Hvad regner du med!? - samtaler om styrke, sundhed og kroppens usynlige regnskab podcast artwork

PODCAST · health

Hvad regner du med!? - samtaler om styrke, sundhed og kroppens usynlige regnskab

Sæson 1: Ting, du ikke dør af… men kan du leve med dem?Hvordan undgår vi at stå med en tom kropskonto, når vi er klar til at nyde pensionen? Sådan spørger kropsøkonom og træningsspecialist Anna Bogdanova i denne podcast. I første sæson taler hun med 9 kvinder, der trods bl.a. kroniske smerter, stress, depression og overgangsalder har formået at opbygge nok styrke og overskud på kropskontoen til, at deres krop og hoved kan følge med alt det, de gerne vil.Lyt med og find ud af, hvad der skal til, hvis vi ikke bare vil leve længere, men også leve stærkere. Hele livet.

  1. 33

    Brevkasse: Om at vide, hvornår man er klar

    Hvordan ved jeg, om jeg er klar til styrketræning, eller om jeg risikerer at overbelaste mit nervesystem og trigge symptomer? Det spørger en lytter om efter at have hørt episoden om at leve med senfølger fra en hjernerystelse. Anna Bogdanova svarer på spørgsmålet og opsummerer nogle af de vigtigste pointer i denne sidste episode af podcastens første sæson: Hvad har vi lært om kroppens usynlige regnskab af de historier, vi har hørt?Læs mere om podcasten på hvadregnerdumed.dk.

  2. 32

    Perspektiv: Kan din sundhedsforsikring hjælpe dig med at leve et sundere liv?

    Flere og flere danskere tegner en sundhedsforsikring. Men hvad betyder det for vores arbejdsevne og livskvalitet i fremtiden? Det spørger Anna Bogdanova om i denne episode, hvor hun har besøg i studiet af Stefan Knapp. Han er Global Head of Health Insurance i PA Consulting og mener endnu ikke, at sundhedsforsikringerne formår at løfte den opgave, der ligger i forebyggelse. For hvem har egentlig ansvaret for, at vi undgår sygdom og funktionstab? Og skaber forsikringerne et a- og et b-hold, når det kommer til den behandling, vi får?Læs mere på hvadregnerdumed.dk.

  3. 31

    Bonus til episode 9: Træning med Lene

    I podcast-episoden 'En hovedrystende sag' fortæller Lene, hvordan en hjernerystelse vendte hele hendes liv på hovedet. I denne video viser hun nogle øvelser, som har hjulpet hende til at balancere sit nervesystem og skabe daglige succesoplevelser med sin egen styrke og kapacitet.OBS: Denne episode kan kun ses som video på Spotify og på ⁠www.hvadregnerdumed.dk.⁠Spørgsmål? Skriv til [email protected]

  4. 30

    Episode 9: En hovedrystende sag

    Hvert år rammes ca. 25.000 danskere af hjernerystelse. Langt de fleste kommer sig hurtigt; men op mod 7.000 får langvarige følger som træthed, svimmelhed, hukommelsesbesvær og søvnproblemer. I denne episode har Anna Bogdanova besøg af Lene, der lever med senfølger efter en hjernerystelse fra en skiulykke. Med vilje og stædighed har hun over årene fundet frem til en hverdag, der fungerer godt trods begrænsninger. Lyt med her, når Anna og Lene taler om og regner på de små fysiske og aktive investeringer, der har fået Lenes kropslige regnskab til at gå bedre op. Læs mere om podcasten på hvadregnerdumed.dk

  5. 29

    Brevkasse: Om stress, styrketræning og selvregulering

    “Er det for sent for mig at gå i gang med styrketræning?” Det spørger en lytter om i denne episode af brevkassen. Hun vil gerne styrke sin knogle- og muskelmasse, men på grund af blandt andet langvarig stress er hun bange for, at hun ikke kan holde til belastningen. Anna Bogdanova svarer på spørgsmålet og fortæller også lidt overordnet om stress: Hvad det gør ved hjernen, og hvordan man kan arbejde med selvregulering for at genopbygge sin modstandsdygtighed.Læs mere på hvadregnerdumed.dk.

