Traume & Livet Efter

PODCAST · health

Traume & Livet Efter

I Traume og Livet Efter dykker vi ned i, hvordan traumer sætter sig i krop, sind og relationer – og i det, der kan støtte heling.Jeanette Nothorius og Luna Berlin taler åbent om traumer, sorg, nervesystemet og de spor, traumatiske hændelse efterlader. Gennem personlige fortællinger, refleksioner og faglig indsigt undersøger vi, hvordan man kan finde ro, mening og livskraft igen – også når livet har slået dybe sprækker.

  1. 12

    E15: Julie · Jeg var 13, da stofferne gav mig ro.

    I dette afsnit møder vi Julie, hvilket ikke er hendes rigtige navn, da hun har valgt at være anonym.Julie er 30 år, og hendes historie rummer oplevelser, der sætter dybe spor i et menneske, og som for de fleste vil opleves som barske.Allerede som 13-årig udvikler hun et stofmisbrug og bevæger sig i miljøer præget af vold og kriminalitet. Hun fortæller om en ungdom med selvskade, kaos og en gennemgående følelse af ikke at blive set, og om at ende så langt ude, at hun på et tidspunkt sælger sig selv.Senere udvikler hun en spiseforstyrrelse som en måde at håndtere det, der er for svært at være i.I sine voksenrelationer indgår hun i forhold med mænd, der sælger stoffer, relationer præget af løgne, kontrol og svigt.Først som 22-årig bliver hun udredt for ADHD og begynder at forstå sig selv i et nyt lys.I dag ser hendes liv anderledes ud. Men vejen dertil har været brutal.Det her er en fortælling om at vokse op alt for hurtigt, og om at kæmpe sig tilbage til sig selv.Lyt med omtanke.

  2. 11

    E14: Kia · Min mor var misbruger - jeg vidste aldrig, hvad jeg kom hjem til.

    Hvordan er det at vokse op i et hjem, hvor du aldrig helt ved, hvad der er virkeligt?I dette afsnit møder vi Kia, som deler sin historie om at vokse op med en mor i misbrug.En barndom præget af fravær, uforudsigelighed og en konstant følelse af utryghed. For når en forælder er afhængig, er det ikke kun det synlige, der sætter spor. Det er også det usynlige – tvivlen, forvirringen og den indre uro.Kia fortæller om at vokse op for tidligt.Om at tage ansvar, når ingen andre kan.Og om langsomt at miste tilliden til sin egen virkelighed.Vi taler om:– hvordan det påvirker et barn at vokse op i misbrug– den konstante alarmberedskab og uforudsigelighed– hvad det gør ved selvværd, relationer og identitet– og hvordan man som voksen kan arbejde med det, man har med sigSamtidig deler Kia sin vej videre. Fra erkendelse og angst til terapi, ansvar og et liv på den anden side. Et liv som skolelærer og skoleleder, der giver Kia mulighed for, at hjælpe børn i lignende situationer.Et ærligt afsnit om smerte, kompleksitet – og håb.⚠️ Indholdsadvarsel:Dette afsnit indeholder fortællinger om misbrug, svigt og angst.Lyt med omtanke.📩 Del din historie med os på Instagram: Traume og Livet Efter

  3. 10

    E13: Monica · Kropsterapeut: Kidnappet som 15-årig – i dag uden PTSD

    I dette afsnit møder vi Monica – kropsterapeut med speciale i nervesystemet.Hun arbejder med, hvordan traumer sætter sig i kroppen, og hvordan man kan skabe regulering og ro igen.Som 15-årig blev hun selv kidnappet og udsat for et voldsomt overfald. I mange år levede hun med konsekvenserne og forsøgte at bearbejde det gennem samtaleterapi, uden for alvor at finde ro.Først da hun begyndte at arbejde med kroppen, skete der et skifte. I dag lever hun ikke længere med PTSD, og hendes diagnose er blevet ophævet.I afsnittet taler vi blandt andet om:– hvad der sker i nervesystemet ved traumer– hvorfor kroppen reagerer, som den gør– og hvordan man kan arbejde med regulering– både med og uden behandlingEt afsnit om forståelse, håb og vejen tilbage til sig selv.

