branding og design podcast?

You can listen to Design kan… En branding og design podcast on PodParley by clicking any episode. We provide an embedded audio player for direct listening, and you can also subscribe via your preferred podcast app using the RSS feed.

Who hosts Design kan… En branding og design podcast?

Design kan… En branding og design podcast is created and hosted by AM Copenhagen.
URL copied to clipboard!