Herbys inspiration

Kildematerialet består af bogen "Politik for professionelle" af Anne Skorkjær Binderkrantz, som er en del af den nye Magtudredning 2.0. Bogen analyserer en af de vigtigste forandringer i dansk politik i de seneste årtier: den stigende professionalisering, hvor antallet af personer, der arbejder professionelt med interessevaretagelse og kommunikation – de såkaldte politik-professionelle – er vokset markant. Disse aktører arbejder bag linjerne i politiske partier, interesseorganisationer, tænketanke, private virksomheder og en voksende branche af lobbyfirmaer.Analysen belyser, hvordan et særligt sæt af kompetencer, herunder procesekspertise, problemformulering og informationsadgang, nu er afgørende på tværs af disse organisationer. Et centralt tema er "svingdøren" i politik; kilden påpeger, at mens politikeres jobskifte får meget medieomtale, er den mest udbredte trafik faktisk fra embedsværket til lobbyverdenen, hvor embedsfolk tager deres konkrete viden og netværk med ud i private organisationer.Professionaliseringen har ifølge kilden store konsekvenser for demokratiet. På den positive side kan de stærkere sekretariater kvalificere lovgivningsarbejdet og bringe vigtig ekspertviden i spil. Omvendt peger kilden på risikoen for en magtforskydning, hvor de professionelle får mere indflydelse end de folkevalgte og medlemmerne, samt en voksende distance til befolkningen. Undersøgelser i bogen viser, at borgerne er skeptiske over for den manglende åbenhed og frygter, at penge og tætte netværk giver skæv indflydelse.Kort bibliografiTitel: Politik for professionelle (Magtudredningen 2.0)Forfatter: Anne Skorkjær BinderkrantzUdgiver: Aarhus UniversitetsforlagDato: Marts 2026ISBN: 978 87 7597 893 9 (e-pdf)Link: https://unipress.dk/media/xfmlunb0/9788775978939_politik-for-professionelle.pdf

Kilden analyserer den voksende økonomiske kløft mellem Europa og USA og tilbageviser argumentet om, at Europa ikke reelt er ved at sakke bagud. Forfatterne argumenterer for, at man ved at bruge konstante priser frem for løbende priser ser en tydelig amerikansk føring, der skyldes massiv produktivitetsfremgang i tech-sektoren. Denne teknologiske dominans skaber positive spilleffekter (agglomerationsgevinster), som løfter lønningerne i hele den amerikanske økonomi, herunder i lokale serviceerhverv, hvilket ikke sker i Europa i samme grad.Materialet udfordrer desuden flere udbredte forestillinger:Indkomstforskel: Den typiske amerikaner har en disponibel indkomst, der er 30-52 pct. højere end i lande som Tyskland, Holland og Frankrig.Arbejdstid: Myten om, at amerikanere blot arbejder mere, holder ikke længere; siden år 2000 er arbejdstiden pr. person faldet i USA, mens den er steget i store dele af Europa, primært fordi flere europæere er kommet i arbejde.Livskvalitet for unge: Startlønninger for f.eks. politibetjente og konsulenter er markant højere i USA, og boliger er ofte mere tilgængelige for unge amerikanere end for deres europæiske modstykker.Forfatterne konkluderer, at den materielle velstandsforskel er blevet dramatisk skæv til USA's fordel i løbet af de sidste 25 år, hvilket understreger et akut behov for europæiske reformer for at vende stagnationstendensen.Kort bibliografiTitel: European stagnation is realForfattere: Pieter Garicano og Luis GaricanoUdgiver: Silicon Continent (Substack)Dato: 12. maj 2026Link: https://www.siliconcontinent.eu/p/european-stagnation-is-real (Bemærk: Linket er baseret på kildens platform)

Denne kilde tager udgangspunkt i et forskningspapir af økonomen William Nordhaus, der undersøger, hvordan gevinsterne fra teknologisk innovation fordeles mellem producenter og forbrugere. Centralt i analysen står begrebet "Schumpeteriansk profit", som defineres som den profit, der ligger ud over det normale afkast på investering og risiko, og som opstår som følge af innovation. Nordhaus finder frem til en overraskende konklusion: Innovatørerne selv er i gennemsnit kun i stand til at indfange en meget lille del – ca. 2,2 pct. – af den samlede samfundsmæssige værdi (surplus), som deres innovation skaber.Størstedelen af værdien fra teknologiske fremskridt tilfalder i stedet forbrugerne i form af lavere priser. Kilden belyser desuden, hvordan investorer under "New Economy"-boblen i slutningen af 1990'erne begik den fejl at overvurdere virksomhedernes evne til at fastholde profitten fra nye teknologier som internettet og computere. I virkeligheden bliver den ekstraordinære profit ofte hurtigt udvandet på grund af hård konkurrence, efterligninger fra konkurrenter og udløb af patenter. Afslutningsvis forklarer kilden den såkaldte "Greenspan-effekt", som beskriver, hvordan øget produktivitet påvirker den samlede efterspørgsel gennem formueeffekter på forbruget.Kort bibliografiTitel: Who Gains from Innovation? (Resumé af Working Paper 10433)Forfatter: William Nordhaus (Resumé skrevet af Matt Nesvisky)Udgiver: National Bureau of Economic Research (NBER), The DigestDato: 1. oktober 2004Link: https://www.nber.org/digest/oct04/who-gains-innovation

