Folkemøde på Kutter Anton

Fra Folkemødets program: In the Peruvian Amazon region, the Kukama people, living near the Marañón River, believe that after passing, their ancestors became different creatures that now live in the river. In November 2024, the Kukama women took their cosmovision to court and succeeded in having the river granted legal personhood and themselves granted legal guardianship. The violations of Indigenous Peoples' rights, including the marginalization of Indigenous groups, are deeply connected to and intertwined with the continued loss of biodiversity and ecosystem degradation. Studies have shown that when Indigenous Peoples are forcefully evicted from their ancestral lands, the biodiversity often declines. To protect the life on our planet, we must respect and protect the rights of Indigenous Peoples. With this event, we invite Folkemødet’s participants onto Anton’s deck to see the world through Indigenous cosmovisions and present a nuanced perspective on how we can support both Indigenous Peoples and biodiversity.Tidskoder:00:25 Introduktion til IWGIA, oprindelige folks rettigheder og formålet med sessionen.02:45 Khasi-kosmovisionen: fortællinger om tigre, slanger, skove og menneskets forbindelse til naturen.11:42 Vandets betydning, hellige landskaber og oprindelige styringsformer i Khasi-samfundet.17:49 Kukama-kosmovisionen og Marañón-floden som levende væsen.19:59 Retssagen, hvor Marañón-floden fik anerkendt egne rettigheder, og Kukama-folket blev udpeget som dens vogtere.20:54 Introduktion til Manfred Max-Neefs "Barefoot Economy" og de ni fundamentale menneskelige behov.23:37 Pseudo-behov, destruktive tilfredsstillere og naturens rolle som grundlag for menneskelig trivsel.29:05 Fælles refleksion om naturens rettigheder, danske natursyn og vores personlige relation til landskaber og dyr.

Fra Folkemødets program: Arrangementet sætter fokus på, hvem der får plads i udviklingsarbejdet – og hvem der ofte overses. Frivilligt og gratis arbejde alene gør det ikke! Hvordan får den gode ide, engagement og dét at brænde for noget ben at gå på i kampen om de økonomiske midler, der gør den gode ide og den daglige drift mulig. Hvordan udmøntes det gode kvalificerede arbejde i mindre NGOér, der er udfordret af, at de økonomiske midler ofte går til store og etablerede NGO'er. Hvordan undgår man at alle kræfter ikke kun bruges på fundraising, men også til at udvikle og kvalificere indsatsen hos den/de lokale NGO/- ér man samarbejder med i det globale syd, der står med den daglige drift af indsatsen. Med udgangspunkt i arbejdet med gadebørn i Kinshasa inviterer vi publikum ind i en åben samtale om, hvordan lokale stemmer og små NGO’er kan bidrage til mere bæredygtige løsninger i udviklingsarbejdet. Arrangementet indledes med digtoplæsning af digter Alexandre Nsoni fra D.R. Congo.Tidskoder:00:00 Velkomst og introduktion til arrangementet01:16 Præsentation af Congos Børn og dagens panel01:51 Alexandre Nsoni læser digte om flugt, identitet og Danmark07:23 Historien bag Congos Børn og Maison Vigalex i DR Congo11:36 Hvordan arbejder Congos Børn som frivillig organisation?14:48 Erfaringer med fondsansøgninger og finansiering16:38 Hvordan opbygger en lille NGO troværdighed?19:18 Tillid, gennemsigtighed og lokale partnerskaber23:20 Hvordan skaber man engagement for en sag langt fra Danmark?24:29 Publikum deler erfaringer fra frivilligt arbejde33:09 Fællesskabets betydning for at fastholde engagementet35:28 Hvorfor engagerer man sig i en lille NGO?38:52 Alexandre Nsoni afslutter med digtoplæsning

Fra Folkemødets program: Kvinders rettigheder er i modvind. Civilsamfundets har svære kår og internationale konventioner udfordres. Når finansieringen af civilsamfundet og rettighedsarbejdet ikke længere prioriteres, er det kvinder, minoriteter og lokale organisationer i det globale syd, der rammes først og hårdest. Hvad betyder de globale tilbageslag for det feministiske civilsamfundssamarbejde på tværs af nord og syd? Hvordan kan kvinderettighedsorganisationer navigere i et nyt landskab, hvor international lov mister sin gennemslagskraft, modstanden mod kvinders rettigheder øges og finansieringen forsvinder? Kvinderådet inviterer til en paneldebat, der sætter fokus på, hvad det kræver af os i civilsamfundet at arbejde i ligeværdige partnerskaber mellem nord og syd, og beskytte og styrke kvinders rettigheder i en tid med globale tilbageslag.DeltagereHelene Forsberg-Madsen, Direktør, Kvinderådet, moderatorNicolai Houe, Leder af kapacitetsudvikling, CISU - Civisamfund i UdviklingRikke Nagell, Chef for International Afdeling, AIDS-FondetWinnie Alim, vicedirektør, DannerTidskoder:00:00 Introduktion til debatten og de globale udfordringer for kvinders rettigheder02:46 AIDS-Fondet om tilbageslag for seksuelle og reproduktive rettigheder07:15 CISU om finansiering, rettighedsarbejde og civilsamfundets rolle12:11 Danner om funding, kønsneutralisering og vold mod kvinder16:37 Kønsspecifikke indsatser kontra kønsneutralisering18:28 Partnerskaber mellem danske og lokale organisationer22:11 Feministisk ledelse og magtbalancer i partnerskaber26:05 Hvad betyder "Shift the Power" i praksis?33:07 Spørgsmål fra salen om sprog, strategier og finansiering41:57 Strategier for at styrke feministisk civilsamfund og globale partnerskaber45:15 Afrunding

Fra Folkemødets program: 7. maj var Danmark til eksamen i menneskerettigheder. I regi af FN’s Menneskerettighedsråd er der hver 4-5. år en vurdering af medlemslandes status i forhold til overholdelse af konventionerne. Processen kaldes UPR (Universal Periodic Review). Vi sætter fokus på nogle af de udfordringer i forhold til flygtninge og asylansøgere som 34 danske NGO’er har rejst i en samlet rapport, der indgår i vurderingen af Danmark. Vi stiller skarpt på følgende: Lever forholdene i udrejsecentrene i tilstrækkelig grad op til menneskerettighederne, og hvor bør der sættes ind? Hvilke områder er mest problematiske? Hvordan sikres barnets tarv i praksis, når børn opholder sig på asylcentre? Er der udfordringer med retssikkerheden for personer i asyl- og udvisningssystemet, og hvordan bør de udfordringer håndteres? Rapporten peger på udfordringer med, at de nuværende regler for familiesammenføring indirekte diskriminerer sårbare grupper som f.eks. unge 15-18-årige og LGBT+ flygtninge.DeltagereNiels-Erik Hansen, Advokat med speciale i menneskerettigheder, -Clara Nepper-Larsen, Repræsentant, Ellebæk-netværketRasmus Nørlem Sørensen, Generalsekretær, FN-forbundetJohan Busse, national chef og juridisk chef, Institut for MenneskerettighederTidskoder:00:00 Velkomst og introduktion til debatten01:39 Om Ellebæk Kontaktnetværket og arbejdet med udvisningscentre03:40 Forholdene i Ellebæk og dokumentation af frihedsberøvede asylansøgeres vilkår07:01 Danmarks internationale menneskerettighedsforpligtelser og UPR-processen09:49 Niels-Erik Hansen om konkrete menneskerettighedssager på asylområdet16:34 Johan Busse forklarer FN's UPR-eksamination af Danmark20:34 Har FN's anbefalinger betydning i praksis?22:34 Hvad kan civilsamfundet gøre for at styrke menneskerettighederne?25:54 Debatten om menneskerettighedernes rolle i den offentlige debat28:03 Hvordan bliver flygtninges egne stemmer hørt?33:23 Den internationale retsorden under pres37:24 Hvad betyder den politiske debat om konventionerne?39:37 Spørgsmål om udlændingelovgivning, Dublin-systemet og sikre tredjelande

