Lærerværelset

Nogle begræder lærerens tab af autoritet, mens andre jubler over udbredelsen af mere inddragende og demokratiske undervisningsformer. Tilbage står mange lærere og river sig i håret, for hvordan kan man træde i karakter som klasseværelsets leder uden tidligere tiders status og den sorte skoles magtmidler?Det prøver Lærerværelset at blive klogere på sammen med Mads Olrik og Maren Aarup Schjørring. Vi undersøger blandt andet, om noget så lavpraktisk som en dresscode kan være en del af løsningen, og så diskuterer vi, om det er nok at brænde for sit fag, eller om lærergerningen kræver en form for professionel kærlighed til eleverne.Medvirkende:Maren Aarup Schjørring, lektor på Ordrup Gymnasium og medforfatter til bogen Magt og afmagt i lærerarbejdet.Mads Olrik, journalist på Zetland og forfatter til bogen Jeg er kommet for at ryste jer.Vært og producentMorten GundelHvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)

Muhammed-tegningerne, homoseksualitet, selvmord, indvandring, kønsidentitet, Israel-Palæstina-konflikten... Listen over emner, der kan vække stærke følelser og skabe polarisering i klasseværelset er lang. Mange undervisere viger uden om de kontroversielle emner, og det er et problem, hvis du spørger Bilbo Egelund og Kristina Bilic.Kristina og Bilbo har gennem flere år arbejdet målrettet med kontroversielle emner i deres undervisning, og jagten på de gode metoder har bragt dem til både Holland og Finland, hvor de har talt med førende eksperter inden for polarisering og dialogisk undervisning. I denne episode øser de ud af deres erfaringer, og du får en masse tips til konkrete øvelser og klasserumsledelse.Medvirkende:Bilbo Egelund, lektor i dansk, historie og samfundsfag på HF KVUC.Kristina Bilic, underviser i Dansk som andetsprog på AVU KVUCVært og producentMorten GundelLinks:Carsten Henriksen (2025): Har vi stadig noget at tale sammen om? Asterisk nr. 110Bart Brandsma: Inside PolarisationJens Bruun og Jonas Lieberkind (2022): Politisk og demokratisk dannelse i en krisetid. ICCS 2022Niels Peter Mortensen (2025): Læreres erfaringer med undervisning i emner, der kan opleves som kontroversielle. VIVEStyrelsen for Undervisning og Kvalitet (2025): Kontroversielle emner og kritisk tænkning - inspiration til ledere. Artikel på EMUTimeout - redskaber til dialogisk undervisningHvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)

Det har Anja Lea Olsen, som underviser i fysik på H.C. Ørsted Gymnasiet i Lyngby. Hun har nemlig lavet en lille hær af chatbots, der også hjælper hende med at skrive mails, lave undervisningsforløb og fordøje data.I denne episode undersøger Lærerværelset, hvordan undervisere kan bruge kunstig intelligens uden for klasselokalet. Du kan høre, hvordan Anja har bygget sin chatbots, og hvordan de hjælper hende med at skabe varieret undervisning og vriste dyrebar tid ud af et presset skema.Vi taler selvfølgelig også om dilemmaerne og faldgruberne: Er det overhovedet en god idé at få en chatbot til at hjælpe med at rette elevernes opgaver? Bliver man i virkeligheden mindre kreativ af at bruge kunstig intelligens til at udvikle sin undervisning? Og risikerer Anja at skubbe på en udvikling, der i sidse ende kan koste hende og hendes kollegaer jobbet?Gæst:Anja Lea Olsen, Cand.scient. i biofysik og lektor i fysik på H.C. Ørsted Gymnasiet i Lyngby.Anja driver hjemmesiden Didaktik til tiden og udbyder kurser og workshops med fokus på kunstig intelligens i undervisningen.Vært og producentMorten GundelHvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)

Kan vi droppe flyverejserne? Kan vi rydde skemaet og holde skole i skoven? Kan vi lade lærerne eksperimentere i udkanten af lærerplanerne? Kan vi upcycle i stedet for at udskifte? Kan vi lave nogle meningsfulde projekter med lokale virksomheder og ngo'er?Det er bare nogle af de spørgsmål, dagens gæster stiller sig selv, når de arbejder med bæredygtighed i gymnasiet. For når man arbejder med en helskoletilgang til bæredygtighed, er det ikke nok med en klimaemneuge eller et par naturnoveller.Med udgangspunkt i artiklen Hvordan udvikler vi en grøn gymnasieskole? fra Magasinet Gymnasieforskning, taler vi om, hvordan en helskoletilgang til bæredygtighed ser ud i praksis. Du kan både læse og lytte til artiklen, selvom I ikke abonnerer på Magasinet Gymnasieforskning. Artiklen bygger på et interview med Nadia Raphael Rathje, som forsker i uddannelse for bæredygtig udvikling på Københavns Professionshøjskole. Hun mener, at bæredygtighed skal være en integreret del af både undervisningen, driften og forholdet til skolens omgivelser. Men det er ikke så ligetil i en virkelighed med firkantede regler, tætpakkede læreplaner og en ungdomsgeneration, der er ved at kløjs i kriser og dårlige nyheder.Gæster:Malene Meincke, rektor på Nyborg GymnasiumSune Stick, vicerektor og HF-uddannelseschef på HF og VUC Roskilde-KøgeMikkel Sørensen, rektor på Tårnby Gymnasium og HFNadia Raphael Rathje, ph.d. og lektor på Københavns ProfessionshøjskoleVært og producent:Morten GundelMusik:Rosa: SkyklapperTo My Green Lands: Pictures Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)