Kilderne udgør et omfattende kapitel fra rapporten "Dansk Økonomi, forår 2026", udgivet af De Økonomiske Råd. Materialet undersøger de økonomiske konsekvenser af højtlønnet udenlandsk arbejdskraft i Danmark, med særligt fokus på udlændinge, der opnår ophold via beløbsordningen. En central del af analysen belyser, hvordan disse medarbejdere påvirker deres danske kollegers produktivitet og løn gennem såkaldte kollegaeffekter.Hovedkonklusionerne i materialet er:Vidensdeling og lønfremgang: Mens der på kort sigt (ét år) ikke kan påvises tydelige effekter, finder analysen, at danske kolleger oplever en beskeden, men statistisk signifikant lønfremgang over en fireårig periode. Dette indikerer en positiv vidensdeling, hvor danske medarbejdere tilegner sig nye kompetencer fra deres udenlandske kolleger.Offentlige finanser: Højtlønnede udlændinge på beløbsordningen yder et væsentligt direkte nettobidrag til de offentlige finanser. Selvom de er mere tilbøjelige til at medbringe familie og har lidt flere kontakter med sundhedsvæsenet end andre udlændinge, opvejes dette af deres høje skattebetalinger.Vurdering af regneprincipper: Rapporten evaluerer Finansministeriets metoder til at beregne effekterne af ændringer i beløbsgrænsen. Konklusionen er, at ministeriets principper er dybdegående, om end de potentielt undervurderer den positive effekt på statskassen ved at reducere beløbsgrænsen.Sektor- og aldersforskelle: De positive løneffekter er mest markante i servicesektoren og er i procent størst for yngre danske kolleger. Omvendt findes der tegn på en vis substitution (erstatning) for danske medarbejdere med mellemlange eller gymnasiale uddannelser, der arbejder i de samme jobtyper som udlændinge på beløbsordningen.Kort bibliografiTitel: Kapitel IV: Højtlønnet udenlandsk arbejdskraft (fra rapporten Dansk Økonomi, forår 2026)Forfatter: De Økonomiske Råd (Formandskabet)Udgiver: De Økonomiske RådDato: Forår 2026Link: https://dors.dk/files/media/F26_Disk_Kap_IV.pdf

Kildematerialet er et kapitel fra rapporten "Dansk Økonomi, forår 2026", udgivet af De Økonomiske Råd, som kortlægger markedsmagt på det danske arbejdsmarked. Analysen undersøger, hvordan både virksomheders og lønmodtageres markedsmagt påvirker løn og beskæftigelse, og konkluderer, at virksomheder i dele af arbejdsmarkedet besidder en betydelig monopsonmagt. Denne magt anvendes til at give et såkaldt lønafslag (markdown), hvilket betyder, at lønmodtagerne får en lavere løn end deres egentlige markedsmæssige værdiskabelse, mens beskæftigelsen samtidig reduceres.Et centralt tema i kilden er den faldende organiseringsgrad i Danmark, som er faldet fra 74 pct. i 2000 til 68 pct. i 2023. Denne udvikling har ifølge analysen svækket lønmodtagernes forhandlingsstyrke. Gennem et naturligt eksperiment baseret på en skattereform i 2011 påviser kilden dog, at fagforeninger spiller en afgørende samfundsøkonomisk rolle: I virksomheder med markedsmagt kan en højere organiseringsgrad modvirke virksomhedens tendens til at begrænse efterspørgslen, hvilket fører til både højere lønninger og øget beskæftigelse. Rapporten belyser desuden, hvordan markedsmagten er geografisk skæv og højest i yderområderne, samt hvordan få "superstjerne-virksomheder" i stigende grad dominerer lønkvoten og produktivitetsudviklingen.Kort bibliografiTitel: Kapitel III: Markedsmagt, løn og beskæftigelse (fra rapporten Dansk Økonomi, forår 2026)Forfatter: De Økonomiske Råd (Formandskabet)Udgiver: De Økonomiske RådDato: Forår 2026Link: https://dors.dk/files/media/F26_Disk_Kapitel_III.pdf

Kilderne udfordrer den gængse økonomiske opfattelse af, at forskelle i lokal udbudsfleksibilitet – formet af geografi og regulering (såsom zoneinddeling) – forklarer, hvorfor boligpriserne stiger mere i visse byer end i andre. Gennem en omfattende analyse af amerikanske storbyer i perioden 2000–2020 finder forfatterne, at højere indkomstvækst forudsiger den samme vækst i boligpriser og boligmængder, uanset om en by er klassificeret som værende begrænset af strenge regler eller ej.Et centralt element i kilderne er introduktionen af en model med to marginer: mængde (antal enheder) og kvalitet (beliggenhed, finish, størrelse osv.). Forfatterne argumenterer for, at prisstigninger i byer som San Francisco i højere grad drives af en stigende efterspørgsel efter boligkvalitet (drevet af højere per capita-indkomst) end af en egentlig mangel på boligenheder. Denne konklusion udfordrer den udbredte antagelse om, at lempelse af lovgivningsmæssige udbudsbegrænsninger automatisk vil føre til væsentligt lavere boligpriser og øget overkommelighed på metropolniveau.Kort bibliografiTitel: Supply Constraints Do Not Explain House Price and Quantity Growth Across U.S. Cities (Working Paper 2025-06)Forfattere: Schuyler Louie (UC Irvine), John Mondragon (Federal Reserve Bank of San Francisco) og Johannes Wieland (UC San Diego & NBER)Udgiver: Federal Reserve Bank of San FranciscoDato: Februar 2026Link: https://doi.org/10.24148/wp2025-06Titel: Frequently Asked Questions About and Comments On “Supply Constraints Do Not Explain House Price And Quantity Growth Across U.S. Cities”Forfattere: Schuyler Louie, John Mondragon og Johannes WielandDato: Juli 2025Type: Supplerende FAQ-dokument til ovenstående forskningspapirLink: https://johanneswieland.github.io/Papers/housing_affordability_faq.pdf

