PODCAST · health
Måske skulle vi snakke om det?
by Psykolog Karen Wichmann
Velkommen til ”Måske skulle vi snakke om det?” – podcasten, hvor vi hver uge dykker ned i alle mulige emner, som alle har det til fælles, at det kan være svært at tale om.Jeg tror på, at når vi ser vores kampe, vores udfordringer og svagheder i øjnene og undersøger dem, så mister de den magt, det kan have i vores liv. Og derfra er vi langt bedre i stand til at klare alle de bump, vi kan møde på livets vej.I podcasten vil jeg afdække forskellige emner og også inddrage interviews med andre fagpersoner eller mennesker med en særlig livserfaring, som hjælper os andre til at se og forstå nye facetter af livet. Sammen bliver vi klogere og mentalt stærkere.Vært psykolog Karen WichmannJeg blev færdig som psykolog i 2008.Specialist godkendt i psykoterapi for voksne og i klinisk børnepsykologi.Jeg er forfatter til bogen ”Sunde Grænser”.Følg mig på Instagram på @karen_wichmann.
-
51
Episode 40 - Hemmeligheden bag det lange parforhold
Mange drømmer om den livslange kærlighed, men ca. 50 % af alle ægteskaber ender i skilsmisse.Men hvad skal der egentlig til for at få det lange parforhold til at fungere? Og blomstre?For længden af et forhold siger ikke nødvendigvis noget om kvaliteten af forholdet.Når et parforhold fungerer godt, kan det være et stærkt fundament og en stor tryghed i livet. Men er vi realistiske i det vi efterspørger? Og hvordan investerer vi bedst i os selv og forholdet?Alt det og meget mere snakker vi om i dette afsnit, hvor psykolog, Ph.D og parterapeut Marie-Louise Rimestad er gæst.Lyt med og lær mere om:De mange små episoder, der fører til distance.Tilknytningsmønstre i parforholdSpejlinger og konfrontationerHvilke fælder, vi typisk falder i.Skriv dig op til mit månedlige nyhedsbrev for at blive opdateret om podcastepisoder og andet her: karenwichmann.dk/nyhedsbrev/
-
50
Episode 39 - Jeg troede, at jeg kendte dig
Nogle gange kender vi ikke folk så godt, som vi går og tror.Det bevirker, at vi indimellem kan stå i en situation, hvor en vi holder meget af fx en kæreste eller en meget nær ven gør noget, som kommer meget bag på os, og som medfører en form for brud. Bagefter er vi desorienterede og forstår ikke, hvordan vi havnede der.Hvad overså man?Man kan sidde med en fornemmelse af, at der er noget, man har taget fejl af. Det kan man spekulere over længe bagefter, fordi det føles som om, man ikke har den fulde forklaring.Har du mon prøvet det? Det tror jeg, at rigtig mange har.Lyt med og find ud af:Hvordan man kan have vidt forskellige udgangspunkter for en relationIntuitionen og hvorfor du tit ignorerer de første skjulte signalerDen svære ærlighedSkriv dig op til mit månedlige nyhedsbrev for at blive opdateret om podcastepisoder og andet her: karenwichmann.dk/nyhedsbrev/
-
49
Episode 38 - Når du kæmper med at mærke, hvad du egentlig vil
Sammenlignet med tidligere lever vi i en tid og et samfund, hvor vi har rigtig mange gode muligheder for at skabe os det liv, vi drømmer om. Alligevel kæmper mange med at finde ud af, hvad de vil.Samtidig er der et ideal om, at man skal finde sin passion i livet og det, man brænder for. Og det er svært for mange – i alle aldre og på alle stadier i livet.Det kan være når du står overfor at skulle træffe en stor beslutning. Når du står midt i et liv, du måske ikke trives i. Når dine livsomstændigheder er ændret, og du er tvunget til at gøre noget andet.Lyt med og find ud af: Hvad der kan hindre dig i at mærke, hvad du vilMusklen du glemte at brugeComfortzonen som ikke bringer dig det, du ønsker digNår drømme bliver er refleksion på en mangeltilstand.Skriv dig op til mit månedlige nyhedsbrev for at blive opdateret om podcastepisoder og andet her: karenwichmann.dk/nyhedsbrev/
-
48
Episode 37 - Din tilknytningsstil - og hvorfor den betyder mere end du tror
Måske tænker du, at tilknytningsstil er noget, der kun hører småbørnsområdet til?Det er det ikke.Din tilknytningsstil har betydning for både, hvordan du indgår i relationer i voksenlivet, men trækker også tråde til dit selvværd, din stresstolerancetærskel og hvordan du kommer videre, når krisen rammer.Det handler om, hvordan du reagerer i nære relationer - og i nogen tilfælde også professionelt.Får du hurtigt for meget og synes, at folk bliver påtrængende og anmassende? Og trives du bedst med at holde folk lidt på afstand?Eller bliver du meget urolig og overtænker, når du får en let afvisning? Eller kommer du let til at tvivle på om nære personer virkelig vil dig?Lyt med og find ud af:Hvad der karakteriserer de forskellige tilknytningsstileHvilken betydning det kan have i voksenlivetHvor din tilknytningsstil særligt kommer i spil.Skriv dig op til mit månedlige nyhedsbrev for at blive opdateret om podcastepisoder og andet her: karenwichmann.dk/nyhedsbrev/
-
47
Episode 36 - Sådan kommer du videre, når du stadig tænker på dem konstant
Forholdet er sluttet, men du tænker på ham/hende konstant.Måske er det en nagende tvivl? Måske kører tankerne i ring om visse aspekter af forholdet, og om det kunne været gået anderledes?Der kan være mange grunde til, at det kan være svært at komme videre, når et forhold slutter. Og det er ikke nødvendigvis af de grunde, som du tror. Lyt med og find ud af: Hvilke kognitive forvrængninger, der holder dig fastlåstHvilke små ting, som faktisk er storeFriheden, der ligger i at erkende skjulte følelser og motiver.Skriv dig op til mit månedlige nyhedsbrev for at blive opdateret om podcastepisoder og andet her: karenwichmann.dk/nyhedsbrev/
-
46
Episode 35 - De pæne psykopater blandt os