  6. 28

    Episode 8: Fra minus til plus

    Omkring 12% oplever symptomer på alvorlig stress hver dag – flest kvinder – og det er dyrt både for den enkeltes livskvalitet og samfundet med en ekstraregning på 55 mia. kr. hvert år. Stress er nemlig ikke kun noget, vi føler. Det ændrer, hvordan vores krop og hjerne fungerer.I denne episode har Anna Bogdanova, kropsøkonom og træningsspecialist, besøg af Siska, der ud af det blå bliver voldsomt ramt af stress. Hun er så meget i minus, at det tager lang tid og mange små aktive investeringer at få vendt kropsøkonomien mod plus igen. Her kan du høre Anna og Siska regne på, hvad det koster – og hvad det kræver – at rejse sig igen fra stress og kunne mere af det, vi gerne vil i livet.Læs mere om podcasten på hvadregnerdumed.dk

  7. 27

    Bonus til episode 8: Træning med Siska

    I podcastepisoden ‘Fra minus til plus’ fortæller Siska om at blive ramt af stress, der drænede hendes overskud, kapacitet og livskvalitet. I videoen her viser hun nogle øvelser, der har hjulpet hende med at finde ro i sit nervesystem og opbygge styrke og robusthed.OBS: Denne episode kan kun ses som video på Spotify og på www.hvadregnerdumed.dk.Spørgsmål? Skriv til [email protected]

  8. 26

    Brevkasse: Om identitetstab og sundhed i valgkampen

    Hvordan forliger man sig med, at livet ikke blev, som man havde forestillet sig? Når man pludselig står med en kombination af diagnoser, som gør livet så svært at leve, at man har svært ved at kende sig selv? Det spørger en lytter om i denne episode af brevkassen, hvor Anna Bogdanova fortæller om det mentale arbejde i et identitetstab. Og så giver hun et lille indspark til debatten op til det kommende folketingsvalg. For hvorfor er det, at al snak om sundhed handler om hospitaler, afgifter og pensionsalder – og ikke om det strukturelle arbejde i at opbygge kapital, råderum og handlekraft hos den enkelte?Læs mere på hvadregnerdumed.dk.

  9. 25

    Perspektiv: Gynækologens guide til underlivet – hele livet

    Hvordan bliver man gode venner med sin cyklus? Hvornår er dine smerter ‘normale’, og hvornår er de behandlingskrævende? Og hvad skal man vide, før man smækker benene i bøjlerne og lægger sig til rette i gynækologens stol?Anna Bogdanova har inviteret gynækolog Dorthe Snejbjerg i podcaststudiet til en snak om hormoner og den komplekse kvindelige biologi. Det er en samtale, som enhver kvinde faktisk burde lytte til for at blive klogere på deres cyklus og hormonbalance. For vi står stærkere, når vi vidensdeler – og det skal ikke gøre ondt at være kvinde.Læs mere om podcasten på hvadregnerdumed.dk. 

  10. 24

    Bonus til episode 7: Træning med Ann-Katrine

    Hvordan får man integreret træning i sin hverdag, når den er præget af lav energi og manglende overskud?I podcast-episoden ‘Stands blødningen!’ fortæller Ann-Katrine – der siden teenageårene har været plaget af kraftige blødninger – hvilke tiltag der har givet hende mere overskud og livskvalitet. Og i denne video kan du se, hvordan hun træner efter sin dagsform.OBS: Denne episode kan kun ses som video på Spotify og på www.hvadregnerdumed.dk.Spørgsmål? Skriv til [email protected]

  11. 23

    Episode 7: Stands blødningen!

    20-40 % menstruerende kvinder har så kraftige blødninger, at det påvirker deres livskvalitet negativt. I denne episode har Anna Bogdanova, kropsøkonom og træningsspecialist, besøg af Ann Katrine, der siden teenageårene har været plaget af kraftige, langvarige blødninger. Hun får medicin, som får vægten til at stige, mens strategien om ‘mindre mad, mere træning’ dræner overskuddet. Hør Anna og Ann Katrine regne på, hvordan Ann Katrines sundhedstiltag sætter ind på kropskontoen i stedet for at koste helbred og energi.Læs mere på hvadregnerdumed.dk