Fra Folkemødets program: This talk explores the intersection of veteran reintegration and youth leadership in Ukraine. Representatives from the Voices of Defenders project share insights into the often invisible challenges veterans face when returning to civilian life, including trauma, identity shifts and the need for better support and communication. At the same time, the conversation highlights how young people are stepping into active leadership roles today - as volunteers, organisers and drivers of change in their communities. From humanitarian aid to strengthening local civil society, youth play a crucial role in sustaining Ukraine. The session invites the audience into an open and honest dialogue on how young people, civil society, communication and international partnerships can help build resilience and support Ukraineʼs future. The project, Voices of Defenders, is supported by CISU and developed in partnership between KFUM og KFUK Danmark and YMCA Lviv.DeltagereKim Jensen, kommunikationsansvarlig CISU - Civilsamfund i Udvikling, moderatorAnastasiia Luzhna, Project coordinator, YMCA-YWCA LvivOleksandra Basarab, Social media and communication, YMCA-YWCA LvivTidskoder:00:22 Oleksandra Basarab om arbejdet med at formidle veteraners egne fortællinger gennem projektet Voices of Defenders.01:49 Anastasiia Luzhna om at engagere unge og skabe fællesskaber, der styrker mental trivsel og demokratisk deltagelse.04:33 Hvad betyder begrebet "veteran" i den ukrainske kontekst?06:30 Samarbejdet mellem veteraner, frivillige og unge i YMCA Lviv.09:41 Danske og ukrainske organisationers samarbejde om rehabilitering, unge og civilsamfund.12:04 Familier til krigsfanger og dokumentation af menneskerettighedskrænkelser.15:33 Hvorfor partnerskaber mellem danske og ukrainske organisationer handler om gensidig læring.17:49 Hvad betyder det for ukrainerne, at danske samarbejdspartnere bliver ved med at engagere sig?19:24 Hvordan alle kan støtte Ukraine ved at dele historier og holde opmærksomheden på krigen.24:25 Projektets betydning for veteraners reintegration og bearbejdning af traumatiske oplevelser.30:04 En ukrainsk studerende i Danmark fortæller, hvordan små spørgsmål og ægte interesse kan gøre en stor forskel.38:15 håb, fællesskab og hvorfor relationer mellem mennesker er den vigtigste form for genopbygning.

Fra Folkemødets program: Den 1. august tiltræder Charlotte Flindt Pedersen som generalsekretær for CISU. Mød hende ombord på Kutter Anton, hvor vi lægger fra land med en række spørgsmål fra medlemsorganisationerne og slutter med hyggeligt samvær.DeltagereKim Jensen, kommunikationsansvarlig CISU - Civilsamfund i Udvikling, moderatorCharlotte Flindt Pedersen, Direktør, Det Udenrigspolitiske Selskab (Kommende generalsekretær i CISU)Tidskoder:00:44 Hvorfor CISU ikke skifter kurs – men skal føre den nye strategi ud i livet.01:17 Charlotte Flindt Pedersens baggrund og erfaring fra Østeuropa, menneskerettigheder og civilsamfund.02:21 Pres på civilsamfundet, behovet for at synliggøre resultater og skabe bredere opbakning.04:05 Erfaringerne fra Institut for Menneskerettigheder og hvorfor manglende kommunikation kan have store konsekvenser.05:27 Betydningen af medlemsdemokrati og samarbejdet med medlemsorganisationerne.06:20 Hvad Charlotte glæder sig mest til i rollen som generalsekretær – og hvorfor hun ser frem til at lære medlemsorganisationerne bedre at kende.

Fra Folkemødets program: Repræsentanter for Den Danske Helsinki-komité for Menneskerettigheder diskuterer med repræsentanter for Palæstinensisk-Jødisk Alliance, som fik Rådet for Menneskerettigheders pris 2025, hvilken indsats unge palæstinensere og jøder gør for at bygge bro i Danmark mellem mennesker, som udfordres af konflikterne i Mellemøsten, og det bidrag, unge med forskellig baggrund kan yde for at fremme dialog og gensidig respekt.Tidskoder:00:00 Introduktion af panelet og temaet: forsoning på tværs05:39 Hvorfor Palæstinensisk Jødisk Alliance blev stiftet07:31 Polarisering, identitet og menneskerettigheder som fælles grundlag11:56 Hvordan arbejdet i alliancen har ændret deltagernes perspektiver15:25 Erfaringer fra Balkan og betydningen af historiske narrativer20:09 Er konflikten arvet – eller en nutidig virkelighed?28:07 Hvorfor alliancen samles om fælles værdier frem for identiteter30:34 Håb, internationalt ansvar og civilsamfundets rolle31:57 Håb som en færdighed, der skal trænes36:10 Skolebesøg, dialog og mødet med unge39:49 Afslutning: "Aldrig igen gælder for alle"

Fra Folkemødets program: Mennesker, der er ansat i NGO’er, er typisk meget engagerede og meget personligt involveret i deres arbejdsplads og den sag, de arbejder for. Alle vil gerne gøre en forskel og skabe en bedre verden. Også bestyrelsen og ledelsen og brænder for sagen og skal ofte håndtere en hverdag med høje følelsesmæssige krav. Det kan blive en giftig cocktail, hvis organisationerne ikke forholder sig systematisk og professionelt til de arbejdsmiljømæssige opgaver og udfordringer. Kom og bliv inspireret til, hvordan jeres NGO kan arbejde med et bedre psykisk arbejdsmiljø. Det gavner det enkelte menneske, og det gavner organisationens arbejde og resultater.DeltagereKim Jensen, kommunikationsansvarlig CISU - Civilsamfund i Udvikling, moderatorNicolai Houe, Faglig leder, CISU - Civisamfund i UdviklingKirstine Josephine Wambui Mundia Mandrup Pedersen, Forperson, DM CivilsamfundAndrea Kiel Christensen, Arrangør og vært, CISU - Civilsamfund i UdviklingAnne Seiersen, Direktør, KooperationenTidskoder:00:00 Velkomst og præsentation af panelet03:10 Fakta om stress og psykisk arbejdsmiljø i NGO-sektoren08:20 Konkrete eksempler på dårligt psykisk arbejdsmiljø15:20 Psykologisk tryghed og betydningen af fælles normer20:18 Hvorfor godt arbejdsmiljø er et need to have – ikke et nice to have21:41 Hvorfor oplever NGO-sektoren særlige udfordringer?28:20 Arbejdsmiljø i små organisationer med frivillige og vokseværk34:31 Ledertrivsel som forudsætning for god ledelse37:27 Hvad har organisationerne fået ud af arbejdet med principperne?