Det udvalgte kildemateriale giver en dybdegående analyse af det foreslåede "28. regime" i EU – et fælleseuropæisk, frivilligt juridisk rammeværk, der skal fungere parallelt med de 27 medlemslandes nationale lovsystemer. Konceptet blev for alvor sat på dagsordenen via rapporterne fra Enrico Letta og Mario Draghi om Europas konkurrenceevne og har til formål at gøre det lettere og billigere for virksomheder, særligt SMV'er, start-ups og scale-ups, at operere på tværs af landegrænser i Europa.Kildematerialet belyser argumenterne for regimet, herunder at det kan fjerne væksthæmmende nationale barrierer, reducere de høje omkostninger til compliance og skabe en smidig europæisk model med fælles regler for bl.a. selskabsret, skat, insolvens og regnskab.Samtidig belyser teksterne den voksende kritik, som forslaget møder. Fagforeninger og visse tænketanke, såsom Corporate Europe Observatory og ETUI, advarer stærkt imod, at regimet kan resultere i et "ræs mod bunden" og social dumping, hvor virksomheder kan omgå nationale skatte- og arbejdsmarkedsregler, hvis ikke der indføres strenge sociale garantier. Dertil vurderer juridiske forskere, at forslaget i dets nuværende, meget brede form, hvor det åbnes op for alle typer virksomheder, risikerer at blive udvandet af nationale særinteresser og ende som endnu et komplekst regelsæt, ligesom det skete for tidligere fejlslagne EU-selskabsinitiativer.Kort bibliografi:A social dumping disaster? EU's '28th Regime' plans could help corporations bypass member state rules Udgiver: Corporate Europe Observatory Dato: 05.09.2025 Link: https://www.corporateeurope.org/en/2025/09/social-dumping-disaster-eus-28th-regimeEnrico Letta's report: More than a market, but less than an agenda Forfattere: Aslak Berg & Zach Meyers, Centre for European Reform Dato: 23. april 2024 Link: https://www.cer.eu/insights/enrico-lettas-report-more-market-less-agendaWhy the 28th Regime Proposal Falls Short of Europe's Challenge Forfattere: Luca Enriques, Casimiro A. Nigro, Tobias H. Tröger (Oxford Law Blogs) Dato: 19. marts 2026 Link: http://blogs.law.ox.ac.uk/oblb/blog-post/2026/03/why-28th-regime-proposal-falls-short-europes-challengeEstablishing the 28th regime in Europe: A unified legal framework to support growth and business Forfattere: Apostolos Thomadakis m.fl. (Studie udført for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg - EESC) Dato: 01.10.2025 Links: https://www.ecmi.eu/sites/default/files/study_eesc_28th_regime.pdf / https://www.eesc.europa.eu/sites/default/files/2025-10/qe-01-25-038-en-n.pdfThe 28th regime (Briefing) Forfattere: Clément Évroux & Issam Hallak, EPRS | European Parliamentary Research Service Dato: Juni 2025 Link: https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/BRIE/2025/779233/EPRS_BRI(2025)779233_EN.pdfExecutive Summary of the WKÖ Assessment „Much more than a market“ Report on the future of the Single Market | Enrico Letta Udgiver: Wirtschaftskammer Österreich (WKÖ) Dato: Juni 2024 Link: https://www.wko.at/oe/news/wkoe-future-of-single-market-letta-summary-en.pdf

Denne kilde udgør Del B af Draghi-rapporten og leverer en detaljeret sektorspecifik analyse samt konkrete anbefalinger til at genoprette EU's økonomiske styrke. Materialet gennemgår ti centrale industrisektorer, herunder energi, AI, farmaceutik og forsvar, og identificerer kritiske svagheder såsom høje energipriser og en farlig afhængighed af kritiske råmaterialer fra tredjelande. Rapporten advarer om, at Europa risikerer at ende i en "middelteknologisk fælde", hvis ikke der investeres massivt i gennembrudsinnovation og digitalisering for at indhente USA og Kina.For at modvirke denne udvikling foreslår kilden en række horisontale reformer, herunder en markant forenkling af EU's regulatoriske rammer under en ny Vicepræsident for Forenkling samt en styrket koordinering af nationale forsknings- og innovationsmidler. Centralt i anbefalingerne står behovet for at mobilisere privat kapital gennem en fuldbyrdet kapitalmarkedsunion og skabe et mere agilt konkurrencesystem, der prioriterer fremtidig innovation og europæisk modstandskraft. Samlet set argumenterer rapporten for en radikal ændring i EU's styringsmodel, herunder etableringen af en "Competitiveness Coordination Framework", for at sikre en hurtigere og mere effektiv implementering af den europæiske industristrategi.Kort bibliografiTitel: The future of European competitiveness – Part B | In-depth analysis and recommendationsForfatter: Mario Draghi (udarbejdet på anmodning fra Europa-Kommissionen)Udgiver: Publications Office of the European Union, LuxembourgDato: September 2024Link: The future of European competitiveness (Part B)

Denne kilde, også kendt som Draghi-rapporten, præsenterer en omfattende analyse af de udfordringer, som den europæiske økonomi står over for, og opstiller en ny industriel strategi for at sikre Unionens fremtid. Rapporten identificerer tre centrale indsatsområder:Lukning af innovationskløften: Europa skal accelerere den teknologiske udvikling for at indhente USA og Kina, særligt inden for kunstig intelligens og andre avancerede teknologier, hvor EU i øjeblikket mangler dynamik og lider under en statisk industriel struktur.Dekarbonisering og konkurrenceevne: Der foreslås en fælles plan for at sænke de høje energipriser i Europa, mens man fortsætter den grønne omstilling. Kilden påpeger, at EU-virksomheder i dag betaler 2-3 gange mere for elektricitet og 4-5 gange mere for naturgas end deres amerikanske konkurrenter.Øget sikkerhed og mindre afhængighed: EU skal mindske sin sårbarhed over for eksterne chok ved at sikre forsyningskæder for kritiske råmaterialer og styrke sin forsvarsindustrielle kapacitet.Rapporten understreger, at gennemførelsen af denne strategi kræver massive investeringer på mellem 750 og 800 milliarder euro årligt, hvilket svarer til ca. 4,4-4,7 pct. af EU's BNP. Desuden anbefales en gennemgribende reform af EU's governance, herunder en markant reduktion af den administrative byrde og det lovgivningsmæssige bureaukrati, som i dag hæmmer især små og mellemstore virksomheder. Uden disse tiltag risikerer Europa at måtte gå på kompromis med sin velstand, sit miljø eller sin frihed.Kort bibliografiTitel: The future of European competitiveness – Part A | A competitiveness strategy for EuropeForfatter: Mario Draghi (udarbejdet på anmodning fra Europa-Kommissionen)Udgiver: Publications Office of the European Union, LuxembourgDato: September 2024Link: The future of European competitiveness (Part A)

Kilden beskriver en omfattende samfundsmæssig transformation i Sverige, hvor landet bevæger sig væk fra den traditionelle kollektivistiske velfærdsmodel mod en model præget af individualisme og kapitalisme. Denne udvikling har betydet, at Sverige i dag har formået at mindske statens størrelse betydeligt, hvilket har muliggjort markante skattelettelser; topskatten er faldet fra næsten 90 pct. i 1980'erne til omkring 50 pct. i dag. Samtidig er de samlede offentlige sociale udgifter faldet til 24 pct. af BNP, hvilket er på niveau med USA og langt under lande som Frankrig og Italien.Privatisering spiller en central rolle i denne forvandling, særligt inden for sundhed og uddannelse. Næsten halvdelen af de primære sundhedsklinikker er nu privatejede, og en tredjedel af de almene gymnasier drives privat. Kilden fremhæver, hvordan denne konkurrence har ført til øget effektivitet og innovation, eksempelvis gennem brugen af kunstig intelligens til kræftscreening på det privatejede hospital St. Göran’s, som opererer 15-20 pct. billigere end offentlige hospitaler. Denne økonomiske kurs har skabt grobund for en omfattende tech-boom og iværksætterkultur, der har resulteret i flere milliardærer pr. indbygger end i USA. Transformationen har dog også medført udfordringer i form af stigende ulighed og bekymring for kvaliteten i de profitdrevne skoler.Kort bibliografiTitel: The World’s Most Surprising Capitalist Makeover Is Under Way in SwedenForfatter: Tom FairlessUdgiver: The Wall Street Journal (WSJ)Dato: 11. maj 2026Link: https://www.wsj.com/world/europe/the-worlds-most-surprising-capitalist-makeover-is-under-way-in-sweden-a7830619