  4. 9

    E12: Camilla · Livet med lavt selvværd og Livet efter

    I dette afsnit møder vi Camilla, som deler sin ærlige og rå fortælling om at leve med lavt selvværd og hvad det gør ved ens relationer, tanker og følelser.Camilla beskriver, hvordan hun i mange år lærte at lukke ned for sine følelser for at beskytte sig selv. Hun levede i sit hoved fremfor i sin krop, analyserede relationer i stedet for at mærke dem og traf på et tidspunkt en bevidst beslutning om ikke at knytte sig følelsesmæssigt til andre for at undgå sorg.Vi taler om:– hvordan lavt selvværd kan opstå og præge ens liv– at vokse op med en uforudsigelig og grænseoverskridende forælder– mønstre i relationer, hvor man mister sig selv– følelsesløshed som overlevelsesstrategi– og hvad der sker, når kroppen begynder at “åbne op”Camilla fortæller også om sit vendepunkt gennem terapi, kropsterapi og EMDR og hvordan hun langsomt begynder at mærke sig selv igen og tage sit liv tilbage.Afsnittet er både en personlig fortælling og en refleksion over, hvordan man kan bevæge sig fra lavt selvværd til større selvforståelse, grænsesætning og tryghed i sig selv.Af hensyn til Camillas grænser medvirker hun med sløret ansigt i video-versionen.Lyt med omtanke.

  5. 8

    E11: Azadeh · Fra flugt til traumeterapeut

    I dette afsnit har vi besøg af traumeterapeut Azadeh, hvor vi dykker ned i, hvad traumer egentlig er, og hvordan de påvirker både krop og sind.Vi taler om:hvorfor to mennesker kan opleve det samme, men reagere forskelligthvordan traumer sætter sig i nervesystemetforskellen på choktraumer og udviklingstraumerhvordan mønstre og strategier fra barndommen følger os ind i voksenlivetog hvorfor heling ikke handler om at “fikse” sig selvVi kommer også omkring:hvordan et ureguleret nervesystem føleshvorfor kroppen ofte reagerer, før vi forstår detog hvordan man kan begynde at arbejde med det – i sit eget tempoAzadeh deler også sin egen historie om flugten fra Iran til Danmark, hvor hun måtte sige farvel til meget af sin familie. De erfaringer har formet hende – både som menneske og som terapeut.Til sidst besvarer vi spørgsmål fra jer lyttere.Et afsnit om forståelse, genkendelse og håb.🎧 Lyt med omtanke

  6. 7

    E10: Cristel · Et liv i kamp for sit barn og mod systemet

    Cristel er mor til en søn, der som helt lille udviklede svær epilepsi med op til flere hundrede anfald dagligt.Det bliver starten på et liv i konstant alarmberedskab, med indlæggelser, fejlmedicinering og en lang kamp for at finde noget, der virker. I sin søgen efter hjælp rejser Cristel til USA og er med til at bringe medicinsk cannabis ind som behandling i Danmark.I dette afsnit taler vi om sorgen over at miste det raske barn, om identitetstab og om den pris, det har haft for hendes liv, arbejde og familie. Vi taler også om mødet med systemet – og hvordan kampen for ens barn nogle gange også bliver en kamp mod det.En stærk fortælling om moderskab, overlevelse og kærlighed i sin mest rå form.⚠️Bemærkning:Der er desværre ikke er video af hele afsnittet grundet tekniske problemer.⚠️ Indholdsadvarsel:Afsnittet indeholder beskrivelser af alvorlig sygdom hos et lille barn, gentagne anfald, intensiv medicinsk behandling og forældres oplevelser i mødet med sundheds- og beskæftigelsessystemet.Indholdet kan være følelsesmæssigt belastende.Lyt med omtanke. 🤍

  7. 6

    E9: Josefine · Den dag jeg fik førtidspension, kollapsede jeg

    Hun var 12 år gammel, da hendes krop begyndte at blive alvorligt syg efter tre HPV-vacciner.I dette afsnit deler Josefine sin historie om et langt sygdomsforløb, der begyndte i barndommen og ændrede hele hendes liv. Vi taler om kronisk sygdom, om ikke at blive troet på, og om kampen for at blive taget alvorligt i både sundhedssystemet og i systemet omkring arbejdsevne.Vi taler om at miste sin arbejdsevne som ung.Om at blive mistænkeliggjort.Om at leve i et præstationssamfund, når kroppen ikke kan følge med.Josefine fortæller også om, hvordan det påvirker identiteten at få førtidspension i en ung alder, om skam og om at finde en måde at leve videre på med begrænset energi.Et ærligt afsnit om sygdom, værdighed og om at navigere i et liv, der ikke blev, som man havde forestillet sig.⚠️ Indholdsadvarsel:Afsnittet indeholder beskrivelser af kronisk sygdom, medicinske behandlinger og oplevelser med sundheds- og beskæftigelsessystemet, som kan være følelsesmæssigt belastende.Lyt med omtanke.