  12. 22

    Brevkasse: Om smertesyndromer, FOMO og tillid til egne evner

    Hvad betyder det for dig, når en sundhedsfaglig person fortæller dig, at der er noget, du ikke kan? I denne episode af brevkassen fortæller Anna om ‘self-efficacy’, altså tilliden til egne evner, og hvor vigtigt det er, når det kommer til smertesyndromer som for eksempel fibromyalgi. Og så har hun fået en mail fra en lytter, som har været ‘lagt ned’ i årevis efter en kombination af stress, overgangsalder og smerteproblematikker, som har gjort hende sensitiv overfor indtryk og drænet hendes overskud. Hvordan kan hun øge sin energikapacitet og modstandsdygtighed, så hun blandt andet kan være der mere for sine børnebørn?Læs mere om podcasten på hvadregnerdumed.dk.

  13. 21

    Perspektiv: Hvordan ser fremtidens sundhedsvæsen ud?

    Kan man løse fremtidens sundhedsproblemer – med fortidens værktøjer? For vi hører hele tiden om, at vores sundhedsvæsen er under pres. Velfærdsstaten garanterer, at alle som udgangspunkt har lige adgang til behandling, men hvad er det så for et system, man møder, når man bliver syg? Hvordan kan det blive bedre og mere fremtidssikret? Og hvad skal borgerne vide om sundhedsvæsnet, før de sætter deres kryds til folketingsvalget senere i år? Det taler Anna Bogdanova om i dagens episode med Christian Bason, der er tidligere direktør i Dansk Design Center, er stifter af Transition Collective og arbejder med innovation, design og samfundsforandringer i blandt andet sundhedssektoren og WHO. Måske ligger løsningen i et bredere, missionsdrevet samarbejde på tværs af den offentlige og den private sektor – og i, at man stopper med at ‘forlænge fortiden med brædder’?Læs mere på hvadregnerdumed.dk.

  14. 20

    Episode 6: Smerterne, som ingen ser

    Op mod 200.000 danskere – flest kvinder – lever med fibromyalgi og kroniske smerter, træthed og en dyster prognose. Med et stort mørketal kender du sikkert én, der er ramt.I denne episode har Anna Bogdanova, kropsøkonom og træningsspecialist, besøg af Joy, som efter mange år med smerter får diagnosen og beskeden om, det kun vil blive værre. I stedet for at overgive sig, kaster Joy sig aktivt ind i at få det bedre og gøre alt det, hun selv kan med styrketræning og sin kost. Lyt med, når Anna og Joy regner på, hvordan man skaber overskud i en kropsøkonomi, der er i minus på grund af en kronisk sygdom.Læs mere om podcasten på hvadregnerdumed.dkFind podcasten hos Apple Podcasts | Spotify | Podimo

  15. 19

    Bonus til episode 6: Træning med Joy

    Hvordan træner man, når smerter er en del af hverdagen? I episode 6 af podcasten, “Smerterne, som ingen ser”, fortæller Joy om livet med fibromyalgi – en kronisk smertetilstand, der kræver, at man lytter ekstra til kroppen. I denne video kan du se, hvordan Joy vækker musklerne, bygger kapacitet til alt det, hun gerne vil og skaber mere energi til hverdagen. Du får også konkrete tips til at skalerere øvelser efter dagsform og træne uden at ramme den udmattelse, der kan trigge smerterne.OBS - denne episode kan kun ses som video på Spotify og www.hvadregnerdumed.dk.Spørgsmål? Skriv til [email protected]

  16. 18

    Perspektiv: Kørekort til ondt i ryggen

    Er du (også) én ud af en million? Så mange danskere har ondt i ryggen. Kropsøkonom og træningsekspert Anna Bogdanova taler i denne særlige episode af podcasten med smerteforsker Morten Høgh om ‘almindelige rygsmerter’. Altså dem de fleste får, og som sjældent kræver flere scanninger og mere aflastning, men et slags ‘kørekort’ til at kunne håndtere smerterne: Mere viden, mere bevægelse og realistiske rammer på arbejdet. Lyt med, når de flytter fokus fra at finde fejl og prøve at fikse dem til at spørge: Hvordan begrænser smerterne dig i hverdagen, og hvad vil du gerne kunne igen?Læs mere på hvadregnerdumed.dk