Kildematerialet præsenterer en temaanalyse fra SMVdanmark, der belyser en bekymrende udvikling for nye virksomheder i Danmark. En af de mest centrale konklusioner er, at Danmark har den næstlaveste 2-årsoverlevelsesrate i EU; kun 53,4 pct. af de nystiftede virksomheder er fortsat aktive efter to år. Dette placerer Danmark ca. 14 procentpoint under EU-gennemsnittet og langt efter topscoreren, Nederlandene, hvor overlevelsesraten er på 85 pct..Analysen viser desuden, at:Iværksætterlysten er faldet: Antallet af nyregistrerede virksomheder har i næsten fem år ligget under niveauet fra januar 2021, selvom der i løbet af 2025 er set en lille bedring.Geografisk skævvridning: Iværksætteraktiviteten er i høj grad centreret omkring hovedstadsområdet. Samtlige top 10-kommuner med flest nystiftede virksomheder pr. indbygger (når ikke-brofaste øer fratrækkes) ligger i eller omkring København, med Gentofte i spidsen.Anbefalinger til fremtiden: For at vende udviklingen foreslår SMVdanmark en "iværksætterstrategi 2.0", der fokuserer på mindre bureaukrati, lettere adgang til kapital for vækstvirksomheder (crowdfunding, EIFO m.m.) samt en styrket indsats for at inspirere flere til iværksætteri gennem uddannelsessystemet.Titel: Kun halvdelen af nye danske virksomheder overlever de første to år - næstlavest i EU (Temaanalyse)Udgiver: SMVdanmarkDato: April 2026Forfattere: Alexander Søndergaard (Underdirektør) og Søren Schmidt-Andersen (Junioranalytiker)Link: SMVdanmark Analyse - OverlevelsesrateKort bibliografi

Denne omfattende rapport fra 2008 præsenterer en række anbefalinger til at styrke og effektivisere den danske fusionskontrol, så den bringes på niveau med de lande, Danmark normalt sammenligner sig med. Udvalget bag rapporten foreslog dengang en markant nedsættelse af de omsætningsbaserede tærskelværdier for anmeldelsespligt for at sikre, at flere potentielt konkurrenceskadelige fusioner – herunder store virksomheders opkøb af mindre konkurrenter – bliver undergivet kontrol.For at modvirke det øgede administrative pres, som lavere tærskelværdier medfører, anbefalede udvalget indførelsen af en forenklet procedure for åbenlyst uproblematiske fusioner. Dette ville give både virksomheder og myndigheder mulighed for at spare ressourcer og opnå hurtigere afgørelser i sager uden konkurrenceproblemer. Andre centrale forslag omfattede indførelsen af en klagepunktsmeddelelse for at forbedre dialogen i komplekse sager samt en forlængelse af de lovbestemte tidsfrister, så de bringes i overensstemmelse med EU-standarder og sikrer et solidt beslutningsgrundlag. Rapporten konkluderede, at en samlet gennemførelse af anbefalingerne ville medføre betydelige samfundsøkonomiske nettogevinster gennem beskyttelse af den effektive konkurrence.Kort bibliografiTitel: Rapport fra udvalget om ændring af fusionskontrolreglerneForfatter: Udvalget om ændring af fusionskontrolreglerne (Formand: Agnete Gersing)Udgiver: Konkurrencestyrelsen (Sekretariat for udvalget)Dato: December 2008Type: Officiel udredning og anbefalingsrapport til regeringen

Denne kilde er en omfattende undersøgelse udgivet af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU), som analyserer den voldsomme vækst i EU-regulering og dens negative indvirkning på europæisk konkurrenceevne. Undersøgelsen dokumenterer, at mængden af EU-lovgivning vokser hurtigere end i sammenlignelige økonomier, hvilket skaber en massiv kumulativ byrde for virksomheder, især små og mellemstore virksomheder (SMV'er). Problemet forværres af uklare lovtekster, "implementation peaks" og fragmenteret national implementering, der underminerer det indre marked.Kildens centrale løsningsforslag er indførelsen af et "Regulatory Burden Index" (RBI) – et innovativt værktøj understøttet af kunstig intelligens, der kan måle administrative omkostninger og lovgivningens praktiske "arbejdbarhed" i realtid. Ved at bruge AI til automatisk at ekstrahere forpligtelser fra lovtekster kan beslutningstagere identificere og reducere unødigt bureaukrati, før det rammer erhvervslivet. Rapporten anbefaler desuden en "SMV-indikatorvirksomheds-tilgang", hvor man måler den konkrete effekt af regler på tværs af medlemslande for at fremme best practice og sikre en mere ensartet implementering i EU.Kort bibliografiTitel: A Business-Centric Approach to Cutting Red Tape – From Complexity to Clarity: Reducing EU Regulatory Burdens with AIForfattere: Team Sira Consulting/Y-digital (Peter Bex et al.)Udgiver: Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EESC)Dato: 9. marts 2025DOI: 10.2864/6122230Link: https://www.eesc.europa.eu/sites/default/files/2025-06/QE-01-25-019-EN-N.pdf