Har du mon nogensinde befundet dig på en arbejdsplads, en afdeling eller i en forening, hvor ankomsten af en person ændrede hele dynamikken?På en underlig skjult måde, som var rigtig svær at sætte fingeren på. Men rundt omkring dig begyndte der at opstå utryghed og splid. Nogen trak sig måske eller blev sygemeldt – måske var det dig?Så har du måske stiftet bekendtskab med er såkaldt 'pæn' psykopat.Fra forskningen kender vi mest til de kriminelle psykopater, som i forbindelse med en dom bliver undersøgt. Men der findes også en anden gruppe; de såkaldte pæne psykopater.Det er dem, som udadtil kan virke velfungerende og charmerende, men som bag den pæne facade besidder de samme karakteristika, som dog udleves mere ”skjult”. Deres adfærd er dog til stor skade for deres omgivelser og ofre.De findes i alle arenaer – også i roller, som normalt kalder på omtanke og interesse for andre menneskers ve og vel. Det kan være skolelederen, præsten, psykologen, lægen, yogaguruen osv.Netop derfor kan de være svære at opdage i tide.Min gæst i dag er psykolog, Irene Rønn Lind, som er forfatter til bogen ”Pæne psykopater og deres ofre”.Lyt med og bliv klogere på:Hvad en pæn psykopat er og ikke erHvad der karakteriserer deres adfærdHvad man kan gøre, hvis man har en pæn psykopat i sin nærhed.Skriv dig op til mit månedlige nyhedsbrev for at blive opdateret om podcastepisoder og andet her: karenwichmann.dk/nyhedsbrev/
-
45
Episode 34 - Når mad dulmer og er din tilflugt
Det er næsten alment kendt, at mange mennesker dulmer svære følelser med fx alkohol og stoffer. Det bliver en måde at undgå at mærke på.Men vidste du, at mad kan fungere på samme måde?For mange mennesker er mad og overspisning en måde at dulme svære følelser på. Samtidig er det befængt med skam og selvbebrejdelser, for hvorfor kan man ikke bare lade være?Og ja, det kan være rigtig svært at stoppe og komme ud af, fordi det er blevet en ubevidst strategi, som handler om meget mere end selvdisciplin. Samtidig er det svært, for modsat fx alkohol kan du ikke bare lægge maden på hylden og aldrig røre det igen. For nogen mennesker er det et stabilt mønster, og for andre er det noget, som dukker op fra tid til anden. Mette Fuglsang Larsen har i mange år arbejdet med netop dette emne og kører i dag forløb med mennesker i forhold til at slippe overspisninger og finde ro.Måske kender du hende fra podcasten ”Når maden dulmer”, som hun har været vært på siden 2021.Hun er gæst på podcasten i dag.Lyt med og find ud af: Hvad overspisninger erHvilke ting, der trigger og udløser overspisningerHvilke dynamikker, der ligger bagHvilke strategier, du kan benytteSkriv dig op til mit månedlige nyhedsbrev for at blive opdateret om podcastepisoder og andet her: karenwichmann.dk/nyhedsbrev/
-
44
Episode 33 - Find ro i en kaotisk tid
Vi lever i en tid, hvor katastroferne står i kø.Krige, ulykker, tragedier og katastrofer fylder ofte vores feed på sociale medier. Vi bliver med andre ord bombarderet med dårligdom, og det kan naturligt gøre os bekymrede og angste.For mange manifesterer det sig i overtænkning og uro. Men heldigvis er der meget du kan gøre for at bringe dig selv i ro – selv i en tid med stor uro i verden.Lyt med og bliv klogere på:Overstimulation og vores nervesystemOvertænkning og følelsesreguleringSundere grænser og gode råd til at bringe dig selv i ro.Skriv dig op til mit månedlige nyhedsbrev for at blive opdateret om podcastepisoder og andet her: karenwichmann.dk/nyhedsbrev/
-
43
Episode 32 - Venskaber - når tid, lyst og overskud ikke går op
Livet består af mange faser med forskellige behov og udfordringer.De fleste oplever på et tidspunkt at måtte prioritere deres tid anderledes for at få alle ender til at gå op, og det betyder også ændringer i måden, vi ses med vores venner på.Det kan være svært, for hvad gør man, når der er tale om mennesker, man holder meget af, men samtidig ikke har overskud til at se så ofte som man egentlig gerne ville?Lyt med og bliv klogere på:Forskellige motiver for at holde fastProblemer med at slippe en livsfase og en version af sig selv Hvad du måske snyder dig selv forSkriv dig op til mit månedlige nyhedsbrev for at blive opdateret om podcastepisoder og andet her: karenwichmann.dk/nyhedsbrev/
-
42
Episode 31 - Det usunde parforhold
De fleste mennesker drømmer om at finde den store kærlighed og en partner at dele livet med.Drømmen er at finde kærlighed, støtte, fortrolighed og inspiration. Og med god grund. Når det lykkes, øger det vores trivsel markant. Og derfor er valget af partner vigtigt.For det modsatte findes desværre også.Rigtig mange mennesker oplever på et tidspunkt at være i et parforhold, som er usundt. Nogle gange er det noget, som ændres over tid, og derfor kan det være svært at opdage, før det er grelt.Anne-Cathrine Blegvad har specialiseret sig i usunde parforhold, psykisk vold og de dynamikker, som opstår heri, og hun medvirker i dette afsnit. Lyt med og bliv klogere på:Hvad der karakteriserer et usundt forholdHvilke faresignaler man kan være tilbøjelig til at overseHvorfor det kan være svært at forlade et usundt forholdHvordan du kan finde styrke, hvis du er i et usundt forhold.Skriv dig op til mit månedlige nyhedsbrev for at blive opdateret om podcastepisoder og andet her: karenwichmann.dk/nyhedsbrev/
-
41
Episode 30 - Tilbage til vores naturlige rødder
Vi mennesker er skabt til at leve i naturen og lytte til vores instinkter, sanser og følelser.I takt med samfundets ændringer, har vi i høj grad ændret livsstil. Vi lever primært indendørs, er meget stillesiddende, bruger ofte mange timer foran en skærm osv. Og mange af os har mistet forbindelsen til naturen, og det kan gøre os syge og stressede.Heldigvis er det noget, vi kan ændre på.Naturen har en fantastisk helende kraft og er vores gratis terapi.Simon Høegmark er specialiseret i naturbaseret sundhedsfremme og har en ph.d. i naturpsykologi.I dette afsnit giver han en grundig indføring i principperne og giver en masse inspiration til, hvordan du selv kan komme i gang – uanset hvor du er i dit liv.Lyt med og bliv klogere på:Sansernes funktionMental træthedÅndedrættet og nervesystemetSkriv dig op til mit månedlige nyhedsbrev for at blive opdateret om podcastepisoder og andet her: karenwichmann.dk/nyhedsbrev/
-
40
Episode 29 - Følelser - Ven eller fjende?