  17. 17

    Brevkasse: Om nytårsforsætter, energikrise i kroppen og stærke knogler

    Er du (også) sprunget ind i 2026 med ambitiøse new year, new me-mål? I denne brevkasse reflekterer kropsøkonom og træningsspecialist Anna Bogdanova over årsskiftet – og de krav, mange kommer til at stille til sig selv. Hun svarer også på lytterspørgsmål om, hvordan man genfinder tryghed i træning uden ubehag efter en længere energikrise i kroppen, om opvarmning egentlig er nødvendig, og hvordan du kan opbygge styrke og stærkere knogler, hvis du som Birgitte i episode 4 lever med begyndende knogleskørhed.Læs mere på hvadregnerdumed.dk

  18. 16

    Bonus til episode 5: Træning med Signe

    Hvorfor gør ryggen ondt, og hvordan kan du træne dig til at kunne mere – uden smerter? // Har du hørt episode 5 af podcasten – “Med ryggen mod muren” – med Signe, der i mange år har været plaget af smerter i lænd og ryg og udsigten til en hofteoperation? I denne video kan du se nogle af de øvelser, som Signe træner for at styrke sin ryg og blive fri for hekseskud, låsninger og smerter – og få tips fra Anna Bogdanova til at justere op og ned i sværhedsgrad og vægt. OBS - denne episode kan kun ses som video på Spotify og www.hvadregnerdumed.dk.Spørgsmål? Skriv til [email protected]

  19. 15

    Episode 5: Ryggen mod muren

    Omkring 1 mio. danskere har haft ondt i ryggen inden for de seneste to uger. Det er ikke for ingenting, at det kaldes en folkesygdom! – som ikke kun koster den enkelte dyrt i livskvalitet, men også er dyrt for samfundet med en årlig ekstra regning på ca. 33,5 mia. kr.I denne episode har Anna Bogdanova, kropsøkonom og træningsspecialist, besøg af Signe, der i årevis har været plaget af smerter i lænd og ryg. Da hun får diagnosen hoftedysplasi, får hun også beskeden om, at hun må indstille sig på at være mindre aktiv. Det accepterer Signe ikke, og her kan du høre Anna og Signe regne på, hvad der skal til for at skabe styrke, der kan mærkes lige dér, hvor det gør ondt for rigtig mange: i ryggen.Læs mere om podcasten på hvadregnerdumed.dkFind podcasten hos Apple Podcasts | Spotify | Podimo

  20. 14

    Perspektiv: Overgangsalderen går også på arbejde

    Hvordan ser det ud, når en arbejdsplads tager kvinders biologi alvorligt... uden at gøre kvinder til et problem? Kropsøkonom og træningsekspert Anna Bogdanova har i dette særlige afsnit af podcasten besøg af Stine Hödar-Rasmussen fra Clever, som har været med til at sætte trivsel for kvinder i overgangsalderen på en arbejdsplads på dagsordenen. De taler om, hvordan overgangsalderen følger med på arbejde, hvad menopause-venlige arbejdsvilkår kan være, hvorfor vi må regne kvinders biologi med ind i arbejdslivet, hvis vi vil styrke trivslen – og hvordan du selv kan tage samtalen på din arbejdsplads. Læs mere på hvadregnerdumed.dk

  21. 13

    Bonus til episode 4: Træning med Birgitte

    Sådan tester du din styrke og finder ud af, hvilke vægte du skal træne med for at styrke dine knogler // Har du fået lyttet til episode 4 af podcasten “Hvad regner du med?!” med Birgitte, der har fået bremset udviklingen af sin osteopeni – forstadiet til knogleskørhed – med bl.a. styrketræning og kost? I denne video tester Anna Birgittes styrke og også teknik med øvelsen dødløft – se med, træn med og test din egen styrke.OBS - denne episode kan kun ses som video på Spotify og www.hvadregnerdumed.dk.Spørgsmål? Skriv til [email protected]æs mere på ⁠⁠www.hvadregnerdumed.dk