Kilden analyserer, hvordan omkostningsstrukturen i de danske kommuner har undergået en fundamental forandring fra 1980 til 2000, hvilket har skabt et voksende pres på især mindre kommuner. Studiet påviser, at de faste omkostninger til administration er steget markant som følge af den massive statslige regulering – med over 600 årlige direktiver – og behovet for øget specialisering i et moderne vidensamfund.Hovedpointen i materialet er, at små kommuner står over for et svært valg (trade-off): De kan enten hæve skatten for at dække de højere enhedsomkostninger eller reducere kvaliteten af den administrative og politiske ledelse. Undersøgelsen dokumenterer gennem spørgeskemaer til kommunaldirektører, at små kommuner ofte mangler den nødvendige administrative kapacitet til at tolke regler selvstændigt. Dette resulterer i, at de i højere grad fungerer som "lokale operatører" for staten frem for uafhængige politiske enheder. Forfatterne konkluderer, at stordriftsfordelene ved kommunale sammenlægninger (som f.eks. strukturreformen i 2007) primært skal findes i form af faglig kvalitet og bedre ledelse snarere end i umiddelbare økonomiske besparelser.Kort bibliografiTitel: Economies of scale in Danish municipalities: Expenditure effects versus quality effectsForfattere: Henrik Christoffersen og Karsten Bo LarsenUdgiver: Local Government Studies, Vol. 33, No. 1, side 77-95 (Routledge)Dato: Februar 2007 (Online version første gang publiceret 29. januar 2007)Link: http://dx.doi.org/10.1080/03003930601081283

Kildematerialet præsenterer en økonomisk analyse af det, forfatterne kalder "The AI Layoff Trap" (AI-afskedigelsesfælden). Kernen i problemet er, at når virksomheder bruger kunstig intelligens til at erstatte menneskelige arbejdere hurtigere, end økonomien kan absorbere dem i nye job, undergraves den selvsamme forbrugerefterspørgsel, som virksomhederne lever af. Selvom virksomhederne er bevidste om denne risiko, er de fanget i et automatiserings-kapløb, hvor konkurrence tvinger dem til at handle kollektivt destruktivt.Analysen viser, at der opstår en negativ efterspørgsels-eksternalitet: Den enkelte virksomhed høster hele gevinsten ved lavere omkostninger, men bærer kun en lille brøkdel af det tab i købekraft, som deres fyringer forårsager; resten af tabet rammer konkurrenterne. Dette skaber et "fangernes dilemma", hvor over-automatisering ender med at skade både arbejdere og virksomhedsejere. Kilden påpeger desuden et paradoks: Jo mere produktiv og "bedre" teknologien bliver, desto større bliver den samfundsøkonomiske skævvridning.Forfatterne evaluerer en række politiske tiltag og konkluderer, at hverken borgerløn (UBI), opkvalificering eller skat på kapitalindkomst er nok til at løse problemet, da de ikke ændrer på selve incitamentet til at automatisere. Den eneste effektive løsning, der præsenteres, er en Pigou-skat på automatisering, som prissætter den tabte efterspørgsel og dermed sikrer, at virksomhedernes private incitamenter stemmer overens med det, der er bedst for økonomien som helhed.Kort bibliografiTitel: The AI Layoff TrapForfattere: Brett Hemenway Falk (University of Pennsylvania) & Gerry Tsoukalas (Boston University)Dato: 2. marts 2026Type: Videnskabeligt arbejdspapir (ArXiv)Link: https://arxiv.org/pdf/2603.20617

Kildematerialet undersøger indgående, hvordan urbanisering og befolkningstæthed påvirker produktiviteten og den samlede velfærd i Danmark. Centralt i analysen er begrebet agglomerationsgevinster, som opdeles i tre kategorier: læring gennem videnspredning, bedre matchning på et stort arbejdsmarked og deling af ressourcer og infrastruktur. Selvom studier viser, at medarbejdere sjældent bliver mere produktive i det øjeblik, de flytter til byen, opstår der betydelige dynamiske gevinster over tid. For dimittender med lange videregående uddannelser resulterer ophold i hovedstadsområdet således i en lønpræmie på ca. 10 pct. efter fem til ti år.Kilderne belyser desuden, at den markant højere erhvervsleje for kontorer i København og Aarhus er et stærkt tegn på en højere totalfaktorproduktivitet (TFP) i disse områder. Denne indsigt fører til en diskussion af bygningsregulering, hvor modelberegninger indikerer, at det er samfundsøkonomisk mest effektivt at udvide ejendomsudbuddet i de mest produktive byer, herunder eksemplificeret ved projekter som Lynetteholmen. Endelig analyseres konsekvenserne af øget hjemmearbejde, som forventes at skabe store velfærdsgevinster gennem mere fleksibilitet og ændrede bosætningsmønstre, men som ifølge kilderne kun vil have en begrænset effekt på den samlede nationale produktivitet.Kort bibliografiTitel: Kapitel IV: Byer og produktivitet (fra rapporten Produktivitet, 2021)Forfatter: De Økonomiske Råd (Formandskabet)Udgiver: De Økonomiske RådDato: 2021Link: https://dors.dk/files/media/rapporter/2021/p21/p21_endelig/p21_kap_iv_ver4_korrektur.pdf

Kilden er en kommentar af økonomen Martin Ågerup, der argumenterer for, at kunstig intelligens (AI) har potentialet til at revolutionere produktiviteten i den offentlige sektor, særligt inden for sundhed og uddannelse. Ågerup påpeger, at AI allerede i dag skaber markante resultater i de danske regioner, herunder en 30 pct. produktivitetsstigning i brystkræftscreening og hurtigere diagnosticering af knoglebrud.Det største potentiale ligger ifølge kilden i at automatisere dokumentation og sagsbehandling, da sygehuslæger i dag bruger mere tid på papirarbejde (31 pct.) end på direkte patientkontakt (25 pct.). Ved at halvere tiden brugt på dokumentation via AI-værktøjer, der kan "lytte" og generere journaludkast, kan lægernes produktivitet øges med op mod 60 pct.. Ågerup vurderer, at sundhedsvæsenets omkostninger kan halveres, og at gevinsterne i uddannelsessektoren kan være endnu større.Kilden fremhæver dog, at den største barriere ikke er teknologisk, men politisk. Den offentlige sektor mangler de incitamenter til omkostningsreduktion, som findes i det private, og politisk løses problemer ofte ved at tilføre flere penge frem for at effektivisere. For at realisere potentialet foreslår forfatteren at genindføre krav om øget produktivitet og inddrage erfaringer fra de mest effektive private aktører internationalt.Kort bibliografiTitel: Martin Ågerup: Det er ikke urealistisk, at teknologien kan halvere sundhedsvæsnets omkostninger. I uddannelsessektoren kan gevinsten blive endnu størreForfatter: Martin Ågerup (Økonom og direktør for Skattebetalerne)Udgiver: RÆSONDato: 24. april 2026Link: https://www.raeson.dk (specifikt link jf. kildeliste)