Fra Folkemødets program: Iran er i krig, både indefra og udefra. USA og Israel bomber Iran, Iran svarer igen med missiler og droner, og striden har udviklet sig til en ny Golfkrig med enorme menneskelige og politiske omkostninger i hele regionen. Hvad betyder krigen for Irans fremtid? Hvad betyder et nederlag for den USA’s status som supermagt?Medvirkende: Poyâ Pâkzâd, senioranalytiker, FN-forbundet (vært og moderator)Shahin Aakjær, konferencier og arrangør af Debattle (gæst)00:00: Introduktion til arrangementet, Shahin Aakjærs baggrund og hans arbejde med Debattle.02:25: Shahins personlige historie: Fra Danmark til Iran som barn og opvæksten mellem to kulturer.06:40: Livet i Iran som barn, skolegang, identitet og mødet med den iranske virkelighed.10:10: Hverdagsliv, religion og sociale normer i Iran set gennem et barns øjne.15:10: Protestbevægelserne i Iran: Fra Den Grønne Bevægelse til Kvinde-Liv-Frihed.20:50:Krigen, sanktionerne og regimets fremtid: Hvordan påvirkes den iranske befolkning?29:15: Den iranske diaspora, oppositionen og de dybe splittelser blandt eksiliranere.36:20: Publikumsspørgsmål: Hvor ender konflikten, og hvad betyder krigen for Irans fremtid?39:50:Demokrati i Iran: Historiske erfaringer med Mossadegh, shahen og demokratiske reformer.43:20: Fremtidsscenarier for Iran: Sanktioner, økonomi og regimets overlevelseschancer.46:15:Debat med publikum om sanktioner, reformer og mulighederne for forandring indefra.

Fra Folkemødets program: Hvordan hænger din kolonihave sammen med småbønder og oprindelige folk i Guatemala? Mellemamerika Komiteen inviterer dig til at udforske kolonihaven som et lokalt-globalt fællesskab. Der inviteres til en deltagende oplevelse, hvor frø, jord og permakultur bliver afsæt for samtale om globale fødevaresystemer og frøsuverænitet. Sammen undersøger vi forbindelserne mellem danske kolonihaver og oprindeligt folks kamp for jord og rettigheder i Latinamerika. Deltagerne inviteres til at reflektere over egne erfaringer, dele perspektiver og bidrage med spørgsmål til en kommende udveksling, hvor vi skal møde småbønder og oprindelige maya-folk med nyttehaver i Guatemala. Indslaget kombinerer fortællinger, dialog og handling og afsluttes med et fælles frøbytte. Hvis du har, så tag gerne frø med fra din egen have. Uanset, går du derfra med nye frø, nye forbindelser og et konkret blik for, hvordan du (med eller uden have) kan indgå i større globale bevægelser for rettigheder og madsuverænitetMedvirkende:Anne Kathrine Grenzlikovski Oplysnings- og engagementskoordinator, MAK Tidskoder00:00 Introduktion til MAK.04:40: Om projektet Dyrk Forbindelsen: forbindelser mellem danske haveejere og maya-familier i Guatemala.08:40: Frø som kulturarv, biodiversitet og grundlag for madsuverænitet.11:20: Publikuminddragelse. Hvem har adgang til jord, haver, altaner eller vindueskarme?16:10 Hvordan man kan engagere sig gennem podcast, spørgsmål til lokale initiativer.19:15: GMO-lovgivning, frømarkedet og muligheder for politisk handling.21:10: Frøbytte-workshop, fællesskab og konkrete idéer til lokale frønetværk.

Fra Folkemødets program: Arbejdet med vold mod kvinder og børn slider ofte på den enkelte medarbejder, og risikoen for at brænde ud er stor.Samarbejdspartnere ude i verden oplever ofte et dobbelt pres, da de samtidig skal fungere i kontekster præget af kriser, konflikter og politisk modvind. De arbejder tæt med sårbare målgrupper og står i situationer, som kan være følelsesmæssigt og professionelt svære at håndtere. Medarbejdere kan opleve såkaldt ”overførte traumer” med alvorlige mentale følger.Vi spørger derfor: Hvordan sikrer vi medarbejdernes sikkerhed, trivsel og psykiske arbejdsmiljø? Hvordan forebygger vi, at belastninger som overførte traumer udvikler sig til stress og udbrændthed? Og hvordan passer vi som organisationer på os selv og vores medarbejdere, mens de passer på andre?Debatten sætter fokus på, hvordan vi bedre kan beskytte, støtte og styrke frontlinjearbejdere i konfliktfyldte områder – så de kan blive ved med at gøre en forskel, uden at det sker på bekostning af deres egen trivsel.Medvirkende:Kim Jensen, kommunikationsansvarlig i CISU og moderator Mette Marie Yde, direktør, Danner Charlotte Slente, generalsekretær, Dansk Flygtningehjælp Nicolai Houe, konstitueret generalsekretær, CISUTidskoder00:00 Hvorfor tale om dem, der hjælper andre?02:31Danners erfaringer med overført traume og internationale partnerskaber06:14 Dansk Flygtningehjælps arbejde i verdens konfliktområder10:20 Empati, professionelle grænser og erfaringer fra Palæstina/Gaza13:36 Erfaringer fra Gaza, Ukraine og Afghanistan17:18 Ledelse, kultur og organisatorisk robusthed26:36 “Duty of Care” og retten til at trække sig fra belastende opgaver31:07 Supervision, kollegial sparring og konferencemodeller35:19 Konkrete metoder: Rest & Recreation, refleksionsrum og træningsværktøjer40:15 Spørgsmål fra publikum  og perspektiver på PTSD og voldsudsatte

Fra Folkemødets program: I Iran, Gaza og Ukraine – og mange andre lande verden over – lever mennesker lige nu i krig og humanitære katastrofer. Vi ved, at kvinder og børn rammes hårdest i krig, og at volden i hjemmet stiger både under og efter krig og katastrofer. FN’s Sikkerhedsråds Resolution 1325 understreger, hvor vigtigt det er at inkludere kvinder i fredsprocesser, beskytte dem mod vold og sikre, at deres særlige behov tages i betragtning – både under og efter konflikter. Kom med, når vi sætter fokus på, hvordan internationale aktører, civilsamfund og politikere bedst kan hjælpe kvinder og børn med at bryde med vold, bearbejde traumer og skabe håb for fremtiden. Vi stiller spørgsmålene: Hvordan sikrer vi, at samfundet lever op til Resolution 1325? Hvordan beskytter vi kvinder og børn mod vold under krig? Og hvordan kan vi hjælpe dem med at hele de sår, de bærer, så de får de bedste forudsætninger for at opbygge et nyt liv?Medvirkende:Kim Jensen, kommunikationsansvarlig i CISU og moderator Winnie Alim Vicedirektør, DannerHelene Forsberg-Madsen Direktør i KvinderådetLiv Detlif Chef for politik og kampagne i Amnesty International DanmarkTidskoder00:00 Introduktion: Hvorfor kvinder og børn rammes særligt hårdt i krig og konflikt.02:11 Amnesty om civile konsekvenser, seksuel vold som krigstaktik og situationen i Gaza.08:13 Danner om vold i hjemmet under krig og behovet for trygge rum for kvinder og børn.11:38 FN’s resolution 1325: kvinder, fred og sikkerhed.15:10 Danmark, FN’s Sikkerhedsråd og nationale handlingsplaner.20:03 Læring fra lokale kvinderettighedsorganisationer og internationale partnerskaber.25:29 Dokumentation af krigsforbrydelser og kampen for ansvarlighed.29:53 Anbefalinger til den nye regering.34:56 Håb, fredsarbejde og fremtidige løsninger.

Hvordan kan litteratur være en form for modstand? Det drøfter en række belarusiske forfattere, forskere og kulturaktører i denne samtale, der fandt sted ombord på Kutter Anton under Folkemødet. De taler om livet i eksil, censur, sprogpolitik og udgivelsen af den første antologi med belarusiske tekster oversat til dansk.Tidskoder:00:00 – Velkomst ved Kim Jensen, CISU03:33 – Introduktion af projektet ved Lizaveta Dubinka-Hushcha, Beladania09:33 – Om forfatteren Maria Martisevich og essayet "Which Kind of Bridge Are You?"13:40 – Pavel Barkouski om litteraturens rolle i kampen for frihed22:29 – Om forbindelsen mellem eksilforfattere og befolkningen i Belarus26:07 – Litteratur uden stat – kulturel modstand uden støtte31:07 – Pavel Tereshkovich om eksil og skriveprocessen som overlevelse41:13 – Liliya Ilyushyna om udgivelse af belarusiske bøger i eksil50:57 – Afslutning og tak til deltagernePodcasten er på engelsk.

