PODCAST · education
Bag Tankerne med Trine og Sanne
by Trine Høhrmann og Sanne Schroll Lønborg
I denne podcast udforsker Sanne og Trine Livets spirituelle natur og går på opdagelse i, hvem vi er bag tankerne. Vi dykker ned i de Tre Principper, en indsigtsbaseret forståelse af, hvem vi er. Det handler ikke om at blive en bedre version af dig selv. Men om at opdage, at du slet ikke er den version af dig selv som du gik og troede du var. Du er ikke dit ego, din historie og dine oplevelser. Du er noget meget dybere. Du er spirituel energi, livskraft og kærlighed. Vi tilbyder begge samtaler ud fra 3P. Du kan læse mere om Sanne her: www.sanneschroll.dk og om Trine her: www.lumeninspire.com
-
68
Episode 66 - Når vi får øje på at det er tanker
Velkommen til Podcasten Bag Tankerne. I dag taler vi om, når vi får øje på at det er tanker, der skaber vores oplevelse. Det som de fleste møder i starten af deres møde med 3P er indsigten om, at alt hvad vi oplever kommer af tanker. Og mange får også ret hurtigt en ide om, at det forstår vi godt - og så lever vi som om vi godt ved det. Bortset fra at vi alligevel igen og igen bliver snydt af tankerne og tror på den virkelighed de præsenterer. Og det er jo ikke så mærkeligt, for tankerne bliver jo bakket op af indre fornemmelser, følelser og hvad vores indre special effekt afdeling ellers kan komme op med. Så det føles ikke som tanker - det føles som om det virkelig er sådan det er!Men når vi får øje på, at også det her faktisk er en historie, så slipper den lidt sit tag i os og så får vi øje på noget nyt.Tusind tak for at du lytter med!
-
67
Episode 65 - Skal jeg bare lade det være?
Velkommen til Bag Tankerne podcasten, hvor vi i dag stiller spørgsmålet: Skal jeg bare lade det være?I 3P er der jo ikke nogen teknikker eller metoder, som vi kan følge for at få det bedre eller for at stoppe tankerne, når de buldrer af sted. Men hvad skal vi så gøre?For os har det været afgørende at få øje på, at det virkelig er sandt, at tankerne altid er flygtige. De skifter naturligt hele tiden, uden at vi skal gøre noget for det. For når vi selv får øje på det - og ikke bare har hørt det fra andre - så kan vi bedre læne os ind i det.Og så skal vi selvfølgelig samtidig lytte indad til vores stille sind, som hele tiden guider os. Måske får vi tanken om at gå en tur, tage en lur, se tv eller høre musik. Og det er i virkeligheden vores indre guide, som hjælper os med at løfte blikket og kigge lidt væk fra tankemylderet, så det bedre kan slippe. Tusind tak for at du lytter med!
-
66
Episode 64 - Jeg ved ikke hvad jeg skal!
Velkommen til Bag Tankerne podcasten. I dag taler vi om, at det nogle gange føles virkelig svært at træffe beslutninger. Vi kan have en følelse af “Jeg ved ikke hvad jeg skal!” og vi kan få skabt historier om os selv som nogen der ikke kan finde ud af at træffe beslutninger. Men når vi får øje på, at det er tankerne der med deres skiftende for og imod historier er med til at forvirre os, så slipper de deres betydning og i stedet falder vi naturligt tilbage i det stille sind. Herfra kan vi mærke visdommen og den retning som den peger os i. Tusind tak for at du lytter med!
-
65
Episode 63 - Hvordan finder jeg ro?
Velkommen til et nyt Bag Tankerne afsnit! Hvordan finder jeg ro? er et af de spørgsmål, vi oftest møder, når vi taler med mennesker. Når vi begynder at få øje på at det er vores tanker der skaber uroen og at tankerne hele tiden skifter, så ser vi at tankerne måske ikke er helt så virkelige og sande, som de gerne vil give sig ud for at være. Og det skaber et lille mellemrum mellem os selv og tankernes historier - og lige der kan vi få øje på at roen allerede er der. Den bor nemlig lige der i det stille sind, som er den vi er, bag tankernes larm. Tusind tak for at du lytter med! Del endelig vores podcast med hvem som helst du tænker kan have glæde af at lytte med.
-
64
Episode 62 - Hvorfor bliver jeg trigget af min….?
Velkommen tilbage til vores podcast, Bag Tankerne. Kender du følelsen af at nogen eller noget trigger dig? For os har det været meget befriende at få øje på, at andre handler som de gør, fordi det giver mening for dem lige der, udfra den måde de ser verden på. Så det handler altså ikke om os, når de gør som de gør. Det har betydet, at vi ikke længere bliver trigget af ting, som vi før kunne blive vrede eller stødte over. Men indimellem er der alligevel mennesker i vores liv, som vi føler “trigger” os - men jo mere vi kigger i retning af, at det i virkeligheden er vores egne historier som skaber følelsen af at blive trigget, jo nemmere bliver det at slippe følelsen af at blive trigget. Tusind tak for at du lytter med!