  22. 12

    Episode 4: Skøre prioriteter

    Mange ved det ikke, men omkring 500.000 danskere har osteoporose – over to tredjedele er kvinder. Vores knoglesundhed formes tidligt i livet – så det, vi prioriterer at gøre i 20’erne, 30’erne og 40'erne, kan have stor betydning for, hvordan vores knogler har det senere i livet.I denne episode har Anna Bogdanova, kropsøkonom og træningsspecialist, besøg af Birgitte, der ramte overgangsalderen sammen med forstadiet til osteoporose – knogleskørhed – hvor knoglerne er blevet svagere end normalt. Men det er ikke en ensrettet vej, og Birgitte satte alt ind på at vende udviklingen med bl.a. styrketræning. Lyt med her, når Anna og Birgitte jonglerer budgettet over Birgittes ressourcer i kampen for stærkere knogler.Læs mere om podcasten på hvadregnerdumed.dkFind podcasten hos Apple Podcasts | Spotify | Podimo

  23. 11

    Brevkasse: Om inflammation, isometrisk træning og depression i kroppen

    Vidste du, at styrketræning kan være med til at dæmpe inflammation – og at depression ikke kun bor i hovedet? I brevkassen svarer kropsøkonom og træningsekspert Anna Bogdanova på lytterspørgsmål fra en pårørende og udfolder sammenhængen mellem hjerne og krop ved depression. Med afsæt i Lise-Maries historie fra episode 4 “Når livet går i sort” får du en forklaring på, hvorfor kroppen kan føles så fremmed, og råd til, hvordan bl.a. isometrisk træning og sansestimulation kan hjælpe med at genskabe forbindelsen mellem krop og hoved – og følelsen af at finde hjem til egen krop igen.Læs mere på hvadregnerdumed.dk.

  24. 10

    Bonus til Episode 3: Træning med Lise-Marie

    Se hvordan Lise-Marie træner sin vejrtrækning for at få ro på nervesystemet. Har du lyttet til episode 3 af podcasten “Hvad regner du med?!” med Lise-Marie, der har været hårdt ramt af depression i flere år? I denne video viser Lise-Marie, hvordan hun bl.a. bruger vejrtrækningsøvelser – og en enkelt øjenøvelse – til at få ro på sit nervesystem og kunne trække vejret mere frit. Se med og få ro på nervesystemet og vejrtrækningen sammen med Anna og Lise-Marie. OBS - denne episode kan kun ses som video på Spotify og www.hvadregnerdumed.dkSpørgsmål? Skriv til [email protected]æs mere på ⁠www.hvadregnerdumed.dk

  25. 9

    Episode 3: Når livet går i sort

    350.000 danskere lever med en depression – og depression bidrager til tab af 300 millioner sunde leveår på verdensplan hvert år. To ud af tre ramte er kvinder, og for mange kommer den snigende – som udmattelse, meningsløshed og en krop, der ikke vil samarbejde.I denne episode taler Anna Bogdanova, kropsøkonom og træningsspecialist, med Lise-Marie, der har været hårdt ramt af depression. Hun brugte lang tid på at få den rigtige diagnose og medicin, men undervejs mærkede hun også på egen krop og psyke, at træning var en vigtig brik i hendes vej ud af mørket. Her kan du høre Anna og Lise-Marie regne på, hvordan træning i mikroform og -dosis kan være den bedste investering i at komme tilbage til livet. Læs mere om podcasten på hvadregnerdumed.dkFind podcasten hos Apple Podcasts | Spotify | Podimo

  26. 8

    Brevkasse: Om søvnløshed, fedtfordeling og træning i overgangsalderen

    Få råd til at sove bedre, træning efter dagsformen og fordelingen af fedt og muskler i overgangsalderen, når Anna Bogdanova i denne episode af brevkassen til podcasten Hvad regner du med?! svarer på spørgsmål fra lytterne. Vi runder Novo Nordisk-reklamen fra forrige brevkasse, fordi den har affødt spørgsmål om, hvad der egentlig er en sund fordeling af fedt og muskelmasse i overgangsalderen. Og hvis du døjer med søvnen som Gitte i “Søvnløs i overgangsalderen”, får du råd til at redde din nattesøvn om dagen – og hvordan du kan opretholde en træningsrutine, selvom du er for træt til at træne. Læs mere på hvadregnerdumed.dk