Entreprenørskab i undervisningen handler om at tænke nyt, se muligheder og omsætte idéer til værdi. Det lyder måske lidt fluffy, så i denne episode undersøger Lærerværelset, hvordan det faktisk ser ud, når man arbejder med entreprenørskab i gymnasiet. Er der nogle faglige kalorier gemt bag de store ord, eller er det bare varm luft?Du kommer med på Danmarks Entreprenørskabsfestival, hvor du blandt andet skal møde en gruppe elever fra HTX i Nykøbing Falster, der har lavet en nyfortolkning af klodsmajor til generte børn. Du skal også møde en uddannelseskonsulent fra Fonden for Entreprenørskab, som begyndte at interessere sig for entreprenørskab efter mødet med et meget stort vandhul på Djursland engang i 90’erne. Vi når også et smut forbi Frederikssund Gymnasium, der har et makerspace og en vicerektor, der mener, at vi skal have mere entreprenørskab i undervisningen - også på STX.Gæster:En masse modige elever på Danmarks EntreprenørskabsfestivalLars Frisdahl, uddannelseskonsulent i Fonden for EntreprenørskabStine Mikkelmann, konstitueret vicerektor og makervejleder på Frederikssund GymnasiumVært og producent:Morten GundelEpisoden er udgivet med støtte fra Fonden for Entreprenørskab.Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)

Idéen om nordisk samhørighed er ikke ny, men hvis du spørger folkene bag NordUng trænger den til en revitalisering. NordUng er et stort udviklingsprojekt, hvor en række gymnasier fordelt ud over Norge, Danmark, Sverige og Færøerne er gået sammen om at styrke den nordiske samhørighed mellem unge i uddannelse. Det sker blandt andet gennem udvikling af aktiviter og undervisningsforløb, der bringer et nordisk perspektiv ind i undervisningen.I denne episode af Lærerværelset kommer du med på byvandring i Lund sammen med 2.u fra Gribskov Gymnasium, der besøger deres venskabsklasse på Spyken Gymnasium. Du skal også møde Martin og Cecilia, der står bag det forløb om bæredygtig byudvikling, der bringer eleverne sammen. Mischa Sloth Carlsen, der er projektleder for NordUng, kigger også forbi og fortæller om ambitionerne med NordUng.Alle de undervisningsforløb og aktiviteter, der er udviklet i forbindelse med NordUng, er frit tilgængelige på Norden i skolen. Her kan du også finde en nordisk venskabsklasse, hvis du vil tage det nordiske perspektiv i din undervisning til det næste niveau.På NordUngs hjemmeside kan du læse mere om projektet og finde arrangementer om nordisk samhørighed og nordisk perspektiv i undervisningen.Episoden er støttet af A.P. Møller Fonden.Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)

Kender du denne type elever? De stiller vilde spørgsmål, du ikke kan svare på. De reflekterer langt dybere end resten af klassen. De kan meget mere, end de viser.Måske er de højtbegavede, og måske har de brug for nogle helt andre udfordringer og en anden form for støtte end deres klassekammerater!I denne episode skal du møde Dea Franck, der er selvstændig psykolog med ekspertise i høj begavelse og mange års erfaring med at hjælpe højtbegavede børn, unge og voksne. Vi taler om, hvad der kendetegner højtbegavede elever, og hvordan du som lærer kan skabe undervisning, der får dem til at trives både socialt og fagligt.Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)

Herlev Gymnasium var en af seks skoler, der blev nægtet at optage i elever i 2022/23. Tiltaget blev begrundet med "behovet for en frisk start" af daværende børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil: ”Vi skal have brudt den sociale polarisering og den etniske opdeling, og det nytter ikke noget at lukke øjnene og tro, at udfordringerne går væk af sig selv. Der er nogle steder, hvor elevsammensætningen er for skæv" (Aftale giver mulighed for ny start til 6 institutioner). Tre år efter er Herlev Gymnasium igen fyldt op. Det går godt med ansøgningstallene, men over halvdelen af eleverne har (stadig) ikke-vestlig herkomst.Men er det overhovedet et problem? Og hvad betyder elevsammensætningen for undervisningen og det sociale liv på skolen? Det svarer rektor Mads Glendorf på i denne episode, hvor du også kan høre, hvorfor Herlev Gymnasium formentlig aldrig får en musical, og så bliver det afsløret, hvem af de medvirkende, der kom til at drikke sig fuld i undervisningen i sin dumme ungdom. Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)