Optaget på Kutter Anton under Folkemødet 2025, arrangeret af CISU – Civil Samfund i Udvikling – i samarbejde med Afghan Daanish Foundation. Najiba Akbari fortæller om kvinders og pigers vilkår i Afghanistan efter Talibans magtovertagelse, og hvordan hemmelige undergrundsskoler og lokale fællesskaber arbejder for at sikre uddannelse til piger over 12 år – trods massiv modstand og risiko. Tidspunkter og emner:00:00 – Intro og præsentation af Najiba Akbari01:00 – Situationen for kvinder og piger i Afghanistan03:25 – Håb og modstand: kvinder der underviser i skjul05:12 – Undergrundsskoler: hvordan de fungerer06:49 – Hvad Danmark kan gøre politisk08:18 – Dilemmaet i samarbejde uden at anerkende Taliban10:09 – Kontakt til lokale netværk og kvinder via WhatsApp12:27 – Taliban og digital overvågning14:12 – Mænds rolle og støtte til undervisning16:03 – Taliban-medlemmers skjulte accept23:00 – Udfordringer ved dokumentation og støttemidler28:17 – Hvordan man som privatperson kan støtte33:29 – Uenigheder i diasporaen35:51 – International anerkendelse af Taliban?37:59 – Kvinders muligheder for online business og læring40:22 – Hvem underviser og hvordan materialer distribueres44:18 – Indefrosne midler og konsekvenser for fattigdom

Under Folkemødet 2025 drøftede Jacob Thorsen fra CISU sammen med Andriy Zholob, veteran og leder af veteranscentret i Lviv, Bohdan Bunchak, veteran og billedkunstner, samt Maria, ukrainsk aktivist, hvordan kunst, kultur og civilsamfundets solidaritet spiller en vigtig rolle i modstanden mod den russiske invasion i Ukraine.Panelet delte stærke personlige fortællinger om, hvordan kunsten hjælper soldater med at håndtere traumatiske oplevelser og hvordan solidaritet mellem civile og militære skaber modstandskraft i samfundet.Hør om:Musik og kunst som terapeutiske redskaber på frontlinjen (09:18)Veteranernes behov for psykologisk støtte og fællesskab (22:39)Risikoen for propaganda gennem kunst og behovet for kritisk opmærksomhed (33:23)Hvordan internationalt samarbejde og gensidig vidensdeling kan styrke modstandskraft og støtte Ukraines kamp (41:30)Samtalen understregede betydningen af at erkende veteranernes udfordringer samt vigtigheden af, at civilsamfund og internationalt samarbejde støtter Ukraine, ikke kun materielt, men også gennem kulturudveksling og fælles læring.Podcasten er produceret af CISU – Civilsamfund i Udvikling under Folkemødet 2025.Podcasten er på engelsk.

Hvordan sikrer vi naturens rettigheder juridisk?Under Folkemødet 2025 diskuterede advokat Helena Reumert Gjerding fra Naturens Retshjælp og Kontraadvokater sammen med Mogens Gissel fra Levende Hav, hvordan civilsamfundet og grønne organisationer kan sikre bedre juridisk beskyttelse af naturen.Naturens Retshjælp arbejder med at understøtte grønne organisationer, der ofte står alene med komplekse juridiske klagesager. Helena Gjerding forklarer, hvordan den nuværende lovgivning ofte er utilstrækkelig, dårligt håndhævet, og med sanktioner, der ikke virker præventivt.Samtalen dækker emner som:Naturen som retssubjekt og potentialet i at give naturen juridiske rettigheder (04:04)Aarhuskonventionens betydning for civilsamfundets rolle i at tale på vegne af naturen (05:10)Udfordringer med håndhævelse og sanktioner i miljølovgivningen (07:51)Internationale eksempler på klimasager, som påvirker staters ansvar for miljøbeskyttelse (11:02)Behovet for bedre juridisk kompetence og styrkelse af miljølovgivningen i Danmark (30:01)Panelet understregede, at grønne organisationer spiller en afgørende rolle som "naturens vagthunde," men at der er behov for stærkere retlige strukturer, klarere ansvar, og mere effektive sanktioner for at beskytte miljøet.Podcasten er produceret af CISU – Civilsamfund i Udvikling under Folkemødet 2025.

I dette afsnit fra Folkemødet 2025 diskuterer Benjamin Foyn Lausten (LGBT+ Danmark) sammen med repræsentanter fra LGBT+ organisationer i Marokko, Kenya, Georgien og Tunesien, hvordan civilsamfundet kæmper mod voksende marginalisering og repression i deres lande.Hør blandt andet om:Marginalisering og risiko for LGBT+ organisationer i Marokko (05:18)Lovgivningens stramninger og nye anti-LGBT+ tiltag i Kenya (08:25)Hvordan Tunesiens LGBT+ civilsamfund påvirkes efter kuppet i 2021 (11:39)Konsekvenserne af Georgiens "Foreign Agents" lovgivning og anti-LGBT+ kampagner (13:51)Strategier for at modarbejde marginalisering og skabe sikre rum (28:14)Hvilken støtte LGBT+ organisationer har brug for fra Danmark og internationale partnere (42:23)Deltagere: Benjamin Foyn Lausten (LGBT+ Danmark) samt LGBT+ repræsentanter fra Marokko, Kenya, Georgien og Tunesien. Podcasten er på engelsk.

Denne samtale fra Folkemødet 2025 handler om Operation Dagsværks historie, global solidaritet og tilliden til internationale institutioner som FN. I panelet deltager Jökull Logi (Bestyrelsesmedlem Operation Dagsværk), Carl Emil Grum-Nymann (Den Grønne Ungdomsbevægelse), Kirsten Larsen (Journalist, Globalnyt), Eline Thor Eliassen (Ungdomsambassadør, Plan Børnefonden) og Rune Møller Stahl (Senioranalytiker, Oxfam Danmark).00:27: Introduktion ved Jökull Logi og temaet solidaritet. 05:37: Panelets vurdering af FN og andre internationale institutioner. 10:37: Diskussion om FN’s håndtering af Palæstina-konflikten og den globale solidaritets udfordringer. 17:53: Debat om FN’s manglende handlekraft og muligheden for alternativer. 25:39: Aktivisme som et nødvendigt supplement til institutionelle løsninger. 31:29: Panelets refleksioner om at finde håb i en verden med fortsatte konflikter. 42:17: Deltagernes personlige definitioner af solidaritet og anbefalinger til unge om engagement i globale udfordringer.Podcasten fremhæver vigtigheden af kontinuerligt engagement, aktivisme og solidaritet på tværs af generationer og landegrænser trods udfordringer og institutionernes begrænsninger.