Kilden beskriver, hvordan Trump-administrationen i løbet af finansåret 2025 har gennemført en omfattende afvikling af føderale regler og forskrifter. Med over 646 dereguleringstiltag mod kun fem nye regler har administrationen overgået sit eget mål om at fjerne ti eksisterende regler for hver ny, der indføres. Ifølge kilden har dette resulteret i en nettoprisbesparelse på 211,8 milliarder dollars, hvilket svarer til over 600 dollars pr. amerikaner.Blandt de konkrete eksempler på deregulering nævnes afskaffelsen af kravet om at fjerne sko ved sikkerhedskontrollen i lufthavne (TSA) samt fjernelse af visse rapporteringskrav for virksomhedsejere til FinCEN. Kilden sætter indsatsen i kontrast til Biden-administrationen, som angiveligt tilføjede mellem 400 og 800 regler årligt til en samlet omkostning på 1,8 billioner dollars. Mens tilhængere kalder indsatsen den mest ambitiøse i amerikansk historie, møder den kritik fra bl.a. Demokraterne, der frygter, at fjernelsen af regler for f.eks. arbejdersikkerhed og mindsteløn vil skade almindelige lønmodtagere.Kort bibliografiTitel: Trump takes axe to federal red tape, cuts 600+ rules in one year, touts billions in savingsForfatter: Diana StancyUdgiver: Fox NewsDato: 19. december 2025Link: https://www.foxnews.com/politics/trump-takes-axe-federal-red-tape-cuts-600-rules-one-year-touts-billions-savings

Kilderne udgør en omfattende budgetanalyse af Område for Byplanlægning under Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen i Københavns Kommune. Analysen dokumenterer, hvordan der over en årrække er opbygget en betydelig sagspukkel og stigende ventetider for lokalplaner, som i slutningen af 2025 i gennemsnit lå på over 10 måneder. Denne udvikling tilskrives både et historisk utilstrækkeligt budget og en markant øget kompleksitet i sagerne, drevet af faktorer som ekstremregn, bynatur, trafikstøj og større tæthed i byudviklingen.Rapporten identificerer et varigt årligt merbehov til grundbudgettet, der stiger til 9,1 mio. kr. fra 2028, samt et specifikt merbehov på 4 mio. kr. til afvikling af sagspuklen, hvis målsætningen om maksimalt 6 måneders ventetid skal nås. For at øge effektiviteten foreslår analysen syv konkrete "greb" til procesforbedringer, herunder tidlig identifikation af kritiske udfordringer, systematiske planprioriteter, forenkling af projektmøder og bedre udnyttelse af digitale værktøjer som Lokalplansportalen. Endelig fremhæves en effektiviseringsgevinst på 7,7 pct. som følge af en organisatorisk flytning af byggesagsbehandlingen, hvilket har frigjort flere ressourcer til selve lokalplansarbejdet.Kort bibliografiTitel: Budgetanalyse af Område for Byplanlægning (Bilag 1 til politisk notat)Forfatter: Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, Stab, Klima og Byudvikling, Københavns KommuneDato: 15. april 2026Identifikation: Sagsnummer 2026-7779, Dokumentnummer 252917Type: Kommunal budgetanalyse og ledelsesnotat

Kildematerialet er en omfattende rapport fra Dansk Industri (DI) og Implement Consulting Group, der kortlægger, hvordan bureaukrati og administrative byrder i dag udgør den største barriere for dansk og europæisk konkurrenceevne. En centrale pointe i materialet er, at mængden af love og bekendtgørelser i Danmark er steget med knap 70 pct. siden 2001, hvilket tvinger virksomheder til at bruge betydelige ressourcer på administration frem for værdiskabelse.Rapporten identificerer 25 konkrete byrder på tværs af brancherne byggeri, produktion og handel. Blandt de mest udbredte udfordringer nævnes:GDPR: 61 pct. af virksomhederne oplever disse regler som en væsentlig byrde.Indberetninger: 64 pct. peger på obligatoriske indberetninger til offentlige myndigheder som en tung administrativ opgave.Offentlige udbud: Unødigt komplekst udbudsmateriale og krav, der går ud over CE-mærkning, hæmmer især mindre virksomheder.Nye EU-krav: Kommende reguleringer som det digitale produktpas (DPP), NIS2 og skovrydningsforordningen (EUDR) skaber stor usikkerhed og frygt for omfattende dobbeltarbejde.Materialet indeholder desuden en række anbefalinger til beslutningstagere i både Danmark og EU, herunder krav om mere proportionalitet, harmonisering af regler på tværs af grænser og indførelsen af et væsentlighedsprincip i lovgivningen. Formålet er at mindske det "bøvl", der ifølge kilderne stjæler virksomhedernes tid og hæmmer deres vækstmuligheder.Kort bibliografiTitel: Ikke mere regelvanvid 2025: Et studie af 25 byrder inden for byggeri, produktion og handelUdgiver: Dansk Industri (DI) i samarbejde med Implement Consulting GroupDato: Juni 2025Link: https://www.danskindustri.dk/globalassets/kampagnesites/ikke-flere-regler/ikke-mere-regelvanvid-2025.pdf

Kilderne, der består af to videnskabelige essays af professor Rasmus Grønved Nielsen, analyserer en bekymrende udvikling i den danske lovgivningskultur og dens betydning for retskildelæren. Forfatteren argumenterer for, at den traditionelt høje status, som lovens forarbejder (motiver) har haft i dansk ret, er under pres som følge af faldende lovkvalitet. Denne udvikling tilskrives flere strukturelle faktorer: et markant øget politisk tempo med hyppig anvendelse af hastelovgivning, en voldsom vækst i mængden af lovbemærkninger uden tilsvarende vækst i indholdsmæssig kvalitet, samt en faldende andel af jurister i centraladministrationen.Et centralt tema er begrebet "kontraktpolitik", hvor politiske forlig indgås bag lukkede døre, hvilket gør Folketingets behandling til en form sag, mens selve lovforslagene ofte fremstår som "juridiske halvfabrikata". Samtidig kritiseres Justitsministeriets lovkvalitetsvejledning for paradoksalt nok at bidrage til problemet ved at fremme en "papegøjesnak", hvor indhold gentages uden at skabe reel klarhed. Forfatteren konkluderer, at denne erosion af forarbejdernes kvalitet kan føre til en magtforskydning, hvor domstolene tvinges til en mere aktivistisk rolle for at udfylde hullerne i mangelfuld lovgivning, hvilket i sidste ende kan svække både den demokratiske legitimitet og borgernes retssikkerhed.Kort bibliografiTitel: »Hastelovgivning«, forarbejders retskildeværdi og magtfordeling – essay til retskildelærenForfatter: Rasmus Grønved Nielsen (Professor, dr.jur., Københavns Universitet)Udgiver: Juristen, nr. 3, 2023Dato: 2023Link: Tilgængelig via Djøf Forlag / JuristenTitel: Mere om lovkvalitet og forarbejders retskildeværdi – essay til retskildelæren IV (med replik til Matthias Smed Larsen)Forfatter: Rasmus Grønved Nielsen (Professor, dr.jur., Københavns Universitet)Udgiver: Juristen, nr. 6, 2025Dato: 2025Link: Tilgængelig via Djøf Forlag / Juristen