-
63
Episode 61 - Vi kan ikke dumpe livet
Velkommen til endnu et afsnit i Bag Tankerne podcasten. I dag taler vi om at Vi ikke kan dumpe livet. Vi har begge haft oplevelser som klart har vist os at universet er kærligt og det giver derfor for os ingen mening at tro at vi bliver testet af livet. Selvfølgelig kan vi stadig opleve at livet føles svært, men jo mere vi får øje på den kærlige essens vi er, og som findes i hele universet, jo mere mærker vi en ro og klarhed i forhold til at vi blot er her for at nyde og opleve livet. Tusind tak for at du lytter med.
-
62
Episode 60 - Hvordan får jeg bedre selvværd?
Velkommen til Bag Tankerne podcasten - hvor vi i dag stiller spørgsmålet: Hvordan får jeg bedre selvværd?Måske kender du det med at have en følelse af ikke at være god nok. Den har de fleste af os - enten generelt eller i forhold til specifikke situationer eller mennesker.Vi har skabt en historie om at vi bør være anderledes end vi er - og så dømmer vi os selv. Og ofte tænker vi, at svaret er, at vi bør have et bedre selvværd. Men vores selvværd er ikke en statisk ting, som vi kan opbygge, som vi opbygger muskler eller træner vores kondition. Selvværd er skabt af de tanker vi tænker om os selv - og så snart tankerne falder til ro, så træder vores sande jeg frem. Det er her vi oplever en følelse af ro og klarhed og det er her vi kan begynde at få øje på, at vi i virkeligheden er skabt af den samme energi, som hele universet er skabt af - og når vi får et glimt at det, så giver det ikke rigtig længere mening at tænke jeg ikke er god nok og at jeg mangler selvværd.Tusind tak for at du lytter med.
-
61
Episode 59 - Jeg føler mig bagud i livet
Velkommen til Bag Tankerne podcasten, hvor emnet i dag er: Jeg føler mig bagud i livet.Måske kender du følelsen af, at du burde være et andet sted i dit liv end du er. Det kan være at du oplever at andre er kommet længere end dig i forhold til uddannelse eller arbejde, eller at andre er langt bedre til at leve livet i forhold til at holde sig i form og skabe oplevelser for sig selv og deres familier. Når vi sammenligner os med andre, kan vi ofte få en følelse af at vi mangler noget - at vi burde være nået længere end vi er. Men når tankerne slipper og vi vender bevidstheden tilbage til nuet, så forsvinder de mange historier og sammenligninger heldigvis også - de bor nemlig i tankerne. Og i nuet kan vi få øje på de mange ting i vores liv som vi allerede har og som vi taknemlige for. Tusind tak for at du lytter med.
-
60
Episode 58 - Det handler ikke om dig
Så er der endnu et afsnit i Bag Tankerne podcasten.Denne gang taler vi om at det handler ikke om dig - og hvad mener vi så med det? Ofte kan vi have en tendens til at blive fanget i tanker, som handler om os selv: alt det vi ikke gør godt nok, alt det som burde være anderledes ved os osv. osv. Tankerne kan hvirvle rundt i hovedet på os og nogle gange så meget, så vi faktisk får det rigtig dårligt. Men livet handler faktisk ikke om dig - i hvert fald ikke den historie, som dit ego skaber om dig - og slet ikke den historie som handler om at du ikke er god nok. Så når du mærker at tankerne er ved at trække dig ind i noget som føles rigtig ubehageligt, så er det faktisk dit stikord til at løfte blikket og kigge i en anden retning eller til at sætte et punktum og lade tankerne være.Tusind tak for at du lytter med.
-
59
Episode 57 - 3P er en kærlig forståelse
Velkommen til podcasten Bag Tankerne. I dag taler vi om at 3P er en kærlig forståelse. Hvis du møder andet, så er det ikke 3P - så er det folks egoer, der har taget over. Og det kan jo ske for os alle. Vi kommer måske til at tro, at vi ved bedst eller at vores mål helliger midlet - og så giver vi slip i vores kærlige essens og følger i stedet vores egos ideer. Grunden til at vi tager emnet op, er fordi vi indimellem møder mennesker, som fortæller om oplevelser inden for 3P, som har føltes ukærlige. Og ofte kommer man til at vende det indad og tænke, at det nok bare er mig, der ikke forstår det, eller mig der burde vide mere, eller det er bare mine tanker. Men som Sydney Banks peger på i videoen Oneness of Life, så er vi alle sammen ren kærlighed i vores essens - og der er ingen der har mere adgang til visdom end andre. Vi er alle ét og derfor har vi også alle sammen den samme dybe viden om det som 3P peger på. Når vi får øje på, at vi i vores essens er ren kærlighed, så bliver det også nemmere at gennemskue, når nogen opfører sig ukærligt, at så har det ikke noget med os at gøre - og det har heller ikke noget med 3P at gøre.Tusind tak for at du lytter med.
-
58
Episode 56 - Hvordan oplever jeg mobning?