Man går i terapi, fordi man ønsker hjælp til en problemstilling.Meget ofte er problemstillingen ”bare” et symptom på noget underliggende. Det underliggende kan være forskellige ting, men noget som ofte går igen er; følelseshåndtering!Følelser har et blandet omdømme i vores samfund.Der er dem, som mener, at der er alt for meget føleri, og andre hvor følelserne (og mavefornemmelsen) bliver meget styrende for alt.Men livet bliver meget lettere, når vi er et sted på midten. Når vi hverken er helt styret af vores følelser, men heller undertrykker dem.Rigtig mange mennesker ved ikke, hvad de skal stille op med svære følelser. Vi undertrykker dem, dulmer dem, bagatelliserer dem og bliver ofte syge, når vi for længe undgår at mærke dem.God følelsesregulering kan heldigvis læres!I dette afsnit går vi i dybden om følelser med min dygtige fagfælle, Peter Wittenburg. Lyt med og bliv klogere på:Følelsernes funktionHvordan følelser reguleresHvad du kan lære af selv de mest forbudte følelser.Skriv dig op til mit månedlige nyhedsbrev for at blive opdateret om podcastepisoder og andet her: karenwichmann.dk/nyhedsbrev/
-
39
Episode 28 - Sover du godt? Sådan optimerer du din søvn
Langt de fleste mennesker oplever at have problemer med søvnen på et tidspunkt. Mange endda jævnligt.Søvnproblemer er en trofast følgesvend ved stress, angst og depression. Og dårlig søvn over tid nedsætter vores kognitive funktioner såsom hukommelse, overblik og eksekutive funktioner.Det gør os også mere sprøde, vi bliver lettere angste, triste og modløse.Summa summarum; søvnen er virkelig vigtig for vores mentale trivsel. Og omvendt er god søvn en superpower i forhold til at kunne holde til krævende dage på arbejdet, i familien eller hvad livet ellers byder på.Birgitte Rahbek Kornum er internationalt anerkendt søvnforsker og gør os i dette afsnit meget klogere på søvn og giver sine bedste råd med.Lyt med og bliv klogere på:Hvordan god søvn ser udHvorfor søvnproblemer opstårAlt det du kan gøre for at forbedre din søvn.Skriv dig op til mit månedlige nyhedsbrev for at blive opdateret om podcastepisoder og andet her: karenwichmann.dk/nyhedsbrev/
-
38
Episode 27 - Vores skyggeside. Trangen til at kritisere
Har du nogle gange undret dig over kommentarspor til fx et billede eller en historie om en person, hvor ordene hurtigt bliver hårde, fordømmende og til tider meget nedladende? Og hvor mange stemmer i?Det kan være alt fra mennesker, man er uenig med, men også ”bare” en person, man synes, ”fører sig frem”, er ”opmærksomhedskrævende” eller for gammel, tyk, grim, upassende til at have sådan en kjole på.Det har aldrig været nemmere at flyve til tasterne og give sit besyv med. Det på trods af, at mange faktisk gere vil identificere sig som åbne, rummelige og frisindede mennesker.Sandheden er, at vi sandsynligvis alle har en lille kritiker inde i os, som en gang imellem titter frem.Det er bare én af de skyggesider vi kan have.Med i studiet er Pernille Melsted, som har skrevet flere bøger ud fra Carl Jungs skyggeteori.Lyt med og bliv klogere på:Hvad skyggesider erHvorfor de opstårHvordan man kan bruge sine skyggesider aktivtSkriv dig op til mit månedlige nyhedsbrev for at blive opdateret om podcastepisoder og andet her: karenwichmann.dk/nyhedsbrev/
-
37
Episode 26 -At skifte spor
Har du nogensinde drømt om at foretage dig noget helt andet i dit liv, end du gør nu?At skifte branche og lægge dit liv helt om?For rigtig mange mennesker bliver det ved drømmen. Ønsket er der, men alle de mentale ”bump på vejen” er måske større.Det kan være frygten for det uvisse, frygten for at fejle, mangel på viden, behovet for at vide sig sikker, ønsket om en garanti osv. Men at skifte spor i livet rummer også alle mulighederne – alt det vi kun turde drømme om.Min gæst er Josefine Valentin, som tager os med på rejsen fra SOSU-assistent gennem 13 år til et liv som virksomhedsejer, forfatter og influencer.Vi hører mere om:Mange små beslutninger versus én storAt gå mod normenAt finde inspiration, når man ikke kender nogen, som har gået samme vej førNår komfortzonen ikke længere giver trivselSkriv dig op til mit månedlige nyhedsbrev for at blive opdateret om podcastepisoder og andet her: karenwichmann.dk/nyhedsbrev/
-
36
Episode 25 - Venskaber i voksenlivet - Derfor kan det være svært
Venskaber har høj status i vores samfund og med god grund!Gode venskaber øger vores trivsel og sundhed markant. Samtidig vokser ensomheden og mange oplever i voksenlivet ikke at have så mange nære relationer, som de gerne ville.Derfor kan det være tabubelagt for mange at erkende, at man føler sig ensom og mangler venskaber.Lyt med til denne episode, hvor jeg kommer ind på:Vores forventninger til venskaber i dagDet der ændrer et venskabIdylliseringen af den ”perfekte gruppe”Hvad du kan gøre, hvis du mangler nye venskaberSkriv dig op til mit månedlige nyhedsbrev for at blive opdateret om podcastepisoder og andet her: karenwichmann.dk/nyhedsbrev/
-
35
Episode 24 - Skjulte energidræbere