Denne samtale fra Folkemødet 2025 handler om den grønne trepartsaftale og dens betydning for biodiversiteten, havmiljøet og landbruget i Danmark. Panelet består af Jens Lykkebo (Danmarks Vilde Natur), Stiig Markager (Professor ved Aarhus Universitet) Pil Christensen (Verdens Skove) og Torsten Gejl (Alternativet).00:31: Introduktion til den grønne trepart og dens historiske kontekst. 07:05: Stiig Markager forklarer problemerne med næringsstofudledning fra landbruget. 12:19: Pil Christensen fra Verdens Skove diskuterer skovenes rolle og udfordringerne med biodiversitet. 17:45: Torsten Gejl præsenterer Alternativets kritiske syn på aftalen. 22:09: Diskussion om aftalens udfordringer og frivillighedens problemer. 30:33: Risici ved manglende fokus på store, sammenhængende naturområder. 35:11: Vigtigheden af folkelig opbakning og grønne organisationers rolle. 46:42: Debat med publikum om lokale udfordringer og sammentænkning af naturindsatser. 56:34: Diskussion om Bornholms særstatus i aftalen.Podcasten understreger nødvendigheden af at handle konkret for at sikre effektive løsninger på både kvælstofproblemerne og biodiversitetskrisen i Danmark.

I denne samtale fra Folkemødet 2025 fortæller Frederik Nielbo fra Det Danske Hus i Palæstina og Mohammad Rabah, direktør for Palestinian Circus School, om hvordan kunst og kultur spiller en afgørende rolle i et samfund præget af krig og besættelse.00:42: Introduktion til Det Danske Hus i Palæstina.03:01: Hvorfor lave cirkus midt i en 76-årig besættelse?06:06: Mohammad Rabah introducerer sig selv og sin baggrund.10:42: Betydningen af cirkus som håb og modstand.15:58: Hvordan cirkusskolen arbejder med børn og unge under vanskelige forhold.22:34: Cirkus som modstand og styrkelse af fællesskab.26:10: Fremtidige drømme og udfordringer for cirkusskolen.30:37: Opfordring til global solidaritet og handling.32:38: Spørgsmål fra publikum om arbejdet i Gaza og muligheder for samarbejde.Podcasten belyser vigtigheden af kunst og kultur som redskaber til håb, modstand og genopbygning i Palæstina, hvor børn og unge gennem cirkuskunst oplever kontrol, fællesskab og værdighed midt i kaos.

Hvordan former fakta og fordomme vores syn på flygtninge? Denne episode fra Kutter Anton under Folkemødet 2025 dykker ned i fortællinger og erfaringer fra mennesker med direkte kontakt til det danske asylsystem – og diskuterer, hvad vi egentlig ved, og hvad vi tror.[00:12] Eva-Marie Møller byder velkommen og præsenterer panelet fra NGO'en Flygtningebørn.[02:42] Sohrab Noor, beboer på Kærshovedgård, fortæller om sin hverdag og oplevelse af stigma og mærkning som afvist asylansøger.[04:47] Manilla Ghafuri, forperson i Rapolitics, deler egne erfaringer med fordomme og systemets krav om taknemmelighed og tilbagebetaling.[08:28] Bjørn Fabian fra Ungdommens Røde Kors Asyl taler om, hvordan fordomme ligger til grund for et umenneskeligt system.[10:24] Diskussion om mediedækningen af ulykke ved Kærshovedgård og dens rolle i stigmatisering.[14:44] Panelet afslutter med opfordring til handling og opmærksomhed på forholdene i udrejsecentre.[15:08] Deltagerne inddeles i grupper for at diskutere "fakta eller fordomme".[17:17] Gruppe 1 gennemgår statistik: hvilke lande huser flest flygtninge? Europa er ikke blandt de øverste.[22:10] Gruppe 2 diskuterer Danmarks kvoteflygtningepolitik og viden om udvælgelseskriterier.[27:09] Gruppe 3 ser filmklip om et uledsaget flygtningebarn og diskuterer, hvem der betaler for familiesammenføring.Podcasten giver et nærbillede af både systemet og de mennesker, der lever i det – og stiller skarpt på forskellen mellem politisk retorik og virkelighed.

Denne podcast er optaget på Kutter Anton under Folkemødet 2025 og sætter fokus på Europas sikkerhed, Ukraine-konflikten og demokratiets udfordringer. Eksperter og aktivister diskuterer de nuværende kriser, og hvordan civilsamfundet spiller en central rolle i at opretholde demokrati og menneskerettigheder.[00:20] Introduktion til panelet og dagens tema: Europas identitet under pres.[04:21] Julia Samokvalova deler erfaringer fra arbejdet med civilsamfundet i Ukraine, både før og efter Ruslands invasion, og understreger civilsamfundets betydning for landets modstandsdygtighed.[10:48] Hanne Severinsen forklarer vigtigheden af retssikkerhed og internationale aftaler som fundament for fred og demokrati i Europa.[15:38] Thierry Legendre diskuterer Europas sikkerhedspolitiske situation, NATOs fremtid og behovet for europæisk samarbejde, især i lyset af usikkerheden omkring USA's rolle.[24:24] Karsten Fledelius fremhæver situationen i Belarus og andre oversete europæiske lande, hvor demokratiske rettigheder er under pres.[35:12] Publikum deler personlige oplevelser fra USA om demokratiets erosion under præsident Trump og paralleller til situationen i Rusland.[44:35] Diskussion af Ukraines fortsatte kamp og behovet for en styrket europæisk respons.Podcasten afsluttes med perspektiver på, hvordan Europa skal styrke samarbejdet for at beskytte demokratiske værdier og stabilitet i en tid præget af global uro.Lyt med for en dybere forståelse af Europas sikkerhedsmæssige udfordringer og vigtigheden af et stærkt civilsamfund.Deltagere:Julia Samokvalova, projektkoordinator, Den Danske Helsinkikomité for MenneskerettighederHanne Severinsen, tidligere MF (V) og medlem af Europarådets parlamentariske forsamling, projektmedarbejder i Helsinki-komiteenThierry Legendre, adm. direktør og partner, AC DefenceKarsten Fledelius, tidligere formand, Den Danske Helsinkikomité for Menneskerettigheder

I denne podcast, arrangeret af Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), diskuteres EU's frihandelsaftaler med det globale syd, særligt Mercosur-aftalen, og hvem aftalerne egentlig gavner eller rammer.Intro og baggrund (00:08): Hvorfor frihandelsaftaler er aktuelle, og hvordan USA og Kina påvirker EU's handelspolitik.Historisk perspektiv og EU’s interesseområder (03:13): Alfred Arnborg forklarer EU’s handelspolitik og interesser i særlige produkter.Konflikter og interne modsætninger i EU (05:57): Om interne uenigheder, specielt i landbrugs- og bilindustrien.Miljø- og klimamæssige bekymringer (14:45): Caroline Bertram fortæller om klimaperspektiver og reguleringsudfordringer i aftalerne.Debat om bæredygtighedsklausuler (19:19): Hvor effektive er EU’s bæredygtighedsklausuler, og hvordan håndhæves de?Kritik af Mercosur-aftalen (25:19): Hvorfor civilsamfundet og miljøorganisationer kritiserer aftalen.Publikumsspørgsmål om konkurrence med USA og Kina (26:59): Er EU’s standarder for bæredygtighed realistiske i en global konkurrence?EU’s interne dynamik og politiske perspektiver (42:48): Hvordan ændringer i EU’s parlament og kommission kan påvirke fremtidige aftaler.Afsluttende refleksioner: Vindere og tabere (52:54): Hvem gavner EU's handelsaftaler reelt set i Europa og i det globale syd?Panel:Amanda Hersbøl (Moderator)Alfred Arnborg (Tænketanken Europa)Caroline Bertram (University of Cambridge)

Denne debat fra Folkemødet 2025 dykker ned i feministisk finansiering i internationale partnerskaber og undersøger, hvorfor kvinderettighedsorganisationer stadig modtager under 1% af den samlede udviklingsstøtte trods internationale resolutioner.Højdepunkter:Introduktion og kontekst (00:08)Hvad er feministisk finansiering? Winnie Alim forklarer principper om magtbevidsthed og ligeværd (03:36)Eksempel fra Palæstina: Succesfuldt partnerskab med Rural Women’s Development Society (05:26)Behov for feministisk udenrigspolitik: Kristine Mærkedahl Jensen om vigtigheden af stærkere dansk engagement (07:06)CISUs perspektiv: Nicolai Houe diskuterer muligheder og begrænsninger ved feministiske principper i praksis (09:12)Udfordringer med finansiering: Barrierer for langsigtet støtte og ressourcer til drift (13:16)Europæiske tendenser: Bekymrende udvikling med faldende finansiering til kvindeorganisationer (17:08)Visioner for fremtiden: Ønsker om bredere finansiering, mere langsigtet støtte og mere anerkendelse af feministiske principper (39:36)Debatten giver et konkret indblik i udfordringer og muligheder inden for feministisk finansiering og lægger op til nødvendige forandringer i internationale partnerskaber.