Velkommen til Bag Tankerne podcasten hvor vi i dag taler om mobning og hvordan vi oplever mobning.3P peger jo på, at vi altid oplever livet indefra og ud - betyder det så, at hvis jeg føler at nogen mobber mig, så er det bare mine egne tanker? Nej, selvfølgelig ikke. Det som sker - det sker jo. Hvis en siger noget grimt om dig eller til dig, så har de jo sagt det. Det er sandt. Det som 3P peger på, det er, at du kan opleve det som de siger på mange forskellige måder. Nogen gange siger nogen noget og du er ligeglad - du tillægger ikke deres ord nogen værdi. Andre gange siger en anden det samme, og du bliver vildt ked af det - fordi du tillægger denne persons ord værdi.Desuden peger 3P på, at lige som vi oplever livet indefra - så oplever den som mobber også livet indefra. Det betyder, at det som de siger i virkeligheden handler mere om hvor de selv er end det handler om dig. Når vi får øje på det, skabes der automatisk en form for resiliens. Og jo mere vi får øje på, at det de andre gør ikke handler om os, jo mere kan vi finde tilbage i roen og klarheden uanset hvad der sker omkring os - og så handle derfra. For det kan jo sagtens være, at det stadig giver mening at handle på den ene eller anden måde. Tusind tak for at du lytter med!
-
57
Episode 55 - Hvordan får du øje på om 3P gælder i dit eget liv?
Velkommen til Bag Tankerne podcasten. I dag vil vi gerne invitere dig til at blive nysgerrig på dit eget liv - for det er nemlig ved at være nysgerrig på det, du selv oplever, at du fordyber din forståelse af, hvordan vi fungerer som mennesker. 3P-lærere eller andre, som har haft dybe indsigter, kan være meget inspirerende og kan hjælpe os med at se livet i et nyt lys. Men hvis vi virkelig gerne vil se noget nyt om vores eget liv, så er det vores erfaring, at vi bliver nødt til at gå på opdagelse i det, som vi selv oplever i vores hverdag. Det er derfor, vi altid slutter hvert afsnit af podcasten med en invitation - så du har mulighed for at kigge på om det mon også er sandt for dig, det som vi har peget på. Tusind tak for at du lytter med!
-
56
Episode 54 - Indre Visdom er Medfødt
Velkommen til podcasten Bag Tankerne. Indre visdom er medfødt. Vi har alle en indre guide eller GPS, som peger os i retning af det som er sundt eller godt for os lige nu. Men indimellem kan vi komme til at tro, at jo mere vi ved om 3P, jo mere indre visdom får vi - men sådan hænger det ikke sammen - visdommen er der altid. Vi kan bare uskyldigt komme til at dække over den med vores mange tanker. 3P kan hjælpe os med at få et sprog for at vi rent faktisk har indre visdom og hjælpe os med at få øje på, at vores indre visdom altid er der og derfor er noget vi kan regne med og stole på.Tusind tak for at du lytter med!
-
55
Episode nr. 53 - Når vi slipper kontrollen
Velkommen til Bag Tankerne - podcasten hvor vi udforsker de 3 Principper og Livets spirituelle natur.I dag taler vi om at vi mennesker har en tendens til at tro at det er os der skal have styr på alting - og hvor frustrerede og kede af det, vi ofte bliver, når tingene ikke går som vi havde forventet. Det kan være alt fra at styre tankerne i hverdagen til når vi oplever et angstanfald, til at styre hvor længe vi sover, hvordan trafikken forløber eller hvordan vejret arter sig. Men det er ikke op til os at styre en brøkdel af det, som vi tror vi skal have styr på - det klarer Livet, som i øvrigt har et langt større perspektiv og overblik end vi har. Og når vi først får øje på det, så er det langt nemmere at give slip på kontrollen og i stedet følge Livets flow.Tusind tak for at du lytter med.
-
54
Episode 52 - Livet bliver ikke perfekt - men lettere
Velkommen til Bag Tankerne podcasten med Trine Høhrmann og Sanne Schroll Lønborg. I de første afsnit her efter nytår er vi startet lidt forfra med at tale om hvad 3P egentlig er for noget og i dag har vi derfor valgt at tale lidt om, hvad vi egentlig kan forvente, når vi lærer om 3P forståelsen. Mange har måske et håb om at alle problemer falder bort, når de først forstår 3P - men livet fortsætter jo med at ske uanset hvad vi kender til 3P. Det er ikke en magisk pille, som gør at alt pludselig bliver rosenrødt - livet sker stadig med alle de bump på vejen, som der nu er. Forskellen er vores oplevelse af de bump der er på vejen. Når vi begynder at forstå, hvordan vi fungerer som mennesker, tager vi sjældent tingene helt så alvorligt længere, og vi får en dybere taknemmelighed for det vi har i livet. Så 3P gør ikke livet perfekt - livet er som det er - men vores oplevelse af livet bliver fyldt med langt større lethed, glæder og taknemmelighed.Tusind tak for at du lytter med!
-
53
Episode 51 - At stole på din egen oplevelse
Velkommen til podcasten Bag Tankerne. En af de vigtigste ting, 3P peger på, er efter vores mening at vi alle har en indre guide, som altid guider os i retning af det som er bedst for os lige der. Men ofte kommer vi til at underkende den lille stemme vi mærker indefra, når den peger på, at vi skal gå i den ene eller anden retning. I stedet kommer vi til at lytte til andres meninger og tro at de ved bedre. Men din indre guider guider jo netop dig ud fra der hvor du er lige nu - og den kan ikke gå i stykker - så du kan altid stole på den. Tusind tak for at du lytter med.
-
52
Episode 50 - Hvor mange principper er der?