Føler du dig ofte træt, umotiveret eller drænet uden nogen åbenlys grund?Så kan det være en god idé at kigge dit liv efter i sømmene i forhold til de skjulte energi-dræbere.Det handler om vaner og tilbøjeligheder, vi kan have, som trækker tungere veksler på os, end vi er bevidste om. Det kan være ting, som vi alle gør lidt engang imellem eller kommer ud for, men hvis det sniger sig ind i dit liv og bliver en mere permanent ting, kan det dræbe al livslyst og glæde i din hverdag.I denne episode kommer jeg ind på: OvertænkningMange forstyrrelser og multitaskingFor mange beslutningerGiftig optimismeUklar prioriteringRod og ufærdige projekterPerfektionismeSkriv dig op til mit månedlige nyhedsbrev for at blive opdateret om podcastepisoder og andet her: karenwichmann.dk/nyhedsbrev/
-
34
Episode 23 - Mentalt glow-up for 2026: Sådan kommer du I mål
Drømme, visioner og ønsker kan se vidt forskellige ud fra person til person. Men vi har dem næsten alle sammen.Men hvordan kommer du godt i gang og godt i mål?Mange drømme går til i processen, fordi du falder i visse faldgruber. Denne episode handler om, at du sikrer dig selv holdbarhed og når i mål.I denne episode kommer jeg ind på:Hvorfor din timing har så stor betydningBetydningen af klart fokusHvad du kan forventeStøttesystemer og faldgruberSkriv dig op til mit månedlige nyhedsbrev for at blive opdateret om podcastepisoder og andet her: karenwichmann.dk/nyhedsbrev/
-
33
En lille Hurtig_om at stole på, at du finder vejen frem
Vi føler ofte, at vi skal have det hele regnet ud. Og have en plan.Det er svært, fordi vi ikke kan spå eller se alle de ukendte faktorer, som kan være i spil.Det betyder ikke, at du skal holde dig selv tilbage, men måske have mere tiltro til, at du finder vejen frem.Skriv dig op til mit månedlige nyhedsbrev for at blive opdateret om podcastepisoder og andet her: karenwichmann.dk/nyhedsbrev/
-
32
En lille Hurtig_Om at gemme det bedste af dig selv væk
Viser du egentlig, hvem du er til andre?Ofte holder vi ting tilbage, som vi frygter at blive dømt for. Men hvad hvis det, du gemmer væk i virkeligheden, er det, som gør dig interessant?Skriv dig op til mit månedlige nyhedsbrev for at blive opdateret om podcastepisoder og andet her: karenwichmann.dk/nyhedsbrev/
-
31
En lille Hurtig_Om at vente på en anerkendelse, som måske aldrig kommer
Mange venter på en anerkendelse, som måske aldrig kommer.Det kan være i form af en uretfærdighed begået mod dig eller bare at blive set, som du ønsker dig.Uanset hvor meget vi ønsker det, så er det realiteten, at det ikke altid sker.Skriv dig op til mit månedlige nyhedsbrev for at blive opdateret om podcastepisoder og andet her: karenwichmann.dk/nyhedsbrev/
-
30
Episode 22 - Grænser i julen
I denne søde juletid er der ikke kun hygge og julelys.Juletiden er også højsæson for overstimulering, overforbrug og grænser vi kommer til at overskride i vores bestræbelser for at gøre alle glade.For mange er julen stressende, selvom den også er dejlig. Det er stærke forventninger til, at det skal være rart og hyggeligt, selvom det for mange indimellem kan blive for meget af det gode.Heldigvis kan det se helt anderledes ud med sunde grænser i julen.Lyt med og bliv klogere på:Hvorfor julen kan være stressendeHvorfor vi ofte ikke ser realiteterne i øjneneHvilke grænser, der især kan være svære at sætte.Skriv dig op til mit månedlige nyhedsbrev for at blive opdateret om podcastepisoder og andet her: karenwichmann.dk/nyhedsbrev/
-
29
Episode 21 - Egenomsorg i december
Den mørke sæson er over os, og mange mennesker er påvirket af skiftet i årstiden.Mange oplever at føle sig mere trætte og umotiverede, og nogen kæmper med vinterdepression.Heldigvis er der meget man kan gøre fra eller til.Samtidig er december også ofte krævende og stressende, selvom den også er en dejlig måned.I denne episode deler jeg nogle simple velunderbyggede vaner, som kan hjælpe dig igennem den mørke sæson.Skriv dig op til mit månedlige nyhedsbrev for at blive opdateret om podcastepisoder og andet her: karenwichmann.dk/nyhedsbrev/
-
28
Episode 20 - Brud med et familiemedlem
Hver 5. dansker har mistet kontaktet med et nært familiemedlem.Når du læser dette, tænker du måske, at det automatisk er ensbetydende med grove omsorgssvigt i barndommen. Selvom det bestemt kan være en faktor, så er det langt mere nuanceret end som så - der kan være mange årsager.I denne episode kommer jeg ind på:Typiske årsager til brudForventer vi for meget af hinanden?Skal man altid forsone sig?Hvilke grænser kan du sætte for at passe godt på dig selv?Skriv dig op til mit månedlige nyhedsbrev for at blive opdateret om podcastepisoder og andet her: karenwichmann.dk/nyhedsbrev/
-
27
Episode 19 - Når kroppen sladrer