Struktur, motivation, overblik og sunde målsætninger - det er noget, de fleste gymnasieelever gerne vil have. Alligevel er der mange, der kæmper med at få styr på de gode studievaner. På Ørestad Gymnasium har man i flere år arbejdet med en lidt alternativ løsning, hvor elever hjælper hinanden med at få bedre studievaner gennem mentorordningen OEG Mentor. Morten Smith-Hansen, der står bag ordningen, håber, at flere gymnasier vil tage konceptet til sig. Et mentorforløb stiller dog krav til begge parter, og der er grænser for, hvad man kan forvente af en jævnaldrende mentor. Hvor går grænsen? Og hvad skal der til, for at det virker?MedvirkendeMorten Smith-Hansen, lektor i spansk og historie på Ørestad Gymnasium og drivkræften bag OEG Mentor.Ea, 4.g'er og forhenværende mentor på Ørestad Gymnasium.Viggo, 3.g'er og mentee på Ørestad Gymnasium.Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)

Lærerværelset holder sommerferie og vender tilbage med ny episode i starten af august, når gymnasierne begynder at røre på sig igen. Som et lille plaster på såret, kan du hygge dig med tre godbidder fra arkivet, og så får du også en lille teaser for den næste episode.Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)

Vi har ikke en trivselskrise, men vi har en forståelseskrise. Det mener psykolog Joachim Meier, der er aktuel med bogen En ny forståelse af unges mistrivsel - modspil til sygeliggørelsen af unges liv. Her argumenterer han for, at vi i stigende grad forstår det svære i livet gennem et diagnostisk sprog, hvormed vi risikerer at sygeliggøre unge menneskers livsproblemer. Måske har vi glemt, at livet er fyldt med eksistentielle problemer, og at modgang både er uundgåeligt og en kilde til udvikling og dannelse.MedvirkendeJoachim Meier (PhD), erhvervspsykolog hos konsulenthuset Clavis samt ekstern lektor ved Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet.LinksVi taler blandt meget andet om Christian Hjortkjærs glimrende bog Utilstrækkelig - hvorfor den nye moral gør de unge psykisk syge.Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)

Mange medier og eksperter råber vagt i gevær: Unge gider ikke at læse, og de kan i øvrigt heller ikke finde ud af det! Danmark befinder sig med andre ord i en regulær læsekrise. Men er der belæg for den påstand?Peter Heller Lützen, der er specialkonsulent på Nationalt Videncenter for Læsning, maner til besindighed og giver en håndfuld gode råd til undervisere, der gerne vil styrke elevernes faglige læsning. For der er helt sikkert elever, der kæmper med lærebøgerne - men måske er det faktisk lærebøgernes skyld.MedvirkendePeter Heller Lützen, ph.d. i dansk og specialkonsulent på Nationalt Videncenter for Læsning.LinksNationalt Videncenter for Læsning har en samling af viden og værktøjer i deres Vidensunivers, hvor du blandt andet kan blive klogere på ordblindhed, læselyst, læsestilladsering og læsning på digitale enheder.Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)

Kender du Andrew Tate? Det gør dine elever helt sikkert, og han er ikke ligefrem svigermors drøm - med mindre din svigermor godt kan lide kvindefjendske fidusmagere, der gemmer macheter rundt omkring i deres hus.Andrew Tate er en af de mest rabiate stemmer i manosfæren, som er en paraplybetegnelse for en række onlinefællesskaber og indholdsskabere, der på trods af deres store forskelle er enige om, at ligestillingen er gået for vidt, og at mandekønnet er i krise. Manosfæren er fyldt med provokerende og grænseoverskridende indhold, og det er kræs for de sociale mediers algoritmer. Det betyder, at unge mænd nærmest ikke kan undgå manosfæren, selvom de ikke aktivt opsøger den.I denne episode kan du blive klogere på, hvad manosfæren er, og hvordan du kan have en konstruktiv samtale om køn, maskulinitet og ligestilling med dine elever uden at udskamme nogen - heller ikke dem, der hepper på Andrew Tate.MedvirkendeMaia Kahlke Lorentzen, cand.mag. i film- og medievidenskab og researcher og formidler af internetkultur hos Cybernauterne.LinksHvis du vil vide mere om tradwifes, incels, MRAs, MGTOWs, PUAs og alle de andre grupperinger i manosfæren, kan du lytte til Cybernauternes podcastserie om manosfæren.Center for Digital Pædagogik har en god bunke viden og værktøjer om manosfæren, og så tilbyder de gratis kurser om online risikoadfærd samt betalte workshops eller oplæg til din arbejdsplads.Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)

For 10-15 år siden var relationkompetence ikke noget, der fyldte alverden i en gymnasielærers jobbeskrivelse. I dag er relationsarbejdet svært at komme udenom. Men hvor meget skal man egentlig give af sig selv som gymnasielærer, og er det i orden at koncentrere sin opmærksomhed om den faglige kerneopgave og overlade relationsarbejdet til kollegaerne?Det er nogle af de spørgsmål, som værten Morten Gundel diskuterer med Helle, Mads og Morten fra Århus Statsgymnasium i denne udgave af Lærerværelset læser.Lærerværelset læser er et samarbejde mellem Lærerværelset og Magasinet Gymnasieforskning. Sammen med undervisere og ledere fra virkelighedens verden diskuterer værten en aktuel artikel fra magasinet med en ambition om at bygge bro mellem forskning og praksis ved at give forskernes pointer et realitetstjek.Medvirkende:Helle Foged Thomsen, lektor i dansk og spansk.Mads Katholm, studievejleder og lektor i dansk, historie og mediefag.Morten Junget, uddannelsesleder og lektor i matematik og samfundsfag.Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)