Velkommen til Bag Tankerne podcasten. I sidste uge startede vi jo lidt forfra med at tale om hvad de Tre Principper er - og i dag fortsætter vi den samtale med at tale om, at der i virkeligheden kun er et princip - nemlig at alt er ét, som var en af de første indsigter Sydney Banks fik, før han formulerede forståelsen af de Tre Principper. Alt hvad 3P peger på er jo formløst, så det med at tale om at der er tre af noget det er formløst giver jo ikke helt mening. Så måske skal de Tre Principper snarere ses som tre forskellige måder at tale om det som 3P peger på. Tusind tak for at du lytter med!
-
51
Episode 49 - Hvad er De Tre Principper?
Velkommen til Bag Tankerne podcast her i 2026 - Godt nytår til jer alle 🙂Vi kan godt lide at starte lidt forfra indimellem fordi vi oplever, at det giver os en friskhed i vores måde selv at forstå 3P og vores måde at formidle på. Og her i starten af et nyt år er det jo netop oplagt at starte lidt på en frisk, så i denne episode taler vi om, hvad de Tre Principper er - og også lidt om hvad de ikke er. Det oplever vi nemlig, at der er mange misforståelser omkring :)Tusind tak for at du lytter med!
-
50
Episode 48 - Bliv ven med ikke at vide
Velkommen til vores podcast Bag Tankerne! I dag vil vi gerne invitere til at du bliver ven med ikke at vide. Vi bilder ofte os selv ind at vi kan regne fremtiden ud - at vi ved hvordan dagen kommer til at gå. Men i virkeligheden ved vi jo ikke, hvad der sker, før vi er i nuet. Uanset hvor meget vi forsøger at planlægge og aftale, så kan vi aldrig vide hvordan det kommer til at gå, før vi er der. Når vi bliver ven med at vi ikke ved, så bliver vores tænkning langsommere - og så kan vi bedre høre vores indre guide. Rigtig glædelig jul - og tusind tak for at du lytter med på vores podcast!
-
49
Episode 47 - Venlighed
Velkommen til vores podcast Bag Tankerne! I dag er emnet Venlighed. Her i december har mange af os måske lidt for travlt og vi vil så gerne deltage i det hele med venlighed og overskud. Og så kommer intellektet lidt på overarbejde for det forsøger hele tiden at holde os fast på, at vi bør være på en bestemt måde og at vi ikke kan tillade os at sige nej eller virke sure og stressede. Det skøre er, at når vi giver slip i intellektets mange formaninger og bare er tilstede i nuet, så falder vi ind i vores naturlige tilstand, hvorfra vi naturligt er venlige og rolige - og herfra mærker vi også naturligt, hvad det er vi har lyst til at sige ja og nej til. Tusind tak for at du lytter med.
-
48
Episode 46 - Mål er noget vi selv finder på!
Velkommen til vores podcast Bag Tankerne - i dag taler vi om at mål er noget vi selv finder på. Vi mennesker har en tendens til at måle alting - og også os selv. Vi måler fx hvor meget succes vi har, om vi klarer os godt nok og vi måler vores følelser. Det er godt at være glad, tænker vi - og ikke så godt at være ked af det og vred. På den anden side er det forkert ikke at være ked af det i nogle situationer osv. osv. Sådan kan vi hele tiden finde på noget, hvor vi ikke passer ind i den skabelon, som vi tror vi bør passe ind. Og vi overser at alle de mange mål og skabeloner er noget vi selv har fundet på - eller har hørt fra andre og nu selv tror på. Når vi får øje på det, så giver det os en lethed tilbage. Tusind tak for at du lytter med!
-
47
Episode 45 - Hvem er du egentlig?
Bag Tankerne podcasten er klar igen med endnu et afsnit - velkommen til!Vi har hele tiden en fornemmelse af hvem vi er og ofte kommer den fornemmelse fra vores tanker om os selv. Det sjove er, at de tanker jo skifter hele tiden, så tænker man at man er en god mor, og dagen efter tænker man måske det modsatte. Så vores oplevelse af hvem vi er skifter ofte mange gange om dagen. Alligevel er de fleste af os helt sikre på at vi er den her person, som er skabt af vores tanker. Men når tankerne bliver stille og vi falder ind i den ro og klarhed, der ligger bag tankerne, så oplever vi noget andet end den tankeskabte person - uden at vi af den grund stopper med at være os selv. Det vi oplever bag tankerne er i virkeligheden meget mere solidt - for det skifter aldrig. Det er den, vi er i vores essens. Tak for at du lytter med!
-
46
Episode 44 - Lyt for at se den andens verden
Velkommen til Bag Tankerne podcasten - i dag taler vi om at lytte for at se den andens verden.Vi handler alle sammen ud fra den måde vi ser verden på i øjeblikket. Der er altid en mening med det vi gør - set fra vores eget synspunkt. Men det er ikke altid at vi kan forstå hvorfor andre handler som de gør - og det er som regel fordi deres virkelighed ser anderledes ud end vores. Når vi lægger vores egne tanker væk og i stedet lytter til den anden fra hjertet, så får vi som regel øje på, hvad det er for en verden den anden ser - og så kan vi bedre forstå hvorfor de handler som de gør. Ikke fordi vi nødvendigvis er enige - men deres handlinger giver mening for os, fordi vi forstår, hvad det er for en verden, de ser. Tusind tak for at du lytter med.