  27. 7

    Bonus til Episode 2: Træning med Gitte

    Har du lyttet til episode 2 af podcasten Hvad regner du med?! med Gitte, der fortæller, hvordan overgangsalderen satte sig hos hende som følelsen af en fremmed krop i underskud på både søvn, styrke og energi? I denne video kan du se Anna guide Gitte til at træne rundt om forskellige begrænsninger og smerter fra bl.a. et opereret knæ. Ved at skalere og justere øvelserne, både med og uden kettlebells, kan du se, at det, trods smerter, er muligt at styrketræne med stor effekt. Se med på ⁠Spotify,⁠ og bliv inspireret til, hvordan du selv kan komme i gang med træningSpørgsmål? Skriv til [email protected]æs mere på www.hvadregnerdumed.dk

  28. 6

    Episode 2: Søvnløs i overgangsalderen

    Overgangsalderen er ikke livstruende. Alligevel oplever 97% af alle kvinder, at de i denne livsfase påvirkes på deres kognition, funktion og livskvalitet, ifølge den nyeste undersøgelse fra Københavns Universitet – både privat og i arbejdslivet. I denne episode har Anna Bogdanova, kropsøkonom og træningsspecialist, besøg af Gitte, der har brugt mange år på at finde en vej gennem symptomerne, der særligt satte sig hos hende som en fremmed krop i underskud på både søvn, styrke og energi.Hør Anna og Gitte tale om yoga, styrketræning og søvnmangel, mens de regner på, hvordan du bedst disponerer dine ressourcer i overgangsalderen, så du får råd til at kunne mere med din krop – og dit hoved – i 50’erne end 30’erne. Læs mere om podcasten på hvadregnerdumed.dk

  29. 5

    Brevkasse: Om vægttabsreklamer, migræne og en ‘lost cause’

    I første episode af brevkassen til podcasten "Hvad regner du med?!" byder kropsøkonom og træningsekspert Anna Bogdanova velkommen med at reflektere over, hvordan Novo Nordisks kampagne om vægttabsbehandling til kvinder i overgangsalderen er en bombe under kvinders sundhed. Hun besvarer lytterspørgsmål, der blandt andet handler om at føle sig som en 'lost cause', og om hvordan styrketræning kan lindre migrænesymptomer. Og så fortæller hun om undgåelsesadfærd – og hvordan man udvider sit mulighedsrum, hvis man føler sig begrænset af fx smerte i sin hverdag. Læs mere på hvadregnerdumed.dk.

  30. 4

    Bonus til Episode 1: Træning med Verena

    I denne bonus episode viser Verena, hvilke øvelser hun bl.a. laver for både at forebygge og lindre sine migræneanfald. Hun forklarer også, hvordan hun justerer træningen ud fra sin dagsform, så hun kan holde fast i at træne regelmæssigt – uden hverken at trigge eller forværre migrænen. Se med på Spotify, og bliv inspireret til, hvordan du selv kan komme i gang med træning trods smerter.Spørgsmål? Skriv til ⁠[email protected]⁠Læs mere på hvadregnerdumed.dk

  31. 3

    Episode 1: Ud af migrænens magt

    Over en milliard mennesker verden over lever med migræne. Kvinder rammes tre gange så ofte som mænd, og det koster ikke bare i livskvalitet – men er også dyrt for samfundet. Hver syvende sygedag skyldes faktisk migræne, og samlet set koster det os lige så meget som hele voksenpsykiatrien.I denne episode har Anna Bogdanova, kropsøkonom og træningsspecialist, besøg af Verena, som i en årrække var så hårdt ramt, at hun havde migræne næsten hver dag. Undersøgelser gav ingen forklaring, medicinen gav svære bivirkninger – tilbage stod Verena med en krop og et hoved, der ikke var til at regne med. Hør Anna og Verena regne på, hvor mange ressourcer Verena brugte på at undgå næste anfald – og hvordan små investeringer i styrketræning, kost og restitution har hjulpet hende til færre anfald og større frihed.Læs mere om podcasten på ⁠hvadregnerdumed.dk.⁠Find podcasten hos Apple Podcasts | Spotify | Podimo

  32. 2

    Intro: Hvad koster det at leve?