Mange oplever, at de med hovedet/forstanden godt ved, hvorfor de er stressede eller har det svært, men ikke kan få uroen og stressen ud af kroppen.De kæmper med søvnløshed, uro, hovedpine og anspændthed.Det er fordi vi ikke helt kan adskille krop og sind. Mentale oplevelser og lidelser viser sig som regel også i kroppen i form af forskellige symptomer.Når man går til psykolog fokuserer man oftest på den mentale del; følelserne, tankerne og handlemønstene, men et fokus på kroppen kan også bidrage med et vigtigt supplement.Min gæst i dag er Pernille Skall, som er kropsterapeut, yogalærer og grundlægger af SmoonClub – et online univers, hvor yoga, meditation og kropsterapi mødes.Hun hjælper mennesker med at slippe spændinger, forløse stress og gamle traumer og skabe en dybere ro i både krop og sind.Pernille Skall har samlet set over 30 års erfaring inden for feltet.Lyt med og bliv klogere på:Hvad kropsterapi erHvordan mentale tilstande manifesterer sig i kroppenHvordan vi kan blive bedre til at opfange kroppens signalerHvad man kan gøre i forhold til en stresset krop.Skriv dig op til mit månedlige nyhedsbrev for at blive opdateret om podcastepisoder og andet her: karenwichmann.dk/nyhedsbrev/
-
26
Episode 18 - Spørg mig om hvad som helst
Denne episode er på baggrund af en Q&A, som jeg havde på min Instagramprofil for et par uger siden.Der kom mange gode spørgsmål og af dem, valgte jeg fire.Lyt med og hør spørgsmål og svar:Hvad vil dine fokuspunkter være for en klient, der skal arbejde med at styrke selvværdet?Falder du selv i og oplever, at der nogen går over din grænse? Hvordan owner jeg at være 33 år og aldrig have haft en kæreste? Fyre, jeg dater, synes det er mærkeligt, og jeg føler mig usikker og dømt ude.Min 7-årige datter græder og får raserianfald hver gang, hun skal noget svært fx læse eller til sport. Hvad gør vi?Skriv dig op til mit månedlige nyhedsbrev for at blive opdateret om podcastepisoder og andet her: karenwichmann.dk/nyhedsbrev/
-
25
Episode 17 - Invester i livet
Mange mennesker føler sig fanget i hamsterhjulet og drømmer om et andet liv, men har svært ved at se, hvordan det kan gøres, hvis man ikke ønsker at flytte ud i en lille hytte langt ude i skoven. Det kan være svært at se, hvordan man kan lave ændringer, som giver mulighed for at realisere det, man egentlig drømmer om. For mange er det ønsket om mere tid og nærvær uden stress.Men der er andre veje til målet uden at skulle gå til yderligheder. Min gæst i dag er Jane Ibsen Piper, som er jurist og har skrevet 11 bøger om emnet. Ligeledes holder hun foredrag om emnet i forhold til at skabe den enkle liv, der giver plads til det, du virkelig ønsker dig i livet.Lyt med og bliv klogere på: - Hvad kernetanken i minimalisme er - Psykologien bag dine forbrugsmønstre - At sætte fokus på det vigtigsteSkriv dig op til mit månedlige nyhedsbrev for at blive opdateret om podcastepisoder og andet her: karenwichmann.dk/nyhedsbrev/
-
24
Episode 16 - I skyggen af en skam, som ikke er din
Intet menneske er en øde ø, og derfor rammes vi også nogle gange af en skam, som omhandler noget, som en af dine nærmeste har gjort. Der er med andre ord tale om en handling, du ingen andel har, i og som du sandsynligvis blev lige så chokeret og frastødt over at høre om, som alle andre blev.En kriminel handling har i sin natur et primært offer, som er den person, det går ud over, og hans/hendes nærmeste.Men så er der også de tavse sekundære ofre, som er familien til gerningsmanden, og dem hører vi sjældent om. Ofte rammer omverdenens vrede og fordømmelse også dem – ikke mindst på nettet, hvor vrede og hadske kommentarer kan fylde. Dette sætter vi fokus på i dagens episode.Min gæst i dag er lillesøster til en seriekriminel, som har krænket flere hundrede unge kvinder. Han er blevet kaldet ”stetoskopmanden”, fordi han primært udgav sig for at være læge ikke bare i Danmark, men i flere lande. Han blev dømt første gang i 2013 og er – trods domme - stadig aktiv.Lyt med og bliv klogere på: Hvordan det er at vokse op med en person, som bliver krænkerHvordan skammen påvirkerAt sætte brudstykkerne sammenAt ryste sig fri og insistere på sit eget livSkriv dig op til mit månedlige nyhedsbrev for at blive opdateret om podcastepisoder og andet her: karenwichmann.dk/nyhedsbrev/
-
23
Episode 15 - I krig med kroppen
Rigtig mange danskere har et anstrengt forhold til deres krop og forsøger at ændre på den med restriktiv spisning, overdreven træning, medicin mm. Her taler vi ikke om spiseforstyrrelser, men ”bare”, at tanker omkring mad og krop fylder rigtig meget.Dette resulterer i, at mange oplever at komme til at leve i en form for krig med kroppen.At være i krig med sin krop er en indre konflikt, hvor man oplever kroppen som noget fremmed og utilstrækkeligt. Man kommer ofte til at leve med en hård indre kritiker, hvilket kan resultere i en følelse af skam og forkerthed. Men der findes en anden vej, hvor kroppen ikke er en fjende, men en tæt allieret.Målet er ikke at elske alt ved sin krop, men derimod at få et neutralt og respektfuldt forhold til den. Når kroppen ikke længere er en krigsmark, kan der skabes grundlag for at lever mere frit og nærværende.Samtalen i dag er med Inger Bols, som er Danmarks første vægtneutrale diætist. Hun har 25 års erfaring med kost og sundhed. Hun er forfatter og foredragsholder.Lyt med og bliv klogere på: Slankekurshjerne Kostens betydning for vores mentale trivsel At opleve sin krop indefra og ikke udefra Fra indre kritiker til omsorg for sig selvLæs også: Inger Bols' bog ”Intuitiv spisning” og ”Vægtløs” af Alberte Clement Meldal (hvor Inger Bols er en af hovedpersonerne).Skriv dig op til mit månedlige nyhedsbrev for at blive opdateret om podcastepisoder og andet her: karenwichmann.dk/nyhedsbrev/