Mandsholdet og FANT diskuterer, om man kan bruge satire i formidling af udviklingsprojekter.   Mandsholdet og FANT inviterer til en diskussion om, hvorvidt satire og humor kan anvendes til at oplyse om udviklingsprojekter. Hvad er acceptabelt, og hvad er uacceptabelt? Mandsholdet og FANT præsenterer konkrete eksempler og går i dybden med tankerne bagved, bekymringerne og resultaterne. Derudover vil vi åbne op for en diskussion om, hvad det kræver af organisationer at indgå i partnerskaber, der fokuserer på satire og en humoristisk tilgang, og hvilket ansvar der følger med til platforme som Mandsholdet.

Hvordan hænger vores forbrug sammen med fældning af regnskoven og EUs politik? Er det din tofu, der medfører afskovning i Brasilien? Er der afskovning i din hotdog? Eller din kaffe? Vi punkterer myterne om hvordan vores forbrug hænger sammen med afskovning og evt bliver afhjulpet af EU lovgivning. 

I 2021 kuppede Myanmars militær den demokratisk valgte regering. Siden har landet været i konflikt mellem juntaen der har stjålet magten, og den folkelige modstandsbevægelse som forsøger at genvinde magten og vende tilbage til demokrati. I denne debat vil Rebecca og Abakal, to asylansøgere fra Myanmar, dele deres oplevelser med at leve i Myanmar efter militærkuppet og derefter flygte til sikkerhed i Danmark. Vi vil adressere spørgsmål som: Hvordan får man mad på bordet, hvis man er frataget sig erhverv og indtjening pga. væbnet konflikt, eller hvis man strejker på 4 år i protest mod kuppet? Hvordan opvokser børn og kommer i skole midt i en konflikt? Hvordan etablerer man et nyt hjem når man gang på gang tvinges til at flygte, og der i nærområdet ikke findes lande hvor flygtninge ikke har rettigheder og beskyttelse? 

More than 34,000 Palestinians have been killed including 14,500 children in Gaza since October 7th. Starvation and bombardments in Gaza are threatening the lives of many more, and have displaced over a million people. On the West Bank, settlements are expanding and violence committed by settlers threatens the livelihood and lives of civilians while military checkpoints make it impossible for them to move freely. In this situation, it is crucial to listen to perspectives of young people offering a peek into the lives of those experiencing the consequences. Young people have a unique ability to challenge current patterns and provide important insights. At this event, young people from the Youth Advisory Panel in Palestine and the newly formed Danish Palestinian and Jewish Alliance for a Just Peace give their perspectives on rights, polarisation and peacebuilding through their own stories and hopes for the future. 

Hvordan kan civilsamfundet lykkes i Ukraine? Og hvad skal du som dansk civilsamfundsorganisation være opmærksom på? Vi bliver daglig informeret om krigen i Ukraine og hvordan fronterne står. Men det nære og langsigtede civilsamfundsarbejde hører vi ikke så tit noget om. Hvad skal der til for at et meget stabilt civilsamfund i Danmark kan lykkes i samarbejdet med et ustabilt Ukraine? Hvad kan civilsamfundene i Ukraine og Danmark lærer af hinanden? Medvirkende: Oleksandra Sorokopud – Lesya, CEO of YMCA Lviv siden 2004 Rasmus Jeppesen – Foreningskonsulent, KFUM og KFUK’s Ukraine-netværket

I Ukraine har der været krig siden 2014, og i fuld skala siden 2022. Georgien lider stadig under følgerne af lokale krige 1990-92 og 2008 og trues af Rusland. Bosnien har haft en skrøbelig fred siden krigen 1992-95, som stadig trues af nationalistiske politikere med løsrivelsesplaner. Landminer ligger fortsat i jorden mange steder, og konflikterne belaster også, miljøet. I alle tre lande er korruption også et stort problem. Mange borgere føler deres livsmuligheder og identitet truet af kræfter inde- og udefra. Både energiforsyning og vandmiljø er udfordret i alle tre lande. Samtidig er stabilitet og sikkerhed truet i hele regionen af de revisionistiske autoritære regimer i Rusland og Serbien. Hvordan kan EU og NATO leve op til disse udfordringer? Hvilke instrumenter er der i værktøjskassen? Og bliver de brugt godt nok? 

Konflikten mellem Israel og Hamas har medført ubærlige civile tab. Og vi står midt i en humanitær krise for Gazas 2,3 millioner beboere – en befolkningsgruppe med en markant overrepræsentation af børn, der udgør cirka halvdelen af befolkningen. Under kriser, naturkatastrofer og væbnede konflikter bliver kvinder og børn særligt ramt. Og kvinder bliver i stigende grad ramt af både partnervold og seksualiseret vold. Volden bliver på den måde allestedsnærværende. Den er på gaderne og i hjemmene. Overfyldte nødshelters betyder mangel på ro, privatliv og safe spaces. Og manglen på plads og privatliv øger risikoen for konflikter og vold i familien. Situationen i Gaza er både kritisk og uholdbar nu og her og på længere sigt. Hvordan kan vi som danske NGO’er til stede i Palæstina & Gaza bedst hjælpe Gazas kvinder og børn i de kommende år? 

The panel we will discuss how food systems literacy can be build into the SDG teaching and how young people can not only benefit in terms of learning but also to development of new solutions in the food systems transformation. We will use the insights from the Growing Green Communities that has been carried out in schools in Denmark and four other European countries as well as from the SESAM project being implemented in 6 Danish schools. The panel is the conclusion of a workshop on Plants; Proteins & Pupils at Paradisbakken School on Thursday June 13th where pupils from two schools worked with the plant based transformation and carried out their own voxpops at the Folkemødet. Panel members Bent Egberg Mikkelsen, professor University of Copenhagen and SESAM coordinator The panelists are: Niklas Winsten; teacher and FoodLab, coordinator at Kokkedal School Pearl Utuk, Crossing Borders and Teach the Child, Nigeria Olivia Jensen, pupil, Kokkedal SESAM team & FoodLab 

Kan man arbejde for en bedre verden og samtidig have ordentlige arbejdsforhold?   NGO’er, foreninger, civilsamfundsorganisationer. Kært barn har mange navne, men uanset navnet er det en branche med et ry for at kræve meget af sine medarbejdere til en løn, der sjældent kan konkurrere med fx det private arbejdsmarked; hvor det at arbejde for sagen er en væsentlig motivationsfaktor i jobbet. Det kan være svært som ledelse, der selv er drevet af en vigtig sag at sikre gode og ordentlige arbejdsforhold for sine medarbejdere, der ofte brænder lige så meget for sagen. Men det kan faktisk godt lade sig gøre at skabe gode rammer for arbejdet i en NGO. Et kompetent panel af ledere fra branchen, en fagforening og en arbejdsgiverforening debatterer i dag, hvad man rent praktisk kan gøre, for at sikre sine medarbejdere som værdi- og sagsdrevet arbejdsgiver.     Deltagere: Anne Seiersen, direktør, Kooperationen Stine Thuge, Head of National Youth Programme, Mellemfolkelig Samvirke Morten Hofmann Rytter, Formand, DM Civilsamfund Steffen Raun Fjordside, Vicedirektør, Børns Vilkår   Moderator: Kim Jensen, Kommunikationskonsulent, CISU

The Youth on Board project in Ghana funded by CISU seeks to drive significant change in education led by the youth, in a post covid world that has resulted in a rise in drop out rates due to teenage pregnancies, period poverty, early marriages etc. How does the youth in Ghana influence policy? What data do they rely on? What results are achieved? This workshop led by John and Rahina, youth activists from Ghana, will highlight how the project has empowered youth to influence educational policies and practices in the wake of the COVID-19 pandemic, which has severely damaged the education scene, especially for girls. A short game will be played, to illustrate the scene.