-
45
Episode 43 - Roen i Pauserne!
Velkommen til Bag Tankerne podcasten. I dag er der desværre lidt larm på podcasten - vi ved det godt og beklager på forhånd.Vi taler i dag om det guld, der er i at stoppe op og bemærke de små pauser i løbet af dagen. Ofte haster vi fra det ene til det andet - men hvis vi giver os selv lov til at bemærke de små skift der er i løbet af en dag, og lige finde tilbage til nærværet og roen, så oplever vi at der kommer en større dybde i det vi laver og i livet.I naturen kan vi her i efteråret netop se, hvordan livet omkring os holder pause - det kan vi lade os inspirere af og selv lade tempoet blive lidt langsommere ved at dvæle lidt ved de naturlige pauser i vores dag.Tusind tak for at du lytter med.
-
44
Episode 42 - Tanker er ikke dårlige
Velkommen til Bag Tankerne podcasten! Nogle gange opstår der den ide at tanker er noget dårligt, som vi for alt i verden skal forsøge at slippe af med - for det er jo vores tanker, som gør at vi føler os deprimerede, angste osv. Men tanker er ikke dårlige - tanker er som en form for kosmisk modellervoks, som vi bruger til at skabe hele vores oplevelse af livet med. Og de er en fuldkommen naturlig del af vores liv, som vi hverken kan eller skal skille os af med. Men vi kan begynde at lægge mærke til, at nogle tanker er mere hjælpsomme end andre - og når vi ved at vi ikke er tankerne, så kan vi bedre kigge i retning af de hjælpsomme tanker og lade de mindre hjælpsomme tanker være. Tusind tak for at du lytter med.
-
43
Episode 41 - Vi er ikke vores mønstre
Velkommen til Bag Tankerne podcasten. I dag taler vi om, at vi ikke er vores mønstre. Vi har allesammen en hel masse forskellige mønstre både i forhold til tanker og handlinger, som vores intellekt har etableret for at gøre livet nemmere for os - men nogen gange kommer de alligevel til at gøre tingene mere besværlige - og nogen gange kommer vi endda til at identificere os med vores mønstre. Men når vi får øje på, at vi har et mønster og ikke er vores mønster, så åbner der sig en lille sprække, hvor vi nemmere kan hoppe ud af mønsteret igen. Tusind tak for at du lytter med.
-
42
Episode 40 - Når vi overser tanken!
Velkommen til Bag Tankerne podcasten! I dag er emnet: Når vi overser tanken! Vi lever i en tankeskabt virkelighed - det er noget af det første vi lærer, når vi dykker ned i 3P forståelsen. Alligevel kommer vi nogle gange til at overse, at også det her er skabt af Tanke. Hvis vi tænker, at vi ikke har en god relation til en person - så bliver vores oplevelse, at vi ikke har en god relation til den person. Og vi overser måske fuldstændig at den oplevelse vi har lige der, den slet ikke kommer fra relationen - men at den ligesom alle andre oplevelser er skabt inde fra os via Tanke. Tusind tak for at du lytter med.
-
41
Episode 39 - Selvkærlighed
Velkommen til Bag Tankerne podcasten! I dag taler vi om selvkærlighed - hvad er det og er det noget vi skal gøre? Eller er det måske opdagelsen af hvem vi allerede er i vores essens? Vi taler desuden om, hvordan vi kan være kærlige og nænsomme overfor os selv, når vi synes vi laver fejl eller ikke får gjort det vi havde sat os for - i stedet for at slå os selv oven i hovedet, som vi måske kan have en tendens til. Tusind tak for at I lytter med!
-
40
Episode 38 - Hvordan får jeg 3P ind i hverdagen?
Velkommen til vores podcast bag tankerne! I dag er emnet: Hvordan får jeg 3P ind i hverdagen? Det spørgsmål får vi ofte fra mennekser vi taler med i vores arbejde. De synes godt de begynder at forstå hvad 3P er, men det kan være svært at integrere i hverdagen. Og det bedste svar vi har er, at du begynder at være mere opmærksom i din egen hverdag på hvor du kan få øje på det du har fået indsigter om - eller hvor du ikke kan få øje på det som 3P peger på. Nogen gange kan vi lidt glemme at være nysgerrige på 3P, når tingene går fint, og så er det måske først, når det brænder lidt på, at vi gerne vil kunne se det mere tydeligt - men prøv i stedet at være nysgerrig, mens der stadig er ro på.Tusind tak for at du lytter med!
-
39
Episode 37 - Hvor kommer min utilfredshed fra?
Velkommen til vores podcast, Bag Tankerne! I dag taler vi om: Hvor kommer min utilfredshed fra? Vi har ofte en idé om at vores utilfredshed skyldes det der sker omkring os. Vi er vrede, fordi noget uretfærdigt er sket. Eller vi er kede af det, fordi vi har oplevet noget sørgeligt osv. Men i virkeligheden kommer vores utilfredshed indefra og ikke udefra. Når tankerne om det vi troede vi var utilfredse med, kede af eller vrede over slipper, så finder vi tilbage i vores stille sind, hvor der er ro og klarhed - og hvor der er en følelse af væren i stedet for følelser af utilfredshed. Herfra kan vi tydeligere mærke vores indre visdom og lade os guide i den retning, som kalder på os lige der. Tusind tak for at du lytter med.