-
22
En lille Hurtig_Om at lade perfektionisme stoppe dig
Måske har du drømmen om at kaste dig ud i noget nyt?Måske er du gået lidt i gang med det, men kommer ikke videre, fordi du ikke synes, at det er helt godt nok?Så er det måske perfektionismen, som er på spil.Skriv dig op til mit månedlige nyhedsbrev for at blive opdateret om podcastepisoder og andet her: karenwichmann.dk/nyhedsbrev/
-
21
Episode 14 - Alt det ingen fortalte dig om perimenopause
Halvdelen af jordens befolkning er kvinder og fælles for dem alle er, at de på et tidspunkt i livet rammer det, som kaldes overgangsalder.Mange tror, at det rammer som et lyn fra en klar himmel og handler om hedeture.Men i virkeligheden er der en lang periode før det, som kaldes perimenopausen, hvor hormonerne ændrer sig og daler i niveau. Det medfører en masse ændringer ikke mindst mentalt.Mange er ikke klar over det, men hormoner spiller en væsentlig rolle i dit psykiske velbefindende.Det taler jeg med Sanne Gottlieb om i denne episode.Sanne er en af de mest markante stemmer inden for perimenopause og overgangsalder. Hun er sygeplejerske og specialiseret inden for området. Hun er er stifter og indehaver af Meno-konsult og underviser og holder foredrag om emnet ligesom hun har skrevet to bøger.Lyt med og bliv klogere på:- Hvilken betydning østrogen har for psyken- Hvad du kan forvente- Hvilke muligheder du har og hvad du selv kan gøreLæs også: "Menopausemamas" af Sanne Gottlieb og ”The menopause Brain” af Lisa Mosconi.Skriv dig op til mit månedlige nyhedsbrev for at blive opdateret om podcastepisoder og andet her: karenwichmann.dk/nyhedsbrev/
-
20
Episode 13 - ADHD – superpower, udfordring og alt imellem
ADHD er en af de mest diskuterede diagnoser i vores samfund.Det bliver hurtigt en debat, som deler vandene. Nogle mener, at der er tale om over-diagnosticering og at det er samfundet og en rigid kasse-tænkning, der gør, at flere og flere ikke passer ind.Andre begræder ikke at have fået diagnosen tidligere, fordi deres liv har budt på gentagne episoder med udbrændthed, misforståelser og hak i selvværdet.Nogle er inkarnerede modstandere af medicin og andre oplever, at det netop var det, der blev et positivt vendepunkt i deres liv.Men rigtig mange mennesker er berørt at ADHD på den ene eller anden måde. Måske har du selv fået diagnosen som voksen? Måske har du et barn med ADHD? Måske er det en kollega eller en kæreste.Samtalen her er med psykiater, Sandra Schoue, som har en privat praksis, hvor hun dels laver udredninger for bl.a. ADHD og ligeledes arbejder med mestringsforløb.Lyt med og bliv klogere på; Hvad ADHD er og ikke erHvad kan gøre diagnosticering sværHvad kan medicin og hvad kan det ikkeHvilke andre strategier er vigtige at læreSkriv dig op til mit månedlige nyhedsbrev for at blive opdateret om podcastepisoder og andet her: karenwichmann.dk/nyhedsbrev/
-
19
Episode 12 - Sådan giver du slip på vrede og uretfærdighed begået mod dig
Vi bliver alle før eller siden ramt af noget, som føles svært og uretfærdigt. Noget, som kan bringe os ud af balance og i værste fald kaste os ud i et følelsesmæssigt kaos!Det kan være en partner, som er utro, en veninde som ghoster dig, en ven/businesspartner som snyder dig, en chef, som behandler dig dårligt og listen kunne blive ved.Det kan helt naturligt fylde meget og kan potentielt give et ordentlig efterslæb mentalt.Lyt med og bliv klogere på:Hvad der er vigtigt i forhold til at komme videreHvordan du kan give slip på vreden, sorgen og bitterhedenHvad skal du være særligt opmærksom påHvad tilgivelse ikke nødvendigvis indebærerSkriv dig op til mit månedlige nyhedsbrev for at blive opdateret om podcastepisoder og andet her: karenwichmann.dk/nyhedsbrev/
-
18
Episode 11 - Fem power morgenrutiner, du skal kende
Morgenrutiner er vigtige i forhold til at skabe gode vaner for dig selv, som ikke bare hjælper dig her og nu, men også kan bære dig igennem svære og stressende tider. Har du lagt mærke til, hvor ofte vi falder i dårlige vaner, når vi er pressede?Måske skipper vi vigtig træning, sund mad, gode søvnvaner, eller andet som netop er med til at sikre, at du kommer godt igennem en svær tid.Omvendt kan helt simple gode morgenrutiner sikre dig en god start og dermed ruste dig til det, som din hverdag og dit liv byder på. I denne episode deler jeg fem morgenrutiner, som er: Simple at implementere Ikke kræver store omvæltninger Har helt klar effekt Nemme at vedligeholdeWhat’s not to like? Skriv dig op til mit månedlige nyhedsbrev for at blive opdateret om podcastepisoder og andet her: karenwichmann.dk/nyhedsbrev/
-
17
Episode 10 - Hvad møder med døden har lært mig om livet