    I denne første episode giver kropsøkonom og træningsspecialist Anna Bogdanova dig en introduktion til et nyt syn på sundhed og styrke:Hvordan opbygger vi en krop og et hoved, der kan være med os gennem hele livet – og hvad sker der, når vi ignorerer kroppens usynlige regnskab for, hvor meget kapacitet vi kan trække på fysisk og mentalt?Læs mere om podcasten på ⁠hvadregnerdumed.dk.⁠Find podcasten hos Apple Podcasts | Spotify | Podimo Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  33. 1

    Ny podcast på vej - Ting, du ikke dør af… men kan du leve med dem?

    HVAD REGNER DU MED?! Samtaler om styrke, sundhed og kroppens usynlige regnskab udkommer den 30. oktober.I min nye podcast stiller jeg skarpt på kroppens usynlige regnskab – og hvordan vi sørger for at investere aktivt i den, så vi skaber fysisk og mental frihed, der holder hele livet.I første sæson taler jeg med 9 kvinder, der trods store udskrivninger på deres kropskonto i form af bl.a. kroniske smerter, stress, depression og overgangsalder alligevel har formået at opbygge nok styrke og overskud til, at deres krop og hoved kan følge med, uanset hvad de har til rådighed.Læs mere om podcasten på ⁠hvadregnerdumed.dk.⁠Find podcasten hos Apple Podcasts | Spotify | Podimo Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Type above to search every episode's transcript for a word or phrase. Matches are scoped to this podcast.

Searching…

We're indexing this podcast's transcripts for the first time — this can take a minute or two. We'll show results as soon as they're ready.

No matches for "" in this podcast's transcripts.

Showing of matches

No topics indexed yet for this podcast.

Loading reviews...

ABOUT THIS SHOW

Sæson 1: Ting, du ikke dør af… men kan du leve med dem?Hvordan undgår vi at stå med en tom kropskonto, når vi er klar til at nyde pensionen? Sådan spørger kropsøkonom og træningsspecialist Anna Bogdanova i denne podcast. I første sæson taler hun med 9 kvinder, der trods bl.a. kroniske smerter, stress, depression og overgangsalder har formået at opbygge nok styrke og overskud på kropskontoen til, at deres krop og hoved kan følge med alt det, de gerne vil.Lyt med og find ud af, hvad der skal til, hvis vi ikke bare vil leve længere, men også leve stærkere. Hele livet.

HOSTED BY

Anna Bogdanova

CATEGORIES

Frequently Asked Questions

How many episodes does Hvad regner du med!? - samtaler om styrke, sundhed og kroppens usynlige regnskab have?

Hvad regner du med!? - samtaler om styrke, sundhed og kroppens usynlige regnskab currently has 33 episodes available on PodParley. New episodes are automatically indexed when they're published to the podcast feed.

What is Hvad regner du med!? - samtaler om styrke, sundhed og kroppens usynlige regnskab about?

Sæson 1: Ting, du ikke dør af… men kan du leve med dem?Hvordan undgår vi at stå med en tom kropskonto, når vi er klar til at nyde pensionen? Sådan spørger kropsøkonom og træningsspecialist Anna Bogdanova i denne podcast. I første sæson taler hun med 9 kvinder, der trods bl.a. kroniske smerter,...

How often does Hvad regner du med!? - samtaler om styrke, sundhed og kroppens usynlige regnskab release new episodes?

Hvad regner du med!? - samtaler om styrke, sundhed og kroppens usynlige regnskab has 33 episodes. Check the episode list to see recent publication dates and frequency.

Where can I listen to Hvad regner du med!? - samtaler om styrke, sundhed og kroppens usynlige regnskab?

You can listen to Hvad regner du med!? - samtaler om styrke, sundhed og kroppens usynlige regnskab on PodParley by clicking any episode. We provide an embedded audio player for direct listening, and you can also subscribe via your preferred podcast app using the RSS feed.

Who hosts Hvad regner du med!? - samtaler om styrke, sundhed og kroppens usynlige regnskab?

Hvad regner du med!? - samtaler om styrke, sundhed og kroppens usynlige regnskab is created and hosted by Anna Bogdanova.
URL copied to clipboard!