  8. 5

    E8: June · En barndom i rockermiljøet

    I dette afsnit møder vi June, der er vokset op i et rocker- og banderelateret miljø præget af vold, uro og konstant alarmberedskab.Som barn lærte hun tidligt at aflæse stemninger, scanne rum og være forberedt på, at noget kunne gå galt. Den verden kom også til at præge hendes voksenliv, da hun senere forelskede sig i en mand fra et lignende miljø.I samtalen fortæller June åbent om en barndom med en far i rockerklub, om frygten der kan følge med, og om at blive mor midt i et liv præget af utryghed. Hun deler også historien om beslutningen om at bryde ud og beskytte sin datter. Og om hvordan kroppen stadig bærer sporene i dag i form af kompleks PTSD.Det her er en samtale om barndom, loyalitet, skam og styrke.Og om hvordan man kan forsøge at skabe et andet liv end det, man selv voksede op i.Lyt med omtanke.⚠️ Indholdsadvarsel:Afsnittet indeholder beskrivelser af vold, utrygge relationer, banderelateret miljø og traumatiske oplevelser, som kan virke triggende for nogle lyttere.

  9. 4

    E7: Stine · Sorgens ørken

    Den ene dag skrev de sammen om fødselsdagsgaver, den næste morgen ringede telefonen om at søsteren er død uden varsel.I dette afsnit deler Stine sin fortælling om at miste sin lillesøster Anita Maria natten over. Vi taler om den grå ørken af sorg. Om at fungere udadtil og bryde sammen indeni.Om skyld, skam og tanken om ikke selv at ville være her mere.Om identitet, relationer og det at miste den, der kendte én allerbedst.Og om langsomt at finde en måde at leve på, med et hul, der aldrig forsvinder.⚠️ Indholdsadvarsel:Afsnittet indeholder beskrivelser af pludseligt dødsfald, intens sorg og selvmordstanker, som kan virke triggende.Lyt med omtanke.

  10. 3

    E6: Asá · Da virkeligheden begyndte at skifte

    Det, der først blev spejlet som noget særligt, næsten som en gave, udviklede sig gradvist til noget, hun ikke længere kunne kontrollere.Asá fortæller om en periode i sit liv, hvor hendes sanser ændrede sig, og virkeligheden begyndte at føles anderledes.Billeder opstod, fokus forsvandt, og mørket fulgte med.Vi taler om at bevæge sig fra at blive kaldt “speciel” til at møde psykiatriens sprog, få diagnosen skizofreni og om livet efter – uden valg af medicinsk behandling.⚠️ Indholdsadvarsel:Afsnittet indeholder beskrivelser af psykotiske symptomer, indtagelse af svampe, angst og depression, som kan virke triggende.Lyt med omtanke.

  11. 2

    E5: Rose · Da grænserne langsomt forsvandt

    Hvornår opdager man, at ens grænser er blevet flyttet?I dette afsnit deler Rose sin historie om et forhold, der begyndte med kærlighed - men udviklede sig til både psykisk og fysisk vold.Det startede ikke med slag.Det startede med små forskydninger. Små kommentarer. Små undskyldninger. Små kompromiser.Vi taler om manipulation, kontrol og gaslighting. Om hvordan et nervesystem langsomt vænner sig til utryghed. Og om hvor svært det kan være at se volden, når den vokser frem lidt ad gangen.Det her er en fortælling om at miste sig selv – og om langsomt at tage sin grænse tilbage.⚠️ Indholdsadvarsel:Afsnittet indeholder beskrivelser af psykisk og fysisk vold i nære relationer, herunder vold mod en kvinde, og kan virke voldsomt og triggende.Lyt med omtanke og tag pauser, hvis du har brug for det.

  12. 1

    E4: Luna · Da virkeligheden brast

    I dette afsnit deler Luna sin personlige fortælling om at blive mor til et spædbarn, der blev udsat for vold. Det er en fortælling om chok, magtesløshed og den altomfattende kamp for at beskytte sit barn, mens traumet stadig er levende i kroppen.Afsnittet giver et sjældent indblik i, hvordan vold mod et barn også bliver et traume for forælderen og hvordan skyld, vrede og sorg kan eksistere side om side.⚠️ Indholdsadvarsel:Afsnittet indeholder beskrivelser af vold mod et spædbarn og kan virke meget voldsomt og triggende.Lyt med omtanke og tag pauser, hvis du har brug for det.