Døden er næsten blevet en form for tabu i vores samfund. Derfor er dødsangst også meget udbredt.Vi ved heller ikke altid, hvordan vi skal håndtere andres tab, fordi det bliver et spejl på noget, vi ikke har lyst til at forholde os til. Men det er ærgerligt, for møder med døden kan lære os at sætte livet i perspektiv.Måske er det netop med til at tilskynde os til at finde mening med livet?Det taler jeg med min gæst, Kristin Enevoldsen om. Hun er overlæge på et hospice.Lyt med og bliv klogere på: Illusionen om kontrolDen svære acceptAt overgive sig til noget størreNår der ingen løsning findesFik du set, det du ville?Kan fortrydelse undgås?Skriv dig op til mit månedlige nyhedsbrev for at blive opdateret om podcastepisoder og andet her: karenwichmann.dk/nyhedsbrev/
-
16
Episode 9 - Skal man altid tilgive for at komme videre
Vores kristne kulturarv tilskynder os til at se værdien i at tilgive.Tilgivelse anses for at være et væsentligt element ikke bare til at leve mere fredeligt sammen, men også i forhold til en række helbredsmæssige instanser.Det rapporteres at tilgivelse kobles til en reduceret tilbøjelighed til depression, stress, søvnløshed og angst. Dette kan let omsættes til et motto om, at man skal tilgive for at komme videre og gerne så hurtigt som muligt.Men tilgivelse kan være en kompliceret proces – ikke mindst hvis der rent faktisk er sket noget utilgiveligt.Hvad er tilgivelse egentlig? Og hvad indebærer det?Det undersøger jeg sammen med min gæst, Kristian Ditlev Jensen.Kristian blev udsat for overgreb af en seriepædofil fra han var 9-12 år. Det havde store konsekvenser for hans liv.Lyt med og bliv klogere på: · At være offer for en forbrydelse, som der kun var begrænset viden omGrooming og manipulationTilgivelse som begrebPræmatur tilgivelse, spirituel bypassing og andre faldgruberAt gennemleve og konfrontere sine sværeste følelserOvervejelser når du vælger ikke at tilgiveAnbefalet læsning: · ”Det bliver sagt” af Kristian Ditlev Jensen. · ”Samtykket” af Vanessa Springora. · ”You don’t need to forgive” af Amanda Ann Gregory. Skriv dig op til mit månedlige nyhedsbrev for at blive opdateret om podcastepisoder og andet her: karenwichmann.dk/nyhedsbrev/
-
15
Episode 8 - Grænser med dem, du ønsker hen, hvor pebret gror
I bund og grund kan du flytte dig fra de fleste ubehagelige mennesker og undgå at være sammen med dem.Men hvad stiller man op med dem, som er påhæng til en eller flere mennesker, som du elsker meget højt og derfor ikke vil undvære?Det kan være en rædselsfuld ekskæreste, som du har fælles børn med?En bonusforælder, som forpester tilværelsen?En ubehagelig kæreste, som dit barn får?Det er med andre ord svært at slippe fri, hvis du gerne vil bevare kontakten til den, du holder af.Lyt med og bliv klogere på:Hvad, der karakteriserer de vanskelige menneskerHvorfor, det er svært at være omkring demHvilke grænser, du kan sætte for dig selvHvad,du skal give slip på.Skriv dig op til mit månedlige nyhedsbrev for at blive opdateret om podcastepisoder og andet her: karenwichmann.dk/nyhedsbrev/
-
14
Episode 7 - Sådan kommer du ud af ensomhed
Er du ensom?Hvis du fra tid til anden svarer "ja", så er du ikke alene.Lyt med og lær om de mange forskellige årsager til, at vi kan føle os ensomme, og hvad du kan gøre ved det.Det inkluderer bl.a. Din tidlige barre for ensomhed og tilhør.Når dine omstændigheder ændrer sig markant.Det du ikke kan u-se.Når du kører på en anden frekvens.Du går alene med en viden.Din tilknytningsstil. Skriv dig op til mit månedlige nyhedsbrev for at blive opdateret om podcastepisoder og andet her: karenwichmann.dk/nyhedsbrev/
-
13
Episode 6 - Tilbage efter ferien
Hverdagen er for mange hektisk og travl, og derfor er ferien tit et tiltrængt åndehul, som vi ser frem til.For mange er hverdagen noget, hvor den ene dag tager den anden og hvor vi let ender i det berømte hamsterhjul.Før vi ved af det ender vi med at leve fra den ene ferie til den anden. Derfor kan ferien eller slutningen af en ferie være et godt tidspunkt at reflektere over den hverdag vi lever.Lyt med og bliv klogere på: - Hvordan ferie kan repræsentere noget meget forskelligt- Hvordan du kan kaste et blik på, hvordan din hverdag fungerer- Hvad dit liv egentlig kræver af dig- Tag realistisk bestik af din situation- Planlæg og prioriter- Hvordan løser jeg de områder i mit liv som ikke fungerer?- Er jeg på rette spor?Skriv dig op til mit månedlige nyhedsbrev for at blive opdateret om podcastepisoder og andet her: karenwichmann.dk/nyhedsbrev/
-
12
En lille Hurtig_Om at overveje hvem du tager råd fra
I en verden med et massivt informations-flow har det aldrig været lettere at få viden om alt muligt.Men overvejer du hvem, du tager råd fra?Skriv dig op til mit månedlige nyhedsbrev for at blive opdateret om podcastepisoder og andet her: karenwichmann.dk/nyhedsbrev/
-
11
En lille Hurtig_Om at stille sig selv op til en lussing
Har du prøvet at blive ved med at løbe panden mod en mur med en person eller situation? For selv at sidde tilbage med skuffelse, sorg og forbitrelse?Så kan det være, at du selv bliver ved med at stille dig selv op til en lussing.Skriv dig op til mit månedlige nyhedsbrev for at blive opdateret om podcastepisoder og andet her: karenwichmann.dk/nyhedsbrev/
-
10
En lille Hurtig_Om at pisse sin tid væk