Kildematerialet er en omfattende afslutningsrapport fra "Vejafgiftsforsøget", der blev gennemført af DTU og Sund & Bælt på vegne af Transportministeriet i perioden 2022-2026. Forsøget undersøgte, hvordan danske bilister reagerer på forskellige modeller for kørselsbaserede vejafgifter, herunder både kilometerbaserede og minutbaserede takster. Formålet var at skabe et vidensgrundlag for fremtidige politiske beslutninger om grøn omstilling og trængselsregulering.Rapporten konkluderer, at vejafgifter er et effektivt redskab til at reducere trafikken; forsøget viste fald på 12-22 pct. i cityzoner og 7-11 pct. i forstadszoner. Den mest markante adfærdsændring var, at bilisterne helt undlod visse ture, især korte ture i byerne, fremfor blot at skifte rute. Teknisk blev der testet smartphone-baserede apps og fysiske bokse (OBU), hvor erfaringerne peger på, at en app er et godt supplement, men at en fysisk boks pt. giver den mest stabile registrering. Afslutningsvis præsenterer kilden fire konkrete implementeringsmodeller: en periodebaseret, en kilometerbaseret, en minutbaseret og en hybridordning.Kort bibliografiTitel: Forsøg med vejafgifter for personbiler: AfslutningsrapportForfattere: Ninette Pilegaard, Lars Lønstrup, Christian Gormsen Schmidt, Otto Anker Nielsen, Thomas Kjær Rasmussen, Marie Karen Anderson, Ravi Seshadri, Matthias Lodahl Christensen, Luise Hildebrandt og Katrine Hauge Vej-Hansen.Udgiver: DTU Management, Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi.Dato: Marts 2026 (Projektet afsluttet).ISBN: 978-87-93458-31-4 (elektronisk udgave).Link: https://vejafgiftsforsoeg.dk/media/noop4c51/rapport-om-vejafgiftsforsoget-for-personbiler.pdf

I kilderne præsenterer økonom John H. Cochrane en kritisk gennemgang af, hvordan vi forstår økonomisk regulering. Han introducerer begrebet "Commandeering Theory" (kommenderingsteorien), udviklet af Carl Danner, som foreslår, at myndigheder bruger deres reguleringsmagt til at presse private virksomheder til at finansiere politiske ønsker eller forme brugernes adfærd. Cochrane argumenterer for, at den traditionelle økonomiske lærebogsforklaring – hvor en "velvillig teknokrat" retter op på markedsfejl – sjældent stemmer overens med virkeligheden.I stedet belyser kilderne fænomener som "regulatory capture" (hvor industrien overtager regulatoren for at beskytte monopoler) og "reverse capture", hvor regulatoren presser industrien til politisk støtte. Som konkrete eksempler nævnes Californiens elmarked, hvor priserne er markant højere end landsgennemsnittet på grund af politisk pålagte programmer og krydssubsidiering, samt statsligt pres på sociale medier for at fjerne indhold, der strider mod administrationens dagsorden. Overordnet set opfordrer kilderne til en mere realistisk forståelse af de politiske og økonomiske mekanismer, der driver moderne lovgivning.Kort bibliografiTitel: Conceptualizing RegulationForfatter: John H. CochraneUdgiver: The Grumpy Economist (Substack)Dato: 24. december 2024Link: https://johnhcochrane.substack.com

Den valgte kilde er en videnskabelig artikel, der undersøger oprettelsen af den såkaldte Antici-forenklingsundergruppe (AGS) i EU's Ministerråd. Gruppen blev nedsat i starten af 2025 for at håndtere en række "omnibuspakker" fra Europa-Kommissionen, som havde til tværgående formål at reducere administrative byrder og forenkle regler for at styrke europæisk konkurrenceevne. Med afsæt i historisk institutionalisme analyserer artiklen oprettelsen af AGS som et eksempel på "institutionel lagring", hvor nye processuelle regler blev tilføjet i Coreper II uden at erstatte de eksisterende, mere fagspecifikke strukturer i Coreper I.Analysen viser, at denne strukturelle ændring – som i høj grad blev drevet frem af horisontale attachéer (såkaldte "undergravere") og understøttet af det danske EU-formandskab – markant har øget hastigheden i lovgivningsprocessen. Der peges dog på flere utilsigtede konsekvenser, herunder en forskydning af de interne magtbalancer til fordel for formandskabet, en politisering af retsakter, der normalt ville have været rent tekniske, samt en reel risiko for, at et øget fokus på tempo kan forringe lovgivningens kvalitet. I et bredere perspektiv rejser artiklen spørgsmålet om, hvorvidt ønsket om at styrke EU's output-legitimitet (gennem hurtige og synlige resultater) potentielt sker på bekostning af den demokratiske input- og throughput-legitimitet.Bibliografi:Titel: Hastighedens og effektivitetens pris? Institutionel lagring og legitimitet ved Rådets håndtering af EU’s omnibuspakker.Forfatter: Kaia Vase Fallinge (Stud.scient.pol., Københavns Universitet).Udgiver: Tidsskriftet Økonomi & Politik (Udgives af Djøf Forlag).Dato/År: 2026 (Udgave #1/2026).Kildehenvisning: Dokumentet er udtrukket fra "O&P_1_2026_Art5.pdf".