-
38
Episode 36 - Kom tilbage til den du er
Velkommen til vores podcast, Bag Tankerne! I dag er emnet: Kom tilbage til den du er. De fleste af os har en hel masse tanker om hvem vi er. Vores intellekt får bygget en hel person op i vores hoved, som vi kommer til at identificere os med. Og så længe vi tror at vi kun er den person, som intellektet har skabt, så føles det som om der er noget galt. Der mangler noget. Eller måske får vi en følelse af angst eller depression. Vi føler os ufuldstændige. Og det er i virkeligheden vores indre sundhed, som minder os om, at vi uskyldigt er kommet til at kigge i den forkerte retning. For den vi er, er ikke den person, som tankerne har skabt. Den vi er i vores essens er den bevidsthed, som findes bag tankerne. Tusind tak for at du lytter med!
-
37
Episode 35 - Vi beskæftiger os ikke med tanker
Velkommen til vores podcast, Bag tankerne! Ofte har vi i tankerne travlt med at beskæftige os med de problemer eller udfordringer vi ser i vores liv. Men det er som regel ikke særlig hjælpsomt at blive ved med at køre rundt i tankerne om, hvordan vi nu skal gøre eller hvad der mon kommer til at ske. Derfor beskæftiger vi os heller ikke ret meget med folks personlige tanker, når vi har samtaler med mennesker - og vi forsøger også at lade være med at beskæftige os ret meget med vores egne tanker. I stedet kigger vi i retning af den indre visdom, som altid er klar til at guide os ud fra der, hvor vi er i nuet. Tusind tak for at du lytter med!
-
36
Episode 34 - Når livet slår os ud af kurs
Velkommen tilbage her efter sommerferien til vores podcast Bag tankerne! Her i sommerferien har Trine og Sanne begge oplevet at blive slået lidt ud af kurs af livet. Og mens det stod på følte de begge en følelse af uretfærdighed og håbløshed, for hvordan kan det 3P fundament, som vi har stået så sikkert på bare forsvinde, så livet føles som om det hele er usikkert og svært? Midt i alt det fik vi øje på at vi har fået bildt os selv en lille smule ind, at kendskabet til 3P lidt var en forsikring mod at livet kunne blive svært, hvilket det selvfølgelig ikke er. Vi kunne heldigvis hjælpe hinanden til at få øje på, at fundamentet stadig var der, selvom det føltes som om det var forsvundet. Tusind tak for at du lytter med!
-
35
Episode 33 - Din grundindstilling er et stille sind
Velkommen til podcasten Bag Tankerne. Bag alle vores tanker er der stille. Vi kalder det det stille sind - og det er den vi er i vores essens. Det er vores grundindstilling. Der er ikke noget vi skal gøre for at opnå det stille sind, for det vi er det allerede. Men jo mere vi bliver opmærksomme på, at det virkelig er den, vi er bag larmen fra tankerne, jo mere tør vi stole på det. Og jo mere tør vi stole på de mange fordele, som der er, når vi falder ind i det stille sind. Herfra kan vi nemlig tydeligt høre vores indre visdom og mærke at livet guider os. Og der er også herfra at vi har en langt stærkere fornemmelse for andre mennesker og dermed er bedre til at være i relationer med andre. Men vores intellekt kan godt lidt at styre tingene og derfor er det vigtigt at vi selv får øje på, at det stille sind er der og de mange gode ting, som det fører med sig.Dette er sidste afsnit i podcasten inden sommerferien - så vi ønsker dig en fantastisk sommer - og så glæder vi os til at vende tilbage igen i august med nye afsnit i podcasten! Tusind tak for at du lytter med!
-
34
Episode 32 - At se verden anderledes
Velkommen til podcasten Bag Tankerne.Når vi falder tilbage i det stille sind, hvor der er ro på tankerne og vi mærker en følelse af ro og klarhed, så ser vi verden helt anderledes end vi gør, når vi ser den igennem et filter af tanker. Ofte ser vi verden gennem tanker, som fortæller os, at noget burde være anderledes. Det kan være vores børn, som burde opføre sig på en anden måde, vores partner, som ikke er forstående nok, eller vores arbejde som er urimeligt. Når vi kigger på verden gennem disse tanker, så føles det hele svært og hårdt. Men når tankerne slipper og vi falder tilbage i vores stille sind, så ser verden helt anderledes ud. Fra vores stille sind føles livet let og ubesværet. Herfra navigerer vi i de problemer der måtte opstå uden at det føles anstrengende eller svært. Fra det stille sind føler vi taknemmelighed over det vi har - også selvom det langtfra er alt hvad vi kunne ønske os. Men herfra ser det pludselig ud af meget. Jo tydeligere vi begynder at lægge mærke til, at verden ser helt anderledes ud alt efter hvor vi kigger fra, jo mere tydeligt bliver det, at det at lade tankerne være og i stedet falde ind i det stille sind, altid er det som giver mest mening. Tusind tak for at du lytter med!
-
33
Episode 31 - Hvornår har vi det bedst?