Hvis du underviser i gymnasiet, er der en temmelig stor sandsynlighed for, at en eller flere af dine elever har en autismediagnose. I gennemsnit bliver 15 personer hver eneste dag udredt for autismespektrumforstyrrelse, og i skrivende stund har mindst 65.000 danskere en autismediagnose. Det svarer til 1,1 procent af befolkningen, men retter man fokus mod unge, er tallet næsten tre gange så høj (Autismeforeningen 2024).Men hvad vil det egentlig sige at leve med autisme, og hvad kan man som underviser være opmærksom på, hvis man har elever med autisme? Det har Ditte Rose Andersen et kvalificeret bud på. Hun er autoriseret psykolog med speciale i autisme og stifter af Intensive Interaction Danmark, og så kender Ditte også diagnosen indefra. Hun har nemlig selv en autismediagnose.Links til ting, vi nævner i episoden:Autismeforeningen (2024): Autisme i tal 2024Incitaskolerne (2023): Autisters egen stemme. https://incitaskolerne.dk/hvad-er-autisme/#elementor-toc__heading-anchor-4Ditte Rose Andersen (2021): At indstille sig på noget atypisk. Psykiatrisk Sygepleje Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)

Han underskriver sig selv som "Analogiseringsdirektøren" og kæmper mod bevidstløs digitalisering af vores uddannelser. Er han en nostalgisk maskinstormer, eller har han fat i den lange ende? Niels Jakob Pasgaard er uddannet lærer og cand. pæd. i filosofi. Han er ansat som lektor ved pædagoguddannelsen på VIA og holder desuden jævnligt foredrag om skærme, fællesskab, frihed og dannelse på landets uddannelsesinstitutioner. Ifølge Niels Jakob har politikere brugt de sidste 30 år på at digitalisere vores uddannelsessystem ud fra en idé om, at fremtiden er digital, og derfor må skolen også være det. Men er udviklingen gået for stærkt, og har vi tabt noget på vejen?Links:Jeg citerer Niels Jakobs debatindlæg Filosof: Giv landets uddannelser en analogiseringsstrategi, hvor jeg første gang støtte på begrebet "analogiseringsstrategi".Undervejs taler vi også om Houlkærskolens analogiseringsstrategi, som Niels Jakob har hjulpet med at udforme.Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)

Jonatan er glad for brætspil. Han er faktisk så glad for brætspil, at han har fået dem sneget ind i sit PhD-projekt om gruppearbejde. Her har han undersøgt, hvordan co-opspil, hvor eleverne samarbejder om at slå spillet, kan stimulere og kvalificere elevernes dialog om gruppearbejde.Hvis du vil et spadestik dybere, kan du nørde dig ned i artiklen Playing to Collaborate: Using Cooperative Board Games to Experience and Reflect on Collaboration in Upper Secondary Education, som Jonatan har skrevet sammen med professor Thorkild Hanghøj.Medvirkende:Jonatan Kolding Karnøe, psykolog og PhD-studerende på Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet.Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)

Handlekompetence handler kort fortalt om evnen til at handle på sin viden frem for "bare" at vide noget. Hvis vi skal fremme elevernes handlekompetence kræver det både pædagogisk og didaktiske muskler, og så skal vi som undervisere have modet til at kravle frem fra forsvarsværket af PowerPoint-slides og stole på, at eleverne kan lære noget af at gøre sig deres egne erfaringen frem for at få stoffet serveret af en lærer. Det mener Rune Valentin Hansen og Jeppe Læssøe, der er aktuelle med bogen Handlekompetent - om at styrke elevers handlekompetence i en krisetid. Hør deres bud på, hvad handlekompetence handler om, og hvordan vi kan hjælpe eleverne til at blive mere handlekompetente. MedvirkendeRune Valentin Hansen, didaktisk konsulent på VIA UddannelsesakademiJeppe Læssøe, professor emeritus i Uddannelsesvidenskab ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse.Del dine erfaringer med kunstig intelligens og vind et silketryk I forbindelse med deres seneste tema om kunstig intelligens har Lærerværelsets gode venner på Magasinet Gymnasieforskning sammen med kunstner og grafisk designer Peter Ringtved skabt en serie af silketryk. Gymnasieforskning har været så flinke at donere tre værker til Lærerværelsets lyttere. Hvis du vil have fingre i et af de tre værker, skal du sende en mail til [email protected], hvor du deler din bedste, sjoveste, vildeste eller dummeste oplevelse med kunstig intelligens. Vi håndplukker de tre bedste historier og kvitterer med et værk fra serien, og så læser jeg selvfølgelig historierne højt i næste episode af podcasten. Du kan se værkerne på gymnasieforsknings hjemmeside.Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)