  13. 0

    E3: Jeanette · At leve videre efter det ubærlige (Part 2)

    I Part 2 fortsætter Jeanette sin fortælling om at miste sin mor til selvmord, og om alt det, der følger efter, når livet ikke bare går videre, men forandres for altid.Vi går tilbage og ser på Jeanettes barndom og den familiehistorie, der lå før hendes mor blev syg. Vi taler om at vokse op med misbrug, utryghed og vold i hjemmet, og om hvordan et barns overlevelse og loyalitet kan sætte sig i kroppen og nervesystemet langt ind i voksenlivet.Herefter følger vi Jeanette i årene efter tabet: graviditeten, krisen, følelsen af at stå alene, og de efterreaktioner, der kom i kroppen og psyken. Jeanette deler ærligt om skyld, angst, mareridt og hvordan stress kan føles som fare, selv når livet “bare” kræver noget af én.Men afsnittet handler også om vejen videre, uden forskønnelse. Jeanette fortæller, hvordan hun begyndte at søge viden og redskaber, fordi hun havde et mål: aldrig at ende i en depression igen. Hun valgte at uddanne sig og bygge et fundament af selvhjælp gennem bevægelse, kost, sundhed og mental træning. I dag arbejder hun professionelt med netop det, hun selv havde brug for: at forstå kroppen, psyken og nervesystemet, og lære at regulere, når det hele larmer.Vi taler om, hvad der har hjulpet i praksis: styrketræning, lange gåture, yoga, meditation, vejrtrækning og det at finde mennesker, der kan rumme historien uden at gøre hende til et offer.Til sidst samler vi op med konkrete råd til mennesker i lignende situationer og til pårørende.⚠️ Trigger warning:Afsnittet indeholder samtaler om selvmord, vold i hjemmet, psykisk belastning og sorg. Lyt med omtanke, og pas på dig selv undervejs.

  14. -1

    E2: Jeanette · Kampen for at redde sin mor (Part 1)

    I dette afsnit fortæller Jeanette sin historie om dagene op til sin mors selvmord.En fortælling, der begynder med bekymring og håb. Men som udvikler sig til en kamp for at få hjælp i et system, der ikke formår at gribe ind.Jeanette tager lytteren med ind i optakten til selvmordet, i forsøget på at redde sin mor og i mødet med et system, hvor ansvar og handling ofte glider ud mellem hænderne. Afsnittet følger forløbet, som det blev levet, uden forskønnelse.Samtidig følger vi, hvad der sker med Jeanette selv i denne periode. Hun er gravid, bliver psykisk belastet af situationen og må selv have hjælp for at kunne stå i det, der sker.Fortællingen fortsætter i Part 2, som udkommer torsdag.⚠️ Trigger warning:Dette afsnit indeholder beskrivelser og samtaler om selvmord og psykisk belastning og kan være følelsesmæssigt belastende. Lyt med omtanke, og pas på dig selv undervejs.I slutningen af afsnittet henviser vi til hjælpetilbud og støttemuligheder.

  15. -2

    E1: Intro · Traume og Livet efter

    Et traume er ikke det, der er sket med os.Et traume er det, der sker inden i os som følge af en overvældende hændelse.I dette første afsnit fortæller vi, hvorfor vi har skabt podcasten Traume og Livet efter, og hvad du som lytter kan forvente.Podcasten er et ærligt rum for smerte, healing og håb.Her deler vi personlige fortællinger og faglige perspektiver på traumer, efterreaktioner og livet bagefter. Vi taler om vold, tab, svigt, sorg og chok, men også om overlevelse, ansvar og de veje, mennesker finder videre.I dette afsnit:– præsenterer vi os selv som værter– taler om, hvad traumer er og hvad de ikke er– fortæller, hvordan traumer kan sætte sig i krop, psyke og nervesystem– deler, hvorfor det er vigtigt for os at skabe et trygt og ansvarligt rumI de kommende afsnit deler vi først vores egne historier og senere inviterer vi gæster ind, som har oplevet traumatiske hændelser og vil fortælle, hvad der har hjulpet dem videre.Du er ikke alene.

Type above to search every episode's transcript for a word or phrase. Matches are scoped to this podcast.

Searching…

We're indexing this podcast's transcripts for the first time — this can take a minute or two. We'll show results as soon as they're ready.

No matches for "" in this podcast's transcripts.

Showing of matches

No topics indexed yet for this podcast.

Loading reviews...

ABOUT THIS SHOW

I Traume og Livet Efter dykker vi ned i, hvordan traumer sætter sig i krop, sind og relationer – og i det, der kan støtte heling.Jeanette Nothorius og Luna Berlin taler åbent om traumer, sorg, nervesystemet og de spor, traumatiske hændelse efterlader. Gennem personlige fortællinger, refleksioner og faglig indsigt undersøger vi, hvordan man kan finde ro, mening og livskraft igen – også når livet har slået dybe sprækker.

HOSTED BY

Traumeoglivetefter

CATEGORIES

URL copied to clipboard!