Debat om Danmarks indflydelse og ansvar i internationale konflikter.   I denne debat vil vi udforske Danmarks rolle og position i den internationale orden. Vi vil diskutere, hvordan Danmark kan navigere i komplekse globale relationer og bidrage effektivt til international diplomati og fredsskabelse. Gennem dialog med eksperter og publikum vil vi undersøge nøgleområder, hvor Danmark kan udøve indflydelse og fremme en stabil, retfærdig global orden. Målet er at skabe en platform for refleksion og diskussion om, hvordan Danmark bedst kan positionere sig i et hurtigt foranderligt globalt landskab.   Fredsforsker Isabel Bramsen, leder af Lunds Universitets FredsforskningsinstitutMedvirkende:Jørn Boye Nielsen, RIKOs bestyrelse og forfatter til flere bøger om konfliktløsning

Under Folkemødet på Bornholm samles nogle af CISUs medlemsorganisationer hvert år på kutteren Anton. I denne podcast-serie kan du høre, hvordan det foregår.De er optaget direkte på dækket med håndholdt mikrofon, så bølgeskvulp, baggrundsstøj og løssluppenhed kan forekomme.Fokus på partnerskaber mellem NGO´er og kommunikations branchen for at tage ansvar for bæredygtig udvikling og verdensmålene.Fokus på partnerskaber mellem NGO´er og kommunikations branchen for at tage ansvar for bæredygtig udvikling og verdensmålene.I panelet er bl.a.Jens Henrik Højbjerg, Tidligere Rigspolitichef og dansk repræsentant i FN, New York.Signe Bonnen, KommunikationsrådgiverKaren Siercke, Poesiens HusJens Larsen, medstifter af SDGworld og True Storytelling Institute

Under Folkemødet på Bornholm samles nogle af CISUs medlemsorganisationer hvert år på kutteren Anton. I denne podcast-serie kan du høre, hvordan det foregår.De er optaget direkte på dækket med håndholdt mikrofon, så bølgeskvulp, baggrundsstøj og løssluppenhed kan forekomme.EU’s nye lov mod afskovning skal stoppe import af varer, der medfører afskovning, men med mennesker?I december sidste år blev EU’s politikere endelig enige om en lov mod afskovning. Den skal sikre, at en række varer importeret og eksporteret til og fra EU, ikke har medført afskovning noget sted i Verden. Loven er blevet kaldt banebrydende og har potentiale til at ændrer måden vi producerer på, men loven er også blevet kritiseret for ikke at tage nok hensyn til oprindelige folk og småbønder i producentlandene.I denne debat stiller vi skarpt på potentielle muligheder og risici, som loven mod afskovning har for oprindelige folk og lokalsamfund i en række lande, som eksempelvis Brasilien, Bolivia og Etiopien. Publikum vil få et indblik i hvordan EU forventer at hjælpe ude i det global Syd, men også hvordan EU’s lovgivning kan ramme helt skævt og påvirke dem der lever i og af skovene negativt.

Under Folkemødet på Bornholm samles nogle af CISUs medlemsorganisationer hvert år på kutteren Anton. I denne podcast-serie kan du høre, hvordan det foregår.De er optaget direkte på dækket med håndholdt mikrofon, så bølgeskvulp, baggrundsstøj og løssluppenhed kan forekomme.Spejderbevægelsen er med over 60 millioner medlemmer verdens største fredsbevarende ungdomsbevægelse. Spejdermetoden bygger på at man tager ansvar for egen udvikling og den verden man er en del af. Spejderbevægelsen er selvsupplerende på den måde, at mange børn og unge fortsætter som spejderledere eller i anden form for engagement, efter man selv har været deltager.CISU – Civilsamfund i Udvikling er en paraplyorganisation for næsten 300 civilsamfundsorganisationer, som arbejder med global udvikling. En stor del af CISUs medlemsorganisationer består af specialister inden for et særligt område eller gode venner der har igennem mange år har lavet udviklingsindsatser sammen.En del af CISUs medlemsorganisationer oplever udfordringer med at udføre generationsskifte, hvilket blandt andet skyldes manglende engagement af unge medlemmer.Med paneldebatten inviterer spejderbevægelsen til samtale om hvad der skal til for at engagere unge i global udvikling.

Under Folkemødet på Bornholm samles nogle af CISUs medlemsorganisationer hvert år på kutteren Anton. I denne podcast-serie kan du høre, hvordan det foregår.De er optaget direkte på dækket med håndholdt mikrofon, så bølgeskvulp, baggrundsstøj og løssluppenhed kan forekomme.AMIS er en lille frivillig forening, der arbejder for mere inkluderende samfund. Især for de mest udsatte mennesker. I dette arrangement fortæller vi om AMIS' arbejde med udviklingshæmmede i Ukraine og som flygtninge i Danmark... som oplæg til en debat om, hvorfor mennesker med handicap altid kommer bagerst, når der skal hjælpes. Og hvad der skal til for at engagere frivillige til at være med til at hjælpe denne gruppe af udviklingshandicappede og deres familier.Korte oplæg om AMIS' arbejde med udviklingshæmmede som flygtninge i Danmark - og vores arbejde med at udvikle og støtte tilbuddene til dem i Ukraine, hvor vi har arbejdet de sidste 10 år.Der vil være oplæg direkte online fra Ukraine og vores lokalafdeling på Bornholm vil fortælle om deres indsats.Vi vil have særlig fokus på at få en debat om, hvorfor mennesker med handicap altid kommer sidst i hjælpen.