Sammen med tre gymnasielærere fra Københavns åbne Gymnasium undersøger værten Morten Gundel, hvordan vi kan bruge kunstig intelligens i undervisningen på en måde, der høster frugterne og undgår fælderne. Vi tager udgangspunkt i en aktuel artikel fra Magasinet Gymnasieforskning, der handler om seks østjyske gymnasier, der i løbet af det sidste skoleår har samarbejdet om at udforske, hvordan kunstig intelligens kan (og ikke kan) bruges i undervisningen. Vi diskuterer blandt, hvordan man kan bruge ChatGPT som hjælpelærer, og hvordan vi håndterer de særlige udfordringer i sprogfagene, hvor skriftlighed spiller en stor rolle.Medvirkende:Laura Bjørnholdt Bertelsen, lektor i dansk og engelsk på Københavns åbne Gymnasium.Sune de Montgomery Nørgård, lektor i matematik og fysik på Københavns åbne Gymnasium.Simon Gerts Larsen, lektor i samfundsfag og idræt på Københavns åbne Gymnasium.Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)

Steen Beck har beskæftiget sig med gymnasieskolen hele sit arbejdsliv, og ligesom de fleste andre i sektoren venter han i spænding på regeringens udspil til en ny gymnasiereform. For at forstå nutiden, er det som bekendt en god idé at kende fortiden, så mens vi venter på regeringen, kigger vi tilbage på de samfundsforandringer og politiske tovtrækkerier, der har formet den moderne gymnasieskole.Medvirkede:Steen Beck, forfatter og lektor ved Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab på Syddansk Universitet.Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)

Hvad vil du være, når du bliver stor? Hvis du spørger en gennemsnitlig student, er der ikke mange, der svarer pædagog, sygeplejerske, folkeskolelærer eller socialrådgiver. For andet år i træk er søgningen til de store professionsuddannelser dalende, og samlet set er optaget faldet med 14 procent siden 2015.Det forsøger projektet ”Faglig bro fra gymnasier til professionsuddannelser” at ændre på. I samarbejde med Københavns Professionshøjskole har fire gymnasier udviklet og testet en række undervisningsforløb, der anlægger en praksisfaglig vinkel på fagenes kernestof. Formålet med projektet er ikke overraskende at åbne elevernes øjne for professionsuddannelserne, men målgruppen er i høj grad også gymnasielærerne, som mere eller mindre ubevidst skubber eleverne i retning af de universiteter, som de selv er formet af.Du kan læse mere om projektet i denne rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut, og på hjemmeside kan du downloade undervisningsplaner og materialer til alle forløbene.Medvirkende:Maja Bødtcher-Hansen, formand for Danske Gymnasier og rektor på Frederiksberg Gymnasium.Louis Emil Clausen, studievejleder og lektor i idræt og psykolog på Frederiksberg Gymnasium.Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)

De færreste lærere og elever eksploderer af glæde, når de hører ordet grammatikundervisning. Ofte består undervisningen af udfyldningsøvelser, hvor eleverne træner nutids-r og bøjninger isoleret fra den øvrige undervisning. Kristine Kabel har et bud på, hvordan vi kan genopfinde grammatikundervisningen, så den bliver mere vedkommende og faktisk hjælper eleverne med at udvikle deres kommunikative kompetencer. Hun er lektor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på DPU, og sammen med fire kollegaer fra har hun skrevet bogen Grammatikdidaktik. Bogen bygger på resultaterne fra forskningsprojektet Gramma3, hvor de undersøgte grammatikundervisningen på syv danske skoler. Anne-Marie Bach er danskvejleder og udskolingslærer på Trongårdsskolen, og hun var en af de undervisere, som Kristine og hendes kollegaer fulgte i deres forskningsprojekt. I denne episode giver Kristine og Anne-Marie deres bud på, hvordan vi hjælper grammatikundervisningen ud af skammekrogen og giver den en hårdt tiltrængt overhaling.Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)

I 'Lærerværelset læser' diskuterer et panel af gymnasielærere en aktuel artikel fra Magasinet Gymnasieforskning, og forskerne bag artiklen får også lov at blande sig. I den første udgave af 'Lærerværelset læser' udforsker værten Morten Gundel sammen  med en håndfuld garvede gymnasielærere fra Frederiksberg Gymnasium resultaterne af en ny undersøgelse fra Syddansk Universitet, der viser, at langt de fleste unge i gymnasiet faktisk har det ret godt. Det kan umiddelbart lyde som en mærkelig konklusion oven på et hav af undersøgelser, artikler og tv-programmer, der tegner det samme dystre billede af en presset ungdom, hvor alt for mange mistrives. Har de unge pludselig fået det bedre, og hvordan kan vi overhovedet forstå trivsel?Medvirkende:Heidi Larsen, lektor i matematik og fysik på Frederiksberg Gymnasium.Jonas Kyhnæb, lektor i matematik og spansk på Frederiksberg Gymnasium.Kim Vedel Pedersen, lektor i matematik og fysik på Frederiksberg Gymnasium.Ane Qvortrup, professor og leder af Center for Gymnasieforskning på Syddansk Universitet.  Har du lyst til at medvirke i 'Lærerværelset læser'?Hvis du har lyst til at være med i panelet og diskutere en artikel fra Magasinet Gymnasieforskning, kan du skrive til Lærerværelset på laerervaerelsetpodcast [at] gmail [dot] com. Det eneste krav for at medvirke er, at du underviser i gymnasieskolen.Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)