Velkommen til podcasten Bag Tankerne!Har du lagt mærke til, hvornår du har det bedst? Hvornår du er gladest? Hvornår du har det rigtig godt? Vi kommer ofte til at tro, at det er, når vi laver noget bestemt. Fx kan vi tænke at det er når vi har weekend, eller når vi får den fede opgave på arbejdet. Eller vi kan tænke, at det er når vi går tur i skoven, sidder ved havet eller er sammen med vennerne, at vi har det bedst. Vi kigger på det der er omkring os og tænker, at det er det som gør at vi har det godt lige nu.Men måske kan du få øje på, at dit sind som regel er stille, når du har det rigtig godt. Du er til stede i nuet og tænker ikke så meget, men nyder bare det der er lige her. Når vores sind er stille og vi er nærværende, så kommer vi automatisk til at mærke den følelse af glæde, ro og kærlighed, som vi er i vores essens - og så føles det som om det er lige det her jeg laver nu, som gør, at jeg har det så godt. Prøv at se om du kan få øje på, at det er når dit sind er stille, at du har det godt - uanset hvad det er du laver lige der. Tusind tak for at du lytter med!
-
32
Episode 30 - Et Stille Sind
Velkommen til Bag Tankerne podcasten! Emnet i dag er Et Stille Sind! Jo mere vi har lyttet til Sydney Banks, som var ham der først fik indsigt i forståelsen af de Tre Principper, jo mere ser vi at det vi alle leder efter i virkeligheden er et stille sind. Men igen og igen bliver vi fanget af tankerne og tror at vi skal have styr på dem, regne dem ud eller forstå dem, før vi kan finde tilbage i roen - men den direkte vej er i virkeligheden at kigge i retning af det stille sind, hvor de personlige tanker er faldet til ro og ikke forurener vores virkelighed. Tusind tak for at du lytter med!
-
31
Episode 29 - Hvad hører jeg når jeg lytter?
Velkommen til podcasten Bag Tankerne! I dag taler vi om Hvad hører jeg når jeg lytter? Når vi lytter til vores indre visdom kommer det med en god følelse. En følelse af klarhed og ro - vi VED at det vi hører er det rigtige for os lige der. Men vores intellekt kan også komme med en god følelse og dermed lidt snyde os til at tro, at det er visdommen, der taler. Men når vi stopper op og mærker efter, hvad der er bag tankerne bliver det igen klart, hvad det er visdommen guider os i retning af. Tusind tak for at du lytter med.
-
30
Episode 28 - At leve fra 3P
Velkommen til podcasten Bag Tankerne! I dag er emnet At leve fra 3P. Nogen gange kan vi komme til at glemme det vi ved om 3P når vi er i livet. Så bliver 3P lidt til noget vi gør, når vi sidder hjemme og ser webinarer eller lytter til podcast. Men vi kan vende tilbage til det vi har set om 3P hver gang vi oplever, at noget er svært i vores hverdag. Vi kan spørge os selv: Hvad er det egentlig vi har set om Livet, som kan hjælpe mig her? Og så kan vi få øje på det vi ved er sandt. Det handler ikke om at vi skal begynde at gøre noget bestemt eller “bruge” principperne - det handler snarere om, at vi skal blive mere bevidste om det som 3P peger på i vores almindelige hverdagsliv. Tusind tak for at du lytter med.
-
29
Episode 27 - Enkeltheden i Principperne
Velkommen til podcasten Bag Tankerne! I dag er emnet Enkeltheden i principperne. Sydney Banks siger ofte både i hans videoer og bøger, at det som 3P peger på er meget enkelt. Alligevel kommer vi ofte til at føle at livet er meget kompliceret. Men når vi vender tilbage til det som vi VED - både om principperne og om den situation vi står i, så er det som om tågen letter og vi igen kan se det hele lidt mere klart. Tusind tak for at du lytter med!
-
28
Episode 26 - Hvordan er man langsom i en hurtig verden?
Velkommen til podcasten Bag Tankerne! I dag taler vi om hvordan man kan være langsom i en hurtig verden! Alting går ret hurtigt i vores moderne liv og vi kan nogen gange komme til at tro at vi også skal være hurtige og effektive for at være gode nok. Men den livskraft som vi er i vores essens har sit eget tempo og når vi læner os ind i den, så mærker vi den ro og klarhed, som altid er der til at guide os. Tusind tak for at du lytter med!
-
27
Episode 25 - Den du er i din essens
Velkommen til podcasten Bag Tankerne! Det handler ikke om at blive en bedre version af dig selv! Det handler om at opdage, at du slet ikke er den, du tror du er. Sådan skriver vi i beskrivelsen af vores podcast - og i dag har vi lyst til at uddybe, hvad vi mener med det. Ofte kommer vi til at fokusere på, hvordan vi kan forbedre os selv. Hvordan bliver jeg en bedre mor, partner, kollega osv? Men den vi er i vores essens er jo selve Livskraften - den universelle energi, som har skabt alt i universet - hvordan skulle vi nogensinde kunne blive bedre end det vi allerede er? Så i stedet for at fokusere på hvordan vi bliver en bedre version af os selv, så er vores opfordring at vi slapper af og læner os ind i Livet. Tusind tak for at du lytter med!