Kilderne analyserer de systematiske svagheder i det danske lovforberedende arbejde, som forfatteren betegner som en "blind vinkel". Der argumenteres for, at lovmaskinens tre centrale "tandhjul" – konsekvensvurderinger, høringer og evalueringer – i dag fungerer utilstrækkeligt og underminerer lovgivningens kvalitet. Konsekvensvurderingerne kritiseres for ofte at være overfladiske eller politisk tilpassede, mens høringsprocesserne hæmmes af korte frister og manglende gennemsigtighed i ministeriernes behandling af de indkomne svar. Desuden påpeges en mangel på systematisk evaluering af eksisterende regler, da forpligtende evalueringsklausuler sjældent anvendes i praksis. For at sikre et mere velovervejet og gennemsigtigt grundlag for politiske beslutninger foreslår kilderne etableringen af en uafhængig instans, der kan føre kontrol med hele processen.Kort bibliografiTitel: Den blinde vinkel—eller hvordan man overser en masse, når man laver nye reglerForfatter: Morten Jarlbæk Pedersen, ph.d. (Adjungeret rådgiver ved Tænketanken Prospekt)Udgiver: Tænketanken ProspektDato: Oktober 2024Link: https://usercontent.one/wp/www.taenketankenprospekt.dk/wp-content/uploads/2024/10/Den-blinde-vinkel-samlet.pdf

Kilderne belyser historien om det første "gule kort" i EU, som blev udløst i maj 2012. Dette system, der blev indført med Lissabon-traktaten, giver nationale parlamenter mulighed for at tvinge Europa-Kommissionen til at genoverveje et lovforslag, hvis en tredjedel af parlamenterne gør indsigelse. I dette konkrete tilfælde dannede tolv parlamentariske kamre fælles front mod det såkaldte "Monti II-regulativ", hvilket resulterede i, at Kommissionen efterfølgende trak forslaget tilbage.Det fremgår af kilderne, at det danske Folketing spillede en afgørende lederrolle i denne historiske begivenhed. Europaudvalgets daværende formand, Eva Kjer Hansen, identificerede forslaget som et ideelt mål for et gult kort og koordinerede aktivt indsatsen med andre europæiske parlamenter. Succesen skyldtes i høj grad en hidtil uset grad af interparlamentarisk koordination, herunder møder i København under det danske EU-formandskab samt løbende informationsudveksling mellem parlamenternes repræsentanter i Bruxelles. Begivenheden demonstrerede, at nationale parlamenter kan fungere som en samlet politisk kraft og udgør en ny arena for demokratisk politik i EU.Kort bibliografiTitel: The story of the first 'yellow card' shows that national parliaments can act together to influence EU policyForfatter: Ian Cooper (University of Cambridge)Udgiver: LSE European Politics (EUROPP – European Politics and Policy)Dato: 23. april 2015Link: http://bit.ly/1DPwUXI

Denne rapport fra tænketanken New Financial undersøger den massive vækst i EU's regelsæt for bankvirksomhed og kapitalmarkeder siden finanskrisen. Forfatterne har kortlagt komplekse juridiske niveauer og estimerer, at den samlede regulering nu fylder svimlende 95.500 sider fordelt på 1.629 dokumenter, hvilket svarer til cirka 50 eksemplarer af Bibelen. Formålet med analysen er at belyse, hvordan denne enorme mængde af detaljer skaber betydelige administrative byrder og omkostninger, der potentielt hæmmer europæisk vækst og konkurrenceevne i forhold til USA. Selvom de mange regler har gjort det finansielle system mere stabilt, konkluderer teksten, at den ekstreme kompleksitet nu udgør en barriere for innovation og markedsaktivitet i medlemslandene.Kilde: https://www.linkedin.com/safety/go?url=https%3A%2F%2Fwww.newfinancial.org%2Freports%2Fmeasuring-the-volume-of-eu-financial-regulation

Denne artikel præsenterer professor Morten Brobergs argument for, at dansk lovgivning bør baseres på indsigt i menneskelig adfærd fremfor den forældede antagelse om, at borgere altid handler rationelt. Gennem introduktionen af LIST-modellen forklares det, hvordan regulering bliver mere effektiv, når den er let, indbydende, social og rettidig, hvilket eksemplificeres gennem britiske erfaringer med adfærdsenheder. Tekstens formål er at belyse nødvendigheden af en kulturændring i embedsværket, så juridiske regler ikke blot fungerer på papiret, men også skaber den tilsigtede virkning i den virkelige verden. Ved at integrere psykologiske mekanismer og nudging-værktøjer kan myndighederne mindske afstanden mellem politiske intentioner og borgernes faktiske handlinger.Kilde: https://jura.ku.dk/Nyheder/2026/ku-forsker-lovgivning-skal-tage-udgangspunkt-i-menneskers-adfaerd/

Denne artikel præsenterer en metodisk kritik af fem studier, der anvender Synthetic Control Method (SCM) til at argumentere for, at en tvungen nedlukning i Sverige kunne have reddet mange liv under coronapandemien. Forfatteren, Jonas Herby, påviser, at disse studier lider under alvorlige statistiske svagheder, herunder alt for korte observationsperioder forud for interventionen, hvilket får modellerne til at forveksle naturlige variationer i smittespredning med effekten af selve politikken. Ved at opdele Sverige i fiktive regioner afslører analysen, at de påståede gevinster ved en nedlukning i virkeligheden afspejler tidspunktet for virussens introduktion via skiturister fremfor manglen på restriktioner. Herby konkluderer elegant, at SCM-metoden i denne kontekst har skabt en falsk videnskabelig fortælling, da de rapporterede resultater ofte strider mod grundlæggende biologiske realiteter og mangler statistisk signifikans.Kilde: https://econjwatch.org/file_download/1404/HerbyMarch2026.pdf

Denne tekst af John H. Cochrane kritiserer, hvordan politiske aktører udnytter reguleringsprocesser til at presse private virksomheder til politisk loyalitet. Ved at analysere potentielle medieopkøb i USA argumenterer forfatteren for, at statslige godkendelser fungerer som et redskab til afpresning frem for at beskytte forbrugerne. Han afviser de traditionelle økonomiske teorier om velvillig regulering og peger i stedet på en voksende kammeratskabskapitalisme, hvor politiske forbindelser afgør markedets vindere. Cochrane konkluderer, at den eneste løsning på dette misbrug er at afskaffe det vidtgående tilladelsessystem, så virksomheder frit kan handle uden politikernes indblanding.Kilde: https://www.grumpy-economist.com/p/a-tale-of-regulation