Jan og Sten er på en mission! De vil reformere vores undervisningsbegreb, som I deres øjne mangler et blik for den intraindividuelle læreproces. Man kan nemlig sagtens have undervisning uden læring, og det sker desværre alt for ofte i nutidens gymnasieskole. Ifølge de to herrer har alt for mange undervisere glemt, hvad hukommelse betyder for læring, og det betyder, at vores elever glemmer alt for meget af det, vi forsøger at lære dem.MedvirkendeJan Ivan Hansen, lektor på Herlufsholm Gymnasium, hvor han underviser i biologi, kemi, bioteknologi samt studieteknik og mnemoteknik.Sten Clod Poulsen, psykolog og tidligere pædagogisk forsker og selvstændig udviklingskonsulent i uddannelsessektoren.LinksThomas Hofmann (2016): Sådan husker du bedst dit pensum – også til eksamen. Videnskab.Undervejs nævner Jan Ivan Hansen Hermann Ebbinghaus' glemselskurve. Hvis den ikke er den del af dit ordforråd, kan jeg anbefale denne lille video fra DR.Aarhus Universitet har lavet en fin og overskuelig guide til flash cards.Jan Ivans studieteknikskole - her finder du blandt andet artiklen Læringshjulet, som Jan Ivan Hansen omtaler i episoden.Sten Clod Poulsens hjemmeside www.læringiskolen.dk, hvor man også kan købe Steens bøger Målstyret kompetenceudvikling i undervisning og læring samt Tilegnelse af boglige fagkundskaber.Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)

Undervisere stiller typisk utrolig mange spørgsmål i løbet af en arbejdsdag. Spørgsmål har mange forskellige funktioner, og måske glemmer vi nogle gange at overveje, hvad vi egentlig vil med vores spørgsmål. Måske er det også værd at overveje, om det overhovedet er os undervisere, der skal stille spørgsmålene. Måske kunne eleverne lære mere - og måske kunne vi lære mere om eleverne - hvis vi i højere grad lod dem stille spørgsmålene.Det mener Pia Lauritzen. Hun er filosof, forfatter og ejer af techvirksomheden Qvest, hvor hun hjælper virksomheder med at blive bedre til at stille sig selv spørgsmål. Hun har desuden udviklet onlineværktøjet Question Jam, der skal vække elevernes spørgelyst og gøre det nemmere for undervisere at uddellegere spørgemagten, for måske er det på tide at udfordre skolens monopol på at stille spørgsmål.Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)

Noget tyder på, at det halter med den sproglige korrekthed i gymnasiet. Det er i hvert fald det indtryk, man får, når man læser tilbagemeldingerne fra censorkorpset og de frustrerede og næsten opgivende kronikker fra dansklærere, der med jævne mellemrum fylder spalterne i aviser og fagblade. For eksempel har Marianne Rathje, der er seniorforsker i Dansk Sprognævn, udråbt sproglig korrekthed til danskundervisningens forsømte stedbarn i en debatartikel i Dansklærerforeningens blad Dansknoter.Claus Petersen underviser i dansk og engelsk på HF Centret Efterslægten, han er bestyrelsesmedlem i dansklærerforeningen, medlem af repræsentantskabet for Dansk Sprognævn, og så er han forfatter til flere undervisningsbøger - bl.a. om grammatik. Han køber ikke ind på dommedagsfortællingen, og han føler sig heller ikke overbevist om, at eleverne overhovedet bliver bedre til at skrive, hvis vi i højere grad retter fokus mod hullerne i osten. I stedet skal vi arbejde på at fremme elevernes skrivelyst, og så bør vi fuldstændig skrotte kommareglerne.Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)

Matematik er et fag, der giver mange gymnasieelever sved på panden. Faget har en høj dumpeprocent, og mange undervisere oplever, at matematikfaget har en række grundlæggende udfordringer. For at blive klogere på, hvad matematikfaget fejler, og hvad der skal til for at fikse det, har Lærerværelset talt med to garvede matematiklærere: Anne Øhrstrøm, der er formand for Handelsgymnasiernes Matematiklærerforening og lærer ved Niels Brock, og Mikkel Rønne, der er formand for matematiklærerforeningen og lærer ved Gefion Gymnasium.Anne og Mikkel var med i en ekspertgruppe, der har leveret en tyk rapport til Børne- og undervisningsministeriet, der sidste år satte gang i en matematikindsats for at styrke matematikundervisningen i grundskoler og på ungdomsuddannelser. Vi skal blandt meget andet tale om overgangsproblematikker, elevspredning, stoftrængsel og blackbox matematik.Hvis du vil dykke mere ned i ekspertgruppens anbefalinger til at styrke matematikfaget, kan du læse mere i rapporten Fælles udvikling af matematik.Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)