-
26
Episode 24 - De Tre Principper er en spirituel forståelse
Velkommen til Bag Tankerne podcasten! I dag taler vi om at de Tre Principper er en spirituel forståelse. Nogen gange kan det komme til at lyde som om, de Tre Principper blot er en forklaring på, hvordan vi fungerer psykologisk. Og der er ingen tvivl om, at det er meget hjælpsomt, at opdage at vi oplever vores tanker og at tankers natur er flygtig. Men 3P er meget mere end det, og det vil vi gerne invitere dig til at se mere tydeligt. Tusind tak for at du lytter med!
-
25
Episode 23 - Ser du lyset?
Velkommen til Bag Tankerne. I dag er overskriften Ser du lyset?Trine og Sanne peger på at vi kan have en tendens til at lægge meget mærke til de mørke og triste tanker - og måske endda komme til at identificere os med dem, så vi tror, at det bare er sådan vi er. Men uanset hvor mange mørke og triste tanker vi oplever, så er lyset der også. Præcis som solen, der også altid skinner bag regnvejret. Og jo mere vi kigger i retning af lyset, jo mere spreder det sig.Tusind tak for at du lytter med.
-
24
Episode 22 - Det handler ikke om HVAD vi tænker - men AT vi tænker
Velkommen til Bag Tankerne. I dag taler vi om: Det handler ikke om HVAD vi tænker - men AT vi tænker.Vi kommer ofte til uskyldigt at hænge os meget i indholdet af vores tanker. Vi analyserer og spekulerer over de problemer som tankerne kører rundt med. Og så overser vi at Tankes natur er at være flygtig. Ligesom skyerne på himlen er det Tankes natur at komme ind foran vores bevidsthed og livskraft (himlen og solen) og så bevæge sig videre. Hvis ikke vi tænker videre på tankerne, så glider de helt automatisk videre. Når vi får øje på det, så bliver det langt lettere at få øje på lyset, selvom det måske lige nu ser ret mørkt ud.Tak for at du lytter med.
-
23
Episode 21 - Vi tænker for meget på vores tanker
Velkommen til Bag Tankerne. I dag er emnet Vi tænker for meget på vores tanker!Vi har en tendens til at blive meget optagede af vores tanker. Især når tankerne føles ubehagelige. Så tænker vi en hel masse ekstra tanker om, hvordan vi dog kan slippe af med det som tankerne handler om - bekymringen eller vreden eller hvad det nu er. Vi glemmer at vores tanker af natur er flygtige, så hvis vi ikke giver dem liv ved at tænke mere over dem, så letter de igen uden at vi behøver at gøre noget.Tak for at du lytter med.
-
22
Episode 20 - Du er allerede okay!
Velkommen til Bag Tankerne.I dag er titlen på afsnittet Du er allerede okay! I de sidste afsnit delte Trine og Sanne deres historier om deres største indsigter - og det som begge deres indsigter peger på er netop, at vi alle allerede er okay!Alligevel slås de fleste af os med tanker om, at vi ikke er gode nok. Men når vi løfter blikket og kigger i retning af det som vi mærker indefra, så letter tankerne og vi mærker igen den ro, som altid er inde bag tankerne.Tak for at du lytter med.
-
21
Episode 19 - Kærligheden er vores essens - Sannes historie
Velkommen til Bag Tankerne. I dag er overskriften Kærligheden er vores essens - Sannes historie. I dag vil Sanne dele sin historie om da hun oplevede at hendes intellekt blev stille og hun fik øje på at bag larmen er vi alle kærlighed i vores essens. Tak for at du lytter med.
-
20
Episode 18 - Alt er som det skal være - Trines historie
Velkommen til Bag Tankerne. I dag er overskriften Alt er som det skal være - Trines historie.I dag vil Trine dele sin historie om at hun oplevede at lande i Bevidsthed og få øje på at alt altid er lige som det skal være. Og hvordan den vished hjælper, især når livet ser svært ud.Tak for at du lytter med.
-
19
Episode 17 - Hvad har du set?
Velkommen til Bag Tankerne. I dag er overskriften Hvad har du set?Det er vores oplevelse, at det vi selv har fået øje på, altså det vi virkelig har set, som er sandt for os selv, det er langt mere hjælpsomt end noget vi kan læse eller høre fra andre. Uanset hvor lille vi synes det vi selv har set er, så er det det som skaber vores fundament, så vi vil gerne opfordre til at vi alle bliver mere nysgerrige på, hvad vi selv har set.Tak for at du lytter med.
We're indexing this podcast's transcripts for the first time — this can take a minute or two. We'll show results as soon as they're ready.
No matches for "" in this podcast's transcripts.
No topics indexed yet for this podcast.
Loading reviews...
ABOUT THIS SHOW
I denne podcast udforsker Sanne og Trine Livets spirituelle natur og går på opdagelse i, hvem vi er bag tankerne. Vi dykker ned i de Tre Principper, en indsigtsbaseret forståelse af, hvem vi er. Det handler ikke om at blive en bedre version af dig selv. Men om at opdage, at du slet ikke er den version af dig selv som du gik og troede du var. Du er ikke dit ego, din historie og dine oplevelser. Du er noget meget dybere. Du er spirituel energi, livskraft og kærlighed. Vi tilbyder begge samtaler ud fra 3P. Du kan læse mere om Sanne her: www.sanneschroll.dk og om Trine her: www.lumeninspire.com
HOSTED BY
Trine Høhrmann og Sanne Schroll Lønborg
CATEGORIES
Loading similar podcasts...