Under Folkemødet på Bornholm samles nogle af CISUs medlemsorganisationer hvert år på kutteren Anton. I denne podcast-serie kan du høre, hvordan det foregår.De er optaget direkte på dækket med håndholdt mikrofon, så bølgeskvulp, baggrundsstøj og løssluppenhed kan forekomme.I dette afsnit diskuterer de medvirkende flugt, en mere kønssensitiv tilgang til beskyttelse og mødet med det danske samfund Kom og hør om kvinders oplevelser med flugt, mødet med det danske samfund, myndigheder og systemer og bliv klogere på grundlæggende rettigheder for mennesker med flugterfaringer. Vi undersøger kvinders oplevelser med at være på flugt og muligheder for at få beskyttelse. Sammen udforsker vi indholdet af konventionerne og konsekvenserne af et historisk mandeorienteret fokus, som stadigvæk kan spores i danske myndigheders sagsbehandling, og som resulterer i, at kvinder ofte får en dårligere beskyttelse end mænd. Debattører: Charlotte Slente, Generalsekretær, DRC Dansk Flygtningehjælp· Rolin Ali, fortæller DFUNK · Haya Termanini, fortæller DFUNK· Arrangører: Kvinderådet, Dansk Flygtningehjælp og DFUNK

Under Folkemødet på Bornholm samles nogle af CISUs medlemsorganisationer hvert år på kutteren Anton. I denne podcast-serie kan du høre, hvordan det foregår.De er optaget direkte på dækket med håndholdt mikrofon, så bølgeskvulp, baggrundsstøj og løssluppenhed kan forekomme.I dette afsnit diskuterer deltagerne Civilsamfundet i tusmørkezonen ved EUs grænser mod sydøst: det vestlige Balkan, Moldova og Georgien

Under Folkemødet på Bornholm samles nogle af CISUs medlemsorganisationer hvert år på kutteren Anton. I denne podcast-serie kan du høre, hvordan det foregår.De er optaget direkte på dækket med håndholdt mikrofon, så bølgeskvulp, baggrundsstøj og løssluppenhed kan forekomme. I dette afsnit fortæller Kirsten Kristensen om organisationen LIVKOM, Livsberigende Kommunikation, og organisationens arbejde.I en samtale med Kim Jensen, CISU, dykker hun især ned i arbejdet med ikke-voldelig skolegang i Kenya. På en ø i Victoria Søen arbejder organisationen lige nu på at etablere en skole helt uden vold. Og det er bemærkelsesværdigt i et område, hvor skoleelever udsættes for rå vold.

Under Folkemødet på Bornholm samles nogle af CISUs medlemsorganisationer hvert år på kutteren Anton. I denne podcast-serie kan du høre, hvordan det foregår.De er optaget direkte på dækket med håndholdt mikrofon, så bølgeskvulp, baggrundsstøj og løssluppenhed kan forekomme.With the aim to include and put the local youth in the driving seat, Localising the SGDS project seeks to create a model on how to raise awareness, educate and provide the local youth in Ghana, Uganda and Zambia with the tools to contribute toward the achievement of the SDGS.The second project is Crossing Borders Ukraine Democracy Hubs which educate and empower Ukrainian Youth to learn and engage in debate competitions about democracy. Thus, we want to invite the winners to Bornholm and present the outcome of their project, and also experience the democracy festival. For this we hope to get 2 spots of 2 hours on the CISU to showcase the two projects. For the localising the SDGS, we will invite 1 persons from Ghana, 1 Uganda and 1 from Zambia.

Under Folkemødet på Bornholm samles nogle af CISUs medlemsorganisationer hvert år på kutteren Anton. I denne podcast-serie kan du høre, hvordan det foregår.De er optaget direkte på dækket med håndholdt mikrofon, så bølgeskvulp, baggrundsstøj og løssluppenhed kan forekomme.I dette afsnit fremfører Mette Nielsen fra Act for Life først en gribende monolog om kvindes flugt fra Afghanistan og derefter taler hun og Kim Jensen fra CISU om organisationens arbejde og muligheder.

Tekstilindustrien er en af de mest miljøbelastende industrier i verden. Mode, ringe kvalitet og billige priser har ført til øget produktion af tøj, der hurtigt smides væk. Det er vigtigt at ændre dette mønster, og sætte fokus på genbrug, genanvendelse og bæredygtig produktion. Brugt tøj indsamles af godgørende organisationer, som sælger det genbrugelige tøj i genbrugsbutikker, eller til udlandet. Vi i UFF-Humana arbejder i forhold til Affaldshierakiet, hvor genbrug er højeste prioritet, derefter genanvendelse og til sidst forbrænding med energiudnyttelse. Vi modtager tøj, sko og tekstiler, som er rent og tørt. Vi sælger tøjet til professionelle tøjsorteringscentraler i Europa, og indtægterne fra salget betaler for driften af tøjindsamlingen og for vores øvrige aktiviteter. Overskuddet doneres til vores 3 formål: Ulandshjælp, miljøarbejde og oplysning. Vi har kontrakt med et eksternt konsulentfirma, som kontrollerer og dokumenterer mængder og kvaliteter fra indsamling til slutbruger.

Hvordan var det nu lige med det der demokrati? Er det ikke noget vi bare har? Eller tager vi det i virkeligheden for givet, og er der måske mere brug for at holde det ved lige, end du går og tror?I en tid hvor demokratiet verden over sejler på en nedadgående kurve og demokratiske stater invaderes og forsøges undertrykket, bliver vi nødt til at kigge vores demokrati dybt i øjnene og give det et grundigere eftersyn. At tale om hvad det kan - og ikke kan - i sin nuværende form. Om hvordan vi kan udvikle det, så det kan endnu mere.Deltag i dialogen, hvor deltagere på scenen, dig og resten af kutterens besætning giver demokratiet et serviceeftersyn. Eventet er en del af den finske fremtidsfond SITRA’s serie af dialoger om demokratiet ”Democracy Defenders Dialogues”.DeltagereNavnTitel og organisationOlesia KarpovaUkrainsk flygtning på BornholmVibe KlarupGeneralsekretær Amnesty International Danmark, formand Foreningen FolkemødetCarolina Magdalena MeierGeneralsekretær Dansk Folkeoplysnings SamrådOskar LugeAktivist i Extinction RebellionJohan GalsterPartner og stifter af We Do Democracy

GENTÆNK – Rethinking the future – A talk show by young people and for young people.Two hours talk show hosted by Civil Connections and SDGWORLD discussing the future of Ownership, Sustainability, Identity, and local grassroots communities.Come and join help us to dream the future and create local action. Meet for example representative from youth organizations and investors in the future.

En debat om den manglende retsstilling for udlændinge specielt i ægtefællesammenføringssager har ministeren netop nedsat et udvalg – til et serviceeftersyn.Men et yderligere emne er udlændinges generelt dårlige retsstilling, fx hvis udlændinge får en bøde (går over for rødt lys) kan vedkommende risikere at få frataget sin midlertidige opholdsret i Danmark.Hvis en udlænding er ulovligt i Danmark, men bliver opdaget og viser et falsk identitet, får vedkommende i dag et sted mellem 10 og 40 dages fængsel. Dette afsoner udlændingen, der jo er klar over, at han/hun har forbrudt sig på reglerne, men hvis vedkommende så samtidig søger asyl, bliver han/hun fængslet, fordi lovgivningen giver mulighed for, at en asylansøger, der har forbrudt sig på loven, kan fængsles indtil deres asylsag bliver behandlet.

Politisering af religion som en trussel mod menneskerettigheder og legitimering af overgreb, ved Emir Poljo, Bosnien-Herzegovinas ambassadør til Danmark, Karsten Fledelius, Helle Vallø og Hanne Severinsen, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, med eksempler fra Bosnien, Rusland og Ukraine.

Vi har Marie Gad fra Dansk Industri, Helle Løvstø Severinsen fra IWGIA og Jacobo Ramirez fra CBS på scenen til en identitetsforbytningsevent. I den afslappede atmosfære på dækket af kutteren Anton vover vi for en stund at lægge vores egne dagsordener lidt på hylden og i stedet bytte udfordringer.Emnet er store internationale forretningseventyr indenfor bæredygtige investeringer, due diligence og menneskerettighedsproblematikker. Marie (DI) som jo til dagligt repræsenterer industrien giver et bud på, hvad hun tænker må være den største udfordring for civilsamfundsorganisationerne og deres partnere. Helle (IWGIA) hopper ud i at præsentere investorernes og virksomhedernes største udfordringer.Jacobo (CBS) giver bud på løsninger i dette minefelt af ofte modsatrettede behov og ønsker.Vi vil gerne invitere publikum til at være med til at tænke ’omvendt’ og hjælpe os med at se tingene fra hinandens perspektiv.