Unge sover for lidt, og det går blandt meget andet ud over deres trivsel og udbytte af undervisningen.  I en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse om gymnasieelevers sundhedsadfærd, trivsel og helbred svarede 34% af drengene og 41% af pigerne, at de aldrig eller næsten aldrig får søvn nok til at føle sig udhvilet. Ifølge søvnforskere bør teenagere sover 8-10 timer i døgnet, men undersøgelsen viste, at danske gymnasieelever kun sover lidt over 7 timer i gennemsnit (Pisinger et al. 2019: UNG19. Syddansk Universitet).NGO’en Just Human arbejder for at skabe bedre trivsel for børn og unge, og et af deres indsatsområder er netop søvn. I denne episode af Lærerværelset har jeg besøgt Eva Molin, der er projektleder for søvnindsatser i Just Human for at blive klogere på, hvorfor de unge sover så lidt, og hvad vi kan gøre ved det.Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)

Det 3 måneder lange grundforløbet på gymnasiet har fået mange knubs, siden det blev introduceret med Gymnasiereformen fra 2017. Forhenværende børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil var faktisk indstillet på at afskaffe grundforløbet, men hendes efterfølger Mattias Tesfaye har umiddelbart ingen planer om at pille ved det.I denne episode kan du høre formand for Gymnasieskolernes Lærerforening Tomas Kepler og direktør for Learnmark Horsens og medlem af bestyrelsen i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Niels Yde diskutere, hvad der skulle ske med grundforløbet, hvis de kunne få lov til at lege Mattias Tesfaye for en dag.Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)

Ane Qvortrup, der er professor og leder af Center for Gymnasieforskning på Syddansk Universitet, har brugt flere år på at grave sig ned i karakterkløften. I denne episode forsøger hun at blotlægge nogle af de mekanismer, der kan forklare karakterforskellen mellem kønnene, og hun giver nogle bud på, hvad vi som undervisere kan gøre for at gøre gymnasiet mere relevant for drengene.Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)

Da OpenAI lancerede ChatGPT for et lille års tid siden, sendte det chokbølger gennem uddannelsessektoren. Den brugervenlige og let tilgængelig kunstige intelligens rejste en masse spørgsmål om uddannelse: Hvad skal vi lære eleverne, hvis kunstig intelligens kan skrive deres tekster og tænke deres tanker for dem? Skal vi droppe skriftlige hjemmeafleveringer? Hvordan undgår vi, at eleverne snyder? Har vi overhovedet et arbejde i fremtiden, hvis eleverne bare kan få sig en skræddersyet kunstig intelligens, der kan fodre dem med de helt rigtige opgaver på det helt rigtige niveau?I denne episode vil jeg undersøge, om vi har fået svar på nogle af alle de spørgsmål. Til at hjælpe mig har jeg fået besøg af Claus Scheuer-Larsen og Per Størup Lauridsen, som begge underviser på Odense Tekniske Gymnasium, hvor de eksperimenterer flittigt med kunstig intelligens i undervisning.  I deres fritid driver de det meget ambitiøse hobbyprojekt Viden.AI, der er en hjemmeside pakket med spændende indhold om kunstig intelligens og undervisning. Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)

I februar 2022 nedlagde over 2000 gymnasieelever deres undervisning for at følge en virtuel undervisningssession om sex og samtykke organiseret af Danske gymnasieelevers sammenslutning og Sex & Samfund. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil mødte uanmeldt op til demonstrationen, og ni måneder efter vedtog folketinget, at seksualundervisning skal være obligatorisk på gymnasiale uddannelser fra 1. august 2023.Lovteksten siger ikke så meget om, hvad eleverne skal undervises i, og det er i det hele taget meget op til det enkelte gymnasie at tilrettelægge den lovpligtige seksualundervisning. Jeg besøgt Sara Wondie, der er projektmedarbejder i Sex og samfund, for at få nogle indspark til, hvordan det kan foregå.Hvis du vil læse videreSex & Samfund har udviklet et inspirationskatalog til de gymnasiale uddannelser med vejledning og anbefalinger til arbejdet med at indføre den obligatoriske seksualundervisning. Du kan downloade inspirationskataloget her.På Sex & Samfunds underviserportal kan du finde undervisningsmaterialer til flere forskellige temaer som fx køn, krop, grænser og samtykke. I episoden citerer jeg artiklen Lærere er bekymrede for at undervise i seksualundervisning: Det er at sætte bagdelen i klaskehøjde fra Kristelig Dagblad 10. april 2023.Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)