Vi beklager os ofte over, at døgnet har for få timer.Hvis vi bare havde tid, så ville vi… Men hvad bruger vi tiden på og pisser vi den i virkeligheden ofte væk?Skriv dig op til mit månedlige nyhedsbrev for at blive opdateret om podcastepisoder og andet her: karenwichmann.dk/nyhedsbrev/
-
9
En lille Hurtig_Om at få taknemmelighed til at fungere
Vi ved en masse om, at taknemlighed bidrager positivt til vores velvære.Synes du alligevel, at det kan være svært at se og mærke? Så lyt med og prøv dette.Skriv dig op til mit månedlige nyhedsbrev for at blive opdateret om podcastepisoder og andet her: karenwichmann.dk/nyhedsbrev/
-
8
En lille Hurtig_Om at stoppe og sætte pris på, hvor langt du er kommet
Vi har ofte så travlt og tilpasser os så hurtigt nye goder eller situationer, at vi glemmer at sætte pris på de fremskridt, der sker.Skriv dig op til mit månedlige nyhedsbrev for at blive opdateret om podcastepisoder og andet her: karenwichmann.dk/nyhedsbrev/
-
7
En lille Hurtig_Om at gøre det sværere end det behøver at være
Slider du på en masse områder uden at få det resultat, du gerne vil have?Så er det måske tid til at overveje, om du gør det sværere end det behøver at være.Skriv dig op til mit månedlige nyhedsbrev for at blive opdateret om podcastepisoder og andet her: karenwichmann.dk/nyhedsbrev/
-
6
Episode 5 - Når sorgen bliver en følgesvend
Dyb sorg kan både være tabubelagt og svær at navigere i – både for dem, som rammes og for pårørende.Særligt når man ikke bare ”kommer over” det.For kommer man over det eller lærer man bare at leve sit liv med sin nye følgesvend (sorgen)?I denne episode har jeg en gæst, Lisa Næblerød, i studiet til en snak om at navigere svær sorg, som ikke bare går væk. Både da den var altopslugende og sønderrivende, men også nu hvor sorgen stadig er intakt, men hvor livet og glæden også fylder.Lisa mistede for 19 år siden sin 18-årige datter, Cecilie, da hun blev dræbt af sin ekskæreste til en gymnasiefest. Lyt med og hør hvad der hjalp:I den første ekstremt svære tidNår man rammer bundenHvordan man både holder fast og giver slip.Skriv dig op til mit månedlige nyhedsbrev for at blive opdateret om podcastepisoder og andet her: karenwichmann.dk/nyhedsbrev/
-
5
Episode 4 - Hvad jeg lærte af at miste alt
En krise kommer sjældent uden vigtig læring.For mig stod det i mange år som et mareridt at miste alt i en brand.Vi er ofte ret knyttede til vores ting og gemmer tit ting, som vi forbinder noget bestemt med. Men hvad sker der, når vi bliver tvunget til at ”nulstille”?Det kigger vi nærmere på i dette afsnit.Du lærer noget om;Hvordan vi reagerer i en krisesituationVores relation til ting og hvorfor vi udvikler de bindinger vi gørHvad fortæller vores ting om os?Forandring vi ikke er klar over, at vi har brug for.Skriv dig op til mit månedlige nyhedsbrev for at blive opdateret om podcastepisoder og andet her: karenwichmann.dk/nyhedsbrev/
-
4
Episode 3 - Tilbage til livet
Tab kan forekomme på mange måder.Det kan være et dødsfald, en skilsmisse, et brud med en ven eller kæreste, svær sygdom mm.Der er oftest tale om en forandring, vi IKKE ønskede os, men alligevel fik. Det er følelsen af at skulle starte forfra og også af ikke føle sig som ”sig selv”.I denne episode kigger vi på, hvordan du bedst kommer videre med dit liv i kølvandet på et svært tab.Skriv dig op til mit månedlige nyhedsbrev for at blive opdateret om podcastepisoder og andet her: karenwichmann.dk/nyhedsbrev/
-
3
Episode 2 - Hvad er grænser?
Er du nysgerrig på at lære mere om grænser?Dette oplæg holdt jeg for en LC- gruppe i foråret.Lyt med og lær lidt mere om, hvad grænser egentlig er, og hvorfor de kan være svære at sætte og fastholde.Skriv dig op til mit månedlige nyhedsbrev for at blive opdateret om podcastepisoder og andet her: karenwichmann.dk/nyhedsbrev/
-
2
Episode 1 - Præsentation
I denne korte episode finder du lidt info om mig - psykolog Karen Wichmann - og mine tanker bag podcasten.Lyt med og lad os lære hinanden at kende.Skriv dig op til mit månedlige nyhedsbrev for at blive opdateret om podcastepisoder og andet her: karenwichmann.dk/nyhedsbrev/
No matches for "" in this podcast's transcripts.
No topics indexed yet for this podcast.
Loading reviews...
ABOUT THIS SHOW
Velkommen til ”Måske skulle vi snakke om det?” – podcasten, hvor vi hver uge dykker ned i alle mulige emner, som alle har det til fælles, at det kan være svært at tale om.Jeg tror på, at når vi ser vores kampe, vores udfordringer og svagheder i øjnene og undersøger dem, så mister de den magt, det kan have i vores liv. Og derfra er vi langt bedre i stand til at klare alle de bump, vi kan møde på livets vej.I podcasten vil jeg afdække forskellige emner og også inddrage interviews med andre fagpersoner eller mennesker med en særlig livserfaring, som hjælper os andre til at se og forstå nye facetter af livet. Sammen bliver vi klogere og mentalt stærkere.Vært psykolog Karen WichmannJeg blev færdig som psykolog i 2008.Specialist godkendt i psykoterapi for voksne og i klinisk børnepsykologi.Jeg er forfatter til bogen ”Sunde Grænser”.Følg mig på Instagram på @karen_wichmann.
HOSTED BY
Psykolog Karen Wichmann
CATEGORIES
Loading similar podcasts...