Sammenligner med gymnasielærere med den samlede arbejdsstyrke, finder man en overrepræsentation af primadonnaer. De bliver ofte stemplet som barnlige, hysteriske, egocentrerede og ledelsesresistente. Det er de ikke, hvis man spørger Helle Hedegaard Hein, der i en årrække har forsket i ledelse af fagprofessionelle og højtspecialiserede medarbejde - men de bliver ofte misforstået af deres omgivelser.Helle har på baggrund af dybdeborende feltstudier lavet en arketypemodel, hvor primadonnaen får selskab af den introverte præstationstripper, den ekstroverte præstationstripper og pragmatikeren. I denne episode møder du de fire arketyper, og du bliver klogere på, hvad der skal til for, at de trives, og hvad deres ledere kan gøre for, at de præsterer bedst muligt. Helle har lavet en e-bog, der introducerer dig til de fire arketyper, og her finder du også et oversigtsskema, så du kan holde styr på, hvem der er hvem. Hvis du vil grave et spadestik dybere, kan jeg på det varmeste anbefale Helles bog Primadonnaledelse - når arbejdet er et kald. Helle omtaler undervejs bogen The Human Side of Enterprise som den bedste ledelsesbog, hun nogensinde har læst. Jeg nævner også et par bøger, nemlig Pseudoarbejde - Hvordan vi fik travlt med at lave ingenting af Anders Fogh Jensen og Dennis Nørmark samt Reaktionens tid – Konkurrencestaten mellem reform og reaktion af Ove Kaj Pedersen.Jeg har lånt et klip fra Hele Danmarks Ghita fra 24Syv Dokumentar. Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)

En privatpraktiserende lærer er "en lærer som ikke samarbejder med andre og som primært er fokuseret på sit eget fag, egen gruppe elever og egne klasser" (Albrechtsen, 2013). Mange vil nok mene, at den privatpraktiserende lærer er svær at finde i praksis, men med kollegial supervision vinker man i hvert fald endegyldigt farvel til læreren, der lukker sin dør og passer sig selv.Kollegial supervision er en metode, der går ud på at observere hinandens undervisning og gennem en fælles refleksion bliver klogere på, hvad der egentlig foregår i klasselokalet. Ifølge Lene Tortzen Bager, der i mere end 20 år har arbejdet med kollegial supervision som både forsker, forfatter og konsulent, kan metoden både skabe bedre undervisere, styrke fællesskabet i lærerkollegiet og afhjælpe alenehed.Du kan læse mere om kollegial supervision og Lene Tortzen Bager på hendes hjemmeside. Hvis du vil have fingre i bogen "Kollegial supervision i gymnasiet – kompetencer til en styrket læringskultur", kan du finde den på forlagets hjemmeside ved at følge linket. I episoden nævner jeg en forsker, som sammenkæder stress og skam. Hun hedder Pernille Steen Pedersen, og du kan læse mere om hende og hendes arbejde på CBS' hjemmeside.Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)

Man bliver ikke klogere af at læse lektier - tværtimod kan man argumentere for, at lektier gør mere skade end gavn. Det mener Flemming B. Olsen, der har en PhD i lektier og i mange år praktiseret lektieintegreret undervisning som gymnasielærer.I denne episode kan du høre, hvorfor Flemming B. Olsen mener, at vi skal droppe traditionelle lektier, og du får et indblik i, hvordan man kan praktisere lektieintegreret undervisning.Hvis du vil læse videre:I episoden henviser jeg til forskellige kilder, som du kan finde her: Flemming B. Olsen (2010): Lektielæsningens betydning for gymnasieelevers læreprocesser. Syddansk Universitet.Karin Løvenskjold Svejgaard og Jens Ager Hansen (2010). Lektier i den moderne gymnasieskole: en portfolio (Lærerbidrag). Nationalt Center for Erhvervspædagogik.Min egen lille undersøgelse af gymnasielæreres brug af lektier.Om Lærerværelset:Lærerværelset er en podcast om undervisning skabt af Morten Gundel, der underviser i Samfundsfag og Kommunikation & it på H.C. Ørsted Gymnasiet i Lyngby. Gennem samtaler med forskere, undervisere og elever forsøger han at blive klogere på nogle af de pædagogiske og didaktiske udfordringer, han møder i sin hverdag som gymnasielærer.Du kan følge Lærerværelset på Facebook og LinkedIn.Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)

Hvad laver eleverne egentlig, når de arbejder i grupper, og hvordan kan vi som undervisere klæde dem bedre på til gruppearbejdet? Det har Charlotte Kragh Rønstrup undersøgt som en del af sin master i gymnasiepædagogik og didaktik. Hun har fået lov til at filme en klasse, mens de lavede gruppearbejde, og det gav hende nogle indsigter, som hun har brugt til at designe forskellige interventioner, der skal hjælpe eleverne med at blive bedre til at lytte, give plads og udfordre hinanden.Klik dig forbi Lærerværelsets Facebookside, hvor du kan downloade en bunke øvelser og handouts, som Charlotte har været så venlig at dele. Her er du også meget velkommen til at efterlade ris, ros og idéer til podcasten. Temamusik: To My Green Lands.Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)

Hvad er ChatGPT, og skal gymnasielærere være begejstrede eller bange for den nye chatrobot, som eleverne allerede bruger flittigt? For at blive klogere, har Lærerværelset været på besøg hos Johannes Bjerva, der er lektor i sprogteknologi på Institut for Datalogi på Aalborg Universitet i København.Temamusik: To My Green Lands.Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)